SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm., om en kommune, som har frakendt en borger retten til kommunal hjemmehjælp, er forpligtet til at refundere de udgifter til hjemmehjælp, borgeren selv har haft m.v., til social- og integrationsministeren

Svar:I § 72 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område erfastsat, at klage over en afgørelse – bortset fra nærmere angivne undtagel-ser oplistet i stk. 2-6 – ikke har opsættende virkning. Har en kommune truffetafgørelse om reduktion eller frakendelse af en ydelse, gælder denne afgø-relse således, indtil den måtte blive ændret af en klageinstans.Kommunen vil dog i undtagelsestilfælde selv kunne tillægge en klage opsæt-tende virkning. Forhold, der kan tale for, at en myndighed tillægger en klageopsættende virkning kan være, at der er en vis tvivl om afgørelsen, og atdens iværksættelse vil have vidtrækkende konsekvenser for borgeren somikke – eller kun vanskeligt – lader sig genoprette. Ved vurderingen af, hvor-vidt en klage skal tillægges opsættende virkning, bør kommunen ifølge An-kestyrelsens principafgørelse R-6-03 tage udgangspunkt i en vurdering af, ihvilket omfang klageadgangen vil blive gjort mere eller mindre illusorisk, hvisklagen ikke tillægges opsættende virkning, eller hvorvidt underinstansens

afgørelse i væsentlig grad vil miste sin betydning eller øjemedet, hvis klagentillægges opsættende virkning.Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens afgørelser ind-bringes for de sociale nævn, jf. § 60, stk. 1, i lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område. Det gælder for afgørelser efter lov om soci-al service, jf. lovens § 166, og for afgørelser efter en række andre socialelove.Det Sociale Nævn træffer herunder afgørelse i sager om hjælp eller støtte tilnødvendige praktiske opgaver i hjemmet efter § 83 i lov om social service.Et nævns afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, op-hævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over, jf. § 68 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.Der er ikke i de nævnte love regler om udbetaling af refusion til borgere, derpå baggrund af kommunens afslag på hjælp har afholdt udgifter til køb afprivat hjælp i perioden mellem kommunens afgørelse og nævnets ændringaf afgørelsen.Det er på den baggrund Social- og Integrationsministeriets opfattelse, athverken kommunalbestyrelsen eller Det Sociale Nævn med hjemmel i ser-viceloven kan træffe afgørelse om udbetaling af refusion som en ydelse efterloven.På baggrund af en nævnsafgørelse om ændring af en kommunes afslag påhjælp efter § 83 i lov om social service ses der således ikke efter samme lovat være pligt for kommunen til at betale refusion som beskrevet i spørgsmå-let.En eventuel pligt for kommunen til at betale vil forudsætte, at der uden forden sociale lovgivning findes et grundlag herfor, i f.eks. erstatningsretligeprincipper, formueretlige betragtninger eller lignende.Det vil bero på en individuel vurdering, om der i et konkret tilfælde måttevære et grundlag for f.eks. efter erstatningsretlige principper at fastslå enpligt for en kommune til at betale refusion som anført i spørgsmålet. Erstat-ningspligt vil efter dansk rets almindelige erstatningsregler bl.a. forudsætte,at der foreligger et ansvarsgrundlag i forbindelse med kommunens handling.Social- og Integrationsministeriet kan derfor ikke vurdere, om der i en sagsom beskrevet i spørgsmålet måtte være et grundlag for at betragte kommu-nen som erstatningsansvarlig.