SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, hvad det vil koste, hvis det skal gøres valgfrit for førtidspensionister på "gammel" ordning, at blive overført til den nuværende ordning, til social- og integrationsministeren

Svar:Førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de regler, der vargældende indtil 1. januar 2003, modtager pension efter den gamle ordning,mens førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de regler, der harværet gældende siden 1. januar 2003, modtager førtidspension efter dennye ordning.Førtidspensionister på den gamle ordning har fået tilkendt pension eftererhvervsevnetabskriteriet, mens førtidspensionister på den nye ordning harfået tilkendt pension efter arbejdsevnekriteriet. Med arbejdsevnebegrebetfokuseres der på borgerens ressourcer og udviklingspotentialer, mens er-hvervsevnetabsbegrebet fokuserer på borgerens helbredsmæssige be-grænsninger. Det er ikke givet, at alle førtidspensionister på den gamle ord-ning opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension efter den nyeordning og omvendt.Det bemærkes, at der efter vedtagelsen af førtidspensionsreformen er gen-nemført en række ændringer for personer omfattet af den gamle ordning.Bl.a. er der indført en ekstra tillægsydelse, som giver modtagere af alminde-lig og forhøjet almindelig førtidspension det samme i ydelse som modtagere

af mellemste førtidspension. Derved vil der være færre førtidspensionister idag end tidligere, der ville kunne opnå en økonomisk gevinst ved at skifte tilførtidspension efter den nye ordning.Det skønnes med en betydelig usikkerhed, at en frivillig adgang til at overgåfra den gamle til den nye førtidspensionsordning kan medføre merudgifter påca. 1,4 mia. kr. i 2012, hvis det forudsættes, at det alene er de førtidspensio-nister, der opnår stigning i rådighedsbeløbet ved overgang fra gammel til nyordning, der vælger at overgå. Efter korrektion for merudgifter som følge afvirkninger på øvrige tilskud og ydelser samt virkningen af en øget grad afbruttoficering – der følger af, at dele af pensionsydelsen konverteres fraskattefri til skattepligtig – skønnes merudgiften at svare til en skattepligtigydelsesforhøjelse på ca. 600 mio. kr. – svarende til ca. 375 mio. kr. efterindkomstskat.De skønnede merudgifter er baseret på, at det med usikkerhed skønnes, atomkring 1/3 af personerne på den gamle førtidspensionsordning vil vælge atovergå til den nye førtidspensionsordning.Det bemærkes, at det vil være vanskeligt for den enkelte at vurdere, om detsamlet set er en fordel at overgå til førtidspension efter den nye ordning.Dette skyldes de forskellige ydelseskonstruktioner, forskellige regler for ind-tægtsregulering samt forskellige supplerende rettigheder i forhold til bl.a.helbredstillæg, boligstøtte og merudgiftsydelse. Hertil kommer, at den øko-nomiske gevinst ved at overgå til den nye førtidspensionsordning kan æn-dres over tid afhængig af den enkeltes boligforhold, medicinforbrug mv. Efterde gældende regler kan førtidspension efter den gamle ordning ikke fraken-des – det kan førtidspension på den nye ordning.Endvidere kan bemærkes, at den nye førtidspensionsordning er forligsbe-lagt, og at aftalen om denne ordning var baseret på, at der ikke var mulighedfor at overgå til den nye ordning.