Svar:

Hermed fremsendes oversigt over eksisterende og planlagte road pricing systemer i forskel-lige lande. Oplysningerne i besvarelsen er baseret på information fra flere forskellige kilderog kontakter, og formidlingen af oplysningerne i denne besvarelse er uden ansvar for even-tuelle fejl eller mangler.Det skal først og fremmest anføres, at det er vanskeligt at trække en helt skarp grænse mel-lem bompengesystemer på den ene side og strækningsbaseret road pricing på den andenside. Globalt set findes en del systemer, hvor der pålægges en strækningsbaseret afgift påkørsel, ligesom der flere steder er konkrete planer om indførelse af forskellige former forkørselsafgifter. Det vil være meget omfattende at foretage en kortlægning af alle disse sy-stemer og planer. Gennemgangen i besvarelsen dækker de væsentligste typer af stræk-ningsbaseret road-pricing, og som eksempler er fremhævet de eksisterende og planlagte sy-stemer, der vurderes at have interesse og relevans set fra en dansk synsvinkel.Der er en række lande, der har afgifter eller gebyrer for benyttelse af motorveje, andreoverordnede veje eller for benyttelse af særlig infrastruktur som f.eks. broforbindelser. I så-danne tilfælde er der principielt tale om strækningsbaseret road pricing, hvor der betales forbenyttelse af udvalgte segmenter af et vejnet. Opkrævningen foregår typisk enten ved be-gyndelsen eller slutningen af de pågældende segmenter, og opkrævningsformen kan værebaseret på forskellige teknikker. Ved benyttelse af de faste forbindelser i Danmark (Store-bælt og Øresund) kan der f.eks. betales kontant eller med kreditkort samt med BroBizz,hvor passagen af betalingsanlægget og dermed opkrævningen registreres ved hjælp af mi-krobølgeteknologi (DSRC - Dedicated short-range Communication).Tilsvarende er der en række lande, der har indført strækningsbaserede kørselsafgifter forlastbiler. I Europa gælder det f.eks. Polen, Schweiz, Slovakiet, Tjekkiet Tyskland og Østrig,mens f.eks. Belgien, Danmark, Frankrig og Ungarn planlægger at etablere sådanne syste-mer. For Belgiens og Danmarks vedkommende vil en ny kilometerbaseret afgift træde istedet for Eurovignetteafgiften, der i dag udover i Danmark og i Belgien også opkræves iLuxembourg, Nederlandene og Sverige. Når afgiften er betalt i ét af disse lande, kan derkøres på det afgiftspligtige vejnet i alle fem lande.Fælles for de fleste strækningsbaserede systemer for lastbiler er, at de omfatter det over-ordnede vejnet, og at vejnettet er opdelt i afgiftssegmenter. Køretøjerne er udstyret med enon-board-unit (OBU), svarende til f.eks. BroBizzen, der kan sende information om køretø-jets anvendelse af de enkelte vejsegmenter. Registreringen og opkrævningen er baseret påenten DSRC, som beskrevet ovenfor, eller GNSS (Global Navigation Satellitte System.Side 2

GPS, Global Positioning System, der anvendes bl.a. til navigationssystemer, er det ameri-kanske GNSS-system). Det enkelte køretøj registreres ved passagen af en bestemt lokalitet,hvorefter der opkræves afgift for benyttelse af hele det pågældende segment. Blandt de eu-ropæiske systemer udgør det schweiziske en undtagelse på dette punkt, idet der her betalesafgift for benyttelse af hele vejnettet, og afgiftsopkrævningen er baseret på information omden kørte distance fra flere kilder, herunder en obligatorisk km tæller i køretøjet samt vedhjælp af GNSS (GPS) teknik.Singapore var den første by i verden, der indførte et kørselsafgiftssystem for personbiler.Systemet er ikke en betalingsring som i London, Stockholm eller Oslo, men derimod etkørselsafgiftssystem, hvor prisen afhænger af hvor, hvornår og hvor meget bilisterne kører.Den tekniske platform for systemet i Singapore er DSRC med portaler på vejnettet ogOBU’er i køretøjerne. I 2011 udvalgtes efter udbud fire konsortier til gennemførelse af testsaf nye og mere avancerede systemer med henblik på at planlægge den næste generation afroad pricing i Singapore. Disse tests gennemføres i 2012, og de nye systemer omfatter bl.a.mere avancerede løsninger, hvor både GNSS og DSRC teknikkerne anvendes til stræk-ningsbaseret road pricing.I New Zealand findes det formentlig eneste eksempel på strækningsbaseret road pricing forbåde person- og lastbiler baseret på GNSS til kontinuerlig registrering af kørslen med detenkelte køretøj. Systemet gælder for dieselbiler, da diesel ikke er beskattet som benzin, ogder betales pr. tilbagelagte 1.000 km med en sats, der afhænger af køretøjstypen. Det tekni-ske system anvendes således i dette tilfælde til registrering af de tilbagelagte distancer ogikke til differentiering af satserne efter lokalitet.I Europa har Nederlandene været langt fremme med planer om etablering af et landsdæk-kende road pricing system for alle køretøjer. I 2007 traf den nederlandske regering beslut-ning om at indføre landsdækkende road pricing med det formål at nedbringe trængslen ogreducere CO2-udledningen fra vejtrafikken. Imidlertid blev det efter et regeringsskifte imarts 2010 besluttet at opgive at indføre et landsdækkende kørselsafgiftssystem. Kørselsaf-giftssystemet skulle indebære en fuld omlægning af registreringsafgift og ejerafgift til enkilometerbaseret afgift således, at det fremover skulle være brugen af køretøjerne, der af-giftsbelægges i stedet for anskaffelsen og ejerskabet. Systemet skulle omfatte kørsel medsåvel person- som lastbiler på hele vejnettet med kontinuerlig sporing af de enkelte køretø-jer ved hjælp af GNSS (GPS) teknik og OBU’er i køretøjerne. Taksterne skulle fastsættesud fra køretøjernes karakteristika (energieffektivitet), og der var planlagt differentiering ef-ter lokalitet i en basistakst samt et trængselstillæg i trængselszoner.Danmark har haft planer om et tilsvarende landsdækkende system for både person- og last-biler men arbejder nu som nævnt med indførelse af et system på det overordnede vejnet forlastbiler.

Spørgsmål:

Svar: