SAU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 911: Spm. om en opgørelse i tabelform, der viser hvor mange personer, der havde en økonomisk gevinst på under 1.000 kr. om måneden ved at arbejde i 2011 før regeringsskiftet, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til skatteministeren

Folketingets Skatteudvalg har d. 5. september 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 911(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra John Dyrby Paulsen (A).Spørgsmål nr. 911:Vil ministeren fremsende en opgørelse i tabelform, der viser hvor mange personer, derhavde en økonomisk gevinst på under 1.000 kr. om måneden ved at arbejde i 2011før regeringsskiftet, og på tilsvarende vis viser hvor mange personer, der vil have engevinst på under 1.000 kr., når regeringens nye skattereform er fuldt indfaset,herunder medregnet regeringens afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser, samtoplyse hvor mange procent antallet af personer, der vil have en gevinst på under1.000 kr. er faldet, når regeringens skattereform er indfaset set i forhold til 2011 førregeringsskiftet?Svar:Den ønskede opgørelse fremgår af tabel 1.

Anm.: ’2011-regler’ omfatter gældende regler for indkomstoverførsler i 2011 og 2012-regler for øvrigelovgivningsområder, herunder skat. ’Aftale om skattereform’ omfatter skattesystemet, nårForårspakke 2.0er fuldt indfaset, samt virkningerne afAftale om skattereform,juni 2012. Beregningerneomfatter lønmodtagere, modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, efterlønsmodtageremv. Beregningerne er foretaget på registerdata for 2009, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i2012. Beregningerne er dokumenteret i Økonomisk Analyse nr. 1, maj 2012 (www.oim.dk).Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

NårAftale om skattereformfra juni 2012 er fuldt indfaset i 2022, skønnes antallet afpersoner med et månedligt forskelsbeløb under 1.000 kr. at være faldet til ca. 35.000.Det er en reduktion på ca. 22.000 personer i forhold til niveauet i 2011, hvilket svarertil et fald på ca. 38 pct.Gevinsten ved at arbejde opgøres ved det såkaldte forskelsbeløb. Forskelsbeløbet i etgivet år angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation, hvor en person antagesat være beskæftiget (beskæftigelsesalternativet) hhv. ledig eller efterlønsmodtager

(overførselsalternativet) i hele det pågældende kalenderår. Der tages i beregningernehøjde for en række forhold, herunder transportudgifter til og fra arbejde og aftrapningaf indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og daginstitutionsbetaling.Der henvises i øvrigt til Økonomisk Analyse nr. 2, august 2012 (www.oim.dk) for ennærmere belysning af skattereformens betydning for gevinsten ved at arbejde.

Tabel1: Antal personer med månedligt forskelsbeløb under 1.000 kr.