Spørgsmål:

I forlængelse af ministerens svar af 29. august 2012 alm. del – spørgsmål 845bedes ministeren redegøre for, om han mener, at antal eftergivelse efter inddri-velseslovens § 13, stk. 6, på 20-25 i 2010 og 10-15 i 2011 lever op til den tidlige-re skatteministers løfte til Folketinget om, at der var flere, som ville få eftergivetderes studiegæld efter den nye § 13, stk. 6, end der havde været efter de tidligeregældende regler for eftergivelse af studiegæld.

Svar:

Spørgsmålet viser tilbage til skatteministerens svar på spørgsmål 22 til L 20(2008-09). Her tilkendegives, ”at det er vurderingen, at den nye regel i forslagets§ 13, stk. 6, i højere grad end de nuværende regler, vil kunne imødekomme deteftergivelsesbehov, der antages at være for det – set i forhold til det samlede an-tal studielåntagere – relativt begrænset antal skyldnere, der har statsgaranteretstudielån”.Som jeg ser det, bør man ikke isoleret se på omfanget af eftergivelser vedrørendestudiegæld efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6. Studiegæld kan også eftergivesefter den generelle eftergivelsesbestemmelse i inddrivelseslovens § 13, stk. 1-5.Eftergivelsesbestemmelsen anvendes i de tilfælde, hvor skyldner ikke har væ-sentlig gæld til anden side (andet end offentlig gæld). I sidstnævnte tilfælde hen-vises eftergivelsesansøgere til at søge gældssanering gennem skifteretten.SKATs eftergivelsespraksis følger gældssaneringspraksis.Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 846 af 6. august 2012 ogspørgsmål900 af 30. august 2012 giver statens samlede afskrivninger på mislig-holdt studiegæld et bedre indtryk af udviklingen, idet retsvirkningen for skyldnerer den samme, nemlig at skyldner er frigjort fra betaling af det eftergiv-ne/afskrevne beløb.