Svar:

Baggrunden for, at der i lovforslaget om aftrapningen af børne- og ungeydelse er for-skellige regler for indkomstaftrapningen for henholdsvis ugifte samlevende og ægtepar, er,at SKATs systemer generelt ikke kan udsøge, hvem der er samlevende. Der findes ikke etregister over, hvem der er samlevende, og man kan ikke være sikker på, at to personer er iet samlivsforhold, bare fordi de har samme adresse. Folkeregisteroplysninger kan såledesikke med tilstrækkelig sikkerhed anvendes til at statuere en økonomisk sammenhæng mel-lem to personer.Det er også årsagen til, at en række sambeskatningseffekter, f.eks. overførsel af underskud,kun gælder for ægtefæller og ikke for ugifte samlevende. SKAT kan således ikke levereindkomstoplysninger til brug for indkomstregulering af børne- og ungeydelsen af de samle-vendes samlede indkomst.På andre områder end skatteområdet kan man godt regulere ydelser for samlevende par ef-ter begge personers indkomst. Det skyldes, at den, der skal have ydelsen, skal ansøge omden, og at man derfor i den forbindelse kan få oplyst, om vedkommende har en samlever.Det er imidlertid ikke alle ugifte modtagere af børne- og ungeydelse, som modtager sådan-ne ydelser.Det er uhensigtsmæssigt, at reglerne for samlevende par og ægtepar ikke er ens, men enløsning, hvor indkomstaftrapningen bygger på modtagerens oplysninger om samlivsfor-hold, vil kræve en betydelig omlægning af den automatiske og nemme udbetaling, der skeri dag.Som følge af at samlevende par og ægtefæller ikke vil få indkomstreguleret børne- og un-geydelsen på samme måde, vil Skatteministeriet i samarbejde med andre relevante ministe-rier undersøge muligheden for, at der i fremtiden kan laves et fælles husstandsindkomstbe-greb, som vil være administrativt håndterbart, og som kan understøttes systemmæssigt.

Spørgsmål 823:

Svar: