Spørgsmål: 781

Hvad er konsekvensen for førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der ikke er ar-bejdsmarkedsparate, af skattereformen, inkl. afgifter og mindreregulering af satser?

Svar:

Skattereformens formål er at skabe ny vækst og flere job og sikre, at almindeligelønmodtagere får mere ud af at arbejde. Derfor vil det være sådan, at dem, der er i arbejde ihele den erhvervsaktive periode, stilles bedre med reformen. Endvidere vil der være bety-delig indkomstfremgang for de ledige, der kommer i arbejde i kraft af reformen, bl.a. somfølge af fremrykningen af private investeringer. Samtidig betyder skattereformen, at de,som kun har lidt, når de bliver folkepensionister, stilles bedre, mens de, der gennem ar-bejdslivet har fordel af den lavere skat på arbejde, i lidt højere grad selv finansierer derespensionisttilværelse. Den lavere skat på arbejde er således i høj grad målrettet lav- og mel-lemindkomster, samtidig med at den forøger beskæftigelsen og væksten i det danske sam-fund.Desuden medfører skattereformen målrettede og markante forbedringer for de førtids- ogfolkepensionister, der har de laveste indkomster. Den afdæmpede regulering af overførsels-indkomsterne kompenseres fuldt ud for de ca. 850.000 folkepensionister, som ikke har be-tydelige supplerende indkomster og derfor er berettigede til et pensionstillæg. Endvidere fårpensionister, der kun har folkepensionen, en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse(ældrechecken).Hertil kommer, at førtidspensionister på den gamle førtidspensionsordning får mulighed forat overgå til den nye ordning, hvilket vil medføre en højere ydelse for en stor del af førtids-pensionisterne med de laveste sociale pensioner. Det er beregningsteknisk forudsat, at cirkahver tredje førtidspensionist på gammel ordning vil få et højere rådighedsbeløb ved atovergå til den nye ordning. Det gælder særligt førtidspensionister, der er tilkendt førtids-pension på mellemste niveau.Samlet set medfører skattereformen, at en kontanthjælpsmodtager og en førtidspensionistpå ny ordning på årsbasis vil opleve en nedgang i rådighedsbeløbet på hhv. 4.220 kr. og5.020 kr.Nedgangen i rådighedsbeløbet skyldes primært den afdæmpede regulering af overførsels-indkomsterne med 5,1 pct.-point i perioden 2016-2023. Derudover bliver de to familietyperberørt af den justerede regulering af en række afgifter, der fremover følger prisudviklingen.Førtidspensionisten vil opleve en beskeden stigning i boligstøtten, idet indkomstgrundlagetfor beregning af boligstøtten falder som følge af den afdæmpede regulering.