Spørgsmål:

Af L 173 – endeligt svar på spørgsmål 17, fremgår det, at Skatteministeriet al-tid tager henvendelse fra erhvervslivet alvorlig, når det drejer sig om ønske om indgåelse afdobbeltbeskatningsaftale med et andet land. Ministeren bedes derfor redegøre for, hvilkeinitiativer der er taget på baggrund af den henvendelse, som forskellige erhvervsorganisati-oner rettede til Skatteministeriet i 2010 med sådanne ønsker om dobbeltbeskatningsaftalemed 17 konkrete lande.

Svar:

Jeg må indledningsvis erindre om, at jeg ikke var minister i 2010, og at jeg derfor ik-ke kan svare for de dispositioner, der dengang blev truffet.Lad mig dernæst gengive svaret på L 173, spørgsmål 17, i dettes helhed. Svaret lyder somfølger:”Jeglægger vægt på, at Danmark skal have dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande,hvis der er behov for sådanne aftaler. Det vil sige, at Danmark skal have en dobbeltbeskat-ningsaftale med et andet land, hvis der er væsentlige investeringer eller erhvervsmæssigaktivitet mellem Danmark og det pågældende land, og hvis der er risiko for dobbeltbeskat-ning af indkomsten ved investeringerne eller aktiviteten.Det forudsætter imidlertid, at der kan opnås enighed med det andet land om indholdet afdobbeltbeskatningsaftalen.Når danske erhvervsvirksomheder fremsætter ønske om en dobbeltbeskatningsaftale med etandet land, sker det ofte med henblik på at få nedsat det andet lands skat på visse betalin-ger fra dette land til danske virksomheder. Man skal være opmærksom på, at det andet landofte vil have en modsat rettet interesse i ikke at nedsætte sin beskatning af disse betalinger.Når danske erhvervsvirksomheder eller deres organisationer henvender sig til Skattemini-steriet med ønske om indgåelse af en dobbeltbeskatningsaftale med et andet land, bliverhenvendelsen altid taget alvorlig, men forudsætningen for en aftale er, dels at der er risikofor dobbeltbeskatning, dels at der kan opnås enighed med det andet land.”Kriterierne er med andre ord:Væsentlige danske interesser.Risiko for dobbeltbeskatning.Udsigt til enighed med det andet land.

Dertil kan føjes et fjerde kriterium, nemlig et ressourcekriterium. Skatteministeriets res-sourcer er ikke ubegrænsede, og de må prioriteres hensigtsmæssigt.Danmark modtager fra tid til anden anmodninger fra andre lande om indgåelse af DBO’er. Isådanne tilfælde er det fast procedure, at anmodningerne sendes i høring hos de relevanteerhvervsorganisationer, således at Skatteministeriet kan danne sig et overblik over de dan-ske erhvervsinteresser, der måtte være i at få en aftale. Hvis der er en væsentlig interesse,vil dette indgå i prioriteringen af, hvilke lande der bør søges indgået DBO’er med.

Hvis en erhvervsorganisation retter henvendelse til Skatteministeriet om indgåelse af enDBO, vil der i sagens natur være en erhvervsinteresse. Men er der også risiko for dobbelt-beskatning? Hvis det pågældende land ikke har noget, der i dansk forstand vil kunne kaldeset skattesystem, er der ikke grundlag for at indgå en DBO. Så vil det stort set kun handleom, at Danmark ensidigt kommer til at frafalde sine skatter. Sådanne lande optræder på er-hvervsorganisationernes lister over lande, som man ønsker, at Danmark skal indgå DBO’ermed.Det næste spørgsmål er, om der er udsigt til enighed med det andet land. Som nævnt i sva-ret på spørgsmål 748 blev der første gang forhandlet med Nigeria for mere end 30 år siden,og der er efter Skatteministeriets bedste mening ikke nogen realistisk udsigt til, at en aftalebliver undertegnet – endsige nogensinde kommer til at træde i kraft. En række af de lande,der optræder på erhvervsorganisationernes lister over lande, de gerne vil have indgåetDBO’er med, er netop lande, der kun har meget få DBO’er, og hvor der må forventes atvære endog særdeles lange udsigter til, at en DBO med Danmark vil kunne indgås.Så er der endelig ressourcespørgsmålet. Indgåelse af DBO’er er en lang og ressourcekræ-vende proces, og vægten må lægges der, hvor indsatsen kan gøre størst nytte.