Svar:

Jeg vil gerne benytte lejligheden til nærmere at redegøre for arbejdet med DBO’er,og for hvordan jeg ser samarbejdet med Folketinget på dette område.En DBO er en overenskomst mellem to lande A og B, hvor det aftales, hvornår indkomster,som flyder fra kilder i land A til en modtager i land B, kan beskattes i land A og inden forhvilke begrænsninger. Desuden indeholder DBO’erne bestemmelser om administrativtsamarbejde (udveksling af oplysninger m.v.), og endelig indeholder de en lempelsesbe-stemmelse. Lempelsesbestemmelsen indeholder regler om, hvordan land B skal nedsættesin skat således, at dobbeltbeskatning undgås.For at Danmark som kildeland (”land A”) skal kunne beskatte en indkomst, der udbetalesfra Danmark til en modtager i land B, skal to ting være opfyldt. For det første skal den på-gældende indkomst være undergivet begrænset skattepligt til Danmark efter intern dansklovgivning. Dernæst skal Danmark have mulighed for at beskatte den pågældende indkomstefter Danmarks DBO med land B. Begge betingelser skal være opfyldt.En DBO repræsenterer hermed en fravigelse fra intern dansk lovgivning. Uanset hvad dermåtte fremgå af den danske lovgivning, kan Danmark kun beskatte i det omfang, at det ermuligt efter en DBO.Frem til begyndelsen af 1990’erne eksisterede der en generel bemyndigelseslov, hvorefterregeringen uden Folketingets samtykke kunne indgå DBO’er. Bemyndigelsesloven var i sigselv hjemmel. Bemyndigelsesloven blev afskaffet med den begrundelse, at i og med at deninterne skattelovgivning er vedtaget af Folketinget, så skal afvigelser fra den interne skatte-lovgivning også vedtages af Folketinget. Siden da har Folketinget i hvert enkelt tilfælde til-trådt nye DBO’er, ændringer af DBO’er (ændringsprotokoller) og opsigelse af DBO’er iform af love, der har bemyndiget regeringen til at tage sådanne skridt.En DBO er en international aftale mellem to lande og forhandles af regeringen. Rent prak-tisk foregår forhandlingerne på embedsmandsplan, og når der er nået et resultat, forelæggesdette regeringen (skatteministeren) til godkendelse. Når politisk godkendelse foreligger isåvel Danmark som i det andet land, kan DBO’en undertegnes.Det næste skridt er, at DBO’en formelt skal tiltrædes af de to lande. Her varierer procedu-rerne fra land til land. I Danmark er proceduren som bekendt den, at regeringen fremsætteret lovforslag om, at DBO’en kan tiltrædes, og når Folketinget har vedtaget dette forslag,kan Danmark endeligt tiltræde. Herefter afsendes der ad diplomatisk vej en tiltrædelsesno-te, og når begge lande har tiltrådt, træder DBO’en i kraft.

Folketinget bliver i det fremsatte lovforslag bedt om at sige ja eller nej til den nye DBO el-ler den nye protokol i dennes helhed. Hvis Folketinget ikke er enig i forhandlingsresultatet,kan man forkaste tiltrædelsesloven og dermed den nye DBO, men Folketinget kan ikke stil-le ændringsforslag til f. eks. kildeskattesatserne eller andre enkeltelementer i DBO’en.Folketinget kan dog – som ved ethvert andet lovforslag – stille forslag om, at Danmark ikkeskal udnytte beskatningsretten efter en DBO i visse tilfælde. Det kan f.eks. være et forslagom, at dansk beskatning af pensionsudbetaling kun skal gælde for kommende pensionister.Der findes kun ét eksempel på, at et forslag om tiltrædelse af en DBO er blevet forkastet afFolketinget – og det var højst sandsynligt et resultat af en afstemningsfejl. Et identisk lov-forslag blev senere vedtaget af det samme Folketing.Jeg har på denne baggrund vanskeligt ved at se, at de eksisterende procedurer og samar-bejdsrelationer skulle være problematiske. Der er som oftest fuld politisk enighed om delovforslag, som regeringen fremsætter om indgåelse af DBO’er, uanset regeringens parti-farve. DBO’er har hidtil været et politisk konsensusområde, og jeg håber meget, at dettekan fortsætte.Selve forhandlingsforløbet og omstændighederne omkring dem må være omgivet af dengensidige fortrolighed og diskretion parterne imellem, som forholdene nødvendiggør. Detteer altid en almindelig forståelse parterne imellem, og det ville næppe være fremmende forforløbet at skulle drøfte spørgsmål om, hvorvidt man måtte informere denne eller hin partom forhandlingerne.En DBO er resultatet af en politisk forhandling mellem to stater.Offentlighed om politiske forhandlinger fremmer ikke muligheden for at opnå brugbare re-sultater – som det også kendes fra andre politiske forhandlinger.Af hensyn hertil, af hensyn til de af vores forhandlingsparter, som har samme opfattelse,samt af de hensyn, som er nævnt i svaret på spørgsmål 751, ser jeg ikke nogen grund til, atandre end regeringen skal have indsigt i, hvem Skatteministeriet forhandler DBO’er med,så længe forhandlingerne ikke er afsluttet, eller at give oplysninger om forløbet af forhand-lingerne med et andet land, herunder f.eks. oplysninger om de forskellige muligheder forudformningen af DBO’ens artikler, som drøftes med det andet land.Jeg agter derfor ikke at gøre min politik på dette område afhængig af, om det andet land erenig eller ikke.

Spørgsmål:

Svar: