Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt
1151100_0001.png
1151100_0002.png
1151100_0003.png
J.nr. 12-0174150Dato: 28-08-2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr.739af27. juni2012.(Alm. del).
Thor Möger Pedersen/Søren Schou
Spørgsmål 739:Ministeren bedes redegøre for, hvor mange husstande, der har renteudgifter over og undergrænserne på 50.000/100.000 kr. i 2020, såfremt den korte og lange rente til den tid liggerhenholdsvis 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 procentpoint højere end i dag.
Svar:Jeg har fra Finansministeriet modtaget nedenstående bidrag til besvarelse, som jegkan henholde mig til:”Antallet af husstande, der bliver berørt af rentestigninger, afhænger bl.a. af om de har fast-eller variabeltforrentede lån. Husstande med fastforrentede lån vil ikke få større renteudgif-ter, hvis renten stiger. Nogle husstande med flekslån kan derimod opleve, at renteudgifternestiger til over 50.000/100.000 kr., og at de derfor får lavere skatteværdi af renteudgifterneover denne grænse. Finansministeriet har ikke adgang til oplysninger om den enkeltes låne-oplysninger, hvorfor skøn for effekten må basere sig på beregningstekniske antagelser.I takt med stigende lønninger og huspriser vil fremtidige husejeres renteudgifter være høje-re end i dag. Da grænsen på 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for par er fastholdt nomi-nelt, vil relativt flere have renteudgifter over grænsen. Det skønnes på den baggrund, at335.000 husstande vil have en negativ nettokapitalindkomst over grænsen1,jf. tabel 1.
Tabel 1

Antal husstande med negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for par ved

rentestigning på 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8 pct.point, 2020 i 2012-niveau

Antal

1.000 husstandeHusstande med store renteudgifter- hvis renten stiger med 2 pct.point- hvis renten stiger med 3 pct.point- hvis renten stiger med 4 pct.point- hvis renten stiger med 5 pct.point- hvis renten stiger med 6 pct.point- hvis renten stiger med 7 pct.point- hvis renten stiger med 8 pct.point3356197248118809389881.032+284+389+476+545+603+653+697

Ændring

Anm.: Der er beregningsteknisk taget udgangspunkt i, at alle al negativ nettokapitalindkomst er baseret på lån meden nominel rente på 4 pct. Virkningen af en renteforhøjelse er beregnet ved at forhøje den enkeltes netto-kapitalindkomst med hhv. 6/4, 7/4, 8/4 osv.Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
Hvis det beregningsteknisk antages, at al negativ nettokapitalindkomst er baseret på lånmed en nominel rente på 4 pct.2, kan det skønnes, at der vil være 284.000 flere husstandemed en negativ nettokapitalindkomst på over 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for par,Beregningsteknisk opgjort i 2012-niveau ved at nedskalere grænserne svarende til den forventede udvikling i reguleringstallet, dvs. svarendetil lønudviklingen.2Forholdet mellem de samlede fradragsberettigede renteudgifter og de samlede passiver fra befolkningens årsopgørelser i 2009 kan opgøres tilca. 4,2 pct.1
Side 2
hvis renten stiger med 2 pct.point. Den del af de nuværende husstande, der har fastforrente-de lån, vil ikke være direkte berørt af en rentestigning. Den anførte virkning skal derfor be-tragtes som det antal, der kan blive berørt i takt med, at der optages nye lån. Det vil sige envirkning, der kan optræde på længere sigt ved en konstant højere renteniveau og uden ad-færdsmæssige tilpasninger.Hvis renten stiger med 3 eller 4 pct.point kan antallet af berørte husstande skønnes at værehhv. 389.000 og 476.000 højere.Det skal bemærkes, at en højere rente alt andet lige medfører lavere boligpriser og dermedogså lavere boliggæld på sigt. Dette er ikke indregnet i de anførte antal, som derfor må be-tragtes som overkantsskøn.”
Side 3