Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt
1148475_0001.png
1148475_0002.png
J.nr. 12-0174115Dato: 17-08-2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 719 af 26.juni 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon EmilAmmitzbøll (LA).(Alm. del).
Thor Möger Pedersen/Søren Schou

Spørgsmål 719:

Med udgangspunkt i skatteaftalen mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folke-parti bedes ministeren oplyse den varige provenueffekt ved, at alle i beskæftigelse fiksamme beskæftigelsesfradrag som enlige forsørgere.

Svar:

Efter gældende regler vil beskæftigelsesfradraget i 2019, når Forårspakke 2.0 er fuldtindfaset, udgøre 5,6 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud tilpensionsindbetalinger. Det maksimale beskæftigelsesfradrag vil udgøre 17.900 kr.Med aftale om en skattereform foreslås beskæftigelsesfradraget forhøjet gradvist frem til2022 til 10,65 pct. og det maksimale fradrag til 34.100 kr. Samtidig foreslås et ekstra fra-drag til enlige forsørgere på 6,25 pct., dog maksimalt 20.000 kr., i 2019, når det ekstra fra-drag er fuldt indfaset.Hvis beskæftigelsesfradraget for alle bliver det samme som det samlede beskæftigelsesfra-drag for enlige forsørgere, skønnes det at medføre et provenutab på ca. 10,9 mia. kr. målt ivarig virkning før tilbageløb på moms og afgifter og 8,2 mia. kr. efter tilbageløb. Disseskøn er den isolerede effekt af at forhøje det generelle beskæftigelsesfradrag yderligere iforhold til, hvad der indgår i aftalen om en skattereform.En ændring af dette omfang vil ikke kunne gennemføres, uden at der samtidig tilvejebrin-ges finansiering i form af forhøjelse af andre skatter eller afgifter eller ved en reduktion afde offentlige udgifter.Arbejdsudbuddet ved en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget skønnes isoleret set at redu-cere provenutabet med 0,9 mia. kr., hvorved de samlede provenumæssige konsekvenser ef-ter tilbageløb på moms og afgifter og inklusive adfærd skønnes at være et provenutab på ca.7,3 mia. kr.
Side 2