Spørgsmål 704:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor SKAT ved værdifastsættelse af infrastruktur i vandsel-skaber benytter en DCF-metode, der ikke tager højde for den investerede kapital, frem for enmetode der tager udgangspunkt i de regulatoriske værdier. Det skal i den forbindelse bemær-kes, at forligspartierne bag Vandreformen havde forventninger til, at der var sammenhæng mel-lem de regulatoriske værdier og den skattemæssige håndtering af forsyningerne. Vil ministerensamtidig redegøre for, om der er nogen ulemper for samfundet ved, at den regulatoriske værdi,anvendt af Forsyningsekretariatet, også blev anvendt af SKAT?

Svar:

Efter loven skal værdiansættelsen ske til handelsværdien. Efter Skatteministeriets opfattelseskal handelsværdien beregnes som den indkomstbaserede værdi af vandselskabets aktiver.Begrundelsen er, at denne beregningsmetode efter Skatteministeriets opfattelse bedst illu-strerer aktivets handelsværdi – dette ud fra den betragtning, at en uafhængig køber ikke an-tages at ville betale mere for en vandvirksomhed, end pengestrømmene fra virksomhedenkan forrente.De regulatoriske værdier eller de såkaldte POLKA-værdier (opgørelse af værdien af sel-skabernes komponenter efter Pris-Og Levetids-Kataloget) er udtryk for politisk bestemte(høje) værdier. Det er Skatteministeriets opfattelse, at disse POLKA-værdier ikke kan tagessom et udtryk for handelsværdien. Skatterådet har i foråret 2011 afgivet et bindende svar,hvorefter det ikke kunne tiltrædes, at POLKA-værdierne kunne anvendes som skattemæssi-ge indgangsværdier, jf. SKM2011.220.SR.Skatteministeriet har i samarbejde med Naturstyrelsen og Forsyningssekretariatet udarbej-det notat af 26. marts 2012 om beskatning af vandselskaber, som er offentliggjort på Natur-styrelsens hjemmeside -http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/AD893CFA-2E2F-4DAE-959D-973480DEFEC0/139655/beskatning_af_vandselskaber_20120326.pdf. Nota-tet indeholder bl.a. en omtale af de tre forskellige åbningsbalancer, som vandselskabernehar skullet udarbejde – den reguleringsmæssige, den skattemæssige og den regnskabsmæs-sige åbningsbalance. Det pointeres også udtrykkeligt, at de tre åbningsbalancer tjener hvertsit formål.POLKA-værdierne har betydning i forhold til prisloftet og dermed vandpriserne og har ale-ne skullet anvendes i forhold til fastsættelse af den reguleringsmæssige åbningsbalance. IPOLKA-værdierne indgår afskrevne anskaffelsesværdier og genanskaffelsesværdier. AtPOLKA-værdierne ikke er udtryk for en handelsværdi følger også af lovforarbejderne tilreglerne om fastsættelse af værdierne til den reguleringsmæssige åbningsbalance. Det føl-ger således af forarbejderne, at formålet er i et samarbejde med branchen og KL at sikre etretvisende billede af vandværkernes effektivitet, hvilket kræver ensartede principper foropgørelse af værdierne.Under Folketingets behandling af vandsektorloven og den tilhørende konsekvenslov harden daværende skatteminister i svaret på spørgsmål 5 fra Miljøudvalget (anmodning om enSide 2

kommentar til henvendelse af 1. april 2009 fra DANVA) klart tilkendegivet, at forsynin-gerne ikke som sådan kan anvende nedskrevne genanskaffelsespriser som indgangsværdier.Det vil derimod kræve, at det kan dokumenteres, at det således opgjorte beløb svarer til ak-tivets handelsværdi.En anvendelse af POLKA-værdierne også i forhold til den skattemæssige åbningsbalancevil være i modstrid med lovgrundlaget og gældende praksis. Det vil således kun kunne ladesig gøre, hvis der indføres en særregel for vandsektoren herom. Jeg mener imidlertid ikke,at dette er en relevant mulighed.