Svar:

Det overordnede budskab i artiklen er, at det er i modstrid med hensigterne bag vandsektor-loven fra 2010, at vandselskaberne har udsigt til en større skattebetaling, end de havde for-ventet.Den underliggende diskussion handler om principperne for værdiansættelse af vandselska-bernes aktiver i forbindelse med overgang fra skattefrihed til skattepligt som følge af gen-nemførelsen af vandsektorloven. Der blev ikke i forbindelse med vandsektorloven indførten særlig overgangsregel om værdiansættelse af vandselskabernes aktiver. Det er såledesden generelle lovregel, hvorefter aktiver skal ansættes til handelsværdien, når der sker enovergang fra skattefrihed til skattepligt, der finder anvendelse.Vurderingen er og har hele tiden været, at den politiske aftale af 1. februar 2007 om en me-re effektiv vandsektor ikke giver belæg for den opfattelse, at vandsektoren ikke skal kunnekomme til at betale skat, og at dette skal sikres gennem særlige (høje) indgangsværdier. Detfremgår alene af aftalen, at der skal indføres selskabsskattepligt – og en selskabsskattepligtbetyder, at man kan komme til at betale skat.Skulle man følge den opfattelse, at der med basis i den politiske aftale fra 2007 er belæg forindførelse af særlige (høje) indgangsværdier, så ville det yderligere føre til en meget uhel-dig forskelsbehandling. De vandsyninger, der på et frivilligt grundlag er udskilt til aktiesel-skaber med deraf følgende overgang til skattepligt før vandsektorloven, vil således ikkekunne blive omfattet heraf.Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at de sager, som er omtalt i artiklen, netop omhand-ler vandforsyninger, der frivilligt er overgået til skattepligt før 2010 og vandsektorlovensindførelse. Der er således ikke tale om vandforsyninger, som er blevet skattepligtige pågrund af vandsektorloven.Værdiansættelsen af vandsektorens aktiver har budt på særlige udfordringer, i og med ataktiverne typisk har en sådan karakter, at de ikke handles. Dette skal medgives. Udfordrin-gen har været at få fastlagt de relevante kriterier, således at der opnås en så retvisende han-delsværdi som muligt. Og jeg kan kun beklage, at det ikke har vist sig muligt at opnå enfælles forståelse med vandsektoren om, hvilke værdiansættelsesprincipper der skal følges.Det er korrekt, at forventningerne ved indførelse af skattepligten var, at der ville gå adskil-lige år, før denne skattepligt ville udløse en skattebetaling for vandselskaberne. Der var taleom et skøn, og jeg vil gerne pointere, at et provenuskøn ikke kan sidestilles med en garanti.Forudsætningerne kan ændre sig, og som nævnt betyder indførelsen af selve skattepligten,at vandselskaberne vil komme til at betale skat, hvis de har en positiv indkomst.Side 2

Spørgsmål 697:

Svar: