Spørgsmål 604:

Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at indtægt i form af vederlag forfolkevalgte, der ikke er ATP-berettiget, kan medføre, at visse personer går glip af retten tilseniornedslag? Vil ministeren ændre på denne omstændighed?

Svar:

Skattenedslagsordningen blev indført af den tidligere regering (Venstre og Konserva-tivt Folkeparti) og aftaleparterne (Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance)og trådte i kraft 1. januar 2008. Seniornedslagsloven er målrettet fuldtidsbeskæftigede seni-orer.Den tidligere regering og aftaleparterne har ved lovens tilblivelse lagt vægt på, at der var enform for dokumentation for, at de omfattede personer var fuldtidsbeskæftigede. Udover atsenioren skal have en indkomst af en vis størrelse, var det derfor også relevant at stille kravom seniorens arbejdstid.For lønmodtagere valgte man at anvende ATP-lovgivningens opgø-relse af tid, men samme system eksisterer ikke – og kan ikke på tilsvarende vis etableres - forselvstændigt erhvervsdrivende. På baggrund heraf blev det besluttet, at arbejdstidskravet kungælder for lønmodtagere.Den problemstilling, som rejses i spørgsmålet, vedrører arbejdstidskravet, som reguleres viaATP-lovgivningen. Da ATP-lovgivningen henhører under Beskæftigelsesministeriet, er derindhentet følgende bidrag derfra:

”Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af Skatteministeriets henvendelse gennemgåetreglerne sammen med ATP.I seniorfradragsordningen opdeles personkredsen i følgende 3 beskæftigelsesgrupper, jf.lovens § 1.:1) Personer der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i ansættelses-forhold.2) Personer der erhverver indkomst i form af vederlag m.v. for personligt arbejde uden foransættelsesforhold.3) Personer der er selvstændigt erhvervsdrivende.Almindelige lønmodtagere falder ind under nr. 1. Alene for personer der alene er omfattetaf nr. 1 tillige skal opfylde et arbejdstidskrav, der opgøres på baggrund af de indbetalteATP-bidrag.Folkevalgte er som alt overvejende hovedregel omfattet af nr. 2. For nr. 2) og nr. 3) gælderder i forhold til beskæftigelse alene et krav om en vis årlig indkomst, hvorfor ATP bidragikke i sig selv er afgørende for vurderingen af, hvorvidt en folkevalgt er omfattet af senior-fradragsordningen.”.Som det fremgår heraf, er det umiddelbart ikke et problem for folkevalgte politikere, at deikke får indbetalt ATP, fordi de ikke skal opfylde arbejdstidskravet som honorarmodtagere.Situationen er derimod en anden, hvis en folkevalgt politiker påtager sig et lønmodtagerjob– der ikke er et fuldtidsjob - ved siden af politikerarbejdet. Da honorar som folkevalgt poli-

tiker er såkaldt A-indkomst, vil en folkevalgt politiker i den situation blive anset for løn-modtager i lovens forstand og skal derfor også opfylde arbejdstidskravet.Hvis lønmodtagerjobbet ikke berettiger til, at den folkevalgte får indbetalt ATP som fuld-tidsbeskæftiget medlem, så opfyldes arbejdstidskravet ikke, og der kan ikke opnås senior-nedslag. Fuldtidsbeskæftigelse efter ATP-lovgivning foreligger, hvis der er en ugentlig ar-bejdstid på mindst 27 timer.Jeg kan godt forstå, hvis det kan virke urimeligt. Men seniornedslagsloven er generelt ud-formet som en ordning med en række objektive betingelser. Selv en mindre afvigelse kanbetyde, at man mister muligheden for at opnå seniornedslag.Som jeg tidligere har bemærket i svar på spørgsmål om seniornedslagsordningen, skal manhave for øje er, at ordningen er målrettet en relativ snæver persongruppe. Samtidig har derved udformningen af seniornedslaget været mange hensyn at tilgodese. Der er bl.a. lagtvægt på, at der er tale om en midlertidig ordning, og at ordningen skal være så let at admi-nistrere som muligt.Når man tager ovenstående i betragtning og også, at der er afsat begrænsede midler til ord-ningen, har det været den tidligere regerings vurdering, at betingelserne for at opnå senior-nedslag er fastsat så rimelige som muligt.Jeg har ikke planer om at ændre lov om skattenedslag for seniorer, der som nævnt er en midler-tidig ordning, der ophører i 2016.