SAU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om, hvad de provenumæssige konsekvenser er af at ændre indekseringen af punktafgifter fra prisregulering til lønregulering, for de afgifter, der i dag indekseres, til skatteministeren

Spørgsmål:Hvad er de provenumæssige konsekvenser af at ændre indekseringen af punktafgifter fraprisregulering til lønregulering, for de afgifter, der i dag indekseres?Svar:I nedenstående tabel er vist de punktafgifter, som efter de gældende regler reguleres med1,8 pct. årligt frem til 2015 og herefter med udviklingen i nettoprisindekset. Af tabellenfremgår endvidere det budgetterede provenu for afgifterne, som er budgetteret på Finanslo-ven for 2012, inkl. eventuelle afskrivninger. Det samlede provenu fra afgifterne forventes atudgøre knap 44 mia. kr. i 2012.AfgiftAfgift af stenkul, brunkul og koks m.v.Afgift af elektricitetNaturgasafgiftAfgift af visse olieprodukterAfgift af benzinKuldioxidafgift af visse energiprodukterAfgift af kvælstofoxider (NOx)Afgift af svovlProvenu i altProvenu FL2012 (mio. kr.)2.60012.4004.7009.5007.8005.9995005043.549

Det langsigtede skøn for den nominelle lønudvikling er 3,3 pct. årligt, jf. regeringens 2020-plan ”Danmark i arbejde”. Det svarer til en stigning i reallønnen på langt sigt på knap 1,5pct. årligt, ved en forventet prisudvikling på 1,8 pct. årligt. Det langsigtede skøn for dennominelle udvikling i BNP er tilsvarende 3,3 pct. årligt.Hvis reguleringen af de afgifter som i dag prisreguleres ændres til lønregulering, så afgif-terne reguleres med 3,3 pct. årligt i stedet for 1,8 pct. årligt, skønnes det at give et umiddel-bart merprovenu på ca. 5,1 mia. kr. årligt i varig virkning (2012 niveau).Ved beregningen er der taget udgangspunkt i det budgetterede provenu på FL2012, jf. ta-bellen ovenfor. Merprovenuet er endvidere beregnet under forudsætning af, at der sker envækst i afgiftsgrundlaget med real BNP på knap 1,5 pct. årligt ved såvel prisregulering somved lønregulering. Det svarer til, at forbruget på de afgiftsbelagte varer udgør en konstantandel af real BNP og hermed også af reallønnen.Det er endvidere beregningsteknisk forudsat, at afgifterne alene lønreguleres frem til 2020,hvorefter de prisreguleres. Det er således forudsat, at provenuet fra afgifterne efter 2020stiger med udviklingen i nominel BNP.Der er tale om et skøn over den umiddelbare provenuvirkning ved lønregulering i stedet forprisregulering. Der er således ikke taget højde for virkningen på momskontoen af, at derbetales moms af afgifterne. Tilsvarende er der ikke taget højde for virkningen af, at regule-ringen må forventes at fortrænge andet afgiftslagt forbrug (tilbageløb). Der er endvidere ik-Side 2

ke taget højde for de adfærdsmæssige virkninger som følger af lønreguleringen. Stigningeni afgifterne må således forventes at reducere forbruget af de afgiftsbelagte varer, og hermedreducere merprovenuet.Samlet må effekten på momskontoen, tilbageløbet og adfærdsændringer forventes at redu-cere det umiddelbare provenu.Det bemærkes, at det indgår som en del af aftalen om en skattereform mellem regeringen,Venstre og Det Konservative Folkeparti af 22. juni 2012 at regulere vægt-, ejer og udlig-ningsafgiften, flere af de sundhedsfremmende afgifter, forskellige forbrugsafgifter og vand-afgiften frem til 2020 med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt.