SAU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om, hvor stort provenuet er, hvis børnechecken fratages husstandsindkomster over 600.000 kr

Svar:Efter gældende regler udbetales børne- og ungeydelsen til en af forældrene, typiskmoderen. Ydelsen udbetales uanset modtagerens indkomst eller husstandsindkomsten.Indledningsvist skal der knyttes nogle kommentarer til begrebet husstandsindkomst. Enhusstand omfatter alle personer på en adresse (husstand), hvad enten de er i familie eller ej.En husstand kan således omfatte flere familier. En række forhold taler imod en sådan af-grænsning. En sådan afgrænsning er ikke velegnet til en eventuel indkomstafhængig børne-og ungeydelse. Set ud fra en administrativ vinkel vil det være problematisk, fordi en hus-stand kan ændre sig i løbet af et kalenderår som følge af til- og fraflytninger, f.eks. hvis etpar flytter hver for sig. Dertil kommer, at SKAT ikke umiddelbart er i besiddelse af ind-komstoplysninger på husstandsniveau.Ud over disse administrative betragtninger er der andre forhold, der taler imod anvendelseaf en husstandsindkomst.For det første kan der, som nævnt, bo flere familier på samme adresse. De har ikke nødven-digvis fællesøkonomi, selv om de deler husstand.For det andet er to voksne på samme adresse ikke nødvendigvis i et samlivsforhold. Detkan derfor virke urimeligt, hvis den ene voksnes indkomst skal medføre modregning afbørnefamilieydelsen for den anden voksnes barn.Endelig vil et indkomstbegreb, der omfatter hele husstanden, betyde, at indkomst fra barnetselv eller andre børn i husstanden bliver medregnet. Det kan f.eks. betyde, at børne- og un-geydelsen bortfalder, fordi barnet har en indkomst ved at gå med aviser, eller fordi hjem-meboende søskende får SU eller oppebærer en lærlingeløn.På den baggrund er der ved beregningerne nedenfor anvendt en definition, der omfattermodtageren af ydelsen, dvs. som nævnt typisk moderen, og dennes eventuelle ægtefælle,samlever eller samboer1. Ægtefællen, samleveren eller samboen er ikke nødvendigvis ligmed barnets anden forælder. Der er således i afgrænsningen af husstandsindkomsten setbort fra indkomst fra andre familier på samme adresse samt indkomst fra barnet selv ogdets søskende. Denne afgrænsning kan håndteres rent statistisk, som det er gjort i beregnin-gerne, men i praksis vil der kunne være en række administrative problemstillinger med atafklare, om en modtager er reelt enlig eller ej.

Der er endvidere i beregningerne anvendt et indkomstbegreb, der svarer til topskattegrund-laget, dvs. personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst samt indskud påkapitalpensioner og pensioner med supplerende engangsydelse.En konsekvens af, at der ikke, som spørgsmålet er formuleret, skal ske en løbende aftrap-ning af ydelsen, men at ydelsen skal bortfalde ved en bestemt indkomstgrænse, er, at mar-ginalskatten bliver meget høj for indkomster lige under grænsen. Ved bortfald af børne- ogungeydelse ved indkomst over f.eks. 600.000 kr., kan marginalskatten for indkomster tætpå 600.000 kr. i princippet blive uendelig stor.Betragtes f.eks. en familie med 3 børn i alderen 2, 5 og 8 år og med en husstandsindkomstpå 651.100 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, svarende til 599.000 kr. efter arbejdsmarkedsbi-drag, så udgør den samlede børne- og ungeydelse for de tre børn i alt 41.196 kr. Ved enmarginalskat på 56,1 pct. (gennemsnitskommune inkl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat),skal familien have en erhvervsindkomst på ca. 93.700 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidragfor at have 41.196 kr. efter skat. Det vil sige, at det ikke kan betale sig at øge arbejdsud-buddet – hvad enten det er antal arbejdede timer, overarbejde, opkvalificering eller andet –med mindre det medfører en indkomstfremgang på mindst 93.700 kr. før arbejdsmarkeds-bidrag.Det kan også vendes på den måde, at har familien en indkomst på mellem 600.000 kr. og686.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag kan det bedst betale sig at reducere arbejdsudbud-det, f.eks. ved at en af forældrene går på deltid2.Forslaget har således nogle særdeles uheldige konsekvenser for arbejdsudbuddet. Disse kandog kun vanskeligt kvantificeres og er derfor ikke medregnet i det følgende.En anden konsekvens er, at en indkomstgrænse, der omfatter husstanden – der som rede-gjort ovenfor her er tilpasset, så det omfatter de voksne i barnets familie – vil ramme for-skelligt for enlige og par. Hvor en indkomst på f.eks. 600.000 kr. er en stor indkomst for enenlig, er den det ikke for et par. Selvom der er stordriftsfordele i forbruget, og par derforikke nødvendigvis har brug for dobbelt så stor indkomst som en enlig for at have tilsvaren-de forbrugsmuligheder, vil de fordelingsmæssige konsekvenser ikke blive de samme, ogpar vil blive ramt relativt hårdere end enlige.Tabel 1 viser provenuet ved afskaffelse af børne- og ungeydelsen for forskellige indkomst-grænser. Ved en indkomstgrænse på f.eks. 600.000 kr. skønnes børne- og ungeydelsen atbortfalde for ca. 332.000 modtagere. Ændringen skønnes at medføre et merprovenu på ca.7,4 mia. kr. før tilbageløb og ca. 5,6 mia. kr. efter tilbageløb.Ved en indkomstgrænse på f.eks. 1,4 mio. kr. skønnes børne- og ungeydelsen at bortfaldefor ca. 17.000 modtagere. Det skønnes at medføre et merprovenu på ca. 400 mio. kr. før til-bageløb og ca. 300 mio. kr. efter tilbageløb.