Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. oktober 2011 fra Den Sociale Retshjælpvedrørende inddrivelse af offentlig gæld, jf. SAU alm. del - bilag 15.

Svar:

Henvendelsen af 26. oktober 2011 fra Den Sociale Retshjælp rejser 2 problemstillinger,som Retshjælpen finder problematisk ved den nuværende lovgivning:1. Rentestigning på misligholdt gæld til det offentlige og2. Mulighed for særskilt lønindeholdelse for kontrolafgifter og licens.Ad 1:Renteharmoniseringen er en konsekvens af, at den offentlige inddrivelsesopgave blev sam-let i SKAT i 2005. De lovregler, der skal harmonisere inddrivelsesrenten er vedtaget afFolketinget tilbage i juni 2006, men er endnu ikke sat i kraft, idet harmoniseringen af rentenafventer idriftsættelsen af Et Fælles Inddrivelsessystem, (EFI), der vil kunne systemunder-støtte denne.Den fremtidige hovedregel vil, når reglerne sættes i kraft, være, at fordringer, der overdra-ges til SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed, forrentes med en rentesats, der svarer tilNationalbankens udlånsrente med et tillæg på 7 pct., (pt. 8,3 pct.). Harmoniseringen medfø-rer, at morarenterne på nogle fordringstyper stiger, medens morarenter falder for enkelteandre fordringer.Skatteministeren kan i de tilfælde, hvor særlige hensyn indebærer, at der ikke bør være enhøjere morarente end den, der f.eks. gælder på baggrund af aftaleforholdet mellem parternebestemme, at inddrivelsesrenten ikke skal anvendes på nærmere angivne typer af fordrin-ger. Denne undtagelsesbestemmelse vil først blive udmøntet i forbindelse med, at EFI sæt-tes i drift.Da inddrivelsesrenten først forventes sat i kraft samtidig med idriftsættelsen af EFI er detpå nuværende tidspunkt ikke endeligt fastlagt, hvilke kravtyper, der vil blive undtaget ind-drivelsesrenten. Det er dog regeringens opfattelse, at studiegæld pga. kravets særlige karak-ter bør høre til undtagelserne.Ad 2:Vedrørende Den Sociale Retshjælps forslag til, at regelsættet om særskilt lønindeholdelseikke bør opretholdes, skal det nævnes, at regelsættet er aftalt mellem KL og den tidligereregering i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011.I arbejdet med at udforme regelsættet har Skatteministeriet inddraget relevante myndighe-der, herunder Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Justitsministeriet, forat sikre, at der i modellen er taget et tilstrækkeligt hensyn til regelsættet om bl.a. trangsbe-neficiet i retsplejelovens § 509.

Den særskilte lønindeholdelse omfatter kun kravtyper, som efter retspraksis skal afholdesaf en skyldners rådighedsbeløb. I det rådighedsbeløb på 5.480, som rådet henviser til, er dersåledes afsat midler til afholdelse af transport, licens m.v.Jeg er godt klar over, at regelsættet over for visse skyldnere virker hårdt. Restanceinddri-velsesmyndigheden skal derfor også vurdere, om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509overholdes, og herunder vurdere, om der overlades et beløb, så skyldneren kan opretholdeen beskeden husførelse og levefod, efter at den særskilte lønindeholdelse er trukket. Viservurderingen, at skyldner udsættes for velfærdstruende omstændigheder, såfremt den sær-skilte lønindeholdelse iværksættes, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bevillige hen-stand.Regelsættet er endnu meget nyt, og jeg finder det meget beklageligt, hvis dette i startperio-den, som Retshjælpen oplyser, har været udsat for forskellige fortolkninger. Skatteministe-riet vil være opmærksomme på, om regelsættet resulterer i generelle urimelige forhold, dergiver anledning til at overveje justeringer.