Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr.2011-518-0207Dato: 16. november 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 52 af 26. oktober2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Laurit-zen (V).(Alm. del).
Thor Möger Pedersen/Marianne Sigetty
Spørgsmål:
Vil skatteministeren kommentere vedlagte dom vedr. ejendomsavancebeskatning, og redegørefor om dommen ikke ændrer på den retspraksis som er beskrevet i svar på SAU spm. 182 alm.del, samling 2010-2011.
Svar:
Som beskrevet af tidligere skatteminister, Troels Lund Poulsen, i svar på SAU spørgsmål 182er fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt skattepligtig efter ejendomsavance-beskatningsloven.Fortjeneste ved salg af ejerboliger, der er omfattet af den såkaldte parcelhusregel, er fritaget forbeskatning ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Efter bestemmelsen skal ejendommenhave tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele den periode, hvoridenne har ejet ejendommen. Herudover er det også en betingelse,1) at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2eller2) ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke kan udstykkes, eller3) en udstykning vil medføre en væsentlig værdiforringelse af værdigrundlaget.
Det beror på en konkret vurdering, om skatteyderen har sandsynliggjort, at beboelse harfundet sted. Efter fast retspraksis kræves der, at boligen har tjent til varig bolig for skatte-yderen eller dennes husstand. Ved vurderingen heraf lægges der bl.a. vægt på, om skatte-yderen har haft flere boliger til rådighed. Midlertidige ophold i en bolig er ikke nok til, atejendommen har ”tjent til bolig” i parcelhusreglens forstand.I den vedlagte byretsdom har skatteyderen købt en ubebygget grund, hvor han opfører ethus. I umiddelbar forlængelse af færdiggørelsen af byggeriet indgås en formidlingsaftale,og ejendommen sælges ca. 6 måneder efter.Skatteyderen har i hele perioden ejet en andelslejlighed beliggende i samme by. Andelslej-ligheden har været beboet af skatteyderens kæreste og parret flytter tilbage til lejligheden 3måneder før den nyopførte ejendom sælges. Skatteyderen har i hele perioden haft andelslej-ligheden til rådighed.Domstolen har i sagen efter en konkret bevismæssig bedømmelse taget stilling til, hvorvidtejendommen har tjent til bolig for skatteyderen. Byretten kommer frem til, at ejendommenikke har tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og avancen ved salg afejendommen bliver hermed skattepligtig i overensstemmelse med lovens hovedregel.Dommen vurderes at være i overensstemmelse med den øvrige praksis på området og denretspraksis, der er beskrevet i svar på SAU spørgsmål 182.
Side 2