Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt
1120227_0001.png
1120227_0002.png
1120227_0003.png
J.nr. 2012-318-0589Dato:15. maj 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 508 af 10. april 2012.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).(Alm. del).
Thor Möger Pedersen/Thomas Larsen
Spørgsmål:Ministeren bedes oplyse uddannelseseffekten ved henholdsvis en halvering af topskattepro-centen til 7,5 pct. og en forhøjelse af topskattegrænsen med 75.000 kr.
Svar:Det vurderes, at det umiddelbare provenutab udgør ca. 9 mia. kr. ved en halvering af topskatte-satsen til 7,5 pct. Det skønnes isoleret set, at en halvering af topskattesatsen, vil kunne give enpositiv uddannelseseffekt svarende til et merprovenu på ca. 900 mio. kr., jf. tabel 1.Det vurderes, at det umiddelbare provenutab udgør ca. 5,7 mia. kr. ved en forhøjelse af topskat-tegrænsen på 75.000 kr. Det skønnes isoleret set, at en forhøjelse af topskattesatsen vil kunnegive en positiv uddannelseseffekt svarende til et merprovenu på ca. 1,6 mia. kr.Begge skøn af uddannelseseffekterne er behæftet med en del usikkerhed. På grund af disseusikkerheder anvender Skatteministeriet generelt ikke uddannelseseffekterne i standardbereg-ninger af dynamiske effekter. Der er desuden tale om langsigtede effekter, idet øget uddannelsepå kort sigt reducerer arbejdsudbuddet.
Tabel 1. Provenueffekter ved halvering af topskattesats og forhøjelse af topskattegrænse,i mio. kr. (2012 niveau)UmiddelbartprovenuTopskattesats 7,5 pct.Forhøjelse af Topskattegrænsemed 75.000 kr.8.9605.660Provenu eftertilbageløb6.7654.275Uddannelses-effekt9001.600Provenu efter tilbage-løb og uddannelsesef-fekt5.8652.675
Anm. Uddannelseseffekterne er beregnet med STØV-modellens standardantagelser. Provenuerne er opgjort i 2012-niveau med 2014-regler.
Forhøjelsen af topskattegrænsen og halvering af topskattesatsen øger begge incitamentet tilat uddanne sig mere, idet højere uddannelse, alt andet lige, som hovedregel medfører højereindkomst.En forhøjelse af topskattegrænsen med 75.000 kr. medfører et mindre provenutab end enhalvering af topskattesatsen, og alligevel har grænseforhøjelsen en større uddannelsesef-fekt. Forklaringen på dette er, at der er en tæt fordeling af skatteydere med indkomster om-kring topskattegrænsen, der er følsomme overfor økonomiske incitamenter og valg af ud-dannelse. De personer der ligger i intervallet op til den nye topskattegrænse, får en for-holdsvis stor gevinst ved at øge indkomsten (uddannelsesniveauet), når de ikke længereskal betale topskat. Samtidig øges den økonomiske gevinst ved at opkvalificere sine kom-petencer for personer, som allerede er i beskæftigelse, som følge af forhøjelsen af topskat-tegrænsen.Udtræk fra Lovmodellen viser, at en forhøjelse af topskattegrænsen vil reducere antallet aftopskatteydere med ca. 320.000 personer (fra 700.000 til 380.000 personer).Hvis topskattesatsen halveres, øges incitamentet ligeledes til at tage længerevarende elleropkvalificerende uddannelser. Uddannelseseffekten ved en satsnedsættelse rammer dog ik-ke lige så målrettet som ved en forhøjelse af topskattegrænsen. Det kan forklares ved, atsatsnedsættelsen ikke har samme effekt på den store gruppe af personer med indkomsterSide 2
omkring topskattegrænsen, som er følsomme over for økonomiske incitamenter, når derskal træffes valg om uddannelse og opkvalificering.
Side 3