Svar:

Efter gældende regler vil topskattegrænsen i 2014 udgøre 409.100 kr. plus reguleringefter personskattelovens § 20. Topskattesatsen er 15 pct. og det skrå skatteloft er 51,5 pct.for personlig indkomst og 42,0 for kapitalindkomst. Antallet af topskatteydere i 2014 skøn-nes til ca. 715.000 personer.En forhøjelse af topskattegrænsen som foreslået vil medføre, at antallet af topskatteyderesamt provenuet fra topskatten på kort sigt reduceres væsentligt. Den manglende reguleringaf topskattegrænsen vil imidlertid indebære, at begge størrelser herefter bliver gradvist for-øget, og på sigt vil forslaget føre til flere topskatteydere og et større provenu end efter gæl-dende regler.Det er i det følgende beregningsteknisk forudsat, at det skrå skatteloft for personlig ind-komst forhøjes med 5 pct.point, svarende til forhøjelsen af topskattesatsen, samt at der ikkesker en tilsvarende forhøjelse af det skrå skatteloft for kapitalindkomst. Det er endvidereforudsat, at topskattegrænsen ikke kan blive mindre end personfradraget, hvilket ellers påmeget langt sigt vil blive tilfældet, når personfradraget reguleres årligt efter personskattelo-vens § 20, og topskattegrænsen ikke gør.Det skal for en god ordens skyld understreges, at beregningerne nedenfor er behæftet meden betydelig usikkerhed, ikke mindst henset til, at de vedrører et meget langt tidsperspektiv.Med forslaget skønnes antallet af topskatteydere i 2014 at blive reduceret fra ca. 715.000 tilca. 35.000 personer, dvs. en reduktion på ca. 680.000 personer. Herefter vil antallet aftopskatteydere blive forøget gradvist, og f.eks. i 2020 skønnes antallet af topskatteydere atblive ca. 65.000. Ca. i år 2043 skønnes antallet af topskatteydere med forslaget at blivestørre end efter gældende regler.Forslaget skønnes at medføre et provenutab før adfærd og tilbageløb på ca. 14,1 mia. kr. i2014 i forhold til gældende regler og ca. 10,6 mia. kr. efter tilbageløb, men før adfærd.Provenuet vil derefter blive gradvist forøget, og i 2020 skønnes et provenutab på ca. 12,6mia. kr. før tilbageløb og adfærd og ca. 9,5 mia. kr. efter tilbageløb, men før adfærd. I 2039skønnes provenuet med forslaget at blive større end efter gældende regler. Når break-evenfor provenuet indtræffer før break-even for antallet af topskatteydere, skyldes det, attopskattesatsen med forslaget forhøjes fra 15 til 20 procent, hvorved topskatten pr. topskat-teyder bliver større.Den varige virkning af forslaget skønnes til et merprovenu på ca. 41 mia. kr. årligt efter til-bageløb, men før adfærd. Den meget høje varige virkning skyldes, at langt de fleste skatte-Side 2

pligtige personer med tiden vil komme til at betale topskat på 20 pct. udover den nuværen-de bundskat. Der vil således på sigt opstå et meget stort årligt merprovenu.Arbejdsudbudseffekten vil som provenuet ændre sig med tiden som konsekvens af denmanglende regulering af topskattegrænsen.I 2014 skønnes forhøjelse af topskattegrænsen kombineret med forhøjelsen af satsen at for-øge arbejdsudbuddet svarende til et merprovenu på ca. 3,2 mia. kr. Dermed skønnes denumiddelbare virkning på provenuet inkl. tilbageløb og arbejdsudbud at være et provenutabpå ca. 7,4 mia. kr.I 2020 skønnes ændringerne at forøge arbejdsudbuddet svarende til et merprovenu på 2,9mia. kr. Den samlede virkning på provenuet, inkl. tilbageløb og arbejdsudbud skønnesdermed til et provenutab på ca. 6,6 mia. kr.Virkningen af arbejdsudbudseffekterne vil efterhånden som grænsen i faste priser nedsættesgå fra at være positive til at være negative i et betydeligt omfang for en stor personkreds.Det skyldes, at den forhøjede topskattesats i praksis vil komme til at virke som en markantforhøjelse af bundskattesatsen, der rammer alle indkomster over personfradraget på sigt.Dermed er det tvivlsomt, om der overhovedet vil være en positiv varig provenuvirkning ef-ter tilbageløb på moms og afgifter samt arbejdsudbudseffekter som følge af forslaget.

Spørgsmål 494:

Svar: