Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt
1134021_0001.png
1134021_0002.png
J.nr. 2012-713-0084Dato: 11. juni 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 488 af 29. marts2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig(V).(Alm. del).
Thor Möger Pedersen/Per Hvas

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at SKAT har indkrævet oplysninger fra perso-ner, der ikke er skattepligtige til Danmark. I givet fald bedes ministeren oplyse, hvilke reg-ler der menes at give adgang til at afkræve udlændinge oplysninger, og hvilke tidsfrister derifølge ministeren menes at gælde i disse sager.

Svar:

Jeg kan bekræfte, at SKAT i nogle tilfælde, både i kontrolprojektet internationale kreditkortog Money Transfer-projektet, har udbedt sig oplysninger fra personer, der ikke er registre-ret som skattepligtige i Danmark.Det er netop et af flere væsentlige formål med disse projekter at prøve at få fastslået, om enperson i realiteten har så stærk en tilknytning til Danmark (bopæl/ophold), at denne reelt erskattepligtig hertil.Hvis der er en begrundet formodning for, at en person eller et selskab er skattepligtig tilDanmark, så har SKAT som led i udøvelsen af sin almindelige forvaltnings- og kontrolop-gave, jf. herved skatteforvaltningslovens § 1 og skattekontrollovens § 1, hjemmel til at an-mode om nærmere oplysninger hos skattepligtige lønmodtagere eller erhvervsdrivende tilbrug for lignings- og kontrolarbejdet. Skattekontrollovens § 6 giver yderligere SKAT mu-lighed for at pålægge erhvervsdrivende dagbøder, indtil SKATs anmodning om oplysningerbliver opfyldt, og ved pålæg af dagbøde har den pågældende klageadgang. SKAT har ikkesamme mulighed for at fremtvinge oplysninger fra personligt skattepligtige, men kan rettehenvendelse til tredjemand om de ønskede oplysninger, hvis den (formodede) skattepligtigeikke selv ønsker at give oplysningerne.Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 487 angående de tidsfrister, der gælder foranvendelse af kontrolhjemlerne i skattekontrolloven.
Side 2