Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt
1099442_0001.png
1099442_0002.png
30. marts 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 447 af 16. marts 2012. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).(Alm. del).
Thor Möger Pedersen/Lise Bo Nielsen

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, hvad provenutabet forventes at være, hvis selskabsskatten sænkes til20 pct.?

Svar:

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere provenuvirkninger ved ændringer iselskabsskatten. Skatteministeriet har tidligere regnet på provenuet ved en nedsættelse afselskabsskatten til forskellige niveauer (jf. svar på spørgsmål 591 af 1. juli 2010 skatteud-valget 2009-2010).I beregningen er der taget udgangspunkt i et strukturelt BNP på 1.800 mia. kr., og at detstrukturelle selskabsskatteprovenu udgør i størrelsesordenen 45,5 mia. kr. inklusiv sel-skabsskat fra de kulbrinteskattepligtige selskaber. I beregningen er ikke medtaget provenu-virkningen indenfor virksomhedsordningen, hvor en nedsættelse af selskabsskatten vilmedføre et rentetab som følge af skatteudskydelse i opsparingsperioden. Det samlede pro-venutab er således noget undervurderet. De nærmere forudsætninger fremgår af den tidlige-re besvarelse.En nedsættelse af selskabsskatten fra 25 pct. til 20 pct. skønnes med usikkerhed at medføreet umiddelbart provenutab på 9,1 mia. kr. årligt før tilbageløb og adfærdsændringer. Detteprovenutab modsvares delvist af et tilbageløb i form af højere skatteprovenu fra udbytte-skat, indkomstskat, pensionsafkast m.v. Tilbageløbet vurderes at udgøre ca. 2,3 mia. kr.Samlet efterlader en nedsættelse af selskabsskatten, således et finansieringsbehov på 6,8mia. kr. årligt. Denne regning skal betales - enten ved at hæve andre skatter og afgifter ellerved at skære i velfærden.En sænkning af selskabsskatten til 20 pct. vil også medføre en række adfærdsændringer.Isoleret set vil en lavere selskabsskat bl.a. øge investorernes udbytter og derved øge incita-mentet til erhvervsinvesteringer. Dette vil på sigt øge kapitalapparatet og dermed produkti-viteten. Disse adfærdsændringer skønnes isoleret set at have en positiv provenuvirkning på2,7 mia. kr. Heri er naturligvis ikke medregnet de modgående adfærdsændringer, der følgeraf finansieringen.