Svar:

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en beregning af de økonomiske konse-kvenser, såfremt der indføres et fælles loft over indbetalinger til ratepensioner, ophørende -og livsvarig alderspension(eksklusiv indskud til ATP) svarende til det gældende for rate-pensioner og ophørende alderspensioner. Dermed antages loftet på 46.000 kr. over pensi-onsindbetalinger til kapitalpension at forblive uændret, idet et fælles loft isoleret set vil hæ-ve den eksisterende grænse for indskud på kapitalpension. Beregningsteknisk er der forud-sat et fælles loft på 50.000 kr., svarende til grænsen for fradragsberettigede indskud på ra-tepensioner i 2012.Først og fremmest vil et fælles loft på kort sigt have store konsekvenser for alle dem, somer bundet af en overenskomstbestemt pensionsindbetaling, idet nogle af deres fremtidigepensionsindbetalinger vil blive omlagt til almindelig løn. Derfor kræver en evt. implemen-tering af et fælles loft på 50.000 kr. en overgangsregel, således det er muligt at forhandlenye overenskomster på plads. Forudsættes eksempelvis en overenskomstbestemt bidrags-sats på 15 pct., vil en fælles grænse på 50.000 kr. således berøre alle personer med årligeindkomster på ca. 360.000 kr. eller derover. Derved vil en fælles grænse på 50.000 kr. gi-vetvis sætte store dele af pensionsbranchen under pres, idet de fremtidige indbetalinger vilfalde. Dertil kommer, at et fælles loft på 50.000 kr. i høj grad vil påvirke incitamenterne tilpensionsopsparing indenfor det skattebegunstigede system, og det vil - modsat i dag - ikkeunderstøtte opsparing til livsvarig forsørgelse. Derfor vil et fælles loft medføre øget opspa-ring i frie midler samt en substitution fra livsvarig alderspension til ratepension, da der vedet fælles loft sker en relativ favorisering af ratepensioner. Da opsparing i frie midler og ra-tepensioner ikke nødvendigvis har karakter af opsparing til livsvarig forsørgelse, vil et fæl-les loft trække i retning af et pensionssystem, som kun i begrænset grad understøtter pensi-onsopsparing i produkter til livsvarig forsørgelse.De provenumæssige konsekvenser af et fælles loft over ratepensioner og livsvarig alders-pension vil afhænge af, hvilke opsparingsformer de berørte personer fremadrettet vælgersom alternativ. Der er således forskelle i de provenumæssige konsekvenser, alt efter om op-sparingen i ratepensioner/livsvarig alderspension konverteres til fri opsparing eller til andreskattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension). I beregningerne er det forudsat, atde berørte pensionsindbetalinger udelukkende konverteres til øget opsparing i frie midler.Øget pensionsopsparing udenfor det skattebegunstigede system i form af øget opsparing ifrie midler vil umiddelbart medføre et fremskudt provenu som følge af, at opsparingenkommer til beskatning nu frem for senere. Herudover vil der på længere sigt opstå et mer-provenu, idet afkastet af opsparing i frie midler beskattes hårdere end pensionsafkastet.

En implementering af et fælles loft på 50.000 kr. over indbetalinger til ratepensioner, ophø-rende og livsvarig alderspension (eksklusiv indskud til ATP) skønnes at berøre ca. 625.000personer og pensionsindbetalinger for ca. 11,6 mia. kr. Det er beregningsteknisk forudsat,at ca.10 pct. af det umiddelbart berørte beløb ikke omlægges til opsparing i frie midler, idetder antages en vis form for udglatning over tid. Det skønnes, at der på længere sigt vil opstået merprovenu på ca. 850 mio. kr. (før tilbageløb) som følge af, at afkastet på frie midlerbeskattes hårdere end pensionsafkastet. På kort sigt opstår et fremskyndet merprovenu istørrelsesordenen 5 mia. kr.Det bemærkes, at der er anvendt de samme beregningsforudsætninger, som blev anvendt iforbindelse med udmøntningen af Finansloven for 2012 (det eksisterende loft), hvilket kuntilnærmelsesvis er korrekt i nærværende beregninger, bl.a. fordi et fælles loft i højere gradend det eksisterende berører flere ikke-topskatteydere. Desuden vil en større opsparing ifrie midler på længere sigt generelt betyde en mindre opsparing i pensionsprodukter medlivsvarig forsørgelse. En sådan omlægning kan have konsekvenser for de offentlige ydelser,da forbrug af fri opsparing som oftest enten ikke indgår i grundlaget for beregning af of-fentlige ydelser eller kun i nogen grad i form af et øget kapitalafkast. Disse afledte effekteri form af øget pres på offentlige ydelser er ikke indregnet i provenuskønnet.

Spørgsmål 392:

Svar: