SAU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor meget topskatteprocenten skal nedsættes for at øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer, til skatteministeren

Svar:Det vurderes, at for at opnå et øget arbejdsudbud på 7.000 personer gennem en nedsættelseaf topskattesatsen, vil det på baggrund af de almindelige beregningsforudsætninger kræveen nedsættelse af topskattesatsen til 7,5 pct. efter de gældende 2014-regler, hvilket svarer tilen ca. halvering af satsen. Nedsættelsen af topskattesatsen til ca. 7,5 pct. skønnes, at villeresultere i et umiddelbart provenutab på ca. 7,5 mia. kr.Idet der forudsættes at være tale om en ufinansieret skattenedsættelse, vil en del af detumiddelbare provenutab komme tilbage til statskassen i form af højere afgiftsprovenu nårdet umiddelbare provenutab omsættes til forbrug. Tilbageløb skønnes at reducere det umid-delbare provenutab med ca. 1.900 mia. kr. Reduktionen i topskatten vil medføre en mereulige indkomstfordeling.Tabel 1. Provenuvirkninger af nedsættelse af topskattesatsen (2011-niveau).Umiddelbar virkningTilbageløb og arbejdsudbudsvirkninger:TilbageløbØget arbejdsudbudI alt, inkl. tilbageløb og adfærdsvirkningerKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2008 fremskrevet til 2011.Anm.: Gældende 2011-regler.

Samlet set vurderes en nedsættelse af topskattesatsen til 7,5 pct. at indebære et provenutab istørrelsesordenen 3,3 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger på arbejdsudbuddet. Hvis pro-venutabet derimod finansieres, f.eks. med andre skatter og afgifter, vil det kunne indebæremodgående effekter på arbejdsudbuddet.Udover den ovenfor skitserede måde at øge arbejdsudbuddet i udbudte arbejdstimer kan derligeledes opnås arbejdsudbudsændringer og afledte virkninger på statsfinansernes holdbar-hed ved samlede ændringer i skattesystemet, der mindsker omfanget af gør-det-selv-arbejde, sort arbejde eller på andre måder øger befolkningens skattepligtige indkomst, ellerændringer, der er koblet til vigtige strukturelle forbedringer i samfundsøkonomien – såsomen bedre uddannet arbejdsstyrke, mindre gældsætning i befolkningen, bedre muligheder fortransport til og fra arbejde og børnepasning, arbejdsstyrkens sundhed mv.