Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt
Talens struktur og væsentlige budskaberTalepunkt til samråd i Folketingets skatteudvalg den 19. januar 2012 – besvarelse af SAUalm. Del - spørgsmål K:”Ministeren anmodes om en orientering om de fiskale EU-forslag,som ventes behandlet i 1. halvår 2011 under det danske EU formandskab”:Det danske formandskab planlægger at behandle en række skattesager på tekniskniveau og i ECOFIN.Rentebeskatningsdirektivet, rentebeskatningaftaler og anti-svigsaftaler- Svær sag om beskatning af renter fra opsparing i andre EU-lande og centraletredjelande.- Mål at få godkendt tekniske ændringer og mandater til Kommissionen om atforhandle tilsvarende ændringer af EU’s aftaler med tredjelande.Energibeskatningsdirektivet:- Revision af EU’s energibeskatningsdirektiv: behov for betydeligt fremskidt under DKformandskab - centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima og energimål.- alle energiarter skal beskattes med en energiafgift (efter energiindholdet) og en CO2afgift (efter CO2 indholdet), højere minimumssatser.Fælles konsolideret selskabsskattebase- Forslag om at beregne skattepligtig indkomst for virksomheder i det indre markedefter ét sæt fælles regler, mens landene beskatter deres andel af indkomsten medlandenes egen skattesats. Godt princip, men teknisk og praktisk kompliceret.- Mål: Orienteringsdebat i Rådet mhp. retningslinjer for videre arbejde.Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning- Gruppen arbejder med at sikre, at EU-landene ikke har skadeligeselskabsskatteordninger.- Gruppen aflægger som vanligt rapport i slutningen af formandskabet.Ny momsstrategi- Udkast til strategi for reform af det nuværende momssystem i EU, herunder at ryddeop i reglerne for nedsat moms.- Mål: rådskonklusioner om det videre arbejde.Beskatning af finansielle transaktioner(FTT)- Tekniske diskussioner under DK formandskab. Mulig drøftelse i ECOFIN afhængigaf sagens udvikling.Revision af rente/royalty-direktivet- Omhandler elimination af dobbeltbeskatning af betalinger mellem associeredeselskaber i EU, hvor ændringerne bl.a. er i definitionen af, hvornår virksomheder erassocierede: Nedsættelse af ejerskabsandel til min. 10 pct. fra tidligere 25 pct, samt enfjernelse af krav om direkte ejerskab.- Præsentation og evt. enighed i Rådet
2
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapirDet talte ord gælderAnledning:Samråd i Skatteudvalget vedr. fiskale sager på ECOFIN iførste halvår 2012Tid og sted:Torsdag d. 19 januar, kl. 12-13: Folketingets skatteudvalg
- Det danske formandskab planlægger at behandle enrække skattesager på teknisk niveau og i ECOFIN,herunder;Rentebeskatningsdirektivet,svigsaftalerrentebeskatningaftaleroganti-
- Rentebeskatningsdirektivet og tilhørendetredjelandeaftaler vedrører samarbejdet mellem EU-landenes skattemyndigheder indbyrdes og samarbejdetmed skattemyndighederne i fem vigtige tredjelande iEuropa, nemlig Schweiz, Liechtenstein, Andorra,Monaco og San Marino.- Rentebeskatningsdirektivet, som blev forhandlet påplads under det danske formandskab i 2002 og formeltvedtaget i 2003 medfører, at alle EU-lande – bortset fraLuxembourg og Østrig – automatisk udveksleroplysninger om rentebetalinger, som en person i et EU-land modtager fra en bank mv. i et andet EU-land.- Østrig og Luxembourg har en overgangsordning, så desikrer beskatningen af rentebetalinger fra disse lande
4
ved at opkræve kildeskat. De to lande skal først deltage iautomatisk udveksling af renteoplysninger, nårtredjelandene accepterer udveksling af oplysninger efteranmodning, dvs. når EU-landene anmoder herom ikonkrete sager.- Kommissionen har foreslået nogle tekniske ændringer afrentebeskatningsdirektivet, som skal sikre en mereeffektiv beskatning ved at lukke nogle huller m.v.- EU-landene er enige om de tekniske ændringer, menØstrig og Luxembourg ønsker en ny overgangsordning(udover den overgangsordning i det nuværende direktiv,som indebærer at de kan opkræve kildeskat). Den nyovergangsordning skal sikre, at de to lande først bliveromfattet af de tekniske ændringer, når EU har fåetgennemført samme ændringer afrentebeskatningsaftalerne med Schweiz og de andretredjelande.- Et relateret spørgsmål er anti-svigsaftalerne medtredjelandene. Disse aftaler skal medføre, at
5
tredjelandene og EU-landene skal hjælpe hinanden medat bekæmpe skattesvig ved at udveksle oplysninger tilbrug i alle skattesager – herunder udvekslerenteoplysninger og andre bankoplysninger.- Kommissionen er blevet enig med Liechtenstein om etudkast til en aftale, der vil være effektiv til udveksling afoplysninger.- Kommissionen ønsker mandat til at forhandle medSchweiz om ændring af den gældende anti-svigsaftalefra 2004. Denne aftale omfatter nemlig ikke svigvedrørende direkte beskatning. Kommissionen ønskerogså mandat til at forhandle med Andorra, Monaco ogSan Marino om tilsvarende nye aftaler.- Luxembourg og Østrig vil kun acceptere forhandling omanti-svigsaftalerne, hvis de to lande samtidig kan fåændret deres nuværende overgangsordning irentebeskatningsdirektivet, så de permanent kan få lovtil at opkræve kildeskat i stedet for at udveksleoplysninger.
6
- Det danske formandskab vil søge at få fremskridt i dettesagskompleks med rentebeskatning og tredjelandeaftaler– uden at det medfører tilbageskridt i forhold til, hvadder allerede er aftalt i rentebeskatningsdirektivet. Vi vilderfor undersøge mulighederne for at få vedtaget detekniske ændringer af rentebeskatningsdirektivet, somEU-landene i princippet er enige om, og for at få indledtforhandlinger med Schweiz og de andre tredjelande omtilsvarende tekniske ændringer af de nuværenderentebeskatningsaftaler med disse lande.- Vi vil også fastholde målsætningen om, at alle EU-landeskal deltage i automatisk udveksling af renteoplysninger- Det er en særdeles vanskelig sag, men vil undersøgemulighederne for at komme videre og vil gøre hvad vikan for at opnå fremskridt i sagen.
7
Energibeskatningsdirektivet:- Det danske formandskab planlægger også at fremmeenergibeskatningsdirektivet. Kommissionens forslag tilrevision af energibeskatningsdirektivet er et godtforslag, da det sikrer en mere rationel og målrettetenergibeskatning.- Forslaget er et centralt instrument til opfyldelse af EU’sklima- og energimål og et effektivt supplement til EU’semissionshandelssystem.- Forslaget indebærer bl.a., 1) at alle energiarter beskattesmed en energiafgift, der beregnes efter energiindholdet,og en CO2-afgift, der beregnes efter CO2-indholdet; 2)bedre koordinering med EU’s kvotesystem; 3) øgedeminimumssatser; og 4) ens afgiftsbelastning påensartede energiprodukter, også når nationale afgifteroverstiger minimumssatserne.
8
- Dermed ligger forslaget tæt op ad den danskeenergiafgiftsstruktur, især i kraft af beskatning efterbåde energiindhold og CO2-indhold.- De indledende tekniske diskussioner af forslaget harfundet sted, og der er identificeret en række spørgsmåltil videre diskussion. De vanskeligste spørgsmålvedrører især den obligatoriske CO2 komponent samtproportionaliteten i afgiftsbelastningen af ensenergiprodukter. Nu er der behov for mere forberedendearbejde og analyse af mulige løsninger.- Vi ønsker at fortsætte arbejdet og gøre klare fremskridthen mod en balanceret politisk aftale, som vilunderstøtte EU’s energi- og klimapolitiske mål.
9
Fælles konsolideret selskabsskattebase- Forslaget om en fælles selskabsskattebase er et forslagtil et fælles system inden for EU, hvor grundlaget forbetalingen af selskabsskat opgøres efter de samme regleri alle EU-landene, når der er tale om selskaber ellerkoncerner med aktivitet i flere EU-lande.- Den foreslåede ordning er frivillig for selskaberne. EfterKommissionens forslag er de altså ikke tvunget over påde nye fælles regler. De kan også vælge at blive på denationale regler. Hvis de vælger at gå over på denforeslåede ordning, er valget dog bindende i 5 år.- Der er desuden tale om et konsolideretbeskatningsgrundlag. Det vil sige, at når et selskab haraktiviteter i flere EU-lande, er det den samledefortjeneste eller tab for disse aktiviteter i de pågældendeEU-lande, der danner grundlag for beskatningen afselskabet.
10
- Forslaget betyder ikke en fuld harmonisering afselskabs-beskatningen. Den samlede skattepligtigeindkomst for selskabet fordeles efter en nærmerebestemt fordelingsnøgle mellem de EU-lande, hvorselskabet har aktiviteter og hvert EU-land beskatter såsin andel af skattegrundlaget med sin egen skattesats.- Desuden er det op til EU-landene, hvilke nationaleselskabsskatteregler, der skal gælde ved siden af denforeslåede ordning. EU-landene kan også vælge, at deforeslåede fælles regler skal erstatte de nationale regler.- Vi er stadig i den indledende fase af drøftelserne afforslaget, og der er brug for mere arbejde på tekniskniveau, før dette kan diskuteres i ECOFIN.- Under vores formandskab vil vi fortsætte arbejdet medat analysere forslaget. Forslaget er meget kompliceret,og der er derfor nødvendigt grundigt at undersøgeforslagets elementer (herunder skattebasen,konsolideringsreglerne og fordelingsnøglen).
11
- Under vores formandskab vil vi muligvis foreslå enførste diskussion i ECOFIN, som måske kan munde ud irådskonklusioner, der udstikker retningslinjerne for detfremtidige arbejde.
12
Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning- Arbejdet i den særlige adfærdskodeks-gruppe fortsætterunder det danske EU-formandskab.- Gruppen undersøger løbende, om EU-landeneoverholder aftalen i adfærdskodeksen om dels at afviklegældende skadelige ordninger for selskabsbeskatning ogdels ikke at indføre nye sådanne ordninger.- Gruppen skal aflægge rapport til ECOFIN inden udløbetaf det danske formandskab.
13
Ny momsstrategi- Det overordnede spørgsmål for den nye momsstrategier, hvordan fremtidens momssystem skal se ud. Påbaggrund af en omfattende høring af erhvervsliv,organisationer m.v. i hele EU er det blevet klart, atmomssystemet trænger til en større revision. Pågrundlag af høringssvarene har Kommissionenudfærdiget en ny hvidbog om fremtidens momssystem,som indeholder retningslinjer for en forbedring af detnuværende system.- De grundlæggende kendetegn ved fremtidenseuropæiske momssystem er ifølge Kommissionen etsystem, som er 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidt samt 4)baseret på bestemmelsesprincippet, dvs. et system, hvorder som nu er forbrugslandsbeskatning og moms såledesbeskattes, hvor kunden befinder sig.- Strategien indeholder ikke konkrete lovforslag, menindeholder Kommissionens idéer til, hvilke emner derskal undersøges nærmere med henblik på fremsættelse
14
af forslag på et senere tidspunkt. Det gælder udvidelseraf kvikskranker ved grænseoverskridende transaktioner,nem adgang til oplysninger om medlemslandenesmomssystemer på EU webportal samt en udvidelse afafgiftsgrundlaget og begrænsning i brugen af nedsattemomssatser, som nogle medlemslande har mange af,samt en indsnævring af momsfritagelser i den offentligesektor.- Jeg synes, at det generelt er en god strategi forfremtidens momssystem.- Vi støtter forenklingsinitiativer, som kan bidrage til atforbedre konkurrenceevnen og væksten hosvirksomhederne.- Det danske formandskab prioriterer en drøftelse afstrategien og vil arbejde for, at der kan vedtagesrådskonklusioner, som kan give Kommissionenretningslinjer for sit videre arbejde, så momssystemetkan blive forbedret.
15
Beskatning af finansielle transaktioner(FTT)- Kommissionen fremsatte i september 2011 forslag til etdirektiv vedr. en fælles ordning for beskatning affinansielle transaktioner i EU. Præsentationen og denførste drøftelse af forslaget fandt sted under det polskeformandskab i 2. halvår 2011.- Det danske formandskab vil fortsætte de tekniskedrøftelser af forslaget. Forslaget kan blive genstand foren drøftelse i ECOFIN afhængig af sagens udvikling.
16
Rente/royalty-direktivet- Kommissionen fremsatte i november 2011 forslag tilændring af rente/royalty-direktivet, som omhandlerbetalinger mellem associerede selskaber. Princippet idirektivet er, at der ikke kildelandsbeskattes, når etselskab i et EU-land betaler renter/royalties til etassocieret selskab i et andet EU-land, hvor detmodtagende selskab beskattes af betalingen.- Ændringerne indebærer bl.a., at kravet for, hvornår toselskaber er associeret nedsættes fra en ejerandel på 25pct. til 10 pct. samt, at listen over omfattede selskaberopdateres. Således vil der opnås overensstemmelse medEU’s moder-datterselskabsdirektiv. Derudover opgiveskravet om direkte ejerskab mellem selskaberne, såselskaber kan være associerede, ved at en tredjevirksomhed ejer mindst 10 pct. af begge.- Der ventes en præsentation og drøftelse af forslagetunder det danske formandskab med mulighed for atopnå vedtagelse i Rådet.
17
Beredskaber vedr.:-Energibeskatning:Beredskab om benzin og diesel-Selskabsbeskatning, CCCTB: Beredskab om dansk holdning-Momsstrategi:Beredskab om momsbehandling afnonprofitorganisationer-Administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet:forventet a-punkt: kort orientering om sagen-Forordning om gennemførelsesbestemmelser:forventet a-punkt:kort orientering om sagen-Struktureret dialog om skattepolitik
18
[Energibeskatning: Beredskab om benzin og diesel]- Regeringen er positiv over for den foreslåede forhøjelseaf minimumsafgiften på diesel.- Mht. udligning af nationale afgifter på benzin og diesel,også når afgifterne overstiger EU’s minimumsafgifter,tages der nærmere stilling til spørgsmålet, nårforhandlingssituationen ligger mere klart.- Tiltaget er på den ene side skattepolitisk velbegrundet, ioverensstemmelse med regeringens klima- ogenergipolitiske mål, og det kan medføre et betydeligtmerprovenu, men på den anden side kan det havevæsentlige effekter på transporterhvervene.- Generelt er det i dansk interesse, at energiafgifterne i EUhæves.
19
[Selskabsbeskatning, CCCTB : Beredskab om dansk holdning]- Det interessante spørgsmål er selvfølgelig, hvadforslaget betyder for Danmark.- Det er klart, at 2 parallelle regelsæt spiller ind i forholdtil hinanden. Når selskaberne – som Kommissionenforeslår – kan vælge, hvilket regelsæt de vil anvende,mister EU-landene selvfølgelig skatteprovenu i detomfang, det fælles regelsæt medfører lavereskattebetaling end de nationale regler.- Danmark vil i de videre forhandlinger arbejde for, at defælles regler hverken er for lempelige eller for stramme.Det er i den forbindelse især vigtigt, at de regler, der idag er med til at sikre selskabsskatteprovenuet, også kangenfindes i de fælles europæiske regler. Med andre ordskal den foreslåede ordning ikke reelt være enselskabsskattenedsættelse ad bagdøren.- Det bør ikke være sådan, at vi bliver nødt til at sætteskattesatsen op, fordi skattebasen indsnævres. Det vil
20
være i direkte strid med målet om, at skattebasen erbredt ud og skattesatsen sat ned.- Det er afgørende at nå en robust løsning, som sikrerelimineringen af uønsket skatteplanlægning samt sikrermuligheden for senere at kunne lukke uforudsetesmuthuller. Det er vigtigt, at vi ikke sætter provenuet påspil i bestræbelserne på at høste de fordele, en fællesselskabsskattebase i øvrigt vil give.
21
[Momsstrategi:Beredskabnonprofitorganisationer]
om
momsbehandling
af
Kommissionen nævner, at momsbehandlingen af nonprofitorganisationerhar medført mange reaktioner, og understreger at disse organisationer eromfattet af en momsfritagelse. Momsfritagelsen dækker disseorganisationers aktiviteter af almen interesse. Deres øvrige aktiviteter,som Kommissionen mener ikke er omfattet af fritagelsen – heller ikke i dag– er det eneste som giver anledning til bekymring.- I strategien nævner Kommissionen ikke, at den vilafskaffe momsfritagelsen for velgørende organisationersaktiviteter af almen interesse, men anmoder derimodmedlemslandene om at udnytte de eksisterendemuligheder for at reducere de velgørendesmomsudgifter.
22
[Administrativtsamarbejde på punktafgiftsområdet:](lille sag, som forventes at blive a-punkt på ECOFIN)- Det er forventet at forslaget om administrativtsamarbejde på punktafgiftsområdet vil blive drøftetunder dansk formandskab med henblik på vedtagelse iRådet.- Forslaget er en opdatering af det nugældendesamarbejdsdirektiv, hvor direktivet tilpasses det nyeelektroniske system til håndtering af punktafgiftspligtigevarer, som sendes mellem EU-landene.
23
[Forordningom gennemførelsesbestemmelser:](lille sag, som forventes at blive a-punkt på ECOFIN)- Det er forventet at forordning omgennemførselsbestemmelser vil blive drøftet underdansk formandskab med henblik på vedtagelse i Rådet.- Forordning om gennemførelsesbestemmelser forventesfremlagt af Kommissionen i januar 2012 og er enforlængelse af en allerede vedtaget direktivændring,hvor beskatningsstedet for elektroniske ydelser, så some-handelsydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser, ændres til forbrugslandet, nårsådanne ydelser sælges fra et andet EU-land.
24
Struktureret dialog om skattepolitik- I juni 2011 opfordrede Det Europæiske Råd EU-landenetil at påbegyndt en struktureret dialog om skattepolitikog ECOFIN modtog en rapport om dette i november2011.- Rapporten pegede på muligheden for yderligere arbejdebl.a. vedr. undgåelse af skadelig skattepraksis, forslag tilat bekæmpe svig og skatteomgåelse samt udveksling afgode erfaringer med skattepolitik (’best practices’).- Under det danske formandskab vil dialogen fortsættemed henblik på at aflægge rapport til ECOFIN i juni2012.