Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt
1086691_0001.png
1086691_0002.png
J.nr. 2012-118-0078Dato: 29. februar 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 3.januar 2012.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjaer(DF).(Alm. del).
Thor Möger Pedersen/Thomas Larsen

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at den samlede effekt af skattepolitikken vedtaget under den for-rige regering - når bortses fra effekterne af skattestoppet – har været at styrke statens finan-ser, når der tages højde for fuld indfasning samt afledte effekter på arbejdsudbuddet?

Svar:

Den forhenværende regerings skattepolitik bør ses under ét. Skattestoppet var omdrejnings-punktet i den forhenværende regerings politik. At ekskludere skattestoppet i en vurdering afom den forhenværende regerings skattepolitik har styrket statens finanser, giver ingen me-ning. Jeg kan derfor ikke godtage præmissen om at vurdere effekterne af den forhenværen-de regerings skattepolitik på de offentlige finanser, uden at medtage et så centralt og om-kostningsfuldt område som skattestoppet.På trods af at det ikke giver mening at undlade skattestoppet, kan jeg alligevel oplyse stør-relsen af de diskretionære skatteændringer i perioden 2002-2011. Bidraget fra diskretionæreskatteændringer i skattetrykket svarede i 2011 til -1 pct.enheder af BNP akkumuleret fra2002. Beregningerne omfatter dels skatteaftalerne fra 2004, 2007 og 2009 samt skattepoliti-ske elementer iGenopretningsaftalenog øvrige skattepolitiske tiltag, virkninger af skatte-stoppet på ejendomsværdiskatten og bilafgifterne indgår ligeledes, jf. yderligere FIU alm.del. spm. 53 af 14. december 2011.De dynamiske arbejdsudbudseffekter iForårspakke 2.0vil sandsynligvis på længere sigtbidrage med 5 mia. kr. til forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. På trods af, at For-årspakke 2.0 er finansieret på lang sigt, så var der store ufinansierede skattelettelser i star-ten af indfasningsperioden.Tidligere havde den forhenværende regering vedtaget yderligere to reformer, som lettedeskatten på arbejde i henholdsvis 2004 og 2007. Eksempelvis blev 2004 reformen, hvor derblev givet lettelser for knap 10 mia. kr. (2004 – niveau), finansieret med ”det såkaldte”økonomiske råderum, som siden hen viste sig ikke at være der. Finansieringen var samtidigbehæftet med usikkerhed, og foreløbigt har eksempelvis den faktiske pris på CO2–kvoterværet lavere end forventet. De ufinansierede skattelettelser har således bidraget til at redu-cere den finanspolitiske holdbarhed.
Side 2