SAU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at sende den netop afgjorte sag ved Østre Landsret i ISS Equity-sagen sammen med Skats eventuelle kommentarer til afgørelsen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2011-12
SAU Alm.del
Offentligt

B215200T-JRH

UDSKRIFTAFOSTRE LAM SRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 20. december 2011 afOstre Landsrets 14. afdeling(Iandsdornmerne B. 0. Jespersen, Olaf Tingleflog Kata Hoegh).

14. afd. nr, B-2152-10:Skatterninisteriet(Karn meradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

modFS Invest 11S.á.r.I. (tidligereISSEQUITYA/S)(advokat 1-lans Severin Hansen)

-2-

Indholdsfortcgnelse

SAGENS INDHOLD 00 DR NEDLAOTE PAsTANDESAOSPREMSTILLINOLANDSSKATFERETTENS KENDELSEYDERLIGERE OPLYSNINGER OM TRANSAKTIONRRNRSKATS OPL€GSSKRIVELSEDR TO AFGØRELSER OM RENTESKAT 00 RENTEFRADRAGDEN EflRRI’OLOENDE SKATFRI.L€SSIOE BEHANDLING AF FLJSIONEN MELLEM ISSEQUITY MS 00 ES INVEST II S.A.R.LRETSORUNDLAGETDOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTENMODELBESKAThINGSOVERENSKOMSTERNEBEMYNDIOELSESLOVENDIREKTIV 90/435/ROEDANSKE REGI.ERPROCEDURESKATFEMINISTERIETES INVEST II SARIRETrENs BEGRUNDELSE 00 RESULTAT“RETMaESSIO EJER”SAOSOMKOSThINOERflU KENDES FOR RET-

.35548

57585960

MED

LUXEMBOURG

006066666772727886868989

KILDESKAT AF UDBY1TER 00 RENTER

Sagens indhold og de nedlagte pstandeSKA’! Center for Store Selskaber traf den 15.maj2009 afgorelseom.at ISS EQUITY A/Shavde pligt til at indeholde udbytteskat med 1.552.376.000 kr. afudbytte pa 5.544.200.000kr. udbetalt til seiskabets moderselskab i Luxembourg, FS Invest II S.á.r.I.. efter kildeskattelovens

§65, stk. I og5.jf.selskabsskattelovens§2. stk. 1. litra. c.

I en kendelse af 3. marts 2010 gay Landsskatteretten ISS EQUITY A/S medhold i, at udbyttet ikke er skattepligtigt.

Kendelsen blev den 2,juni 2010 indbragt for Københavns Byret af Skatteministeriet medpâstand om, at ISS EQUITY A/S skulle anses for forpligtet iii at indeholde udbytteskatten.Byretten henviste ved kendelse af 13.juli2010 sagen til behandling ved Ostre Landsret imedfor af retsplejelovens

§226. stk, 1.

ISS EQUITY A/S fusionerede med virkning fra den I.januar 2010 med sit Iuxembourgskemoderseiskab, ES Invest II S.â.r.I., med moderseiskabetsomdet fortsttende seiskab, ogdermed ogsi soin den sagsogte I denne sag.

Skatterninisteriet har endeligt nedlagt pastand om, at FS Invest II S.á.r.l. skal anerkende. atder er pligt til at indeholde udbytteskat med 1.552.376.000 kr. svarende til 28 % afudbyttetpa 5.544.200000 kr., der den 10. maj 2005 blev besluttet udloddet fra ISS EQUITY A/S tilFS Invest II S.ã.r.l., samt at FS Invest II S.à.r,1., hfter for indbetalingen afdet ikke indeholdte beløb, der skal forrentes i overensstemmelse med skattelovgivningens almindeligeregler.

FS Invest II S.ã.r.l. har pastaet frifindelse.

Skatteministeriet synspunkt er. at det luxembourgske moderseiskab. FS invest II S.á.r.1.. eret “gennemstromningsse1skab’. idet de bagvedliggende ejere.somer de ultimative modtagere afudbyttet. i et vist omfang ma antages at vre hjemmehorende i ikke EU-Iande udendobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Konsekvensen heraf er efter Skatteministeriets opfattelse, at moderseiskaberne ikke er “retmssig ejer afdet modtagne udbytte.

jEartikel 10, stk. 2, 1 dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Det danske datterselskab, ISS EQUITYA/S, skullederforhave indeholdtkildeskat

I forbindelse med udbetalingen. Da dette ikke er sket, gør Skatteministeriet ga1dende, atISS EQUITY A/S, nu FS Invest II S.à.r,L, hefter for betalingen afkildeskatten,jf, kildeskattelovens

§69, stk. I, fordi seiskabet har handlet forsømmeligt ved at undlade at mdc

holde udbytteskatten.

SKAT har rejst en rekke lignende sager mod andre danske seiskaber, som skattefrit harudloddet udbytte eller betalt renter til deres moderseiskaber, der er hjemmehorende i andreEU-lande eller lande, med hvilke Danmark har indgáet en dobbeltbeskatningsoverenskomst (sàkaldte “beneficial owner”/”retmassig ejer” sager), Dette er den første sag, derbehandles ved domstolene.

-..“

SagsfremstillingLandsskauerettens kendelseDet frerngàr af Landsskatterettens kendelse af 3. marts 2010:

Sagens oplysningerEn rakke kapitalfonde under henholdsvis EQT og Goldmann Sachs kobte imaj/juni 2005 det dengang borsnoterede selskab,ISSA/S. via følgendeejerstruktur:

ann

FS Invest S,ar.l.

FS InvestIIS.a.r.l.

FS Equity A/S (Seiskabet)

[

FS Funding A/S

Cmkapitalfondene er det oplyst. at der er tale om aktionrgrupper i form af:

4 Limited Partnerships etableret i Delaware,2 Limited Partnerships etableret pa Guernsey,2 Limited Partnerships (KG) etableret i Tyskiand ogI Limited Liability Company etableret pa Bermuda.Dc urniddelbare investorer i de forskellige kapitalfonde udgor ifolge reprcsentanten flere hundrede institutionelle investorer, herunder pensionskasser. pen-

geinstitutter, investeringsforeninger og -selskaber, andre kapitalfonde (“fund offunds”), en rekke seiskaher og hundredvis afprivatpersoner.Alle fire holdingselskaber har sorn eneste aktivitet at eje og finansiere deresdatterseiskab.FS Funding A/S fremsatte den 29.marts2005 et frivilligt betinget offentligtkobstilbud iii aktionrerne i ISS A/Sornkøb afaktierne for kurs 470. FS Funding A/S skulle fungeresornholdingselskab for 155 A/S. FS Funding A/S harikke haft nogen aktivitet siden dets stiftelse den 11. marts 2005.Den 28. marts 2005 underskrev FS Funding A/S de aftaler om kreditfaciliteter,sorn var nodvendige for kobet af ISS A/S. Der var tale om tre Iânepakker medlnerammer op til 21,2 mia. i)KK: 1. Senior Facilities, 2. Subordinated HighYield Bridging Loan Facility. og 3. P1K Bridging Loan Facility. Ifolge alle treläneaftaler var det en betingelse. at investorerne indskod7,693mia, DKK,ogbelobet skulle vare indbetalt dagen for accept af kobet afISS A/S.Det frivillige tilbud udloh den 3. maj 2005. og den 9. rnaj 2005 meddelte sdskabet, at alle betingelser var opfyldt eller frafaldet. og at kobstilbuddet yuleblive gennemfort, da seiskabet havde opnâet tilsagn fra aktionrer svarende til9 1,55 pct. afselskabets aktiekapital. Den 13. maj 2005 fremsatte FS FundingA/S et pligtmssigt offentligt kobstilbud pa de resterende aktier i ISS A/S, sornudlob den 10.juni 2005. Efter udlobet herafbesad FSFundingA/S 98,30 pet.afaktiekapitalen i ISS A/S.Den4.maj2005 blev FS Equity A/S (Seiskabet) stiftet afEQT III. 1 forbindelsemedstiftelsenblevFS Funding A/S apportindskudt, saledes at FS FundingA/S blevCthelejet datterseiskab afSelskabet. Samme dag solgte EQT Ill aktieri Selskabet til EQT IV og Goldmann Sachs i del forhold. sorn de tre aktionargrupper havde aftalt. nemlig 45,3 % til EQT IV og 45 % til Goldmann Sachs.EQT 111 beholdt 9,7%.Den9.maj 2005 blev aktiekapitalen i Seiskabet forhojet med nominelt 99,1mio.DKK ved kontantindskud afi alt 7.702mia.DKK. Dcnycaktier tegnedesafde tre kapitalfonde EQT III, EQT IV og Goldmann Sachs i forhold til dereshidtidige ejerforhold. Seiskabet tiltrâdte ligeledes den 9. rnaj 2005 den tredjelânepakke, nemlig P1K Bridging Loan Facility Agreement sorn lántager. Se!skabet trak 750 mio. DKK pa 1net, som Seiskabet videreudlAnte til FS Funding A/S pa tilsvarcnde kThevilkàr ifolge lánedokument dateret den Ii. rnaj2005.Ligeledes den 9. rnaj 2005 indskod EQT 111, EQT IV og Goldmann Sachs bl.a.alle deres aktier i Seiskabet i FS Invest S.a.r.l. mod vederlag i aktier i FS InvestS.a.r.l. Samme dag indskod FS Invest S.a.r.l. alle aktiver og passiver, herundersamtlige aktier i Selskabet, i ES Invest II S.a.r.l. mod vederlag i aktier i FS invest 11 S.a.r.i. Samme dag forhojedes kapitalen i FS Invest S.a.r.l. med nominelt 1.510.839.400 DKK.Den 10. maj 2005 blev der aflagt àrsrapport for Seiskabets første regnskabsârfor perioden 4. 9. maj 2005. Samme dag blev der afholdt ordinr generalfor—

-7-

samling i Seiskabet. hvor det blev besluttet at udbetale udbytte pa 5.544.2 rnio.DKK til moderseiskabet. FS Invest ii S.a.r.l.Ligeledes den 10. maj 2005 ydede FS Invest 11 S.a.r.l. to lan til Se1skabet-etkonvertiheli Ian pa 5.5 mia. DKK og et ikke-konvertibelt lan pa 37,2mio.DKK.Der er fremlagt kontoudtog fra FS Invest II S,a.r.I.s konto i Danske Bank,hvoraffremgàr, at seiskabets konto den 10. maj 2005 er krediteret et belob pa5.544,2 mb. DKK, og samme dag efterfolgende er debiteret to belob pA henholdsvis 37,2 mio. DKK og 5,5 mio. DKK. Det fremgAr, at overforsierne ersket til og fra Seiskabet. Der er desuden frernlagt kontoudtog fra Seiskabetskonto i Danske Bank. hvoraf samme overforsler frerngAr.Ligeledes den 10. maj 2005 foretog Seiskabet en forhojelse afaktiekapitalen iFS Funding A/S pA nom. 99 mio. DKK ved kontant indbetaling af7.692.993.000DKK.Den 31. december 2005 blcv det konvertible lAn pA 5,5 mia. DKK med pAlobnerenter pA i alt 359.027.778DKKkonverteret til aktier i Seiskabet.LTd over renter pA 359,027.778 DKK pA det konvertible lAn var der yderligerepAlobet renter pA lAnet pA 37,2 mb. DKK pA i alt 2.428.333 DKK, sAledes atder pA de to IAn tilsammen var pAlobet renter pA 361 .456. Ill DKK.Vedrorende banklAnene har Seiskabets reprsentant oplyst, at lAnene i henholdtil Senior Facilities Agreement blev optaget afFS Funding A/S. Disse IAn blevoprindeligt sikrel ved 1. prioritetspant i aktierne I ISS A/S samt pant i ES Funding A/S’ bankkonti.En del af lAnene i henhold til Senior Facilities Agreement blev senere overdraget til ISS Global A/S (datterseiskab til ISS A/S) og dets datterseiskaber. DisseIAn blev sikret ved pant i ISS A/S’ varernrker my., sarnt pant i aktier, tilgodehavender, bankkonti og visse andre aktiver tilhorende ISS Global A/S og enrkke afdets datterselskaber. Aktierne b ISS Global A/S er ikke pantsat.LAnene i henhold til Subordinated [-ugh Yield Bridging Loan Facility Agreement blev optaget af PS Equity A/S (Seiskabet) og blev sikret ved et 2. prioritetspant i aktierne i ISS A/S.LAnet i henhold til Subordinated P1K Bridging Facility Agreement blev ligeledes optaget af Seiskabet og var strukturelt og kontraktuelt subordineret I for-hold til lAnene under Subordinated High Yield Bridging Loan Facility Agreement og Senior Facility Agreement, og der blev ikke stillet sikkerhed for disselAn.Orn de luxembourgske selskaber er det oplyst, at de har registreret adresse iLuxembourg, at de ikke bar ansatte, at den daghge “administration and accounting” varetages afet selskab i Goldmann Sachs gruppen, og at de ledes afetBoard of Managers bestAende af 2 Class A Managers (udpeget afGoldrnannSachs-fOndene) og 2 Class B managers (udpeget afEQT-fondenc), der er identiske I de to seiskaber.

-8-

Seiskabets reprsentant har oplyst, at til brug for Goldman Sachs’ investeringer i Europa anvendes afpraktiske ärsager som udgangspunkt en luxemhourgsk holdingkonstruktion, Det vi! sige, at der etableres et nyt holdingselskab ved enhvernyakkvisition. Det samme er sadvanligvis tiIfaldet for EQT’sinvesteringer.Ti! at udfore den daglige administration afdisse forskellige holdingselskaberhar Goldman Sachs etableret et ska1dt silent partnership. Formãlet med dettesilent partnership er at etablere en omkostningseffektiv f1les administration afGoldman Sachs’ europeiske investeringer. Silent partnership der i 2005 hayde ca. 10 deltagere ledes af en executive partner, Goldman Sachs I Mezzanine Partners 11 Luxembourg S.a.r.l., der bar bemyndigelse til at indgà aftalerombl,a. leje af lokaler, kontorudstyr, ansttelser, service rn,v. Aftalerne indgäsi eget navn. men internt er de enkelte silent partners forpligtede heraf. Silentpartners deler rets udgifter mellem sig i forhold til antalict afdeltagere.—

Svel FS Invest II S.a.r.l.somFS Invest S.a.r.l. er indtràdt sorn silent partners iforhindelse med kobet at ISS A/S.Selskaberne har sàledes ikke selv ansatte til at varetage den daglige administration, idet denne varetages afde ansatte i Goldman Sachs 1 Mezzanine PartnersII Luxembourg S.a.r.!. Adrninistrationsselskabet, der i dag er erstattet med etandet, GS Lux Management Services S.a.r.l., beskfiiger nogle fà personer, ogselskabets opgaver bestr bl.a. i opbevaring og forelseat’lovpiigtige aktionrfbrtegnelser, bestyrelses- og generalforsarnlingsreferater. fakturering. bogforing. udarbejdelse afregnskaber. afholdclse af moder og generalforsamlinger,kontakt til rnvndigheder osv.Seiskabernehari2005hver udgiftsført 23.240 DKK og 2.628 DKK vedrorende “staff costs”, hvilke belob udgørendel af se!skabernes betaling til det omtalte administrationsselskab. Den totale udgift til generalomkostninger aflioldtgennem silent partnership udgjorde 10.943 EUR per seiskab, og den resterendedel afdisse udgifter er indeholdt i posten “External charges”. Disse eksterneudgifter bestr i ovrigt al’udgifter til advokat, notarialudgifter m.v., som alenevedrorer disse selskabers investeringer.Selskaberne atholder ca. tre hestyrelscsrnoder og en general forsamling orn ret.SKAT Center for Store Selskabers afgorelseSeiskabet skulle have indeholdt udbytteskat af udbytte til moderselskabet medI .552.376,000 kr.Det folger afselskabsskattelovens§2. stk.1, litra c. at udbytter fra danske sdskaber. der udbetales til udenlandske selskaber. er begrnset skattepligtige hertil landet medmindre ensdanbeskatning skal frafaldes efter EU’s moder/datterselskabsdirektiv. direktiv90/435EOF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Hverken direktivet eller den danskIluxembourgske DBO, bekendtgorelse nr. 95 af 23. september 1982 afdobbeltbeskatningsoverenskomstaf 17. november 1980, afskarer Danmark fra at beskatte udbyttebelobet, idetFSInvest II S.a.r.l., Luxembourg, ikke kananses for “beneficial owner” afudbyttebelobet.

-9-

ns1tixembour ske DBO bekendtore Ise nr. 95 af 23. se teiber 1982

november 1980Ovennvnte DBO mellem Danmark og Luxembourgmtfortolkes i lyset afkommentarerne til OECD’s rnodeloverenskornst, 1 kommentarerne til modeloverenskomsten er sporgsmáiet orn forstelsenafudtrykket “beneficialowner”oversat til: “retmssig ejer”nu navnligbehandleti punkt 12,12.1 og 12.2. tilartikel 10.hvori det (medSKATs fremhvninger) er anfort:12. Kravet om retrnssigt ejerskab blev indsat i art 10, stk. 2, for at tydeliggore betydningen afordene “betalt til en person, der er hjemmehorende” sáledessornde anvendes i artikiens stk. 1. Det gøres herved kiart, at kikiestaten ikke er forpligtet til at give afkald pa sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkornsten umiddelbart blev betalt til en person, der erhjemmehorende i en stat. med hvilken kildestaten bar indgàet en overenskomst. Udtrykket retmssig ejer er ikke anvendt i en snver teknisk betvdning, men ska ses I sammenhngen og i lyset afoverenskomstenshensigt og formI, herunder at undg dobbeitbeskatning og forhindreskatteunddragelse og skatteundgeIse.12.1 Nârenindkomst hetales til en person. der er hjemmehorende ienkontraherende stat og sorn handler isin egenskab af agent eller meilemmand, viidet ikke vare ioverensstemmelse med hensigten og forrnàlet med overens

komsten, at kildestaten indrømmer lempelse eller skattefritagelse alene pagrundlag af den umiddelbare indkomstmodtagers status som en person, derer hjemmehorende idenanden kontraherende stat. Den umiddelbare mdkomstmodtager er i denne situation en person, der er hjemmehorende i denanden stat, men ingen dobbeltbeskatning opstàr som folge herat da mdkomstmodtageren ikke anses for ejer af indkomsten I skatternssig henseen-.de i den stat. hvori han er hjernrnehorende. Det yule ligeledes ikke vre ioverensstemmelse med hensigten og formàlet med overenskomsten, hviskildestatenskulle indromme lempelse af eller frilagelse for skat itilfalde, hvor en person, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, piandenmade end som agent eller mellemmand, blot fungerer som “gennemstrnmningsenhed” (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtagerden pigaldende indkomst, Afdisse grunde konkluderer den afCommittee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies”, at et “gennemstrornningsselskab”normalt ikke kan anses for den retmssige ejer. hvis det, skont det er denformelle ejer, reelt bar meget snvre befojelser, som,i relation til den pagldende indkomst, gor det til en “nullitet”eller administrator. der handlerpa vegne afandre parter.12,2 Med forbehold afartiklens andre betingeiser vedbliver begramsningen ikildestatens beskatningsret at eksistere, nâr en agent eller en mellemmand,hjernmehorende i en kontraherende stat eller i en tredestat, er indskudt mel-1cm den berettigede og betaleren, medmindre den retmssige ejer er hjemmehørendei den anden kontraherende stat. (Modeiteksten biev ndret 11995for at tvdeliggore dette punkt. sorn erI overensstemmelse med alle medlemsstaternes opfattelse). Stater, der onsker at udtr kke dette tvdeiigere. kan fritgore det under bilaterale forhandlinger.Afkommentarerne frerngàr. at DBO’en ikke i sig selv afskrer/begrnserkudestatsbeskatningafudbvtter,medmindredenretmessige ejer af udbytterne erhjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgorende for fastheggelsen af“den retmssige ejer” er efter kommentarerne, om den formelie rentemodtager

-10-

blot fungerer sorn ‘gennernstrømningsenhed” (conduit) for en anden person,derrent faktisk rnodtager den pâgaldendeindkomst.Kommentarerne til modelkonventionenmaforstás sàledes, at det ikke i sig selver afgorende, at udbyttebelobene ikke umiddelbart er blevet viderefort til debagvediiggende ejere, idet det afgorende er den formeile beiøbsmodtagersmanglende beføj else til selv at ràde over de udbetalte belob, idet de bagvedliggende ejere fuldstndigt afgor. hvordan der skal forholdes med indkornne belob. Denne fortolkning bekrftes ogsâ af den i kommentarerne omtalte rapportfra Committee of Fiscal Affairs.Del er ikke opfattelsen, at holdingselskabskonstruktioner aidrig skal respekteres.sãledes at et udbytte- eller renternodtagende holdingselskabikkekan pàberbe sig en DBO indgàet med kildelandet med henblik pa fritagelseforellerbegnensning af kildelandsbeskatning.En DBO afskrer dog ikke kildelandsbeskatning,nârde bagvedliggendc ejeresomikke selv er hjemrnehørende i et land, hvormed der er indgâet en DBOpA forhAnd eller autornatisk bar disponeret over belobene, eller detiovrigtmAlggestilgrund,atholdingselskabet ikke har nogen praktisk mulighed for atdisponerepAanden mAde end fastlagt afejerne.—

—

Sorn eksernpel pA. at etland barnagtet at anvende en DBO bygget overOECD’s modeloverenskornst kan henvises til en afgorelse fra den schweiziskeHojesteret sorn er omtalt og refereret I svaret pA spørgsmdl 7 til folketingetsskatteudvalg af 21. november 2006 vedrørende L 30. I sagen nagtedes etschweizisk seiskab overenskomstfordele, idet dornstolen fandt det afgorende, atdet danske seiskab angiveligt varCtpostkasseselskab og ikke havde nogen erhvervsmssige grunde bortset fra de skatteinssige ill at vre etableret iDanmark. Det danske holdingselskab ansAs ikke for retmssig ejer af indkomsten.——

Sammenfattende anses FS Invest 11 S.a.r.1, ikke for beneficial owner, da sdskabet ikke har nogen aktiviteter, og da selskabet ikke bar nogen selvstrendigret til at disponere over udbyttebeløbene. Da FS Invest H S.a.r.1, alene er mdskudt som et mellemliggende holdingselskab, der reelt ikke bar beføjelser tilatdisponere pA anden made over disse belob end den bagvedliggendc ejerstrukturpA forhAnd har hesluttet, anses den dansklluxcmbourgske DBO ikke at afskreDanmark fra at gcnnemfore en kildelandsbeskatning afudbyttebelobene.Tvrtirnod ses der ikke at vre noget kommercielt formal med indskydelsen afdet mellemliggende holdingselskab,som derforikke ses at have andet formAlend at søge at undgA dansk kildestatsbeskatning (eller opnA andre skattemessige fordele),

EU-rettenEF-Dornstolens praksis er. at der ikke er noget hI hinder for at afskre selskaber etableret ienanden rnedlemsstat fra at pAberAbe sig EU-retten herunderde harmoniserederegler. der folger afbha, moder-/datterseiskabsdirektivetnAr det mA 1gges til grund, at etableringen afet holdingselskab i en andenmedlemsstat “tager sigte pA at undgA kildeskat pA betalinger til ikkeeuropeiske foretagender, hvis en sAdan konstruktion ikke tjener noget kom——

-11

mercielt formáF’,jf. Europa-Kommissionens fortolkning af”Rent kunstige arrangementer” offentliggjort i EUT 2008, C 116/13.Denne forto!kning bar støtte I retspraksis fra EF-Domstolen, jf. bl.a. CadburySchweppes-dornmen (sag C-196/04. Cadburv Schweppes. Sam!. 2006. s. 1-7995) og Halifaxdommen (sag C-.255/02, Halifax, Sam!. 2006, s. 1-1609).EU-retten kan derfor ikke i videre omfang end de pa Modeloverenskomstenbaserede DBO’er anses at afskre Danmark fra at gennernføre en kildestatsbeskatning af renter og udbvtter, nar de pàg1dende belobs retmssige ejere erpersoner hjernrnehorende uden forEU.Sammenfattende er det opfattelsen, at FS Invest II S,a.r,1. ikke er beneficialowner, da seiskabet ikke har nogen aktiviteter, og da seiskabet ikke har nogenselvstendig ret til at disponere over udhyttebelobene. Da FS Invest 11 S.a.r.l.,Luxembourg alene er indskudt som et mellemliggende holdingselskab, der reeltikke har befojelser til at disponere pa anden made over disse belob end denbagvedliggende ejerstruktur pa forhand bar besluttet, anses EU-retten herunder EU-retlige direktiver ikke at afskre Danmark fra at gennemføre en kudestatsbeskatning. Tvartimod ses der ikke at vre noget kommercielt form?ilmed indskydelsen afdet mellemliggende ho!dingselskab.sornderfor ikke sesat have andet formal end at soge at undgà dansk kildestaisbeskatning (eller opna andre skatternessige fordele).—

endese1vstn(1idisonerinsretiFSIn’estI15.a.r.l.Udlodningen og del samtidige genud!ân afnsten hele det udloddede beløb,der fandt sted den 10. rnaj2005,anses at udgøre en pa forhand afde bagvedliggende eere fastlagt pengesirom. sáledes at FS Invest II S.a r.l. i relation tildisse dispositioner kan hevdes at have vcret en i-en ‘adrninistrator’ eller et rentredskab” for de bagvedliggende ejeres dispositioner.Seiskabets reprsentant bar anfort, at det oprindeligt var forudsat, at investorernes indskud pA 7.693 mio. DKK skulle have vret indskudt i Luxembourgseiskaberne og herefter downstrearned via FS Equity A/S ti! FS Funding A/S.Det var i den forbindelse plan lagt, at FS Invest II S.a.r.1. delvist skulle tilvejebringe midlerne i FS Equity A/S ved at udstede et ansvarligt konvertibelt IAn pA5,5 mia, DKK og ci almindeligt lAn pA 37,2 mb. DKK.Investorerne valgte imidlertid I stedet at indskyde kapital direkte i FS EquityA/S og først herefter etablere den luxembourgske del af koncernstrukturen vedsuccessive aktieombytninger. Baggrunden for at investorerne valgte at indskyde kontantbelobetpa7,702 mia. DKK direkte I FS Equity A/S I stedet for viade luxembourgske selskaber var ifolge reprsentanten, at en tilforsel afkapitaltil de luxembourgske seiskaber yule have udlost en meget betydelig og for opnaelsen af den onskede kapitalstruktur belt unodvendig kapitaitilførselsafgift iLuxembourg.Det mA derfor i overensstemmelse med de afgivne oplysninger konstateres, atdelpaforhAnd var besluttet afde bagvedliggende ejere (“investorerne”), prcist hvorledes der skulle forholdes med del beløb. der den 10. maj 2005 blevudloddet iii FS Invest II S.a r.1. Der er heller intel, der tyderpa,at der pA noget

12-

tidspunkt har vret truffet nogen beslutning af det luxembourgske seiskab omgenudlànet, selv om alle beslutninger truffet pa “board meetings” angiveligt erblevet fremsendt,Afde oprindelige lánedokurnenter fremgâr det desuden flere steder. at dennekonceminterne iánemanovre bar vret pianiagt fra start. F.eks. skelnes der ikkemellem om kapitalfondenes egenfinansiering pa mindst 7.693.000.000 DKKplaceres sorn aktiekapital eller sorn efterstillet aktiornerlan. Dette fremgàr afLnedokumentet P1K Bridging Loan Agreement, side 107.Seiskabets pastand og argumenterSeiskabets reprasentant har nedlagt pastand om. at seiskabets indeholdelsespligt vedrorende udbytte til moderseiskabet opheves.

Til stotte for den nedlagte pistand gores det overordnet gldende. at hverkenFS Invest 11 S.ar.l. eller de bagvedliggende ejere (de ultiinative investorer i kapitalfondene) er begnenset skattepligtige til Danmark af det omhandlede udbytteliiFS Invest II Sa.r.l.,jf selskabsskattelovens§2, stk, 1, litrac, sammenholdtmedartikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskornsten mellem Danmark ogLuxembourg og moder-/datterselskabsdirekti vet (90/435/EOF).Det gores hertil gldende. at FS Invest II S.a.r.l. er beneficial owner (retmssig ejer) af det rnodtagne udbvtte I dobbcltbeskatningsoverenskornstens for-stand.Det gores videre gldende, at FS Invest 11 S.a.r.l. har et ubetinget krav pa skattefrihed for udbyttet i medfør afrnoder-/datterselskabsdirektivet,Subsidirt gores det gIdende. at SKATs afgorelse er udtryk for en skrpelseaf en fast administrativ praksis med tilbagevirkende kraft, og at en sAdan ikkelovligt kan gennemfores uden et passende varsel.sstteIoveptk.1litrcReglerne om udenlandske selskabers begnensede skattepligt afudbytte udloddet fra danske seiskaber fremgár afselskabsskattelovens§2, stk. I, litra c.Den begrnsede skattepligt omfatter ikke udbytte, som oppebres afet moderseiskab, der ejer rnindst 20 % (2005) afaktiekapitalen i et datterseiskab i ensarnrnenhngende periode pamindst1a.inden for hvilken periode udbytteudIodningstidspunktet skal ligge. Disse betingelser, der svarer til de betingelser,sornskal vre opfyldt, for at et dansk moderseiskab kan modtage skattefrit udbytte, er opfyldti nrvrende sag.Det er herudover en betingelse. at beskatningen afudbyttet skal frafaldes ellernedsattes efier bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller i endobbeltbeskatningsoverenskomst. Hvis blot udbyttebeskatningen skal lempesefter en afdisse retsforskrifter, foreligger der saledes ikke begrnset skattepligt.

1--

I_)

Dobbe1tbeskpjngpyerenskomstenDen dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 17. november1980 indeholder i artikel 10 folgende hestemmelseomfordelingen at beskatningsretten ill udbytte:1. Lsomudbetalcsafetseiskab, dererhjemmehorende ienkontrahedbytte.Trende stat, til en person, der er hjemmehorende i den anden kontraherendestat, kanbeskattesi denne andenstat.2. Sâdant udbvtte kan imidlertid ogsâ beskattesi den kontraherende stat, hvoridet seiskab. der betaler udbyttet. er hjemmehnrende. og i henhold til Iovgivningen i denne stat, men den skat. derpálgges. ma. safremt modtageren erudbyttets retmssige ej er, ikke overstige:a)5 pct. afbruttobelobet afudbyttet, hvis den retsrnssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditseiskab), der direkteejer mindst 25pct. afkapitalen i det seiskab, som udbetaler udbyttet;b) 15 pet. at bruttobelohet at udbyttet i alle andre ti1f1de. (Reprsentantens understregning).

Bestemmelsen svarer til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst fra 1977.Begrebet “beneficial owner” er hverken definereti den dansk-luxembourgskedobbeltbeskatningsoverenskomst eller I modeloverenskornsten, I OECD’Skommentarer til 1977-modeloverenskornsten. punkt 12. er det om hegrebetanflirt:Efter sik. 2finder hegnensningenafbeskatningen i kildestaten ikke anvendelsei ti1f1de, hvor en mellemmand, sásom en ggg ellerenjitidpggeterpn,er indskudt mellern modtager og betaler, medmindre den retmessige ejer erhjemmehorendeiden anden kontraherende stat. Stater, der onsker at gore dettekiarere, kan flit gore det under bilaterale forhandlinger. (Reprsentantens onderstregninger).

Da FS invest 11 S.a.r.l. hverken er “agent” eller “nominee’ for de ultimativeejere,erdet efter 1 977-kommentarerne kiart, at FS InvestII S.a.r,l, er “retrnssig ejer”,Medens artikel 10 i dennugteldendemodeloverenskomsti det vasent1ige svarer til bestemmelsen I I 977-versionen, er kommentarerne til beneficial ownerbegrebet blevet udvidet betydeligt over arene. Det af SKAT pâberábte punkt 12i kommentarerne fik sit nuvrende indhold ved revisioneni2003.Det er i dansk skatteretlig praksis antaget. at OECD’s kommentarer til modeloverenskomsten kan inddrages ved fortolkningen at konkrete dobbeitbeskatningsoverenskomster.Udgangspunktet er. at der ved fortolkningen skal tagesudgangspunktI den version afmodeloverenskomsten medkommentarer,sornvar gafidende pa tidspunktet for indgâelsen at den konkrete overenskomst, Sàfremt nyc kommentarer er udtryk for en tendring i forhold til tidligere versionerog ikke blot en pracisering kan denyckommentarer til modeloverenskomsten ikke lgges til grund.—

—

Deteraltsa et seivstandigt sporgsmàl.omde udvidede kommentarer fra 2003er udtryk forenndring eller en prcisering, Da heller ikke de nyc kommentarer støtterSKATs synspunktinrvrende sag, forfølges sporgsmälet imidlertid ikke ntermere her.

“Gennemstrømningsselskaber”Det af SKAT pàberàbte punkt 12 i kommentarerne er udvidet ved revisionen i2003. Nytiforhold til tidligere versioner afkornmentarerne er bemrkningenom. at udtrykket “retrnssig ejer” ikke er anvendtien smever teknisk betydning. men skal sesisammenhng med ogilyset at overenskomstens hensigtog formal, herunder atundgAdobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelseog skatteundgaelse.

Dette uddybesipunkt 12. 1 mcd, at det for det forste ikke yule vre 1 overensstemmelse med hensigten og formàlet med overenskomsten, hvis kildelandetskulle give lempelse ved betaling til en agent eller mellemmand (“agent or norninee’),idet denne ikke er ejer afindkornsten ogdermed ikke beskattes I sitdornicilland, hvorfor der ikke opstâr dobbeitbeskatning. Dette svarer til kommentaren til 1 977-modeloverenskomsten.For det andet udtales om “conduit companies”:Det yule ligeledes ikke vare i overenssternrnelsemed hensigten og forrnàletmed overenskomsten. hvis kildestaten skulle indromme lempelse afeller fritagelse for skat i tilflde, hvor en person, der er hjemrnehorendeien kontraherende stat, pa anden made end som agenteller mellemmand,blot fungerer som(conduit)Afdisse grundekonkluderer den af Committeeon Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and theUse of Conduit Companies”, at et “gennemstromningsselskab” normalt ikkekan anses for den retmssige ejer. hvis deL skont det er den formelle ejer, reelthar megetsnvre befojelser,som,i relation til den pagldende indkomst. gordet tilen“nullitet” eller administrator. der handler pa vegne afandre parter.(Repnesentantens understregning).I narvarende sag har ES Invest11S.a.r.l, ikke videreudloddet det modtagneudbytte til de hagvedliggende ejere. Tvtertimod, har FSInvest IIS.a.r.l. beholdtdette udbvtte. Seiskabet benyttede saledes det udloddede belob til et udlân tilFS Equity A/S og konverterede turned senere I 2005 tilgodehavendet til aktiekapital. Det belob. som FS Invest II S.a.r.l. modtog iudbytte,blev sâledes geninvesteret i FS Equity A/S og udgor fbrtsat en del afegenkapitalen i FS Invest11 S.a.r.l. Faktisk er der pa intet tidspunkt siden købet af ISS A/S 1 2005 udloddet udbytte til de bagvedliggende ejere. FS Invest II S.a.r,l. har dermed ikkefungeret som en gennemstromningsenhed (conduit).

[)et &emgàr udtrykkeligt af kommentarerne, at det er et nodvendigt element igennemstrornnings-betragtningen, at der er “en anden person. der rent faktiskrnodtager den págldende indkomst” (“another person who in fact receives thebenefit of the income concerned”).At det kraves, at udbyttet viderekanaliseres til de bagvedliggende ejere, fremgàr ogsa forudsatningsvis afkornmentarernes punkt 22, der netop omlaler densituation, hvor et mellemliggende udenlandsk holdingselskab efter sin praksisundlader at udbetaie sin fortjeneste i form at udbytte til de bagvedliggende ejere, (og selskabet I ovrigt nyder en begunstigende skattemssig behandling i detpâgeldende land). Kommentarerne anbefaler, at der bilateralt trffes aftale omserlige undtagelser fra artikel 10 1 denne situation, hvilket kiart viser. at detmellemliggende holdingselskab forudsttes at vre beneficial owner.

15-

Af rapporten fra Committee on Fiscal Affairs afsnit I. A. 2 fremgàr:This report dealswiththe most important situation of this kind, where a company situated in a treaty country is actingeconomically accruing to a person in another State who is thereby able to takeadvantage “improperly” of the benefits provided by ataxtreaty. (Representantens understregning).Sorn det frerngár at udtrykket “conduit for channelling income”. er det en forudstning, at belobet viderekanaliseres til den, som hvdes at vre beneficialowner af indkornsten. Nr rapporten sáledes I det folgende orntaler et conduitcompany, er det forudsat. at dette viderekanaliserer belobet til the beneficialowner. Dette glder ogsà for følgende udtalelse i rapporten, hvortil kommentarernes punkt 12.1, som ovenfor gengivet, direkte henviser:The provisions would, however, apply also to other cases where apersonentersinto contracts or takes over obligations under which he has a similar function tothose of a nominee or an agent. Thus a conduit company can normally not beregarded as the beneficial owner if. though the formal owner ofcertainassets, ithas very narrow powers which render it a mere fiduciary or an administratoracting on account of the interested parties (most likely the shareholders of theconduit company).Inpractice, however, it will usually be difficult for the country of source to show that the conduit company is not the beneficial owner. Thef§fat its main function is to hold assets or rights is not itself sufficient tocateorise it as a mere intermediary, although thismayindicate that further cxami nation is necessary. (Reprsentantens understregninger),Der er sledes hverken i kommentarerne eller i rapporten fra CommitteeonFiscal Affairs noget holdepunkt for at antage, at det ikke er afgorende,omudbyttebeløbene er blevet videreført til de bagvedliggende ejere. Pointeri erjo, atudbytterne skal vare kommet den retmassige cjer (beneficial owner) til gode.Skatteministeriet er af samme opfattelse. Dci’ henvises i den forbindelse tilSKM 2008.728 DEP (Skatteministeriets kommentarer til en henvendelse fraFSR), hvor ministeriet p s. 20 har svaret folgende pa et sporgsmal orn betvdningen at begrebet “gennernstromningsselskab” i relation til de nyc regler omskattefrihed for tilskud:Skatteministeriet bar vanskeligt ved at se, hvordan det i detmevnteeksempelkan pâvises, at Cayman lsland-selskahet er et gennemstromningsselskab. idetder i modsetning til det omtalte eksempel i bilag 26 til L 213ikkerent faktisk fores en pengctrorn gennem Cayman Island-selskabet. (Reprsentantensunderstregning).--

SKATs synspunkt om, at det ikke i sig selv er afgorende, at udbyttebelobeneikke umiddelbart er blevet viderefort til de bagvedliggende ejere, er saledesforkert. Allerede afdenne grundmaFS Invest 11 S.a.r.1. anses for retmssigejer afdet udloddede belob.Radighed over udbyttetSKATs vsent1igste begrundelse for ikke at anse FS Invest 11 S.a.r.1. for at vre retmssig ejer afdet omhandlede udbytte er, at selskabet efter SKATs opfattelse har manglet betjelse til selv atradeoverudbyttet.——

Den første kommentar hertil er. at detjo er ganske rigtigt, at kommentarerne tilmodeloverenskornsten i punkt 12. 1 har adopteret Committee on Fiscal Affairs’konklusion. hvorefteret“gennemstromningsselskab” normalt ikke kan anses for den retmssigeejer,

hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snvre befojelser. som, irelation til den pág1dende indkomst, gør det til en “nullitet” eller administra(Reprsentantens understregning).Omfanget afridighedsretten er stledes ét afde elementer, som kan indgâ ivurderingen af orn et gennemstromningsselskab er den retmassige ejer afindkomsten. men FS Invest Ii S.a.r.l. er netop ikke et gennemstromningsseiskab.Pointen I kommentarerne er alts, at n& det udbyttemodtagende selskab har viderekanaliseret det modtagne udbytte di de bagvedliggende ejere, kan derved vurderingen af. om selskabet er retmssig ejer lgges wcgt p, om detteer et udsiag af at de bagvedliggende ejere har indskranket seiskabets rAdighedover udbyttet. Dc bagvediiggende ejeres beslutning orn, at det rnodtagne udbytte skal forblive i meilemholdingselskabet, gør ikke de bagvediiggende ejere tilretmassige ejere at udbyttet.SKAT har sledes overset, at den mangiende rädighedsret over udbyttet skalhave relation dl viderekanaliseringen af udbyttet til de bagvedliggende ejere,FS Invest El S.a.r.l.. der er ejer at samtlige aktier i FS Equity A/S. har pa en generaiforsamling I FS Equity A/S den 10. maj 2005 har truffet besiulning omudlodning at et belob paCa.5.5 mia. DKK, og FS Invest II S.a.r.l. har sammedag truffet beslutning om at udláne et nsten tilsvarende belob til FS EquityA/S. FS invest ii S.a.r.l. har sáiedes fiet den ihide glde afdet udloddede belob, sorn den dag I dag fortsat indgar i seiskabets egenkapital. Ornvendt har debagvedliggende ejere ingen som heist glde hatl afudlodningen.Heraffølger ogsâ, at FS Invest 11 S.a.r.l,s eventuelle kreditorer kan søge sigfyidestgjort i den vardi, som udlodningen reprsenterer.Det kan uden videre igges til grund, at hverken beslutningen om at stemmefor udlodningen afet udbytte pa 5,5 mia. DKK eller om at udiAne belobet tilES Equity A/S er spontane ledeisesbeslutninger i FS Invest II S.a.r.l. Aile storre besiutninger i en hvilken som heist koncern Feks. orn kob afselskaber,storre udlodninger, etabiering at finansieringsstruktur my. trffes I forsteorngang aftopledelsen i koncernen. Herefier gennemfores beslutningerne afderelevante seiskabsorganer i de respektive seiskaber. Hverken de enkelte selskaber soni sàdan eller de enkelte ledeisesmedlemmer er, som udgangspunkt, forpligtede til at gennemfore de planlagte beslutninger, men vagring herved kannaturligvis fore til, at de pägldende medlemmer udskiftes i overensstemmeisemed seiskabsiovenes regier. Det kan ikke were säledes, at det, der er en sdvanl ig beslutni ngsprocedure i enhver koncern, autornatisk diskvali ficerer koncernens datterselskaber fra at vre retmssige ejere af modtagne udbytter.——

Det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at pege pa et mellemliggendeholdingselskab, sorn SKAT vil kunne acceptere somretmssigejer af et udbyt——

17-

te. Hvad enten dette udbytte skal anvendesaf seiskabet selv f.eks. til køb afen virksomhed eller skal viderekanaliseres til de bagvedliggende ejere, førerSKATs opfattelse sáledes til, at holdingselskabet ikke er retmessig ejer,—

Autonom eller internretlig fortolkning princippet om rette indkomstmodtagerBegrebet “beneficial owner” er overtaget fra common law retstraditionen (forstog fremmest UK og USA), som opererer med en sondring mellem økonomiskog juridisk ejerskab, hvor beneficial owner vedrorer det økonomiske ejerskab.—

I civil law lande (herunder Danmark) anvendes ikke en tilsvarende sondringmellem økonomisk og juridisk ejerskab. I dansk skatteret anses den samledeejendomsret som alt overvejende hovedregel for at were placeret hos sammeperson. Ved fastheggelsen af, hvem der i skattemssig forstand er ejer, tagesder udgangspunkt i en bedommelse af hvem der I civilretlig forstand har hovedwegten at de sedvanlige ejerbeføjelser.Det er i litteraturen nationalt og internationalt omdiskuteret, om begrebet“beneficial owner” skal fortolkes autonomt (internationalt), dvs, uden inddragelse af intern ret, eller om begrebet i hvert fald i tilfielde aftvivl skal fortolkes i overensstemmelse med intern ret,jf. artikel 3, stk. 2, i OECD’s modeloverenskomst og den dansk-luxembourgske overenskomst.———

Sâfremt der skal fortolkes i overensstemmelse med intern ret, vil det ved fortolkningen at beneficial owner/retrmessig ejer were intern dansk skatteret, derskal 1agges til grund. Da disse begreber ikke er benyttet i intern dansk skatteret,madet formodes, at de danske domstole vil anvende det domstolsskabteprincipornrette indkornstrnodtager.Jakob Bundgaard og Niels Winther-Sørensen konkludereriartiklen “Retmssig ejer ved international koncernfinansiering” i SR-SKAT 2007.395efter engennemgang af hoj esterets praksis følgende:Pa baggrund at den rnevnte danske retspraksis om internretlig fortolkning at begreber fra dobbeltbeskatningsoverenskomstermadet forrnentligt antages, at dedanske dornstole vil were tilbøjelige tilihvert faldi en vis udstnekning at fortolke beneficial owner-begrebet i overensstemmelse medintern dansk skatteret.Eller med andre ord, at de danske domstole vil vare tilbojelige til at anse detselskab, der efter en dansk skatteretlig vurdering anses for rette indkomstmodggg, for ogsf at were beneficial owner, (Reprsentantens understregninger).Samme resultat kommer Aage Michelsen til i International Skatteret, 3. udgaye, 2003, s. 426:Dc fleste danske dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder bestemmelser iart. 10-12 om retmessig ejer (“beneficial owner”) sombetingelse for begnensningerne i kildelandsbeskatningen af udbytte, renter ogroyalties. Som nawnt iomtalen at de tilsvarende bestemmelser i OECD-aftalen har sâdanne besternmelser meppe nogen betydelig funktion,idet de fleste mellemselskaber ved iagttagelse at de nodvendigejuridiske formaliteter uden beswer vii kunne opfyldekravet om at vare retmassig ejer. Bestemmelserne viikun ramme egentlige proforma tilfielde. Og i sf fald er de overfiodige, idet det samme resultat her vilkunne nâs ved anvendelse afalmindelige retsgrundsatninger.

Skatteministeren er af samme opfattelse,jf.Skatteministerens svar af 6. november 2006 pa spørgsmAl 5 474:Princippetomrette indkomstmodtager ma sàledes anvendes for at fastslà, hvemder “oppebrer” renteme. Udtrykket “rette indkomstmodtager” ma anses for atvre meget hg udtrykket “beneficial owner”, som anvendes i dobbeitbeskatningsoverenskomsterne. I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne skal kildebeskatningen kun frafaldes eller nedsttes, hvis udbytternes retmssige ejer (beneficial owner) er hjernmehorende i den anden stat.” (Reprsentantens understregninger).Sporgsmälet er herefter, hvad princippet om rette indkomstmodtager i danskskatteret nrmere gAr ud pa j forhold til udbytteindkomst.Det er et klart udgangspunkt i dansk skatteret, at udbytte beskattes hos det skattesubjekt, der i civilretlig henseende ejer aktierne i det udbytteudloddende sdskab. Sâfremt den rette indkomstmodtager af udbyttet skal anses for en andenend ejeren afaktierne, kraver dette efter praksis en belt sarlig begrundelse.I narvarende sag kan det uden videre fastslàs, at FS Invest TI S.a.r.l. er retteindkomst- modtager afdet udloddede udbytte. Den omstandighed, at udbytteturniddelbart efter udlodningen er anvendt til et lan til FS Equity AIS endrer ikke herved. Dette ville ogsà galde, dersorn FS Invest II S.a.r.l. havde videreudloddet beløbet til FS Invest S.a.r.1.,sornhavde videreudloddet det til de bagvedliggende ejere.Der foreligger sâledes ingen srlige begrundelser for, at FS Invest 11 S.a.r.l.,der er eneejer at aktierne i FS Equity A/S, ikke skulle vare rette indkomstrnodtager efter dansk ret og dermed ogsà retmassig ejer (beneficial owner) efterdobbeltbeskatn ingsoverenskomsten af det omhandlede udbytte.—

isbrusbesteielseidobbeltbeskatninsoverenskomstenMange lande bar i deres respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster medtaget specifikke misbrugsbestemmelser for at imødegâ anvendelsen at gennemstromn ingsselskaber (conduit companies).Sàdanne misbrugsbestemmelser findes ikke i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst.Kommentarerne til modeloverenskornstens artikel 1 indeholder i punkt 11-20enrakke forslag til sädanne misbrugsbesternmelser, som landene efter ønskekan rnedtage i deres overenskomster.Disse forslag til misbrugsbestemmelser var allerede indeholdt i den ovenfornawnte rapport fra Committee on Fiscal Affairs, “Double Taxation Conventions and theUse ofConduit Companies”, dateret den 27. november 1986, ogdenne rapport er daogsáomtalt I kommentarernes punkt 11.Dc forskellige bestemmelser benytter forskellige metoder, der er benavnt henholdsvis:-

“the look through approach”“the subject-to-tax approach”

“the channel approach”“the exclusion approach”.

“The look through approach” (transparens-metoden) gAr ud pA, at et udbyttemodtagende seiskab ikke skal vere berettiget til overenskomstfordele, hvis detejes eller kontrolleres af personer, som ikke er hjemmehorende i samme statsom selskabet.“The subject-to-tax approach” gAr ud pA, at overenskomstfordele i kildestatenkun indrømmes, hvis den pAgeldende indkornst er undergivet beskatning I boplsstaten (subsidir beskatningsret).“The channel approach” har navnlig til formAl at udelukke “stepping-stone”arrangementer.“The exclusion approach” gAr ud pA at udelukke sterlige typer af seiskaber fraoverenskomstens anvendelsesomrAde.Den omstandighed, at kommentarerne indeholder forsiag til misbrugsbestemmelser rettet specifikt mod gennemstrømningsselskaber, og en rkke lande harmedtaget sAdanne bestemmelser i deres overenskomster, mA vre baseret pA enforudsatning om, at et gennemstromningsselskab i almindelighed ikke vi! kunne nagtes overenskornstfordele med den begrundelse, at det ikke er beneficialowner.Tilsvarende betragtninger er anført, at Philip Baker i “Progress Report of Subcommittee on Improper Use of Tax Treaties: Beneficial Ownership”, dateretden 17, oktober 2008. Det hedder her i punkt 14 pA s. 9-10:I also take the view that thebeneficiL nershicQpccpfis a narrov_ppyjsiondesigned to counter only certain specific examples of treaty shopping:this is supported by the reference in the Commentaries to the OECD and UNModels to nominees and agents (and in the OECD Model to a conduit havingvery narrow powers which render it a mere fiduciary or administrator actingon account of another). I also take this view based upon the advice found inthe Commentaries to the OECD and UN Models thatFinally, I base this view alsoon the practice of a number of States to include more elaborate and detailedanti-shopping provisions (for example, separate Limitation on Benefit Articles): j hebeneficialownershic9ncept was a broad, generalanti-treayqpping measure, some of those more detailed provisions might be unnecgggv. (ReprEesentantens understregninger).PA den anforte baggrund gøres det gldende, at bestemmelsen om beneficialowner ikke kan bruges som en generel misbrugsbestemrnelse, og at nagtelse afoverenskomstforde!e med denne begrundelse kun kan ske I helt ekstraordinteretilflde.Det er ovenfor nvnt, at et sAdan tilfielde ikke foreligger I nrvrende sag.Som det vil frerngA nedenfor, foreligger der I ovrigt ikketreatyshopping i nrwerende sag.

-20-

I øvrigt bemarkes, at deii af SKAT anvendte begrundelse for ikke at anse FSInvest II S.a.rJ, for beneficial owner reelt virker pa samme made sorn en “lookthrough”- bestemmelse,

Der findes kun en hândfuld udenlandske domme, der drejer sig om forstàelsenaf begrebet beneficial owner i modeloverenskomstens forstand.I hollandsk hojesteretspraksis er der to domme fra Hoge Raad.I den første dom fra 1994 modtog en person, hjemmehorende i England, udbytte fra et hollandsk seiskab. Ejeren afaktierne i selskabet var et seiskab, der varhjemmehørende I Luxembourg. Selvom udbyttemodtageren ikke var ejer afaktierne, ansa Hoge Raad ham for at vare beneficial owner. Afgorende for HogeRaad var, at udbyttemodtageren kunne disponere fit over udbyttekuponer ogover det udbetalte udbytte. Dommen er udtryk for, at Hoge Raad i vidt omfanglagde vagt pa, hvem der retligt set var berettiget til udbytte.I den anden dom fra 2001 købte en aktiehand Icr en option dagen før udlodningaf udbytte. Købet afoptionen var begrundet i hensynet til at opna en fortjenesteog blev ikke foretaget med henblik pa at undgà begnenset skattepligt. HogeRaad fandt, at aktiehandleren mitte anses som beneficial owner.I marts 2006 afsagde den engelske Court of Appeal dom I den sákaldte Indofood-sag. Sagens genstand var en civilretlig tvist, der drejede sig om, hvorvidtIndofood, der havde udstedt virksomhedsobligationer pa det internationalemarked, kunne krve obligationerne tilbagekobt førtidigt. Ifolge de aftalte viikàr kunne dette ske, hvis der indtradte markante andringer i indonesisk ret, sáledes at rentebetalingerne fra indonesien blev pâiagt en kildeskat pa mere end10%.Denne ret til at købe obiigationerne tilbage gjaldt dog ikke, säfremt udstederen âbenbart kunne undga denne effekt ved at foretage “reasonable measures”. For at undga den indonesiske kildeskatpa20 %parentebetalingernevar obligationerne oprindeiigt blevet udstedt afet helejet datterselskabpaMauritius, hvorved den indonesiske kildeskatparentebetalingerne i medfor afdobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Indonesien og Mauritius blev reduce-ret til 10%.1 2005 blev dobbeltbeskatningsoverenskomsten meilem Indonesienog Mauritius ophavet, og som en konsekvens heraf steg den indonesiske kildeskatparenterne til 20%.Spørgsmaiet var herefier, om den forhøjede kildeskatparenterne kunne undgas ved at indskyde et holiandsk selskab (SPy), idet denindonesiske kildeskatparenterne herved kunne reduceres med henvisning tildobbeltbeskatningsoverenskomsten mel 1cm Indonesien og Holland. Indofoodgjorde heroverfor geldende, at det hoilandske SPV ikke ville blive anset for atvere beneficial owner afrentebetalingerne. Court of Appeal fulgte Indofoodsargumentation og fandt, at det hollandske SPy ikke yule vare beneficial owneraf renteindttegterne i medfør af den indonesisk-hollandske overenskomst.Det hedder i dommens prtemis 44:In practical termsitis impossible to conceive of any circumstances in whicheither the Issuer or Newco could derive any “direct benefit” from the interestpayable by the Parent Guarantor except by funding its liability to the Principal Paying Agent or Issuer respectively.owner,

-21

rather the position of the Issuer and Newco equates to that of an “administrator of the income”. (Reprsentantens understregning).Dommen drejer sig aitsä orn et säka!dt “back-to-back” ln, hvor der ikke yuleblive skabt indkomst I det hollandske SPy.Sorn det fremgár. ligger de faktiske omstndigheder i denne sag langt fra nrvrende sag. hvor der er tale om udlodning at udbytte. og hvor udb ttet er forblevet I det udbyttemodtagende seiskab.Den 20. december 2006 afsagde den franske Conseil d’Etat dom i den sàkaldteBank of Scotland-sag.Sagen drejede sig orn en meget specie! situation, hvor det civilretlige og detokonomiske ejerskab til et udbytte var deft. Et amerikansk moderselskab havdesãledes ti! Bank of Scotland (et UK seiskab) solgt retten til at modtage pa forhand fastsatte udbytter I tre tr hidrorende fra stemmelose praferenceaktier Idets franske datterselskab. Betalingen til det amerikanske moderselskab frabanken svarede ti! tre àrs nettoudbytter (for kildeskat). Det arnerikanske moderseiskab var ogsâ efter denne sâkaldte “ususfruct”-aftaie eneejer afde aim indelige aktier i det franske datterseiskab. Sporgsmiet I sagen var,ornBank ofScotland var berettiget til skattenedsttelse og skattegodtgoreise (avoir fiscal)efter den fransk-engelske dobbeitbeskatningsoverenskornst. hvilket beroede pa.omBank of Scotland var beneficial owner afudbyttet. Conseil d’Etat kom tildet resultat. at BankofScotland ikke kunne anses for at vre beneficial owner.og retten tilsluttede sig i den forbindelse skatternyndighedernes synspunkt orn.at der I realiteten var tale orn en lneaftale, hvor tilbagebetalingen var overladttil det franske datterseiskab.Dommen er siedesnarrnestudtryk for anvendeisen afenrealitetsbetragtning.Som det kan ses, ligger de faktiske omstandigheder ogsâ I denne sag milevidtfra narvarende sag.SKAT har I sin afgørelse i narvarende sag henvist til en enkelt udenlandskdom, nemlig en dom af 28. november 2005 afsagt af Schweizerische Bundesgericht.SKAT har rnisforstâct sagen. Sagen vedrørte den dansk-schweiziske dobbeitbeskatningsoverenskornst fra 1973, som I lighed med 1963-versionen afOECD’s modeloverenskornst ikke indeholder et beneficial owner begreb I artikel 10-12. Sagen drejer sig derfor ikke om forstâelsen at udtrykket “beneficialowner” (“retmssig ejer”) I overenskomstens forstand.Dc schweiziske skattemyndigheder yule ikke anerkende. at der i henhold tilden dansk- schweiziske dobbeltbeskatningsovercnskornst kunne ske skattefriudbytteudlodning fra et schweizisk selskab til et dansk hold ingseiskab. Detdanske holdingse!skab var ejet afet Guernsey-selskab, sorn igen varejetat etseiskab pa Bermuda. Den schweiziske højesteret fandt. at der gjaldt et genereitmisbrugsforbehold pa overenskomstplan, uanset at den konkrete overenskomsthverken indeholdt en bestemmelse om beneficial owner eller en srIig misbrugsbestemmelse. Dornstolcn henviste I forbindelse hermedtil OECD’s

kommentarer til rnodeloverenskornsten. srligt transparensklausulen i punkt 13til artikel 1. der er en at de rnisbrugsklausuler.sornlandene kan v1ge at medtage i deres bilaterale overenskomster.Det er alrnindeligt antaget, at dommen gàr alt for vidt. Det hedder sàledes hosJakob Bundgaard og Niels Winther-Sørensen i SR-SKAT 2007.395:Den schweiziske dom bar reelt indfortolket en “look through”-besternmelsesvarende til forsiaget i OECD’s kommemarertil art. I. punkt 13 f. OECD’skommentarer til en sâdan bestemmelse er imidlertid alene udtryk for et for-slag til en formulering. scm kan benyttes, sáfremt de kontraherende statermatte onske at indfoje en sâdan bestemmelse. Der er sâledes ikke “blot” taleom, at Bundesgericht fortolker en eldre dobbeltheskatningsoverenskomst ilyset at nyere kommentarer fra OECD.overenskomsterinadertaesudansunktjdetartemeharskrevetned i selvefor vidt ved at indfortolke en sàdan look through-bestemmelse i den danskschweiziskedobbeitbeska jnsoveretskomst.(Reprasentantens understregning).t)en schweiziske dom star i skarende kontrast til den canadiske dom i Prévostsagen, som omtales straks nedenfor.I ovrigt bernrkes. at de faktiske omstndigheder i den schweiziske sag liggerlangt fra de faktiske ornstndigheder i nrvrende sag. og at der formentligforela treaty shopping i denne sag.Den neste internationale retsafgorelse er den canadiskeCourtof Appeals dornI Prëvostsagen.Dommener afsagt den 26. februar 2009. Sagen drejede sig omet canadisk selskab (Prévost), der udbetalte udbytte til et mellernholdingselskabi Holland (Prévost Holding). Prévost Holding videredistribuerede efterfølgendeudbyttet til to seiskaber i henholdsvis Sverige (Volvo) og England (Henlys),der ejede henholdsvis 51 % og 49% afaktierne i holdingsclskabet. Volvo ogHenlys havde indgàet en aktiorneroverenskomst, hvorefter 50 % afoverskuddeti Prévost Holding skulle uddeles til aktionarerne, hvorfor størstedelen afudbyttet nodvendigvis yule code hos Volvo og Henlys. Prdvost Holding var etrent holdingselskab og havde hverken rnedarbejdere eller kontorer i Holland.The Federal Court of Appeal fandt ligesom underinstansen, The CanadianTax Court at Prdvost Holding var beneficial owner afudbyttet. Retten lagdeherved bl.a. vgt pa, at Prévost 1-bIding ikke var part i aktionroverenskomsten mellem Volvo og Henlys. og at hverken Volvo eller 1-lenlys derforkunneIbretage retlige skridt overforPrévost Holding, hvis selskabet ikke fulgte denudbyttepol itik. som var vedtaget i akti onroverenskom sten. Retten ti isluttedesig i prrnis 13 og 14 underinstansens forstâelse af begrebet beneficial owner,saledes som den var kommet til udtryk i den indankede doms prmis 100, derer salydende:—

100. In m view the “beneficial owner” of dividends is the person who receives the dividends forhisor her own use and enjoyment and assumes therisk and control of the dividend he or she received. The person who isbeneficial owner ofthedividend is the person who enjoys and assumes alltheattributes of ownership. In short the dividend is for the owner’s ownbenefit and this person is notaccountable to anyone for how he or she dealswith the dividend income.When corporateentities are concerned, one..

does not pierce the corporate veil unless the corporation is a conduit foranother person and hasoffunds ut taconduit, or has agreed to act on someone else’shrotijsbehalf pursuant to that person’s instructions without any right to do otherthan what that person instructs it, for example, a stockbroker who is theregistered owner of the shares it holds for clients. This is not the relationship between PHB.V. and its shareholders. (Reprsentantens understregninger).I pramis 15 gor retten op med skattemyndighedernes transparensbetragtning.hvorefter det afgorende skulle vre, hvern der ultirnativt kan fá fordelen afudbyttet:15.Counsel for the Crown has invited the Court to determine that “beneficialowner”, “bénéficiare effectif”, “mean the person who can, in fact, ultimatelybenefit fromwhere in the OECD documents and the very use of the word “can” opens upa myriad of possibilities which would jeopardize the relative degree of certainty and stability that a tax treaty seeks to achieve. The Crown. it seems tome, is asking the Court to adopt a pejorative view of holding companieswhich neither Canadian domestic law, the international community nor theCanadian government though the process of objection. have adopted. (Reprisentantens understregninger).

I pramis 16 foretager retten herefter en gennemgang afde faktiske ornstndigheder I sagen, sorn underinstansen havde fundet afgørende for, at Prévost Holding var beneficial owner afudbyttet, og som appeiretten i det hele tilsiuttersig:16. The Judge found that:the relationship between Prévost Holding and its shareholders is not one ofagency, or mandate nor one where the property isinthe name of a nominee(par. 100);the corporate veil should not he pierced because Prévost Holding is not “aconduit for another person”, cannot be said to have “absolutely no discretionas to the use or application of funds put through it as a conduit” andhasnot“agreed to act on someone else’s behalf pursuant to that person’s instructionswithout any right to do otherthanwhat that person instructs it. for example astockbroker who is the registered owner of the shares it holds for clients”(par. 100):there is no evidence that Prévost Holding was a conduit for Volvo andHenlys and there was no predetermined or automatic flow of funds to Volvoand Henlvs (par. 102):Prévost Holding was a statutory entity carrying on business operations andcorporate activity in accordance with the Dutch law under which is was constituted (par. 103);Prévost Holding was not party to the Shareholders Agreement (par. 103);neither Henlys nor Volvo could take action against Prévost Holding for failure to follow the dividend policy described in the Shareholders’ Agreement(par. 103):Prévost Holding’s Deed of Incorporation did not obligate it to pay any dividend to its shareholders (par. 104);when Prévost Holding decides to pay dividends, it must pay the dividends inaccordance with Dutch law (par. 104);Prévost Holding was the registered owner of Prévost shares, paid for theshares and owned the shares for itself; when dividends are received by

e)f)

g)h)i)

Prévost Holding in respect of shares it owns, the dividends are the propertyof Prévost Holding and are available to its creditors, if any, until such timeas the management board declares a dividend and the dividend is approvedbythe shareholders (par. 105).”Som det fremgr, er de faktiske omstndigheder, der af retten fremhves tilstotte for, at Prévost Holding er beneficial owner, sádanne omstndigheder,som karakteriserer et sdvanligt holdingselskab. der ikke bar andre funktionerend at vare holdingselskab. Dommen afviser altsá i en situation hvor der rentfaktisk har vret en gennemstromning af udbytte til de ultimative ejere at detskulle have nogen betydning. de ultimative ejere p forhAnd bar truffet beslutfling orn. at der skal udloddes udbvtte op igennem selskaberne, og at mellernholdingselskabet ikke har anden aktivitet og fysiske rammer end dem, der folger af at vre et rent holdingseiskab.—

Dc canadiske skattemyndigheder bar opivst. at dommen ikke bliver anket tilden canadiske hojesteret.De synspunkter, som SKAT bar gjort gidende i nrvrende sag, har sâledesikke fundet fodfaste ved de canadiske domstole.I narvarende sag er udbvttet turned ikke videreudloddet til de bagvedliggendeejere.Sorn det fremgr, gir SKATs afgoreise i narvarende sag iangt hengere endnogen afde ovenfor navnte internationale domme. SKAT bar säledes ikke an-set FS Invest II S.a.r.l. for beneficial owner, uanset at dette selskab bar beholdtdet modtagne udbytte, og dette fortsat indgär i seiskabets egenkapital. Del kansáledes konkluderes. at der ikke i international retspraksis kan hentes støtte forSKATs fortolkning af beneficial owner. Tvrtimod, stotter international retspraksis, at FS invest Ii S.a.r,l. er beneficial owner af det rnodtagne udbytte.bour-selskabernesaktivitetDen ene af SKATs to hovedbegrundelscr for, at FS Invest II S.a.r.l. ikke er beneticial owner er, at seiskabet ikke har nogen aktiviteter.Dc fysiske rammer og den fysiske aktivitet i ethvert selskab vii naturiigvis vare afpasset efter karakteren at den virksornhed, sorn det pàgaldende selskabskal varetage. FS Invest II S.a.r.l., hvis eneste formal er at eje og fInansiereSelskabet, har prcis den aktivitet, som et rent holdingselskab sdvanligvishar. Et sâdant seiskab vii have en begrnset aktivitet, Der skal afholdes en generalforsamling og ganske f bestyrelsesmoder om aret for at trffe de beslutninger. som holdingselskabet skal trffe. Der er derfor hverken behov for ciselvstndigt kontor eller for fastansatte medarbejdere. Den lobende administration varetages i stedet omkostningseffektivt afet administrationsselskab iGoldman Sachs koncernen.——

Den aktivitet. der er i FS Invest II S.a.r.i. og FS Invest S.a.r.i. svarer sáiedesfuldstndigt til den aktivitet, der er i de hundredvis afdanske og udenlandskeherunder luxernbourgske hoidingselskaber. som de danske skattemyndigheder efter fast praksis bar anset for reirnssige ejere af udbytter fra datterselskaber.———

—

Der findes sáledes ikke ét eneste eksempel pa, at de danske skattemyndighederbar anfgtet. at et dansk holdingselskab skulle vre retrnssig ejer afudbytterfra udenlandske datterseiskaber, ligesom der,sornovenfor mevnt, ikke findesandre eksempler pa, at de danske skattemyndigheder har anfgtet, at et uden!andsk holdingselskab er retmassig ejer af udbytter fra danske datterseiskaber.Det gores i det hele gldende, at det ikke diskvalificerer et seiskab fra at vrebeneficial owner, at det alene driver virksomhedsomholdingselskab, og at detderfor hverken har se1vstndigt kontor eller egne ansatte medarbejdere, jE sàledes ogsa rapporten fra Committéeon Fiscal Affairs samt Skatteministeren, jf.nedenfor. Denne konklusion er senest blevet bekrftet afdornmen i Prévostsagen.reatshoinoDet er SKATs opfattelse, at der foreligger et rnisbrug af den danskluxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst.Dette er af fleregrundeikke korrekt. For det forste er det ikkeendelafkapitalfondenes forretningsmodel. at der pa noget tidspunkt skal udloddes udbyttetil de ultimative investorer. Modellen gâr derimod ud p, at investorerne forstfar deres afkast. nr fonden afvikles ogpadet tidspunkt som kapitalgevinst(saig eller Iikvidation), der alene beskattes i investorernes respektive bopalslande. Bestemmelserne om udbytlebeskatning i overenskomsten har derfor ikkevret afgorende for valg at domicilland for holdingselskaberne. Dette bekraftes ogsäaf,at der pa intet tidspunkt siden kapitalfondenes erhvervelse aflSSA/S 12005 er foretaget udlodning hidrorende fra ISS-koncernen til kapitalfondenc og dermed til de ultimativc investorer,——

For det andet indebarer anvendelsen afet luxernbourgsk mellemholdingselskab til udlodning af udbytter generelt ikke sarIige skattemassige fordele. Luxembourg har sâledes ogsä regler om udbytteskatpaudbytter til skattelylande,og Luxem bourgs dobbcltbeskatn ingsoverenskom ster er ikke meget anderledesend andre EU-landes overenskornster.For det tredje er det meget vanskeligt for ikke at sige umuligt for kapitalfonde med hundredvis af investorer fra mange forskellige lande at foretagetreaty shopping.——

Det er saledes en kendsgerning, at der ikke foreligger treaty shopping, og at be-stem me iserneornud bytteheskatn ing I den dansk-luxembourgske dobbeitbeskatningsoverenskomst ikke bar vret afgorende for valget af Luxembourg.Kapitalfondene er skattemssigt transparente enheder med hundredvis af investorer, der primrt er hjemmehørende i de nordiske lande, herunder Danmark, iEU og USA.samange investorermanaturligvis afpraktiske grunde foretagederes investeringer via et eller flere holdingselskaber. Bade EQT og GoldmanSachs bar i en arrkke foretaget deres investeringer gennern luxembourgskeholdingselskaber og har et godt kendskab til de selskabsretlige. regulatoriskeog finansielle forhold i Luxembourg. Hertil kommer, at Luxembourg er kendtfor at have et politisk stabilt system og er medlern afEU.Deter derfor belt naturligt, at Luxembourg er blevet anvendtsomhjemstedforde overste holdingselskaber.

Der er herudover den fordel ved Luxembourg. at det er hurtigt at ffi tax rulings.feks. vedrorende rentespreads. og at der kan eller for sâ vidt angr Danmark,har kunnet anvendes sàkaldt hybrid finansiering, sáledes som det ogsä harvret tilfldet i nrvrende sag.——

Det bemrkes. at det efter EF-Dornstolens praksis om etableringsfriheden er enheft legitim forretningsrnassig begrundelse for etablering I et andet EU-land, atdet pàgldende land bar srligt gunstige skatteregler.Under alle omstndigheder har kapitalfondenes vaig af domicilland for ho!dingselskaberne intet med treaty shopping at gore. Hermed er den belt afgørende forudsetning for overhovedet at beskftige sig med sporgsmälet om, hvorvidt FS Invest II S.a,r.l. er beneficial owner af det omhandlede udbytte, ikke tilstede.Moder-/datterselskabsdjrektivetMed moder-/datterselskabsdirektivet, 90/435/EØF, blev der indfort en fllesbeskatningsordning for moder- og datterseiskaber fra forskellige medlemsstater. Forrnlet med direktivet er bl.a. at fritage udbytte og andre udlodninger afoverskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat.Direktivet er ndret ved ràdets direktiv 2003/123/EF. Der henvises til direktivets artikel I vedrorende anvendelsesornrdet, artikel 3 vedrorende definitionaf rnoderselskaber og datterselskaber samt artikel 5, hvor det bestemmes. at derikke kan pákegges kildeskat pa udbytte.[)et folger afdisse bestemmelser, at et luxernbourgsk holdingselskab. der opfylder kapital- kravet pi 20 % (2005) og det ejertidskrav pa hojst to âr,sorndenenkelte medlemsstat matte have indfort, bar et ubetinget krav pa at blive fritaget for kildeskat pa udbytte fra datterseiskabet.Moder-/datterselskabsdirektivet opstiller I modsatning til rente/royaltydirektivet (2003/49/EF) ikke et krav om, at moderselskabet skalvatre beneficial owner af det rnodtagne udbytte. Derimod ftemgâr det udtrykkeligtafartikel 1, stk. 2, at direktivet ikke er til hinder for anvendelsen afnationalebestemmelser eller overenskomster, som er nodvendige for at hindre svig ogmisbrug. Der kan sälcdes i national ret indfores regler til bekrnpelse afmisbrug,mendisse regler skal I sig selv vre forenelige med EU-retten, herunderde traktatsikrede frihedsrettigheder. som fastlagt I EF-Dornstolens praksis.——

Som fllesskabsretlignormtilkommer det alene EF-Domstolen at fortolke direktivet,jf.EF-Traktatens artikel 234.SKAT har sammenblandet sporgsmâlet om beneficial owner og spørgsmàletomrnisbrug, Pa grundlag af EF-Domstolens praksisomrnisbrug bar SKATkonkluderet. at FS Invest II S,a.r.l. er beneficial owner.lkke krav om beneficialownerSKATs konkluderende afsnit vedrørende moder-/datterselskabsdirektivet bestar i det vsentIige i en henvisning til SKATs begrundelse for, at selskabet ikke kan paberabe sig dobbeltbeskatningsoverenskornsten. Hovedbegrundelsen

-27

for at ngteFS Invest II S.a.r.l. direktivbeskyttelse er altsá, at seiskabet ikke erbeneficial owner (retrnssig ejer).Moder-/datterseiskabsdirektivet opstiller imidiertid ikke et krav om, at moderseiskabet skal vare beneficial owner.Da FS Invest II S.a.r.l. opfylder kapitalkravet og ejertidskravet i moder/datterselskabsdirektivet, har seiskabet som udgangspunkt et ubetinget kravpa at blive fi’itaget for kildeskat pa udbyttet fra FS Equity A/S.——

Misbrugsbestemmelser princippet om rette indkomstmodtagerSom det fremgâr afartikel 1, stk. 2, er direktivet ikke til hinder for anvendelsenaf interne bestemmelser eller overenskomster, som er nodvendige for at hindresvig og misbrug. Det følger heraf, at misbrug kun kan imødegâs, hvis der erhjemmel hertiliintern ret, Misbrugstiiftelde kan altsà ikke imodegäs alene veden henvisning til artikel 1, stk. 2.—

I dansk ret findes der ikke specifikke iovbestemmelserornmisbrug at direktivet. Derimod vii den dornstoisskabte praksis om rette indkornsttager og reaiitetsbetragtninger kunne finde anvendelse, det omfang denne praksis kan antages at holde sig indenfor rammerne at direktivets artikel 1, stk. 2, sàledessorndenne bestemmelse vii blive fortolket afEF- domstolen.Jakob Bundgaard og Niels Winther-Sørensen er i SR-SKAT 2007.508 i overcnssternmeise hermed:Misbrugsbestemmelsen i art. 5 [rnoder-/datterselskabsdirektivetsart.1,stk. 2] kan fare til, at direktivets fordele ngtes, men det er en jpelsc,atdererhjpc]hetti1iint§!n_ret.En sádan intern hjemmel behøver ikke nadvendigvis at vare udtryktien national lovbesternmelse, men kanogsa were indeholdt i almindelige internretlige principperommisbrug.Det ma ligeledes antages, atart.5ikke kun omfatter egentlige skrevnernisbrugsregler, men tillige uskrevne omgäelses/misbrugsklausuler. Idansk ret vii den domstolsskabte praksisom,hvem der er rette mdkomstcitaer, og konkretefg itgtsvui-dei’inerderfor kunne kegges tilgrund, hvor en sadan kan antages at holde sig inden for rammerne af direkti vets art. 5, (Reprasentantens understregninger)....

Dc danske skatternyndigheder har altsä to instrumenter til rádighed over forml sbrugstilfielde: princippet om rette indkomstrnodtager og realitetsbetragtninger.Som det fremgàr ovenfor er FS Invest II S.a.r.l. rette indkomstmodtager afdetudloddede udbytte.Der er sàledes ikke noget grundlag for at rnegte FS Invest II S.a.r.l. fritagelsefor udbytte- skat.SKA’T’ har blandt andet henvist til, at der ikke er noget til hinder for at afskareselskaber etableret i en anden mediemsstat fra at paberabe sig EU-retten nar detlgges til grund, at etableringen afet holdingselskab i en anden medlemsstat tager sigte pa at undga kiideskatpabetalinger til ikke-europiske foretagender, hvis en sadan konstruktion ikke tjener noget kommercieit formal,jf.

Europa-Kommissionens fortolkning af”Rent kunstige arrangementer” offentliggjort i EUT 2008. C 116/13.Det nvnte hidrorer fra en meddelelse fra kommissionen af10. december 2007om“Anvendelsen at foranstaitninger til bekmpe1se afmisbrug inden for direkte beskatning i EU og i relation til tredjelande”.—

Meddelelsen indeholder kommissionens bud pa. hvor langi nationale retsreglertil bekmpe1se at misbrug kan ga uden at komme i strid med de traktatsikredefrihedsrettigheder, og denne analyse er gennemfortpa baggrund af en rkkedornstolsafgorelser. herunder navn I ig Cadbury Schweppes-domrnen. Kommissionen har pa s. 3 konkluderet:I sin retspraksis vedrørende direkte beskatning har Domstolen desuden fastsláet, at nødvendigheden af at forhindre skatteunddragelse eller misbrug kanudgereet tvingende alment hensyn, der kan begrunde en begramsning afgrundlaggende friheder.Begrebetskatteunddragelseerirnidlertid begrensettil “rene konstruktioner, hvis formal er at omgà anvendelsen at lovgivningeni den pâgldende medlernsstat”. For at vre lovlige skal nationale skattereeicrvre forholdsmssig og specielt have til formal at udelukke rent kunstiearragggmenter.(Representantens understregning).Hele meddelelsen har saledes som forudsatning. at der eksisterer nationale regIcrombekernpelse at misbrug, og spørgsmàlet er, hvilket indhold medlernsstaterne kan give disse regler uden at komme i strid med EU-reglerne.SKAT synes at forudstte, at meddelelsen gâr ud pa, at EF-Domstolens praksisi sig selv afgiver detfornodnegrundlag for at kunne gribe md over for misbrugstilflde. Dette er ikke korrekt. Nar SKAT sàledes skriver, “at EFDomstolens praksis er, at der ikke er noget til hinder for at afskare seiskaberetableret i en anden rnedlernsstat fra at pábertbe sig EU-retten”, ma det i detrnindstehave sornforudstning, at der eksisterer en national retsregel nied detpàgeldende indhold. En sädan regel har SKAT ikke henvist til.Det af SKAT medtagne citat fra kommissionens meddelelse er taget ud afsammenhengen i meddelelsen. Den fulde tekst i meddelelsen, s. 9, er folgende:Selskabsskattedirektiverne gelder kun for selskaber, der er stiflet i medlemsstaterne, og deres overordnedeformaler at skabe betimigelser inden for Fllesskabet. der svarer til betingelserne pa et indre marked. ved at erne skattemssige hindringer for grnseoverskridende omstruktureringer og for betalinger afudbytte, renter og royalties. Det ser derfor ikke ud til. at deres anvendelsesomráde omfatter f.eks. lempelse af arrangementer. der tager sigtegfundga kildeskaj pa betalinger til ikke-europaiske foretagender, hvis enI den forbindelseskal det bemrkes. atved en om ikke ensartet sâ i det inindste velkoordineret anvendelse at foranitningjjljckme1segfkgttegn§[cjagcJse. (Representantens understregn inger).Den tbrste understregning er det citat, som SKAT bar rnedtaget i afgørelsen.Den iste understregning er kommissionens forsiag til. hvorledes sAdannernisbrugstilfalde skal imodegás, nemlig ved indforelse at “foranstaltninger”(dvs. nationale retsregler) ti 1 bekampelse at skatteunddragelse.

29-

Konklusionen er altsá. at direktivets artikel 1, stk. 2, ikke er en rnisbrugsregel.sorn kan anvendes at EF-domstolen, men derimod en bemyndigelse til medlemsstaterne til at indfore eller opretholde nationale rnisbrugsregler.I Danmark er det den domstolsskabte praksisornrette indkomstrnodtager ogrea!itetsbetragtninger, der kan komme pa tale, og denne forer ikke til, at FS Invest II S.a,r.l. kan nagtes skattefritagelse afudbyttet.Der er ikke noget grundlag for at forehegge prajudicielle spørgsmâl for EFdomstolen, fordi direktivet er kiart og ikke efterlader fortolkningstvivl. Omvendt er det kiart. at hvis Landskatteretten i strid med direktivets ordlydviimegte FS Invest II S.a.r.l. skattefritagelse afudbyttet, kan dette ikke ske udenforekeggelse af prjudicie1 Ic sporgsmâl herom for EF-domstolen.——

Skrpende praksisndring med tilbagevirkende kraftFor det tiiflde. at SKAT matte f medhold i, at de bagvedliggende ejere(investorerne I kapitalthndene) er begrnset skattepligtige afdet omhandlede udbytte pa ca.5,5mia. kr., gores det galdende, at SKATs afgørelse er udtryk foren skarpelse af praksis med tilbagevirkende kraft. og at en sâdan praksisskarpelse ikke iovligt kan gennemfores, uden at SKAT forinden har varsiet de nycsynspunkter, som SKAT vil anse for afgorende for denne nyc praksis,jEsale-des feks. Ut’R 1983.8 H.Som det fremgar ovenfor, er nrvarende sag den forste og hidtil enestesag,hvor skattemyndighederne har megtet skattefritagelse afudbyttetil et moderseiskab i et DBO-landmedden begrundeise, at moderseiskabet ikke er beneficial ownerafudbvttet.--

Dette er turned sket med en sà bred begrundelse. at den ma forudsattes atramme hundredvis af udbvtteudlodninger. der er foretaget fra danske datterselskaber til mellernholdingselskaber i DBO-lande. Selvom nrvrende sag er etresultataf enserlig kontrolindsats over for 7 danske koncerner, der er opkobtat kapitalfonde, er probiemstiilingen pa ingen made sregen for kapitalfonde.Dette bekrftes ogsâ af skatteministeren i svaret pa spørgsmAl 87 til L 213(2006/07).Sporgsrnâl 87:Kan ministeren bekrafte. at det i sporgsrnàl 75 rejste problemombeskatningafudbytte til gennemstromningsselskaber ikke kun vedrorer kapitalfonde.mener et generelt problem, der har vret aktuelt i en rkke àr?Svar: Det kan bekrftes.Skatteministeren har endvidere I sit svar pa sporgsrnâl 10 til L 30 (2006/07)om, i hvilket omfang og hvorledes SKAT kontrollerer, om et gennernstromningsholdingselskab skal godkendes somretteindkomstmodtagerafet rnodtaget udbytte, bl.a. oplyst følgende:Danske seiskaber, der vedtagereller beslutterat udlodde udbytte, har pligttilat give skattemyndighederne oplysning herom, uansetomder er indeholdelsespligt eller ikke.

-30-

§jnrigjininsmss[ge behandling at pâse, at betingelseme for ikke at indeholde udbytteskat er opfyldt, herunder om et udenlandsk seiskab erretmssig ej er at udbyttet. (Reprasentantens understregning),

Ikke destomindre har skatteministeren flere gange màttet oplyse, at der ikke ereksernpler pa, at der er gennemført udbyttebeskatning at udlodninger til gennemstromningsselskaber,jf.sáledes feks. ministerens svar pa spørgsmAi 6 til L30 (2006/07):Jeg kan ikke oplyse eksempler pa udenlandske gennemstromningsselskaber,som de danske skattemyndigheder ikke bar accepteretsornretmessig ejer afudbytte fra danske selskaber.Selvom SKAT sâledes gennem árene bar vret fuldt opmrksom pa problemstillingen, bar SKAT ikke tidligere fundet anledning til atrncgtefritagelse forudbytteskat. De rnevnte rninistersvar og en rakke andre ministersvar viser,at der bar veret fokus pa problemstiilingen i forbindelse med de seneste ársindgreb over for kapitalfonde.--

Det er derfor naturligt at rejse det spørgsrnäl, om ikke netop skatteministerensudtalelser indeholder en varsling om en andret praksis, For det første bemerkes, at skatteministerens udtaielser ligger efter maj 2005, hvor udbytteudlodningen blev foretaget, Hertil kommer imidlertid, at skatteministeren i alie dissesvar i overensstemmelse med den herskende opfattelse i teorien bar givetudtryk for, at der er “meget snvre grnser for hvornär danske skattemyndigheder kan tilsidesartte et behørigt indregistreret og fuldt skattepligt udenlandskselskab”,jf. sáledes ministerens svar pA spørgsmAl 86 tilL 213 (2006/07):——

Etgennernstrornningsselskah (holdingselskab) kan imidlertid ikke sidestillesmed en agent eller en meilemmand. Et sâdant seiskab er indregistreret ogfuidt skattepiigtigt i det land, hvori det er bjemmeborende og ggpgpj§alebesktteise.Der er sàledeskan tilsidesette et behorigt indregistreret og fuldt skattepligtigt udenlandskseiskab ogsorn anforti svaret til sporgsmAl 6 vedrorende lovforslag L 30 erder belier ikke eksempler pa, at danske skattemyndigheder bar rnegtet at anerkende et udenlandsk hoidingseiskab og sãledes anset det for en nullitet.(Reprasentantens understregninger),

Virksomhederne har sAledes ikke haft den ringeste grundtilat tro, at et udbytte,sorndet i sagen omhandiede, skulle kunne nagtes skattefritagelse, og det erAbenbart, at FS Invest II S.a,r,l, ikke yule have foretaget denne udiodning, hvisder var den rnindste tvivi om, at udbyttet var fritaget,PA den anførte baggrund gøres det sAledes gidende, at der foreligger en skarpeise af en fast administrativ praksis, som burde have veret varsiet, og at denne arndrede praksis derfor ikke kan finde anvendelseimervarende sag.SKATs udtalclseSKAT har indstiiiet afgorelsen stadfstet.

Der er begnenset skattepiigt til Danmark afdet omhandiede udbytte i medfor atselskabsskattelovens§2, stk, 1, litra c, og denne beskatning skal hverken fra

faldes i medfør at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg eller i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet,Der kan gennemføres en kildebeskatning i Danmark uanset dobbeltbeskatningsoverenskomsten med LuxembourgDobbeltbeskatningsoverenskomsten af 17. november 1980 mellem Danmarkog Luxembourg,jf. bekendtgørelse nr. 95 af 23. september 1982, fastsatter, atudbytte, der udbetales fra et seiskab hjemmehørende i Danmark til en modtagerhjemmehørende i Luxembourg, ikke m pâkegges kildeskat i Danmark, deroverstiger5% at bruttobelobet af udbyttet, hvis modtageren er “udbyttets retmssige ejer” og direkte ejer mindst 25 % afkapitalen i seiskabet, der udbetaler udbyttet,jf.artikel 10, stk. 2. Efter de interne danske regler frafaldes kildeskatten i Danmark i givet fald belt,jf.selskabsskattelovens§2, stk. 1, litra c.Udgangspunktet er derfor, at det efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikkeer muligt at anse udbytter betalt til et moderselskab i Luxembourg for omfattetat den begransede skattepligt i henhold til selskabsskattelovens§2, stk. I, litraSom det fremgàr ovenfor, er det imidlertid efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens ordlyd en betingelse for afskringen at Danmarks ret til som kildestat at beskatte udbytter, at den luxembourgske modtager af udbyttet er dets“retmessige ejer”.Der skal derfor i henhold til ordlyden afselskabsskattelovens§2, stk, 1, litra c,vurderes, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten afskerer ki Idebeskatning,fordi den luxembourgske (formelle) udbyttemodtager ogsâ er “retmessig ejer”.Det er derfor efter bestemmelsens ordlyd ikke afgørende, orn en anden/andreefter intern dansk ret skal anses for skattepligtig(e) af udbyttebelobet, men derimod om det luxembourgske seiskab opfylder kravene til at vare “retmassigejer” efter en korrekt fortolkning at dette srlige overenskomstbegreb.Udtrykket “retmssig ejer” (pa engeisk “beneficial owner”) har vret benytteti OECD’s Modelkonvention og kommentarerne hertil siden revisionen afmodelkonventionen i 1977. Dc i kommentarerne indeholdte bemierkninger om udtrykket “beneficial owner” er gradvist blevet prreciseret, men der er ikke grundlag for at havde, at der herved er sket materielle endringer i relation til, hvadder forstâs ved udtrykket, hvilket ogsâkeggestil grund hos Winther-Sorensenog Bundgaard, SR-SKAT 2007,5.400,I kommentarerne til Modelkonventionen er sporgsmâlet om forstàelsen af udtrykket “retmessig ejer” nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2, til artikel 10,Nâr der i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne anvendes den kvalificerede betegnelse “retrnessige ejer”/”beneficial owner” frem for blot “ejer”/”owner”, erdette en tydeliggørelseaf,at det formelle ejerskab ikke er afgorende i relationti I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.I overensstemmelse med ovenrnevnte betragtning konkluderes det i den afCommittee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies”, som der direkte henvises til i kom

mentarernes punkt 121 in fine, at et “mellemled” ikke kan anses for beneficialowner, nàr det “reelt har meget snvre beføjelser, som, i relation til den pâgaldende indkomst, gor det til en “nullitet” eller administrator, der handler pavegne atandre parter”, Selv om rapportenspecifikt omhandler de tilfalde, hvorder sker en faktisk gennemstromning, er der säledes ikke grundlag for at hvde, at det er den faktiske gennemstromning, der er afgørende for, om de kontraherende stater er forpligtet til at give afkald pA kildebeskatning.En naturlig sproglig forstAelse afModelkonventionen samt kommentarernehertil indebarer sAledes, at der mA lagges wegt pA omfanget af den formellebeløbsmodtagers reelle beføjelser i relation til at traffe afgorelse om, hvorledesder skal disponeres over modtagne beløb.Det fremgAr ogsA kiart af punkt 12.1. i kommentarerne til Modelkonventionen,at de tilfielde, hvor der er tale om ren gennemstrømning og hvor det altsA kanpAvises, at beløbet straks viderebetales til f.eks. den bagvedliggende ejer bloter ét eksempel pA, at den formelle belobsmodtager ikke skal anses for den retmessige ejer. Det er nemlig “ligeledes” i strid med formAlet og hensigten bagModelkonventionens regler at indromme lempelse i disse situationer,——

NAr den formelle beløbsmodtagers reelle beføjelser til at tneffe afgørelse om,hvorledes der skal disponeres over modtagne belob, er meget snavre ellersom her ikke-eksisterende, jE nedenfor kan adgangen til at pAberAbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten sAledes afskeres. Dette indebarer, at et udbyttebelob, som de(n) bagvedliggende ejer(e) pA forhAnd har besluttet at dirigerederhen, hvor de ønsker det, uden at det mellemliggende selskab ffir nogen reelmulighed for at pAvirke denne beslutning, ikke bar det mellemliggende seiskabsorn “retmassig ejer”.—

Samme retsopfattelse er fremført af Klaus Vogel i “Klaus Vogel on DoubleTaxation Conventions”, 3. udg., s. 563, punkt 10 in fine,Begrebet “retmessig ejer” er kun i sparsomt omfang behandlet i den internationale retspraksis. Dog er der tre sager fra henholdsvis den britiske Court ofAppeal, den franske Conseil d’Etat og den canadiske Federal Court of Appeal,der omhandler kvalificeringen af den “retmassige ejer”.I Bank of Scotland-sagen (refereret ovenfor) fandt den franske Conseil d’Etat,at det amerikanske moderselskab, der havde disponeret over udbyttet og dirigeret det hen til banken, hvortil lAnet skulle tilbagebetales, blev anset for at vareden retmassige ejer.Indofoods-sagen (refereret ovenfor) blevafgjortaf den britiske Court of Appeal, der udtalte folgende om begrebet “beneficial ownership”i prrnis 42:the concept of beneficial ownership is incompatible with that of the formalowner who does not have the full privilege to directly benefit from the income.Herefter fandt den britiske Court of Appeal, at det hollandske selskab ikke villekunne anses for “retmssig ejer” i forhold til rentebetalingerne fra Indofood.Selvom dethollandske selskab ikke ville vere retligt forpligtet over for Indo

food til at viderebetale renteindtegterne, var det sâledes tilstrkkeligt, at der ipraksis allerede var disponeret pa en sâdan made over indkomsten, at den reeltaidrig yule vare undergivet det hollandske seiskabs rädighed.Begrebet “beneficial owner” var ligeledes omhandlet i den canadiske FederalCourt of Appeals dorn af 26. februar 2009 i Prëvostsagen (refereret ovenfor),Ved dommen blev det tilsyneladende tillagt afgørende vgt, at holdingselskabet ikke var part i aktionroverenskomsten indgâet mellem de to selskabsaktiomerer, og at disse ikke kunne tage retlige skridt (“take action”) mod holdingseiskabet, sàfremt det ikke overholdt udbyttepolitikken i aktionroverenskomsten. Dommen synes dermed at antage, at den formelle belobsmodtager er den“retmssige ejer” medmindre beløbsmodtageren er retligt forpligtet til at disponere i en bestemt henseende. Det var säledes ikke som i Indofood-sagentilstrkkeligt, at der ikke var nogen praktisk sandsynlighed for, at udbyttet ikkeblev betalt videre. Dette krav bar efter SKATs opfattelse hverken støtte i Modeloverenskomsten, kommentarerne hertil eller andetsteds. Tvertimod er begrebet “beneficial owner” støttet pa en “substance over form-tankegang” og deter ikke foreneligt med denne tankegang, at der ved fastlaggelse at begrebetstilles krav om en retlig forpligtelse til viderebetaling til den, der anses for “beneficial owner”.——

Om Prevost-sagen skal det desuden bemarkes, at der (prarnis 8-1 i i den mdankede dom) efter det oplyste var gode grunde til etableringen af den valgteholdingselskabsstruktur, som skulle danne grundlag for varige aktiviteter ogforventedes at indebare andre aktiviteter end ejerskabet afdet canadiske sdskab, samt at del afappeldomstolen udtrykkeligt lagges til grund, atdeornhandlede pengestromme ikke var fastlagt pa forhAnd (“predetermined”,jf.pramis 16 i appelrettens dom med henvisning til pramis 102iden indankededom). Det synes vanskeligt at pege pa transaktioner, der kan karakteriseres somen sádan skatteundgàelse, som skal indgà ved vurderingen af, om en anden endden formelle ejer skal anses for retmassig ejer,Det forhold, at derpaforhand var disponeret over udbyttet, indebarer, at FSInvest II S.a.r.l, ikke kunne udove en ejers beføjelser over udbyttet. Den formelle beløbsmodtagers manglende adgang hI at rade over udbyttetmavare afafgorende betydning, uanset om de bagvedliggende ejere har kanaliseret udbyttet videre til sig selv, eller om de har benyttet deres adgang til at disponere overudbyttetpaanden vis,jf,ogsadommen i Bank of Scotland-sagen nvnt oven-for, hvor beløbet blev kanaliseret til en bank et tredjeland.Skatteministerens kommentar til L-202 af22.april 2009 støtter ligeledes synspunktet om, at der ikke kan opstilles en betingelse om, at det modtagne belobfaktisk er blevet viderefort lii de(n) bagvedliggende ejer(e). Skatteministerenvar blevet bedt om at kommentere et eksempel, hvor alle aktierne i et danskdriftsselskab (DK) var ejet afet holdingselskab i Luxembourg (Lux), der igenvar helejet afet selskab i Panama (PA). I eksemplet modtog seiskabet i Luxembourg et udbytte, der blev anvendt lii indfrielse afgld i en ekstern bank.Skattemmisteren bemerkede i denne forbindelse folgende:Det er ikke rnuligt ud fra oplysningerne i eksemplet at be- eller afkrfle, atLux anses for “beneficial owner”, Det bemrkes, at det ikke udelukker atPA ansessorn“beneficial owner”, at Lux ikke faktisk videreudlodder ud

byttet, men i stedet anvender udbyttet til indfrielse afge1d til en eksternbank.” (SKATs understregning).Sàfrernt udbvnet viderekanaliseres til de bagvediiggende ejere. vii dette naturligvis vre en faktor, der taler til stotte for, at det umiddeibare udbyttemodtagende selskab har haft meget snvre befojelser i relation til udbyttet. Derimodkan det ikke opstilles som en betingelse for, at det umiddelbare udbyttemodtagende seiskab ikke er den “retmssige ejer”,Seiskabets reprasentant har henvist til det ministersvar. der er optrykt i SKM2008.728 DEP. Det er efter SKATs opfattelse helt naturiigt, at ministeriet blotnojes med at konstatere. at der slet ikke I det beskrevne eksempel foregár enpengestrorn via Cayrnan-seiskabethverken ud afeller md i Danmark somkunne give anledning til overvejelserorn,hvorvidt seiskabet er et rent gennemstromningsselskab. Det skyldes, at bedommelsenaf,om feks. detudbyttemodtagendeseiskab er retrnssig ejer at udbvttet. sker pa baggrund afoplysningerorn seiskabets reelle dispositionsret over det konkrete udbyttebelob samt formãlet (skatteundgAelse?) mcd, at seiskabet modtager belobet. i\âr der kun er taIc urnenhypotetisk og ikke en faktisk pengestrorn, er det saledes ikke muhgt atbedømme, om seiskabet pa Cayman er et gennemstrømningsselskab. Seiskabets status vii jo vre athngigt afde faktuelie oplysninger om den pAgldende pengestrom.——

Udsagnet i ministeriets kommentar kan derfor ikke tages til indtgt for, at faktisk gennemstrornning tilenelier flere bagvedliggende ejer(e) er en betingeisefor. at den formelie udbyttemodtager ikke kan anses for “retmssig ejer” idobbeitbeskatningsoverenskomsternes forstand,SKAT gor gldende. at det udbyttemodtagende seiskab. FS Invest II S.a.r.1..har haft sã snvre befojelser i relation til udbvttet. at dette selskab ikke kankvaliflceres sorn “retrnessig ejer” i relation til dette. Dc bagvedliggende ejereeller disses representanter havde pa forhänd truffct beslutning om gennemforeisen afdet cirkuiare arrangement, og FS Invest II S.a.r.I. var forpiigtet til atgenudiàne det udloddede udbytte til ISS Equity A/S, hvilke genudlàn ogsá blevforetaget samme dato som udbytteudiodningen. Der var altsä allerede disponeret pa en sdan made over udbyttet. at dette reelt aidrig var undergivet denformelle belobsmodtagers faktiske râdighed.Det er tiistrakkeIigt, at den mangiende raderet over udbyttet har relation til viderekanaliseringen af udbyttet.Tilbagef’orslen afkapitalen til det udbytteudloddende seiskab blev i relation tildet konvertible Ian pa5.5mia. kr. endelig ved konverteringen til aktier. FS Invest II S.a.r.l. er dermed samlet set ikke blevet tilfort nogen kapital. som sdskabet pa noget tidspunkt faktisk har disponeret over.Renterne pa begge Ian er lobende blevet tiiskrevet hovedstoien.Som det fremgâr af kommentarerne tii artikel 10, punkt 12.1 skal begrebet“retrnassige ejer” fortolkes i lyset afog i overenssternrnelsemedformiet meddohheltbeskatningsoverenskornster. hvilket inkluderer hensynet til at imodega

skatteundgAelse og skatteunddragelse,jf.tillige punkt 7 i kommentarerne til artikel 1.Dermed vii det ved fast1ggeisen af, hvorvidt den luxembourgske udbyttemodtager,FS Invest II S.a r,1. er retmassig ejer ogsâ vare relevant, om dispositionen bar haft et reek forretningsmssigt formAl, eller orn den har haft til formAlat udnytte fordele hjemlet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.Arrangementet med udlodningen og genudlAn samme dag er ikke sket som ledi en almindelig kommerciel transaktion, men er tvartimod foretaget uden nogen forretningsmassig begrundelse.Dette understreges af at det udbyttemodtagende seiskab faktisk var forpligtettil at viderekanalisere belobet, at viderekanaliseringen skete samme dag, somudbyttet biev modtaget, at udbyttet ikke blev beskattet i modtagerstaten, at deimplicerede seiskaber ikke havde nogen driftsmassig aktivitet ud over ejerskabog finansiering afkoncernselskaber, og at de implicerede seiskaber hverkenhavde kontorfaciliteter til rAdighed eller ansatte, samt det cirkukere arrangement med udlodning og samtidigt genudlAn endda var fastlagt allerede indenstiftelsen af de luxembourgske mellernholdingselskaber.FormAlet med arrangementet har i stedet varet at udnytte dobbeitbeskatningsoverenskomsten (og fallesskabsretten) dels til at etablere en fradragsret (forrenteudgifter) uden derved at udlose kildeskat i Danmark eller beskatning i udlandet, dels til at undgA betaling afkapitaltilførselsafgift i Luxembourg.Det vii derfor were uforeneligt med dobbeltbeskatningsoverenskomstens hensigt og formAl at lempe kildeskatten i denne situation, Der kan I denne forbindelse henvises til punkt 9,4 i kommentarerne tii artikel 1, hvori følgende er anført:

Uanset hvilke af de to synspunkter, der ankegges, er der enighedorn,at stater ikke erforpligtet til at indrømme fordele I henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst veddeltagelse i arrangementer, der indebarer rnisbrug af overenskomstens bestemmelser.Danmark er sAledes ikke efter den dansk-luxemburgske dobbeitbeskatningsoverenskomst forpligtet til at undlade at pAhegge den i selskabsskattelovens§2, stk. 1, litra c, forudsatte kildeskat afudbytte i en situation som den foreliggende.I det omfang de(n) retmssige ejer(e) er hjemmehorende I et land, hvormedDanmark har indgAet en dobbeltbeskatningsoverenskornst, er det i SKATs afgørelse anerkendt, at det skal undlades at pAkegge kildeskat I medfør afselskabsskattelovens§2,stk. I, litra c. Det er naturligvis fortsat muligt for selskabet, at undgA det rejste kildeskattekrav ved at godtgøre, at betingelserne forikkeatpAkeggekildeskat er til stede.EU-rettenDet følger afartikel5i moder-/datterselskabsdirektivet, at det overskud, som etdatterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat. Udgangspunktet er dermed, at der ikke kan pAkegges kildeskat ved udbytteudlodninger

-36

til seiskaber hjemmehorende i en anden medlernsstat. när moderseiskabet opfylder kapitalkravet og ejertidskravet i direktivet.Dette udgangspunkt kan dog fraviges. Det er sàledes anfort i direktivets artikel1. stk. 2, at direktivet ikke er til hinder for anvendelsen af interne hestemmelsereller overenskornster, som er nodvendige for at hindre svig og misbrug. EFDomstolen bar allerede tid!igt i sin retspraksis anerkendt, at medlemsstaterne ivisse tilfielde bar adgang til at trffe foranstaltninger til bekmpelse afmisbrug afEU-retten. I Van Binsbergen-sagen fra 1974 (Sag 33/74, Van Binsbergen, Sam!. 1974, s. 1299) opstillede Domstolen sàledes den sàkaldte Van Binsbergen-doktrin, hvorefter en medlemsstat bar ret til attrfTe foranstaltninger. der skal forhindre. at den i artikel 59 [nu 49 EF] garanterede frihed udnyttes af en tjenestevder. hvis virksomhed belt el ler fortrinsvist er rettet mod denne stats territorium med sigte pa at unddrage sigde faglige regler. som yule gelde for ham, sáfremt han var bosat p6 nvntestats territorium. idet en sádan situation yule kunne afgores i henhold tilkapitlet om etab!eringsretten og ikke kapitlet om fri udveksiing aftjenesteydelserHalifax-dommen (sag C-255/02. Halifax, Sam!, 2006, s. 1-1609) vedrørte etbritisk seiskab, der blev ntegtet adgang til at fratrakke indgäende moms for sâvidt angàr nogle transaktioner (momskarusselsvindel), der ifølge de britiskemyndigheder alene var gennemtbrt med henb!ik pa at opnt en afgiftsfiardel, ogsom ikke havde et selvsttendigt erhvervsmassigt formal. I den forbindelse preciserede Dornstolen det EU-retlige retsmisbrugsprincip.jf.dommens prarnis69. hvoraffo!gende fI’erngár:Sáledes kan anvendelsesomrádet for f1lesskahsretten ikke udvides til atda�ke erhvervsdrivendes retsstridige transaktioner. dvs. transaktionersomikke har fundet sted som led i almindelige kommercielle transaktioner, menalene har haft til fonnâ! retsstridigt at opn6 fordele hjemlet i fl1esskabsret-ten (jf.i denne retning bl.a, dom af 11,10.1977. sag 125/76, Cremer. Sm!. i1593, premis 21, og af 3.3.1993. sag C-8/92, Genera! Milk Products. Sm!, I,

£ 779, prernis 21, samt Emsland-Stärkedommen, prmis 51).Sagen angik rnomsomrädet, men det fremgär udtrykkeligt af dommen, at princippet om forbud mod misbrug finder anvendelse bade pa omrâdet for skatterog for afgifler.jf.pramis 70. I)oktrinen fra Halifax-dommen er senere gentageti retspraksis,jf. eksernpelvis prrnis 32 i dommen af 7.juni 2007 i C-178/05,derangik kapitalti!førselsdirektivct (59/335).Ydermere fastslog Domstolen i trád med sine afgorelser om orngáelse af selskabsretlige regler. at afgiftspligtige personer kan gennern fore skatte- og afgiftsplankegning ed at vtelgeenvirksomhedsstruktur, der reducerer deres afgiflstilsvar mest rnuligt. Herefter opstillede Domstolen imidlertid i prmis 74-75 en “to-trins test”, hvorefier konstatering af misbrug pA momsomrAdetfor det forste krver, at de omhandlede transaktionerselv orn de betingeiser formelt er overholdt, der er fastsat i de relevante bestemmelseri sjet—

te direktiv og i den nationale lovgivning til gennemforelse afdirektivetyule indebre, at der biev opn6et en gfgfflsfQr4el. som det yule stride modformálet med disse bestemmelser at tildele.—

37-For det andet skal det tillige fremgá af en samlet rkke obiektive omstendigheder. at hovedformàlet med de omhandlede transaktioner er opnâelsenaf en afgiftsfordel. Sâledessomgeneraladvokaten har prciseret i forsiagets punkt 89. mister forbuddet mod misbrug sin relevans. nàr der kan vreenandenbegru§sefor de ornhandlede transaktioner end blot atopná afgfflsfordcje. (SKATs understregninger)Der er sàledes tale om to kumulative betingelser, henholdsvis en objektiv(modstrid med reglens formal) og en subjektiv betingelse (hensigt om opnâelseaf afgiftsfordel).I dommen blev det endvidere fastslàet, at retsmisbrugsvurderingen skal foretages af den nationale dornstol under anvendelse af nationale bevisregler. idetden nationale domstol imidlertid ikke m begrense EU-rettens rkkevidde ogvirkning.Cadbury Schweppes-domrnen (sag C-196/04, Cadbury Schvveppes, Sam!.2006, s. 1-7995) vedrorte sporgsrnalet om. hvorvidt den britiske CFClovgivning var forenelig med etableringsfriheden. I den konkrete sag blev bygivningen anvendt i forhold til et britisk moder- seiskab, der havde etableretdatterseiskaber i Irland alene med det formal at drage fordel afdet lavere beskatningsniveau i lrland,Domstolen fasislog ind!edningsvis under henvisning lii Centros og InspireArtdommenc. at det forhold, at et seiskab opretter datterseiskaber i andre mcdlernsstater alene med det 1brmiI at drage fordel af en mere fordelagtig skattelovgivning. ikke i sig selv udgor rnisbrug afetableringsfriheden, Dornstolenkonstaterede herefter, at den britiske CFC-lovgivning udgjorde en hindring fordenfrietableringsret.Denbritiske regering begrundede denne hindring mcd, atlovgivningen havde til formal at bekampe en srIig form for skatteunddragelsei form afkunstigoverforelse af overskud fra det hjemmehorende selskab til detudenlandske datterseiskab, der er undergivet et lavere beskatningsniveau. Hertil anforte Dornstolen (pramis 50-5 1), at

den ornstendighed i sig selv, at et hjemmehørende seiskab opretter en sekundar etablering,sâsomet datterselskab, i en anden medlemsstat, ikke kandanne grundlag for en generel tbrmodning for, at der er tale om skattesvig,og tjene som en begrundelse for en foranstaltning,somkrnker en grundlggende frihed. som er sikret ved traktalenEn national foranstaltning, der begrnser etahleringsfriheden. kan derimodvre begrundet, nàr den spc§jflkt sietejpá rent kgjg§arrang§enter,hvisformal er at orngâ den págldende medlernsstats bovgivning. (SKATs understregni ng)I dommen fastslog Domstolen endvidere, at der i vurderingen at hvorvidt derforeligger et “rent kunstigt arrangement”, skal inddrages save! et subjektivtforhold (hensigten om atopnâenskattemssig fordel) som et objektivt forhold(formálet med etableringsfriheden),Endvidere prciserede Domstolen. at begrebet “rent kunstige arrangementer”omfatter adfrd, der ikke bygger pa nogen “økonornisk realitet”. Dornsto!enfastsbog (prmis 67), at begrebet ‘okonomisk realitet” skal afgrnsespagrundlag afohjektive omstndigheder,sornkan efterproves aftredjernand,

herunder “graden affvsisk eksistens med hensyn til lokaler. personale og udstvr”. Det forhoid. at datterseiskabets aktiviteter lige sâ godt kunne have veretudovet afet indenlandsk seiskab, er derimod ikke tilstrakkeligt grundlag for enkonstatering afet rent kunstigt arrangement (prmis 69).Retsrnisbrugshegrebet pa del skatteretlige omrâde iliustreres ogsà afKofoeddommen (sag C-321/05, Kofoed. SamI. 2007. s. 1-5795).Sagen rejste (ifølge EF-Domstolen) sporgsmälet om, hvorvidt en gennemfortaktieombytning var fritaget fra afstáelsesbeskatning I henhold til direktivet.Domstolen fastslog (prmis 38). at direktivets artikel 11, der giver medlernsstaterne mulighed for at afskre borgerne fra at paberabe sig direktivet, nâr endisposition Thorn hovedformál eller sorn et af hovedformàlene har skattesvig ciIcr skatteunddragelse” afspej Icr “det almi ndelige f1lesskabsret1ige princip omforbud mod retsmisbrug”.I den forbindeise henviste Domstoien til sine afgorelser i Halifax og CadburySchweppessagerne. idet Domstolen dog ikke gentog de i disse domme anførtebetragtninger orn retsmisbrug, men derimod blot konstaterede, at EU-rettensanvendelsesomrâde ikke kan udvides til at dkke “retsstridige transaktioner”.der ikke har fundet stedsomled i “almindelige kommercielle transaktioner”.Nogen realitetsforskel ligger der dog meppe hen.Efter afsigelsen afdommen tog Skatterninisteriet bekrftende til genmle Iden nationale sag. Denne beslutninig skal imidlertid ses i lyset af. at Landsskatteretten allerede tidligere havde konstateret, at den manglende udtrykkelige inkorporering at fusionsskattedirektivets artikel 11 rnedforte, at borgerne kunnepaberabe sig direkti vets bestemmelser orn ret til at gennemfore se1skabsrnssi-ge omstruktureringer skattefrit, selv nâr skatteunddragelse/-undgáelse var ethovedforrnal med transaktionen.jf.Landsskatterettens kendelse offentliggjort iTfS 1999.491. Netop som folge at’ at denne kendelse var offentliggjort ogdens resultat allerede i tidligere sager var blevet Iagt iii grund sorn bindende forministeriet var det i den konkrete sag vurderingen, at der ikke var grundlagfor en videreforsel af den nationale retssag, selv om det efter de objektive cmstndigheder i sagen var âbenbart (og oven i kobet ubestridt). at den seiskabsmessige omstrukturering udeiukkende havde til hensigt at undga beskatning.——

Der henvises til Europa-Kommissionens meddelelse offentliggjort I EUT 2008,C 116/13. Kommissionens fortolkning af EF-Domstolens praksis er ogsà. atder ikke er noget til hinder for at afskere selskaber etableret i en anden mcdlernsstat fra at pãberàbe sig EU-retten herunder de harmoniserede regler, derfølger af bl.a. rnoder/datterselskabsdirektivet nàr det ma 1gges til grund, atder er tale om et arrangement, der tager sigte pa at undgà skattebetaling, ogkonstruktionen ikke tjener noget kommercielt formal.——

Som der er redegjort for ovenfor. en de transaktioner, der giver anledning tilproblemstillingen I nrvrende sag, netop kendetegnet ved, at de ikke tjenernoget kommercielt formal, men alene har til hensigt at opnâ skattemssige fordde. herunder ‘ed at udnytte reglerne I rnoder-/datterselskabsdirektivet dl atundga kildebeskatning. EU-retten kan dermed ikke i videre omfang end dobbeltbeskatningsoverenskomsten anses for at afskre Danmark fra at gennemføre en kildestatsbeskatning af renter og udbytter ud fraen betragtningom,at den

formelle belobsmodtager det luxembourgske seiskab ikke har nogen befojelser til at râde over det udloddede beløb og derfor ikke den retmssige ejer.——

Det skal i den forbindelse understreges, at det ikke er en forudstning for at afskre adgangen til at pàberábe sig direktivet, at det pàvises. at selve stiftelsenafet luxembourgsk holdingselskab er et kunstigt arrangement uden okonorniskrealitet. idet der efter EU-retten skal foretages en bedomnielse af, om konkretetransaktioner har et sidant reelt kommercielt indhold, at de i relation til udnyttelsen afde EU-retlige regler skal accepteres afrnedlemsstaterne.—

SKAT mener ikke. at det er en betingelse for at undlade lempelse i rnedfor afmoder/datterselskabsdirektivet. at der er gennemfortenkonkret hjemmel til athândheve direktivets artikel I, stk. 2.jf. sàledes ogsá Kofoed-dommen ogSkattern inisteriets ovennvnte kommentar hertil.Selv orn Skatleministeriet valgte at tage bekraftende til genrnle i Kofoedsagen ved Ostre Landsret. skyldtes dette som nvnt i kommentaren udelukkende. at der i relation til bestemmelsen i fusionsskattedirektivet var afsagt enkendelse,sornikke var blevet indbragt for domstolene. hvorefter fusionsskattedirektivets artikel 11 ikke kunne hãndhves afmyndighederne for indforelsenaftilladelsesinstituttet. I)er er ikke grundlag for at udstrakke denne kendelsevedrørende de tidligere galdende fusionsskatteregler til at linde anvendelse psporgsmletornhándhavelseafm isbrugsklausu len imoder/datterselskabsdirektivet.Flertil kommer, at der efter SKATs opfattelse under alle ornstandigheder erkiarhjemmeltil at hindhve direktivets artikel 1, stk, 2:Selskabsskattelovens

2, stk, 1, litra c,3. punkturn, fastsatter:

Det er en betingelse, at beskatningen afudbyttet skal frafaldes eller nedsaettes efler bestemmelserne i direktiv 90/435/EOF om en flles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlernsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Faroerne, Grønland eller denstat, hvor seiskabet er hjemrnehørende.Dette punktum blev indsat ved by nr. 282 af25,april 2001, idet Iovamdringenhavde til hensigt at genindføre kildebeskatningen afudbytter. I det oprindeligtfremsatte lovforslag (L 99 2000/01) var bestemmelsen foreslAet formuleret sâledes:Det er en betingelse, at moderseiskabet er hjemrnehørende i en stat,SOniCrmedlem af EU, i en stat, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. pft Feroerne eller i Grønland, sarnt at datterselskabet er omfattet at’begrebet seiskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EOF.Under hehandlingen afdette tbrslag fremsatte skatteministeren imidiertid etandringsforslag (svarende til bestemmelsens endelige formulering). idet hanbegrundede dette sâledes:Det ioreslàs at prcisere, at det er en betingelse for den foreslâede skattefrihed. at Danmark skal frafalde beskatningen afdet pàg1dende udhytte efterbestemmelserne i rnoder/datterselskabsdirektivet, eller at Danmark skal fra

falde eller nedsatte beskatningen af det pàgaldende udbytte efter bestemmelserne i dobbeltheskatningsoverenskomsten med Froerne, Gronland ellerden pâga1dende anden stat.Bade ordlyden og forarbejderne viser sàledes utvetydigt, at der skal gennemføres kildebeskatning, medmindre en sádan beskatning strider mod EU-rettenog/eller DBO’erne.Herved er der under alle omstndigheder tilvejebragt kiar hjernmel for SKATtil at gennemfore en kildebeskatning, medmindre det ma konkluderes. at det efter rnoder/datterselskabsdirektivet er obligatorisk at frafalde kildebeskatning,hvilketjo netop ikke er tilfldet i de I artikel I. stk. 2, navnte tiIf1de.re1seafraksisSeiskabet har subsidirt gjort g1dende, at SKATs afgørelse er udtryk for enskarpelse af praksis med tilbagevirkende kraft, og at en sftdan ikke lovligt kangennemfores uden et passende varsel.1-lertil bernrkes. at der er tale om et regelst at ganske ny karakter. og at ensagjo altsá skal vre den forste.Dernst bernrkes. at det pahviler seiskabet at godtgore, at der er tale om tendring af en fast administrativ praksis,jf. eksempelvis Hojesterets domme iTfS2009.280 ogTfS2000.148.Det er ikke udtryk for en fast adrninistrativ praksis, at SKAT ikke tidligere harfundet anledning til at ngte fritagelse for udbytteskat, En evenwel (fejlagtigt)manglende ligningsmssig indgriben og korrektion kan ikke konstituere praksis og kan ikke skabe nogen for SKAT bindende administrativ praksis orn ikkeat palgge kildeskat afudbvtter.Afskatterninisterens svar pa sporgsmãl 10 til L 30(2006/07) frerngâr:Det indgàr i den ligningsrnssige behandling at pàse, at betingelserne for ikke at indeholde udbytteskat er opfyldt, herunder om et udenlandsk seiskab erretmssig ejer at udbyttet.Hvis der bestod en fast praksis. hvorefter der aidrig blev palagt kildeskat afudbytteudlodninger. yule der ikke were nogen grund til at lade det indgá i denligningsmssige behandling, at pâse om et udenlandsk seiskab er retmssigejer afudbvttet. Der er i ovrigt ingen holdepunkter for at anse rninistersvaretsorn et varsel om en praksisndring.SKAT bestrider sáledes, at der skulle bestá en praksis orn ikke at pAlgge kildeskat afudbytter til moderseiskaber i EU-medlemsstater og ci Icr DBO-lande,nàrmoderseiskabet ikke er den “retmessige ejer” afudbyttet,Selskabcts bemarkninger til SKATs ucitalelseVedrørende det af SKAT anforte orn, at ordet ‘iigeIedes” I kommentarernespunkt 1 2.1 skulle vise, at de tiiflde, hvor der er tale om gennernstromning.blot er ét eksernpel (blandt mange) pa. at den formelle belobsmodtager ikkeskal anses for den re1mssige ejer bernrkes, at det klart frerngàr afkontek

-41

sten. at punkt 12.1 opregner 3 situationer. hvor en udbyttemodtager ikke erretmssig ejer”. nemlig hvis den pàgldende er (1) agent, (2) mellemmandeller (3) gennemstromningsenhed (conduit) for en anden person, der rent faktisk rnodtager den pâga1dende indkomst. I den sidstnvnte situation knevesdet yderligere, at gennemstrornningsenheden har “meget snevre befojelser,sorn. i relation til den pâgidende indkomst,gordet til en “nullitet” eiier administrator. der handler pa vegne af andre parter”.Vedrørende SKATs henvisning til Skatterninisterens kommentar til L 202 af22.april 2009. hvor Skattemjnisteren udtaler. “at det ikke udelukker, at PA [detultirnative moderselskab. indsat her] anses som ‘beneflcial owner”, at LUX[det mellernkommende hold ingselskab, indsat her] ikke faktisk videreudlodderudbyttet, men i stedet anvender udbyttet til indfrielse af ga1d til en eksternbank”, bemarkes, at seiskabets reprasentant ikke er enig i denne udtalelse. Detudbvttemodtagende seiskab har ogsà i denne situation disponeret til fordel forsig selv. I ovrigt er ministerens udlalelse offentliggjort pa et tidspunkt, hvorSKAT havde besluttet sig for at fore nrvrende sag og en rkke andre tilsvarende sager, og udtalelsen derfor har karakter afet partsindIag.Udtalelsen stii iovrigti skrende kontrast til ministerens svar i SKM2008.728 DEP. hvor ministeren havde “vanskeligt ved at se, hvordan det i detmcvnte eksernpel kan pàvises. at Cayman Island-selskabet er et gennemstromningsselskab, der ikke rent faktisk fores en pengestrøm gennem Cayrnan Island-selskahet”....

SKAT har endvidere henvisi til Bank of Scotland-sagen, Indofood-sagen ogPrévost-sagen. Der er imidlertid belier ingen stotte at hente for SKAT i dissedomme.For det forste drejer alie tre domme sig om situationer, hvor der sker faktiskgennernstromning til de bagvedliggende ejere.(1Bank af Scotland-sagen sketedet ved udbetalingen af salgssummen/lânet til det amerikanske moderseiskab).For det andet forela der i alle tre sager treaty shopping. Dc bagvedliggende ejere havde sàledes dirigeret udbyttet eller renterne via et mellemliggende seiskabfor at opnâ en overenskomstmssig lempeise, der eliers ikke yule kunne opnás.Vedrørende Prévosi-sagen bar SKAT antaget, at afgoreisen afviger grundlggende ti-a narvarende sag, fordi der ikke i Prévost-sagen var tale orn forudfastlagte dispositioner. SKAT bar her overset. at der mellern de bagvedliggendeejere var truffet en aftale (i aktionroverenskornsten) om udlodning af 80 % afoverskuddet.I en situation.hvor der rent faktiskhar veret en gennemstrømning af udbytte tilde ultirnative ejere. hvor de ultimative ejerepa forhànd har truffet beslutningom, at der skal udloddes udbytte op igennem selskaberne, og hvor mellemboldingselskabet ikke bar anden aktivitet og fsysiske rammer end dem, der følgerar at vere et rent holdingselskab, bar den canadiske Federal Court of Appeal iPrévost-sagen altsä ikke fundet stotte for, at det pagldende hollandske mellemholdingselskab ikke skulle vere “beneficial owner” af udbytter fra det canadiske datterselskab.

En bedommelse af nrverende sag hvor der ikke bar vret en faktisk gennemstrornning. men hvor udbyttet tvrtimod er kommet udbyttemodtageren tilgode. og hvor der ikke er tale orn treaty shopping forer si meget desto meretil det samme resultat, nemlig at der ikke er grundlag for ikke at anse den formelle udbyttemodtager sorn “retmassig ejer” heraf.——

SKAT baranført,at FS Invest II S.a.r.l. var forpligtet til at genudlàne det udloddede belob til FS Equity A/S. og at FS Invest II S.a.r.l. dermed havde ssnvre befojelser i relation til udbvttet, at seiskabet ikke kan kvalificeres somretmessig ejer i relation til dette.Hertil bemerkes, at den omstndighed, at disse dispositioner ligesom enhveranden større disposition i en koncern var planlagt afledelsen i FS Invest IIS.a.r,l., for de blevgennemfort,ikke er ensbetydende mcd, at seiskabets ledelseikke kunne have disponeret anderledes, og det bestrides, at genudlànet til detudbytteudloddende selskab ikke pi nogen made var en beslutning, som seiskabets ledelse var involveret i.—

FS Invest II S.a.r.1. disponerede over det udloddede belob ved at udlane dettetil FS Equity A/S. og FS Invest 11 S.a.r.l. bar dermed haft den flilde glde afdet udloddede belob.Vedrorende moder-/datterselskabsdirektivet har SKAT henvist til “det almindelige fllesskabsretlige principornforbud mod retsrnisbrug”.Hertil bemrkes, at derikke foreligger etkunstigt arrangement, hvis formal erat orngâ EU-retlige regler. Dc bagvedliggende ejere bar sAledes ikke etableretFS Invest 11 S.a.r.l. med det formal at opnä utilsigtede fordele I kraft at moder/datterselskabsdirektivet. og den skattemssige fordel. der flyder afde to Ian-des f’orskellige skattemassige behandling afkonvertible Ian. er under alle omstandigheder et resultat afforskellig national skatteret, der intet barmed EUretten at gore. Dc Foretagne dispositioner tager netop ikke sigte pa at undgA kudeskatpA betalinger til ikkeeuropaiske foretagender gennem misbrug afmoder-/datterselskabsdirektivet.Fordet første er der ikke sket videreudlodning tilikke-europaiske foretagender, og for det andet er der ikke tale om treaty shopping.SKAT bar videre gjort gldende, at EU-rettens gencrelle misbrugsregler kanfinde anvendelse, uanset at der ikke er tilvejebragt hjemmel hertil i dansk ret.Med hensyn til SKATs henvisning hI Kofoed-dommen (sag c-321 105, Kofoed)bemrkes, at dommen udtrykkeligt fastslAr, at anvendelsen afgenerelle misbrugsbesternmelser i faI1esskabsretIige direktiver forudsatter, at sAdanne misbrugsbesternmelser har hjemmel i national ret. Der henvises til dommens premis 37-48herunder.—

46 1 hovedsaen tilkommer det. sAedessornenera1advokaten har anfortpunkt63iforslaget til afeorelse. den fore1aggende ret atundemsoge.oe.omder i dansk ret findes en alrnindeIi bestemmelse eHer grundstnina. hvorefter der gelder et forbud mod retsmisbrug, eller andre bestemmelser omsorn kan fortolkes I overensstemmelsmed artikelLLtk,1 jitra aJ direktiv9Q1434qg dermedbegrunde, at denomhandledeomyfgjnafelskabsandeIeattes

47 1 givet fald tilkommer det den foreIggende ret at undersoge, om betingelserne for at anvende disse nationale bestemmelser er opfyldt i hovedsagen.48 Pa ovenstáende haggrund skal det forelagte sporgsmál besvares mcd,atunderomstndigheder som de i hovedsagen foreliggende skal et udbyttesom det, der blev udbetalt, ikke indgâ i beregningen af den “kontante udligningssum” som omhandlet I artikel2,litra d), i direktiv90/434,og enombytning af seiskabsandele som den, der er genstand for hovedsagen, udgør derfor en “ombytning afaktier”sornomhandlet I dette direktivs artikel2, litra d).Folgelig er artikel 8. stk. 1.idirektiv 90/434 principielt til hinder for, at ensádan ombytning af seiskabsandele beskattes, medmindre nationale retsforskrifter om retsmisbrug. skattesvig eller skatteunddragelse kan fortolkesioverenssternmelsemednavnte direktivs artikel 11. stk. litra a) og dermed begrunde, at ombytningen beskattes. (reprasentantens understregnin.

ger).EF-domstolen bar udtrykkeligt fastslàet, at det alene er interne danske retsforskrifteromretsrnisbrug, skattesvig elier skatteunddragelse, der kan begrundeen fravigelse at direktivets skattefritagelsesbestemmelser, Disse retsforskrifierbehover ikke at bestâ i Iovgivning, men kan ogsâ vre uskrevne retsgrundstninger.Resullatel stottes yderligere at. at der rnoder-/datterselskabsdirektivets artikel I,stk. 2 i rnodsatning til fusionsskattedirektivets artikel II, stk. I. litra a direkte er henvist til “interne besiemmelser”omsvig ogrnisbrug.——

SKAT har desuden henvist til Skatterninisteriets kommentar til Kofoeddommen iTfS2008.45 (SKM 2007.843). hvori ministeriet har redcgjort for.hvorfor ministeriet efterfoigende tog bekraftende iii genm1e i den nationalesag. Seiskabetstøtter sigimidlertid ikke paudfaidetaf dennationale sag, menderimod pa EF-Domstoiens dom, hvorefter anvendeisen afrnisbrugsreglerkrver hjemmel i national ret.Konklusionen er aitsà, at moder-/datterselskabsdirektivets artikel I, stk. 2, ikkeer en materiel misbrugsregei,menderimod en bernyndigelse til mediemsstaterne til at indfore eller opretholde nationale misbrugsregler,I Danmark er det dendomstolsskabte praksisomrelic indkomstmodtager og realitetsbetragtn inger,der kan komine p tale. og det er ubestridt, at denne praksis ikke forer til, at FSInvest II S.a.r.l. kan ngtes skattefritagelse afudbyttet.

Til det af SKAT anforteom.at der under alle omstndigheder er hjemrnel til athàndhve direktivets artikel 1. stk. 2, 1 seiskabsskattelovens§2. stk. 1, litra c,3. pkt., bemrkes, at hverken denblottehenvisning til moder/datterselskabsdirektivet I selskabsskattelovens§2, stk. 1, litra c, 3. pkt., ellermotivbemrkningerne giver nogen som heist støtte for et sàdant standpunkt.1-lenvisningen til moder-/datterselskabsdirektivet betyder blot, at SKAT kananvende interne misbrugsregler. SKATs argumentationsrkke er cirkulr, for-diSKAT forudstter det resultat. som SKAT argumenterer for.

Derhenvises tilgeneraladvokatens forsiag til afgorelse i den verserende sag forEF-domstolen, C-352/08 (Zwijnenburg By) srligt pkt. 38. 47, 59. 62 og 69.Generaladvokaten har dels slàet fast, at artikel 11 i direktiv 90/434/ECF udtommende bestemmer under hvilke betingelser. det er muligt at afslá at anvende de skattebegunstigelser, der er fastsat i direktivet og at dette forudsatter nationale retsforskrifter. sarnt at bestemmelsens henvisning til Thkatteunddrageise” kun finder anvendelse pa unddragelse afskatter. der er omfattet af begunstigelserne i det pâg1dende direktiv.—

SKAT har bestridt, at der er tale om en praksisskerpelse.Hertil bemerkes, at bestemmelsen i selskabsskattelovens§2, stk. 1, litra c, ombegranset skattepligt afudbytter blev sAledes indført ved by nr. 370 af 13. november 1968, der tràdte i kraft den 1. januar 1970 (i forbindelse med indforelsen at kildeskatten), Danmark bar altsä haft regler om udenlandske seiskabersbegrnsede skattepligt iii Danmark afudbytter i 40 âr kun afbrudt af en kortperiodepà2 1/2ärfra 1999-2001,—

Ved by nr. 1026 af 23. december 1998 afskaffedes sálcdes den generelle begrnsede skattepligt pa udbytter I moder-/datterselskahsforhold(25 %ejerskab) med virkning fra og med indkornstâret 1999, og den genindfortes ved bynr. 282 af 25. april 2001 (i de tilflde. hvor beskatningen at udbyttet ikke skalfrafaldes eller nedsttes efier bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektiveteller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst). Sidstnvnte lovndring havdevirkning for udbytter udbetalt fra og med den 1 juli 200 I..

Moder-/datterselskabsdirektivet blev implementeret i dansk ret ved bynr.2 19af 1. april 1992 i selskabsskattebovens§2, stk. 5, sàbedes at der herefter ikkelngere skulle indeholdes udbytleskat ved udbodning afudbytter til moderselskaber inden for EU.Del følger heraf, at det i nesten 20 ár bar haft direkte betydning for spørgsrnAlet om begranset skattepligt, om der er tale om et udbyttcmodtagende moderselskab (inden for EU), og siden 2001, om der er tale om et udbyttemodtagendemoderseiskab i et overenskomstland.Hertil kommer imidlertid. at fortolkningen at begrebet “retmssig ejer” gennemarene bar haft betydning i relation til able de dobbeltheskatningsoverenskomster, hvor dette begreb er medtaget som betingelse for at opna lempelse.Begrebet “retrnssig ejer” hlev introduceret I modeboverenskomsten i 1977.Det er ikke trovrdigt, at den ornstndighed, at dci’ forst nu er blevet rejst (etstort antal) sagerornbegrnset skattepligt, hvori de faktiske forhold ganskesvarer til de faktiske forhold I tidligere indkornstàr, skulle vre udtryk for, atden tidligere I igningsrnssige behandling bar vret mangelfuld.Det gores gidende. at SKATs fortolkning af. hvad dci’ skal forstás ved “retrnassig ejer” er ndret, ligesom SKAT har ndret opftielseaf, hvornar etudenbandsk selskab har krav pa skattefrihed efter moder/datterse lskabsdirektivet.

45Som et eksempel herpà kan nvnes. at SKATs flu forfagtede fortolkning afviger fra Skatteministerens svar af 6. november 2006 pa sporgsmál S 474. hvorefter udtrykket “rette indkomstmodtager” ma anses for at vre meget hg tidtrykket “beneficial owner”.Somet andet eksempel kan nvnes, at SKAT neghigerer ministerens svar iSKM 2008.728 DEP. hvorefier der stilles krav om faktisk gennemstromning.

EF-Traktatens frihedsrettighederBlot for alle ti1fldes skyld bemrkes, at den foretagne udbyttebeskatning ogsâindehrer en krnkelse afEF-Traktatens frihedsrettigheder, fordi den foretagne beskatning indebrer anvendelsen afenmere vidtgáende misbrugsregelover for et holdingselskab i en anden medlemsstat end de misbrugsregler, derkan anvendes over for danske holdingselskaber.SKATs (berettigede) undladelse af at anvende interne misbrugsregler— realitetsbetragtninger og princippet om rette indkomstmodtager I sagen viser sale-des, at SKAT (korrekt) ikke yule have pálagt udbytteskat, dersom FS Invest IIS.a.r.l. i stedet havde vret et dansk hold ingselskab. Dermed yule det have vret mere fordelagtigt at etablere et dansk holdingselskab end et luxembourgskholdingselskab. Der foreligger saledesenabenbar restriktion, som ikke kan retfierdiggøres aftvingende almene hensyn.-

Landsskatterettens bemarkninger og begru ndelseSeiskabet har den 10,maj2005 udloddet udbytte pa 5.544,2mb.DKK til moderseiskabet, FS InvestIIS.a.r.l. Heraler5. 537.2mb. DKK samme dagudlânttilbage til Selskabet, der samme dag har foretaget en forhøjelse afaktiekapitalen i FS Funding A/S ved indbetahing afca.7.693 mio. DKK. FS Funding A/Sharanvendt belobet til kob af ISS A/S. Den 31. december2005er 5.500 mio.DKKafudlànet til Seiskabet konverteret III aktickapital i Selskabet.

Ifolge kildeskattelovens§65.sik. 1. skal seiskaber indeholde udbytteskat i forbindelse med vedtagelse ehler beslutning om udbetaling afudbytte. Efolge bestemmelsens stk. 5, skal der dog ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som etseiskab, der er hjernmehørende I udlandet, modtager fra et selskab, der erhjcmmehørende her I landet, nar det pâgaIdende udbytte ikke er omfattet afskattephigten,jf. selskabsskattelovens§2, stk. 1, hitra c.Ifolge den dagIdende sclskabsskattelovs§2, stk. 1. litra c. er seiskaber, derhar hjemsted I udlandet, som udgangspunkt begrnset skattepligtige afudbytte,jf.1. pkt. Dette g1der dog ikke udbytte, som oppebres afet selskab, der ejerrnindst 20 % afaktiekapitalen (forsavidt angar 2005) I det udbyttegivende sdskab i en sammenhngende periodepamindst Ia.inden for hvilken periodeudbytteudlodningstidspunktet skal higge, jf. 2. og 3. pkt. Det erenbetingelse. atbeskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsttes efier bestemmelserne Idirektiv 90/435/EOF om en fielles beskatningsordning for inoder- og datterselskaber fra forske ihige niedlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor sehskabet er hjemmehorende,jf.4. pkt.

3 retsmedlernrner

—

herunder retsforrnanden

—

bemrker:

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Luxembourg af17, november 1980 artikel 10, stk. 2, kan udbytte beskattes i kildestaten, Denskat, der pälagges, ma dog sâfremt modtageren er udbyttets retsmssige ejer,og denne er et selskab, der direkte ejer mindst 25 % afkapitalen i det udloddende selskab ikke overstige 5 % af bruttobeløbet af udbyttet.——

Bestemmelsen svarer til artikel 10 i OECDs modeloverenskomst.Afkommentar til modeloverenskomstens artikel 10 punkt 12 fremgâr blandtandet, at udtrykket retmssig ejer ikke er anvendt i en smever teknisk betydfling, men skal ses i sammenhengen og i lyset afoverenskomstens hensigt ogformal, herunder at undgâ dobbeitbeskatning og forhindre skatteunddragelse ogskatteundgáelse. Af kommentarens punkt 12, 1 fremgar, at en agent eller mellemmand ikke kan anses som retrnassig ejer, og at en person, der pa andenmade end som agent eller mellemmand, blot fungerersorn“gennemstromningsenhed” (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pageldende indkomst, heller ikke kan anses for retmassig ejer. Der er henvist tilrapport fra Committee on Fiscal Affairs, hvoraffremgâr, at et “gennemstrumningsselskab” normalt ikke kan anses for den retmassige ejer, hvis det, skontdet er den formelle ejer, reelt bar meget smevre beføjelser, som, i relation tilden pâgaldende indkomst, gør det til en “nullitet” eller administrator, derhandler pa vegne af andre parter. I kommentarens punkt 22 er det anbefalet atafiale sarlige undtagelser for det tilftelde, at den retmessige ejer afudbytte frakildestaten er et selskab i den anden kontraherende stat, som ejes afaktionarer,der er hjemmebørende uden for denne stat, og hvor selskabet ikke udbetalerfortjeneste i form af udbytte og nyder en begunstigende skattemassig hehandling.Sorn følge herafanses udbyttemodtagere, der er agenter, mellernmnd og“gennemstrømningsselskaber” ikke for retmssige ejere afudbyttet. For sâ vidtangár “gennemstrømningsselskaber” er det dog en betingelse, at selskabet barmeget snawre befojelser, som, i relation til udbyttet, gør det til en “nullitet” ciicr administrator. Det forhold, at en udbyttemodtager bar meget snavre beføjelser i relation til udbyttet, kan ikke i sig selv medfore, at det ikke er retmassig ej er.Det kgges som foran anført til grund, at FS Invest II S.a.r.l. den 10. rnaj 2005oppebar det pageldende udbytte.Idet FS Invest II S.a.r.l. ikke har viderekanaliseret det pagaldende udbytte tildets moderseiskab, FS Invest S.a.r.l. eller dettes aktionrer, men i stedet haranvendt udbyttet til udlan til Seiskabet, hvorfra det er anvendt til kapitaiforhøjelse i FS Funding A/S, der endeligt har anvendt belobet til køb af ISS A/S, kanFS Invest II S,a.r,l, ikke i relation til dette udbytte anses for et “gennemstrømningsselskab”. Under disse omstndigheder anses FS Invest II S.a.r.l. for retmessig ejer af udbyttet.Som folge heraf glder begrnsningen i dobbeltbeskatningsoverenskomstensartikel 10, stk. 2, hvorefter Danmarksornkildeland alene kan beskatte 5 % afudbyttet.

idet beskatningen af udbyttet herefter skal nedsttes efier dobbeitbeskatningsoverenskornsten, folger det afselskabsskattelovens§2, stk, 1, litra c, at udbyttet ikke er omfattet af den begramsede skattepligt.Ifolge direktiv 90/435/EOF om en fIles beskatningsordning for moder- ogdatterseiskaber fra forskellige medlemsstater artikel 5, fritages udbytte, som etdatterseiskab udlodder til sit moderselskab. for kildeskat.Afdirektivets artikel 1, stk, 2 fremgdr: “Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen afinterne bestemmelser eller overenskomster. som er nodvendigefor at hindre svig og misbrug,”Det folger heraf, at direktivets fordele kan ngtes med hjemrnel i national retsbestemmelser orn hindring af svig og rnisbrug. I dansk ret findes ikke lovbestemmelser med dette sigte, men hjemrnel til hindring afsvig og rnisbrug folger af retspraksis.Da FS Invest II S.ar.I, anses for rette indkomstmodtager af udbyttet, og da derud fra realitetsbetragtninger ikke kan ske tilsidestteIse afde foretagne dispositioner, anses der ikke i dansk ret at vre hjemrnel til at ngte seiskaberne defordele, der folger afdirektivet, Der kan blandt andet henvises til Hojesteretsdomme af 30. oktober 2003 og 7. december 2006 offentliggjort i henholdsvisSKM2003.482 og SKM2006.749 samt ti! EF-Dornstolens dorn i sag C-321/05(Hans Markus Kofoed) og Skatteministeriets kommentar offentliggjort iSKM2007.843.Som folge herafskal udbyttet I mcdfor afdirektivets artikel 5 fritages for kildeskat.Idet beskatningen afudbyttet herefter tillige skal frafaldes efier direktiv90/435/EØF, folger det ogs afdenne grund afselskabsskattelovensstk. 1, litra c, at udbyttet ikke er omfattet af den begramsede skattepligt.——

§2,

Disse retsniedlemmer finder, at Seiskabet herefter ikke bar varet pligtigt til atindeholde udbyttcskat afudbvttet,jf. kildeskattelovens§65. stk.5.Et retsmedlem bemrker:For sá vidt angàr dobbeltheskatningsoverenskomsten. ma kommentarerne tilmodelkonventionen forstds sáledes, at det ikke i sig selv er afgorende, at udbyttebelobene ikke umiddelbart er blevet viderefort til de bagvedliggende ejere,idet det afgorende er den formelle rnodtagers manglende befojelse til selv atrdde over udbyttet. FS Invest II S,a.r.l. anses ikke for beneficial owner, da selskabet ikke bar nogen selvstandig ret til at disponere over udbyttebelobene. DaFS Invest II S.a.r.l. sâledes alene er indskudt som et mellemliggende holdingseiskab, dci’ reelt ikke har beføjelser til at disponere pa anden made over dissebelob end den bagvedliggende ejerstruktur pa forhand har besluttet, anses dendansk/luxembourgskeDBOikke at afskre Danmark fra at gennemfore en kudelandsbeskatning af udbyttebe!obcne.

For sá vidt angr direktivet. anses det ikke at were en betingelse for at undladelempelse i rnedfor afmoder/datterselskabsdirektivet. at der nationalt er gennemfort en konkret hjemmei til at hàndhve direktivets artikel 1. stk, 2. idetdet ma lgges dl grund, at der er tale om et arrangement, hvis hovedformäl erat undgá skattebetaling. og konstruktionen ikke tjener noget kommercielt forma!. anses konstruktionen at kunne tilsidesttes efter EU-rettens generellegrundstninger orn. at EU-retten ikke kan paberabes med henblik pa at gennemfore svig eller misbrug.Dette retsmedlem finder herefter, at Seiskabet skulle have indeholdt udbytteskat afudbyttet.jf. kildeskattelovens§65. stk. 5.Der tneffes afgorelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse ndres ioverensstemmelse hermed.Den endrede skatteberegning vii frerngà af en revideret ârsopgoreise. som Senere vi! bi ive udskrevet af skattemynd ighederne.

Ider/igereop s/linger o in1

iransuktionerne

Afet notarpàtegnet dokument af 28. april 2005 fremgâr om stiftelsen afdet luxembourgskeholdingseiskab for FS Invest II S.ã.r.l.. FS ln’,est S.á.r.l. (dengang PurusCo LuxembourgHolding S.à.r.l. (det “overste” afde to luxembourgske holdingseiskaber vist pa illustrationen i Landskatterettens kendelse ovenfor side 5)) blandt andet:“‘1 he above named persons in the capacity in which they act, have declaredtheir intention to constitute by the present deed a limited liability company andto draw up the Articles of Association of it as follows:

Article 4.-

The company shall have as its business purpose the holding of participations.in any form whatsoever, in Luxembourg and foreign companies, the acquisitionby purchase, subscription, or in any other manner as well as the transfer bysale, exchange or otherwiseofstock, bonds, debentures, notes and other securities of an kind, the possession. the administration, the development and themanagement of its portfolio.The company may participate in the establishment and the development of anyfinancial, industrial or commercial enterprises and may render any assistanceby av of loan, guarantees or otherwise to subsidiaries or affiliated companies.The company may borrow in anyform.

-49

In general, it may take any controlling and supervisory measures and carry outany financial, movable or immovable, commercial and industrial operationwhich it may deem useful in the accomplishment and development of its purpose.

Article 7..The capital of the company is fixed at one million Danish Krone (DKK1,000,000.-) divided into five thousand (5,000) parts of two hundred DanishKrone (DKK 200.-) each.

Article 10.-

Thecompanyisadministered by a board of managers consisting of at least fourmanagers at any time. The managers are appointed by the general meeting ofparticipants for an undetermined period. The participants GS Capital Partners2000, L.P., GS Capital Partners 2000 Offshore, L.P., GS Capital Partners 2000GmbH & Co Bcteiligungs KG, GS Capital partners 2000 EmployeeFund,L.P.,Goldman Sachs Direct Investment Fund 2000 L. P, Goldman Sachs InvestmentsLtd. GS Capital Partners VFund. L.P.,GS Capital Partners V OffshoreFund,L.P.andGS Capital Partners V GmhH & Co KGand any member oftheGoldman Sachs Group of companies that may replace any one or all such entities as investor in the company or becomean additional investor in thecompany from time to time (together hereinafter referred to as the “GS Investors”)acting though an investor designated by such GS Investors shall have the rightto present a list of proposed managers fortwoseats on the board to managers.The managers appointed onproposal by theGS Investors shall be referred to asClass Amanagers.The participants EQT III Limited and EQT IV Limited andany member of the EQT Group of companies that may replace any one or allsuch entities as investor in the company or become an additional investor in thecompanyfromtime to time (together hereinafter referred to as the “EQT Investors”) acting though an investor designated by the EQT Investors shall alsohave the right to present a list of proposed managers for two seats on the boardof managers. The managers appointed on proposalby theEQT Investors shallbe referred to as Class B Managers. A vacancy intheoffice of a Class Amanager shall be filled with a manager proposed by the GS Investors and a vacancyin the office of a Class B manager shall be filled with a manager proposed bythe EQT Investors.Thegeneral meeting of participants has the power to remove managers at anytime without giving reasons.

The board ofmanagersis invested with the broadest powers to perform all actsnecessary or useful to the accomplishment of the corporate purpose of thecompany, except those expressly reserved by law to the general meeting.Theboardof managers represents the company as against third parties andany litigation involving the corporation either as plaintiff or as defendant. will be handled in thenameof the companybythe board of managers.

In order to be valid, resolutions of the board of managers must he taken by voteof a simple majority of managers in office at any time including at least oneClass A managerand oneClass B manager.

Written resolutions signed by all the managers will be as valid and effective asif passed at a meeting duly convened and held. Such signatures may appear ona single document or multiple copies hereof and may be evidenced by letter, telefax or similar communication.The company will be bound by the joint signatures of a Class A and a Class Bmanager.Special and limited powers may be delegated by the board of managers for determined matters to one or more agents, either participants or not.

TITLE V.-FINANCIAL YEARArticle 12.-

PROFITS

RESERVES

The financial year of the company starts on the first of January and ends on thelast day of December of each year.

Article 15.-

SUBSCRIPTIONThe statues having thus been established, the appearing parties subscribe thewhole capital as follows:GS Capital Partners 2000. L.P., prenarned512GS Capital Partners 2000 Offshore, L.P., prenamed1 86GS Capital Partners 2000 GmbH & Co BeteiligungsKS, prenamed21GS Capital Partners 2000 Employee Fund, L.P. prenarned163Goldman Sachs Direct Investment Fund 2000 L.P.. prenamed18Goldman Sachs Investments Ltd, prenamed245GS Capital Partners V Fund. LP.. prenamed7 10GS Capital Partners V Offshore Fund, L.P., prenamed367GS Capital Partners V GmbH & Co KG, prenamed28EQT Ill 1irnited, prenamed485EQT IV Limited, prenamed2,265TOTAL5.000 parts

-51-

EXTRAORDINARY GENERAL MEETINGAfter the Articles of Association havethusbeendraiiup the above namedparticipantshaveimmediately proceeded to hold anextraordinaty generalmeeting. Havingfirstverifiedthatis wasregularly constituted.they passed thefollowing resolutions:1) Theregisteredoffice of thecompanyisfixed at L-1724 Luxembourg,31,boulevardPrinceHenri.2) Have beenelected managers(gérantc)ofthecompany foran undetermined

0th-

Mr. Edward DE NOR,Vice President borninBeirut Lebanon. on28 September 1967. residing at 25PrincesGate Court. ExhibitionRoad. LondonSW2QJ, United Kingdom (Class A manager):Mr. Main STEICHEN, Attorney-at-law, born inLuxembourg,Grand-Duchyof Luxembourg, on 28 April 1958, profrssionally residing at 44, rue de IaVallte, L-266l Luxembourg (Class A manager):Mr. David JEPPREYS, Consultant born in Hoddesdon, United Kingdom, on1 October 1959. residing at Canon Halt La Turquie. Bordeaux. Vale. GY3. 5EB, Bailivick ofGuernsey (Class B manager);Mr. Christian SINDING. partner. born in OSLO. Norway on 9 November1972. residing at Ryvangs AlIt 18. DK-2 100 Copenhagen. Denmark (Class Bmanager).---

Ifolge en udskriftfra des luxembourgskcRegistre de Commerce at des Socitttsbet stifles den 28. april 2005 med en kapital p11.537.489.600 kr.

er selska

Vediseglerne for PS Invest 11 S.a.r.I. (dengang PurusCo Luxembourg S.Lr.l. (det “nederste”afde to luxembourgske holdingselskaber vist pA illustrationen i Landskatterettens kendelseovenfor side 5)) pr. 9. maj 2005 indeholder blandt andes felgende bestemmelser‘Article 2.-The denomination of the compan> is “PuruaCo Luxembourg SAr.L”.

ArtIcle 4.-The company shall have as its business purpose the holding of participations,in any formvihatsoever. in Luxembourg and foreign companies. the acquisitionby purchase. subscription,or in any other manner as well as the transfer bysale, exchangeor otherwise of stock, bonds, debentures. notes and other securities of any kind, the possession, the administration, the development and themanagement of its portiblio.

The company may participate in the establishment and development of any financial, industrial of commercial enterprises and may render any assistancebyway of loan, guarantees or otherwise to subsidiaries or affiliated companies.The Company may borrow in any form.

Article 7.-The capital of the company is fixed at 1,511,018,200,- DKK (one billion fivehundred eleven million eighteen thousand two hundred Danish Krone) dividedinto 7,555,091 (seven million five hundred fifty five thousand ninety one) partsof 200,.. DKK (two hundred Danish Krone) each.

Article 10.-The company is administeredbya board of managers consisting of at least fourmanagers at any time. The managers are appointed by the general meeting ofparticipants fur an undetermined period.Theparticipants GS Capital Partners2000, L.P., GS Capital Partners 2000 Offshore, L.P.. GS Capital Partners 2000GrnbH & Co. Beteiligungs KG. GS Capital Partners 2000 Employee Fund,L.P.. Goldman Sachs Direct InvestmentFund2000 L.P., Goldman Sachs Investments Ltd., GS Capital Partners V Fund, L.P., GS Capital Partners V Offshore Fund, L.P. and GS Capital Partners V GrnbH & Co KG and any memberof the Goldman Sachs group of companies that may replace any one or all suchentities as investor in the company or becomeanadditional investorinthecompany from time to time (together hereinafter referred to as the “GS Investors”) actingthoughan investor designated by such GS Investors shall have theright to present a list of proposed managers for two seats on the board of managers.Themanagers pointed on proposal by the GS Investors shall be referredto as Class A managers. The participants EQT Ill Limited andEQT IVLimitedand any member of the EQT group of companies that may replace any one orall such entities as investor in the company or become an additional investor inthe company from timetotime (together hereinafter referred to as the ‘EQTInvestors”) acting thoughaninvestor designated by the EQT Investors shall also have the right to present a list of proposed managers fortwoseats on theboard of managers. The managers appointed on proposal by the EQT Investorsshall be referred to as Class B managers. A vacancyinthe office of a ClassAmanager shall be filled with a manager proposedby theGS Investors and a Vacancyin the officeof a ClassB Manager shall befilled witha manager proposedbythe EQT Investors.

The general meeting of participants has the power to remove managers at anytime without given reasons.The board of managers is invested with the broadest powers to perform all actsnecessary or useful to the accomplishment of the corporate purpose of thecompany, except those expressly reserved by law to the general meeting. Theboard of managers represents the company as against third parties and any litigation involving the corporation wither as plaintiff or as defendant, will behandled in the name of the company by the board of managers.In order to be valid, resolutions of the board of managers must be taken by voteof a simple majority of managers in office at any time including at least oneClass A manager and one Class B manager. Written resolutions signed by’ allthe managers will be as valid and effective as if passed at a meeting duly convened and held. Such signatures may appear on a single document or multiplecopies thereof and max be evidenced by letter, telefax or similar communication.The company will be bound by the joint signatures of a Class A and a Class Bmanager.Special and limited powers may be delegated by the board of managers for determined matters to one or more agents, either participants or not.

Article 12.-The financial year of the company starts onthe first of January and ends on thelast day of December of each year.

Ifølge en udskrift fra det luxembourgske Registre de Commerce et des Sociétés er selskabet stiftet den 28. april 2005 med en kapital pt 1.511.018.200 kr.

Afet referat afet bestyrelsesmode den 9. maj 2005 i FS Invest II S.ã.r.l. fremgár biandtandet:

“RESOLUTIONS

RESOLVED to approve the Convertible Subordinated Financing Instrument to be dated on or about May 10, 2005 between the Company asLender and PurusCo Denmark Holding A/S, as defined above, as Borrower pursuant to which the Lender will contribute to the Borrower aloan in the amount of DKK 5,500,000,000 at par value on the terms and

conditions set out therein.9.RESOLVED to approve the Loan Agreement for an amount of DKK37,200.000 to be dated on or about Nay 10. 2005 between the Companyas Lender and PurusCo Denmark HoldingA/S.as defined above, at Borrower on the terms and conditions set out therein.RESOLVED to approve the issuance of a power attorney, substantially inthe form set out in Schedule 1, to represent the Company at an extraordinary general meeting of PurusCo Denmark Holding A/S, as definedabove, resolving to approve the issuance by PurusCo Denmark HoldingA/S of the Convertible Subordinated Financing Instrument, as defined inpoint 6 of this agenda.

10.

14.

RESOLVED to authorize any of the Company’s Managers and any ofPeterKORSHOLM and Ole ANDERSEN (each an “Authorised Signatory”),acting individually, (i) to sign, execute and deliver any agreement, document, certificate or notice in connection with the foregoing resolutionsand (ii) to do and perform, or cause or authorize to be done and performed, any and all such other acts, deeds and things and to make, execute and deliver, or cause to be made, executed and delivered in thename and behalf of the Company any and all such other agreements, undertakings, powers of attorney, documents, consents, fillings or instruments with such terms and provisions as any Authorised Signatory mayapprove, as such may deem necessary or appropriate to effect the documents contemplated by the foregoing resolutions, to fulfill the obligationsof the Company in connection therewith, or otherwise to carry out thepurpose and intent of the foregoing resolutions, the execution, delivery orperformance thereof or the taking of any such action to be conclusiveevidence of such approval and authority

Peter Korsholm og Ole Andersen er partnere i EQT-kapitalfondene.

Peter Korsholm autoriserede ved fuldmagt af 6. rnaj 2005 p vegne FS Invest II S.à.r.l.advokat Niels Heering eller en substitut udpeget af ham til at reprsentere og stemrne pavegne seiskabet pa den kommende generalforsamling i ISS EQUITY A/S (dengang PurusCoDenmark Holding AS (det “overste” danske holdingselskab vist pa illustrationen i Landsskatterettens kendelse ovenfor side 5)).

Den 10. maj 2005 godkendte bestyrelsen i ISS EQUITY A/S ârsregnskabet,jf.referatet afet den págldende dato kI. 8.20 atholdt bestyrelsesmøde punkt 2. Ifølge punkt 3 besluttedebestvrelsen endvidere at udbetale 5.544.200.000 kr. i udbytte for regnskabsaret. Et belobpa 2.058,58 1 .250 kr. biev overfbrtsom

overskud.

Pa et yderligere bestyreisesmode samme dag kI. 10.15 besluttede bestyrelsen,jf. referatetafdette mode punkt 2. at optage et Ian pa 5.500.000.000 kr. mod udstedelse afet konvertibelt g!dsbrev dl selskabets eneaktionr. FS Invest 11 S.á.rL. og om at foretage en hertilknyttet kapitalforhøjelse. FS Invest II S.à.r.1. tegnede herefter det konvertible g1dsbrevved pitegning afreferatet.AflAnedokumentet af 10. rnaj2005orn det konvertible lan pa 5,5 mia. kr. fremgàr, at lànet,som ifolge punkt 2.5. forrentedes i 2005 med en ârlig rente pa 10%,

er efterstillet:

‘7. I The Loan Amount and any accrued and unpaid Interest shall, with respect to payment rights, redemption and rights of liquidation. bankruptcyand dissolution, rank subordinate to all other present and future obligations (creditors) of the Borrower whether secured or unsecured except ifsimilar Instruments are issued in the future, in which case, the LoanAmountand any accrued and unpaid interest will rank pan passu withsimilar instruments.7,2.

“Subordination Agreement” means the subordination agreement datedon or about the date of this Instrument between the Borrower, the Lenderand Citibank International plc. The terms of this Instrument are subject tothe terms of the Subordination Agreement, and the terms of the Subordination Agreement shall prevail to the extent that they conflict with thisInstrument.

Det ikke-konvertible lan pa 37,2 mio. kr. blev,jf. lãnedokumentct af 10. maj 2005 om dette, pa samme made efterstillet. Rentesatsen pa dette Ian varligeledes i 2005 10% p.a..jf.punkt 2.Ifolge FS Invest 11 S.á.r.l. er efterstillingen efter de optagne banklân baggrunden for, atrentebetalingen nodvendigvis matte “oprulles”, säledcs at renter forst ville blive betalt vedsalg af det opkøbte seiskab eller som sket for sà vidt angàr det konvertible Ianpa 5,5 mia.kr. ved en konvertcring af Ian og palobne renter til aktier. Seiskabet har anfoi’t, at dette er

en ganske sdvan1ig fremgangsmäde ved koncerninterne lansom nrvrende pa grund afbankernes kravomprioritet for deres udlan.

Om investorernes indflydelse pa de foretagne dispositioner er det i advokat Hans SeverinHansens brev til Landskatteretten af 1.juli 2009 anfort:“Det kan uden videre lgges til grund, at hverken beslutningen om at stemmefor udlodningen afet udbvtte pa 5,5 mia, DKK elier om at udiAne beinbet tii FSEquity A/S er spontane ledelsesbeslutninger i FS Invest II S,ã.r.I.”Ifolge referatet afet bestyrelsesmode i FS Invest II S.à.r.l. den 15. december 2005 besluttede bestyrelsen:

“I.

The Managers approve the conversion of DKK 5,859,027,778 of debt,comprising (1) DKK 5,500,000,000, corresponding to the total loanamount, and (2) DKK 359,027,778 of interest of the loan amount, owedby ISS Equity A/S to the Company to shares in ISS Equity A/S with effect from 31 December 2005.The managers authorise each of the managers and Peter Korsholm, actingalone, to sign all necessary documents in connection with the exercise ofthe company s right of conversion.”

Det konvertible lan fra FS Invest II S.ã.r.l. til ISS EQUITY A/S pa 5,5 mia. kr. og de pAlobne renter blev i overensstemmelse hermed den 3 1. december 2005 konverteret til aktier(egenkapital). PA det tidspunkt var der pAlobet renter pA dette lAn pA 359.027.778 kr. PA delikke-konvertible IAn pA 37,2mio.

kr. var der pA samme tidspunkt pAlobet renter pA

2.428.333 kr. I alt var der pAlobet renter pA 361.456.111 kr.

I FS Invest S.A.r.l.’s Arsregnskab pr. 31. december 2005 er i note 3 som “Financial Assets”opfort aktier i datterselskabet, FS Invest 11 S.à.r.l., til en vardi af 8.066.027.573 kr. Detangives endvidere, at FS Invest II S.A.r.l. i regnskabsAret 2005 havde et overskud pA360.326.323 kr.

I Arsregnskabet for FS Invest II S.à.r.l. pr. 31. december 2005 mevnes i note 3 “FinancialAssets” aktierne i datterseiskabet, FS EQUITY A/S (senere ISS EQUITY A/S) til en vrdiaf 8.017.609.028 kr. Om lAnet til datterselskabet er det oplyst, at renten er pA 10%. Dcrnodtagne renter er i regnskabet opfort under tilgodehavender. Af selskabets overskud pA360.326.323 kr. i regnskabsAret 2005 er der ifolge regnskabet betalt skat pA 730.7 18 kr.Efter det oplyste er der tale om skat pA renteindtgten af lAnet pA 37,2 mio. kr.

til FSAfirsregnskabet for FS Invest ii S.à.r.I. pr. 31. december 2006 frerngâr, at Etneterteret tilEQUITY A/S og tilskrevne renter pa 3.870.365 kr. den II. inaj 2006 blev konvaktiekapital.ntet med mdOrn baggrunden for, at 1SS EQUITY A/S blev stiflet forst og for arrangeinelskaber samtskud afkapital i dette seiskab for stiftelsen afde to luxembourgske holdingseluxernbourgskudbyttebetaling og Ian har FS Invest II S.ã.r.I. oplyst, at kapitalindskud I et% af 7,7 mia,seiskab yule have udlost krav om betaling af en kapitaltilforselsafgifl pa 2stifle det danskekr., det vii sige ca. 154 mio. kr.. i Luxembourg. Dette kunne undgàs ved attil det luxemseiskab forst, indskyde kapitalen i dette selskab. udlodde en del afkapitaienluxembourgskebourgske seiskab og første herefter foretage udlânet pA 5,5 mia. kr. fra detseiskab til det danske seiskab.SKA Th oplwgsskrive/seSKAT har udarbejdet to notater af 29. august 2008.ndeise med kapiI det forste notat “LAnearrangement pA 5.5372 mia. DKK etableret i forbit andet:talfondes kob afaktiemajoriteten i ISS A/S den 10. maj 2005” anfores blandSKAT’s overvejelser

“5.

mia.DKKSKAT undersoger indholdet afde to IAnearrangementerpA hhv.5,5disseog 37,2 rnio. DKK. herunder om der er grundlag for at beregne renter pAe vremeget atypiske IAn, om renteberegningen efter omstndighederne burdngenul-stiliet og/eller om lAnearrangementerne kan anses som rene skattearraldt skattementer. hvis eneste formAl er at generere et skattefradrag ved en sAkaudnyttelse uden forretningsmssigt indhold.

9.1.

SKAT’s forelobige begrundelseog sainmenfattende resultat:

truktiPA det sAledes foreliggende bedominelsesgrundlag finder SKAT, at konskan ansesonen ikke er forretningsmassigt begrundet, men at den udelukkendee ogat vre gennemfort af skattemssige Arsager med det ene formAl at dannberegne et rentefradrag ved en skatteudnyttelse.”

Afdet andet notat af 29. august 2008 ‘Overvejelserombegrnset skattepligt” frerngrblandt andet:

“b. Begranset skattepligt incleholdelse af udbytteskatI forbindelse med SKAT’s overvejelserombegrnset skattepligt, skal der tages stilling til eventuel pligt for FS Equity A/S til at indeholde kildeskat pa udbiter my. til de retrnssige ejere, hvis disse ikke er selskaberne i Luxembourg.Til brug for disse overvejelser skal SKAT anmode om oplysninger vedrorendeaktionarforhold/ejerforho1d iii seiskaberne i Luxembourg dels pr. 10. maj2005, dels pr. 3 1. december 2005, jfr. nedenfor under pkt. b. I. og b,2.”—

Der oplistes herefter en rkke sporgsrnl til ISS EQUITY A/S.Begge notater hlev sendt sorn en oplgsskrive1se iii ISS EQUITY A/S den 29. august2008.Advokat Hans Severin Hansen gjorde sorn advokat for ISS EQUITY A/S i ci brev af 2.januar 2009 indsigelse mod de ifolge SKATs op1gsskriveIse ptnkte forhøjelser.

DetoaJorelser orn renteskat og renteJ’adragVed kendelse af 1. november 2010 ndrede Landsskatteretten en afgorelse truffet afSKAT, hvorefter ISS EUQIUTY A/S var blevet anset for indeholdelsespligtig med hensyntil renteskat p 108.436.833 kr. for renter udbetalt til FS Invest II S.ã.r.I. Under henvisningtil kendelsen af 3. marts 2010, sorn denne sag vedrorer, udtalte Landsskatteretten:“Da de pàgIdende renter efter gIdskonverteringerne ligeledes ikke er viderekanaliseret til FS Invest II S.à.r.I. moderselskab eller dettes aktionrer, ansesFS Invest II S,á.r.l. heller ikke i relation til renterne for et “gennemstromningsseiskab”. FS Invest II S.a.r.I. anses hermed ogsà for den retnissige ejer afrenterne,jf. dobbeltbeskatningsaftalens art. 11. stk. 1.Herefter, og da begrebet retrmessig ejer i direktivets forstand ma her forstAs pasamme madesorni dobbeltbeskatningsaftalen, omfattes FS Invest II S.á.r.l. afsável overenskornstens sorn direktivets fordele om bortfald afrenteskat,jf. sdskabsskattelovens§2, stk, 1, litra d.Selskabet har dermed ikke varet pligtigt til at indeholde kildeskat afrenterne,jEkildeskattelovens§65 D.’Denne afgorelseei’

indbragt for Kobenhavns Byret og herefter henvist til Ostre Landsret.

Forberedelsen er endnu ikke afsluttet,

SKAT nedsatte ved en afgorelse af 15. maj 2009 det afISS EQUITY A/S selvangivne fradrag for renteudgifter pa 361.456.111 kr,pade to koncerninterne Ian til 217.958.035 kr. FSinvest 11 S.à.r.1. bar indbragt afgorelsen for Landskatteretten. I en kontorudtaielse af 28.oktober 2011 indstilles det at endre SKATs afgørelse, sâ fradrag ansettes i overensstemmelse med det selvangivne.

Den e/ierfolgende skatternwssige behandling affusionen mellern ISS EQUITY A/S ogESInvestII Sari.Forud for gennemforelsen affusionen i 2010 mellern ISS EQUITY A/S og FS Invest IIS.à.r.I. bad ISS EQUITY A/S Skatteradetomen bindende forhàndsbeskedornblandt andet:bekreiie, at den beskrevne grnseoverskridende fusion“KanSkatterâdetkan gennemføres sorn en skattefri fusion omfattet affusionsskattelovens§15,stk. 4. med den virkning. at der ikke udloses beskatning pa selskabs- eller aktionrniveau...

I Skatteràdets hindende svar af2I. september 2010 bekrfiede Skatteradet. at den grnseoverskridende fusion kunne gennemfores skattefrit efler fusionsskattelovens§15, stk. 4.Skatteràdet angav imidlertid samtidig, at fusionen kunne give anledning til udlodningsbeskatning efter ligningslovens§16 A, stk. 3, nr. I. litra a. Orn der kunne blive tale omensâdan beskatning athang ifølge forhàndsbeskeden af, om FS Invest II S.à.r.l, kunne modtage skattefrit udbytte fra ISS EQUITY A/S efter selskabsskattelovens§2, stk. 1, litra c, ogdetteafhangaf. om udbyttebeskatningen kunne frafaldes eller nedst1es efter moder/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark ogLuxembourg. Med andre ord var sporgsmalet.omES Invest II S.à.r.1. kunne anses for retmssig ejer af den antagne udlodning Ira ISS EQUITY A/S, idet seiskabet, hvis dette ikkevar ti1fIdet, yule skulle betale udbytteskat afvrdien afaktierne i ISS EQUITY A/S.EfterfolgendestilledeISS EQUITYA/Sfolgende spørgsmAl til Skatterâdet:

‘KanSkatterdet bekrfte, at FS Invest II S.à,r. 1. efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg anses som retmessig ejer afdet udb tte. der efter Skattcrâdets opfattelse anses for udloddet i forbindelsemed den grnseoverskridende fusion. der pàtnkes gennemfort skattefrit efterfusionsskattelovensreglermellem ISS Equity A/S sorn det indskydende sel

skab og FS Invest II S.à.r.1, som det modtagende seiskab, og at der dermed ikkeer grundlag for udlodningsbeskatning i Danmark af det pàgldende udbytte.”Spørgsmâlet blev.jf.Skattcràdets bindende svar af 16. november 2010 besvaret med cia.’

Skatteràdet tiltrdte herved SKATs indstilling som lod:

Efter SKAT’s opfatteise er det sâledes en grund1ggende forudstning for piggelse af kildeskat pa udbvtter, der udloddes til ci moderseiskab i et DBOland. og som liar begrnsede eller endog ikke-eksisterendc (reelie) befojelsertil at disponere over udbyttebeiobet, at det konkret kan pàvises eller sandsynliggores. at transaktionen har skatteundgàelse eller —unddragelse (eller rnisbrug”) sorn tbrniái elier konsekvens.Dci ses ikke muligi pa nuvarende tidspunkt at vurdere. om dci iuxernhourgskefortsttende selskab vii have nogen reel befojelse iii at disponere over det belob, der ma anses for at blive udloddet som likvidationsprovenu ved engennemforeise a den pianiagte lodrette fusion.SKAT finder dog pa baggrund af en konkret vurdering af del oplyste vedrørende den patamkte transaktion, at en gennemforelse af den lodretie fusion ikke viiudgore et sádani misbrug (eHer en sâdan skatteundgâelse —unddragelse), at betingelserne for at gennemføre en beskatning afiikvidationsprovenusornudbytte efter selskabsskatteiovens§2, stk. 1, litra c, er opfyldt.

Landsskatteretten bar ved kendeise af 12. februar 2011givetISS EQUITY A/Smedhold ien kiage over detforstesvar fra Skatterâdet og arndret besvareisen til ci “Ja.”.

RetsgruudlagetDobbeltbeskuiningsoi’erenskomsten

med Luxembourgogmodeibeskatnmgsoverens—

komstemeDobbeitbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg af 17. november 1980,jfbekendigoreisenr. 95af23.september 1982. indeholder blandt andet foigende bestemmeiser.

“Artikel 3.4/nunde/ige de/InitionerStk. I.

-61

Sik. 2.Ved anvendelsen af denne overenskornst i en kontraherende stat skal.medmindre andet folger afsarnrnenhngen. ethvert udtryk, som ikke er define-ret den, tillegges den betydning. som det har i denne stats lovgivning om deskatter, hvorp overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 10

UdbjtteSik. 1. Udbytte. som udbetales afet selskab, der er hjemmehorende i en kontraherende stat, til en person, der er hjernrnehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.Stk. 2.Sàdant udbytte kan imidlertid ogsã beskattes i den kontraherende stat, hvoni detseiskab, der hetaler udbyttet, er hjernrnehorende, og i henhold til lovgivningen i dennestat, men den skat, der pâlgges, ma, säfremt modtageren er udbyttets rctrn.sie.jcr, ikke overstige:5 pet. af bruttobelobet af udbvttet, hvis den retsrnssige ejer er et seiskaba)(bortset fra et interessentskab og et kommanditseiskab). der direkte ejermindst 25pct. afkapitalen I det seiskab, som udbetaler udbyttet;15 pet, at bruttobelobet at udbyttet I alle andre tilfielde.b)Bestemmelserne svarer til artikel 3, stk. 2. og artikel 10 iOECDsrnodeloverenskomst fra1977.

1 koinmentarerne dl artikel 10, stk. 2, i 1977-modeloverenskomsten anfores:

12. Under paragraph 2,thelimitationoftaxinthe State of source is notavailable when an intermediary, such as an agent or nominee, is interposed between the beneficiary and the payer. unless the beneficial owner is a resident ofthe other Contracting State. States which wish to make this more explicit arefree to do so during bilateral negotiations.”I punkt 10 omtales i afsnittet”Misbrug afoverenskornsten, at nogie af’disse situationerbehandles i overenskomsten ved f.eks. at indfore begrebet retmassig ejer i artikel 10, ii og12. sorn ogsa navnes i kommentarerne til artikel 1 0. Det angives endvidere, at det kanIa

re formálstjenligt for de kontraherende stater. at de i bilaterale forhandlinger opnàr enighedom, at en skattelempelse ikke finder anvendelse i visse tilflde, eller at opnà enighed om,at anvendelsen afnationale love mod skatteunddragelse ikke berores afoverenskomsten. Ipunkt 22 til artikel 10 henvises ogsá til muligheden for ved bilaterale forhandlinger at mdgà aftale om sarlige undtagelser til artikel 10, stk. 2,i ti1felde, hvor kapitaleni et seiskab,som bar domicil i en medlemsstat og dermed nvder godt af skattebortfald!nedsttelse efterbestemmelsen, ejes afaktionarer,somer hjemmehorende i et tredjeland.

I en rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies” udarbejdetafOECDs Committee on Fiscal Affairs, som blev taget til efterretning af OECD Rdet den27.november 1986. angives det blandt andet:

“1, THE PROBLEM STATEDA.General

In its commentary on Article I of the 1977 OECD Model convention,l.the Committee on Fiscal Affairs expressed its concern about improper use oftax conventions (see paragraph 9) by a person (whether or not a resident of aContracting State), acting though a legal entity created in State with the mainor sole purpose of obtaining treaty benefits which would not be available directly to such person.This report deals \iith the most important situation of this kind, where a2.company situated in a treaty country is acting as a conduit for channeling income economically accruing to a person in another Statewhois thereby able totake advantage “improperly” of the benefits provided by a tax treaty. This situation is often referred to as treaty shopping”.

Search for solutions

The existence of “conduit Companies” has long been perceived to be aII.problemintreaty negotiations. It may also become a problemin theapplicationof exiting treaties if the treaty partners were not aware of the existence of“conduit companies” when negotiating the treaty or if it only becomes a problem subsequently(e.g.by reason of changes in domestic laws or by the emergence of new tax avoidance schemes, as in the caseof “stepping-stone strategies”).12.In seeking a response to this problem this report considers:a) Certain provisions of existing OECD Model Convention and theirimplications for conduit companies (Part II);b) Specific provisions currently found in bilateral treaties (Part III),and;c) The problems of applying existing tax treaties (Part IV).On the basis of these studies the report sets out suggestions for futureaction (Part V).”

II. THE 1977OECD MODEL CONVENTION: GENERALAPPROACH AND SPECIFIC PROVISION

Anti-avoidance provisions

b,) Article 10 to 12 of the OCD Model deny the limitation of tax in the State ofsourceondividends, interest and royalties if the conduit company is not its“beneficial owner”... The commentaries mention the case of a nominee oragent. The provision would, however, apply also to other cases where a personenters into contracts or takes over obligations under which he has a similarfunction to those of a nominee or an agent. Thus a conduit company can normally not be regarded as the beneficial owner iE though the formal owner ofcertain assets. it has very narrow powers which render it a mere fiduciary or anadministrator acting on account of the interested parties (most likely the shareholders of the conduit company). In practice, however, it will usually be difficult for the country of source to show that the conduit company is not the beneficial owner. The fact that its main function is to hold assets or rights is not itself sufficient to categorise it as a mere intermediary, although this may indicate that further examination is necessary.

16.Opinionsmaydiffer as to whether the absence of an overall solution tothe conduit problem was at the time a serious flaw in the 1977 OEDC Model. Itwas understood, as pointed out in the OECD Commentaries, that Membercountries were free to insert adequate solutions in their bilateral treaties. However, the problem has become more acute over recent years and calls for furtherstudy. Improvements seem advisableinseveral respects:a) OECD should set out policies regarding conduit companies in moredetail in order to prevent improper use of tax treaties. Consequentlythe Commentaries should in some way (e.g. in a summarised formorbyciting this report) take into account the conclusions reachedby the Committee on Fiscal Affairs in Part lii below;b) Recently new strategies seem to have been developed for the use ofconduit companies based in many countries. The OECD Model orits Commentaries should accordingly offer solutions to this problemtaken into account the considerations under Part IV;c) The provisions mentionedinparagraph 14 above and/or the Commentaries should be revised in order tosolveany existing difficulties and doubts.These problems will be considered in any revision of the OECD Model.

Ill. BILATERAL TREATIES: PROBLEMS FOR NEGOTIATIONS.

B. Specific provisions relating to conduit companiesAn important method for finding adequate solutions to problems21.caused by conduit companies is the insertion of specific clauses dealing withthis special situation. In this section, several specific approaches are discussedunder the headings “general description”, scope and limitations” and “evaluation”. These are:1.2.3.4.5.The “look-through” approachThe exclusion approachThe subject-to-tax approachThe channel approachBona fide provisions

Examples of such provisions used in certain tax treaties between Member areset out in Annex 11.

Boiici Fide

Provisions.

The solutions described above are of ageneral nature. In connec42.tion with them. it will be necessary to provide specific provisions to ensure thattreaty benefits will be grantedinbona tide cases.Suchprovisions could havethe following wording:

IV, APPLICATION OF EXISTING TREATIESA. General ConsiderationsExisting conventionsmayhave clauses with safeguards against the43.improper use of their provisions. Where no such provisions exist, treaty benefits will have to be granted under the principle of ‘pactasun!servanda” even ifconsidered to be improper.

A special difficulty increasingly encountered b’ tax authorities un45.der existing conventions istheuseofhighly artificial arrangements called‘stepping-stone” devices.

Improper use of tax conventions in such casesmaybe counteracted by changing one of these basic conditions. it is. however, evident that this may require achange of policies which could affectbonatide economic activities.This might also lead to complicated rules, highly burdensome to tax administrations. Itmaytherefore be preferable to counteract such highly complex arrangements by recourse to the principle of “substance over fbrm”.

I rapportens afsnit 11 om bilaterale overenskornster er i afsnit B vedrorende hver afde angivne iosningsforsiag givet en generel beskri velse af den mulige losning, forsiag til formulering af en klausul i bilaterale overenskornster, sorn gennemforer losningen, og en vurdering af fordele og ulemper ved den pgldende metode.I kommentarerne til artikel 10, stk. 2. i OECDs modeloverenskomst fra 2003 anføres det:“12.The requirement of beneficial ownership was introduced in paragraph 2of Article 10 to clarify the meaning of the words “paidto a resident” as theyare used in paragraph I of the Article. It makes plain that the State of source isnot obliged to give up taxing rights over dividend income merely because thatincome was immediately received by a resident of a State with which the Stateof source has concluded a convention. The term ‘beneficial owner” is not usedin a narrow technical sense, rather, it should be understood in its context and inlight of the object and purposes of the Convention, including avoiding doubletaxation and the prevention of fiscal evasion and avoidance....

12.!Where an item of income is received by a resident of a ContractingState acting in the capacity of agent or nominee it would be inconsistent withthe object and purpose of the Convention for the State of source to grant reliefor exemption merely on account of the status of the immediate recipient of theincome as a resident of the other Contracting State. The immediate recipient ofthe income in this situation qualifies as a resident but no potential double taxation arises as a consequence of that status since the recipient is not treated asthe owner of the income for tax purposes in the State of residence. It would beequally inconsistent with the object and purpose of the Convention for the Stateof source to grant relief or exemption where a resident of a Contracting State,otherwise than through an agency or nominee relationship, simply acts as aconduit for another person who in fact receives the benefit of the income concerned. For these reasons the report form Committee on Fiscal Affairs entitledDouble Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies” concludesthat a conduit company cannot normally be regarded as the beneficial owner,if. though the formal owner, it has, as a practical matter. very narrow powerswhich render it. in relation to the income concerned, a mere fiduciary or administrator acting on account of the interested parties.12.2 Subject to other conditions imposed by the Article, the limitation of taxin the State of source remains available when an intermediary, such as an agentor nominee located in a Contracting State oi in a third State, is interposed between the beneficiary and the payer but the beneficial owner is a resident of theother Contracting State (the text of the Model was amended in 1995 to clarifythis point, which has been the consistent position of all Member countries).States which wish to make this more explicit are free to do so during bilateralnegotiations.

Under kommentarerne om “Forholdet til tidligere versioner” i punkt 35 anfores det, at ndringer i modeloverenskornstens bestemmelser og ndringer i kommentarerne ikke er relevante ved fortolkningen eller anvendelsen aftidligere indgàede overenskornster, nàr bestemmelserne i den oprindelige overenskomst er forskel!ige i substansenfra de ndredeartikier. Det angives endvidere, at andre ndringer i eller tilfojelsertil kommentarernenormalt er anvendelige ved fortolkningen og anvendelsen afoverenskomster, der er indget før endringerne eller tilføje!serne blev til. Som begrundelse herfor anføres. at kommentarerne afspejler en enighed mellem medlemsiandene i OECD om denrette fortolkning afde eksisterende bestemmelser og deres anvendelse i de enkelte situationer.Punkt 22 i 2003 kommentarerne vedrorende artikel 10 svarer til dettilsvarende punkt 22 ikommentaren fra 1977.Bern yndigelseslo yenVed by nr.945af23.november 1994 blev by nr. 74 af3l.marts 1953om indgáelse afoverenskomster med fremmede stater til undgàelse afdohbeltbeskatning my. ophvet,Afpunkt I ide almindelige bemerkninger I bovforslaget (nr. 3 af 6. oktober 1994) fremgr,at formIet med forsiaget var at sikrc folketingets kontrol med indgeIseafdobbeltbeskatningsoverenskomster. I punkt 2 “Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskom ster” anfores:En dobbe ltbeskatn ingsoverenskomst kan derimod ikke skrpe beskatningeniforhold ti 1 den generelle skattebovgivning. Folketingsgodkendelse af dobbeitbeskatningsoverenskomster ved by skal ikke medfore ndringer hen. En dariskoverenskomst kan fortsat ikke danne hjemmeb for dansk beskatning i ti1f1de,hvor der ikke er hemmel til beskatning i skattebovgivningen.”Dire kiiv 90/435/EØF

Ràdets direktiv 90/435/EOF af23.juli 1990 om en f11es beskatningsordning for moderog danerseiskaber fra forskel Ii ge medlernsstater (“moder-/dattersel skabsdirektivet”),somandret ved Râdets direktiv 2003/123/EOF af 22. december 2003, indeholder folgende bestemmelser:

Artikel I2,Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen afinterne bestemmelserog overenskomster, som er nodvendige for at bindre svig og misbrug.

Artikel 51.Det overskud, som et datterseiskab udlodder til sit moderseiskab, fritages for kildeskat,

Danske regler

kildeskat of udb3’tterogrenter

Ved den ved los’ nr. 1026 af 23. december 1998 foretagne ndring afselskabsskattelovens§2, sth. I, litra c, blev den hidtil gldende begrnsede skattepligt af udbytter fra danskedatterseiskaber til udenlandske moderselskabet med en ejerandelp mere end 25 % afskaffet.

Ved by nr. by iw. 282 af25.april 2001 blev 2, sik. 1, litra c, panyndret, sledes at§skattefriheden hlev begrnset til de tilflde. hvor moderseiskabet er hjemmehorende i EU,eller en stat med hvilken Danmark harendobbeltbeskatningsoverenskornst.1 det oprindeligt fremsatte bovforslag (nr. 99 af 10. november 2000) blev seiskabsskattelovens§2, stk. I, litra c, 3. pkt., foreslâet formuieret som folger:“Det er en betingelse, at moderseiskabet er hjemrnehorende i en stat, sornermedlem af EU, en stat, sorn Danmark bar en dobbeltbeskatningsoverenskomstmed. pi Faroerne eller I Gronland, samt at datterseiskabet er omfattet af begrebet seiskab i en medlemsstat i artikel 2 1 direktiv 90/435/E0F,”Det anfores i de almindelige beinarkninger i bovforslaget orn okonomiske og erhvervsmassige konsekvenser biandt andet:“Et udeniandsk moderseiskab, der berores afforsiaget, vii formentlig opgivedets danske daiterseiskab. hvis det danske seiskab alene er etabieret som ledieninternational skattekonstruktion. Der vii sàledes vreifitilf1de, der buyeromfattet af den foresiàede udhyttebeskatning. Pa denne baggrund skonnesmerprovenuet ved forsiaget at vre hegrnset.

Formilet med forsiaget er da he 11cr ikke at opnáen provenugevinst, men sornnawnt at modvirke, at Danmark bruges som led i omgâelse afandre landes beskatning eller at Danmark understøtter brugen af skattely-lande til skattefri akkumulering af kapitaL”

Under udvalgsbehandlingen besvarede skatterninisteren blandt andet et sporgsrnâl 3 om,hvorfor forsiaget forventedes at fore til et bcgrnset provenu, sorn folger.jf.bilag 24 tiludvaIgsbetnkningen:

Seiskaberne vii imidlertid kunne omstrukturere sig, sâledes at aktierne i detdanske datterselskab overdrages til et datterselskab I et land, hvortii udbyttehetalinger fortsat er fritaget for dansk udbytteskat. Dette er fordelagtigt, hvis udbvttet herfra kan videreudloddes til det egentlige moderseiskab med en beskatning. sorn er lavere end den danske, eventuelt helt udenbeskatning.

Under udvalgsbehandlingen rettede først Ernst & YoungOf.bilag 5 til udva1gsbetnknin-gen), dernst den 21. november 2000 Arthur Andersen (jf, bilag 9 til udva1gsbetnknin-gen) og herefter den 28. november 2000 Foreningen Statsautoriserede Revisorer (jf bilag21 til udva1gsbetankningen) henvendelse til Skatteudvalget. Dc pgldende udtrykte tvivlorn. hvorvidt det efter den foreslàede bestemmelse var tilstrkkeligt kiart. at et moderselskab skulle vare omfattet af definitionen afet “ct seiskab i en rnediemsstat” I moder/datterselskabsdirektivet og tilsvarende. at udbyttet skulle vre omfattet af en dobbeitbe

skatningsoverenskornst, for at et moderseiskab, der er hjemmehorende i en stat, som Dan-mark bar en dobbeltbeskatningsoverenskomst mcd, kunne nyde godt af fritagelsen fordansk kildeskat p udbvtte.

Foranlediget heraf fremsatte skatterninisteren, jf. ministerens svar vedrorende henvendelsen fra Foreningen Statsautoriserede Revisorer til Skatteudvalget (bilag 21 til udvalgsbetnkningen), ndringsforslag sendt til Skatteudvalget den l0.januar 2001 (bilag 23 tiludvalgsbettenkningen) og Skatteudvalgets betnkning af2l. marts 2001, under udvalgetsbehandling af Iovforslaget et forsiag til endring af den oprindeligt foresláede formuleringaf 2. stk. 1. litra c. 3. pkt.. siedes at ordlyden i stedet blev:

“Det er en betingelse, at beskatning af udbyttet skal frafaldes eller nedsttesefter bestemmeiserne i direktiv 90/435/EOF eller efter en dobbeitbeskatnings

overenskomst med Froerne, Gronland eller den stat, hvor seiskabet er hjernmehorende,”Afbemarkningerne til ndringsforsiaget fremgàr. at endringen havde til formal attydeI iggore bestemmelsen. Det anfores:‘Det foreslâs at prcisere, at det er en bet ingelse for den foreslàede skattefrihed, at Danmark skal frafaide beskatningen afdet pageIdende udbytte efter bestemmel serne I rnoder/datterselskabsdirektivet. ci ler at Danmark skal frafaldeeller nedsatte beskatningen afdet pãgeldende udbytte efterbestemmelserne idohbeltbeskatningsoverenskornsten med Faroerne, Gronlandeller denpageidende anden stat.”1 den vedtagne by er bestemmeisen,som erden, der geider vedrorende narvarende transaktioner, formuleret sorn foreshet I andringsforsIaget.Under behandhngen af bovforslagnr. 11 9 af 17. december2003om ndring af forskelligeskattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente-/royaltydirektivet, koncerninterne lan, fraflytterheskatning, omregning til helàrsindkomst, bruttobeskattede personer) rettede ForeningenStatsautoriserede Revisorer en henvendeise af 10. fibruar2004 til Skatteudvalget, hvoriforeningen gay udtryk iortvivlorn, hvorvidt renteskatten vii be havedenonskede virkning,narikkeable EU-iande havde en tilsvarende bovgivning. I et svar til Skatteudvalget anforteskatterninisteren orn henvendeisen (bibag21til udva1gsbetenkningen) biandt andet:“Det abner ganske vist risiko tbr, at f,eks, et dansk seiskabkan soge at omgákildeskatten pa rentebetalinger til et finansielt seiskabi et iavskatte-Iand ved atbetabe renterne til et seiskab 1 et andet. som eromfattetaf EU’s rente/royaitydirektiv eller en dansk dobbeltbeskatningsoverenskornst. og sorn ikkehar kildeskat pa rentebetalinger til udenlandske rentemodtagere, hvorefter detteseiskab betaler renterne videre tib seiskahet I iavskatte-iandet.IsAdannetiIfabde vii de danske skattemyndigheder imidiertid efter en konkretrealitetsbedommeise kunne bgge tib grund, at renternes retmssige ejer ikke erseiskabet I det andet land, men det finansielle seiskab Ilavskatte-iandct, sáledesat rentebetalingerne hverken er omfattet af EU’s rente-/royaltydirektiv ellerdobbeltbeskatn ingsoverenskornsten.

Efter rente-/royaltydirektivets artikel5, stk.2, kan et EU-land ngte at anvendedirekti vet itiIf1de af transakti oner. der har skatteunddragelse, skatteorngâelseebber misbrug som en vsentiig bevaggrund.Bemarkn ingerne til OEC D-rnodelben (ii dobbeltbeskatningsoverenskomstengiver ogsa en stat mulighed for at undiade at anvende enoverenskomst I srIi

ge tilf1de,jf. afsnittet om misbrug afoverenskomsten i bemrkningerne tilmode liens artikel I.“

Under behandlingen af lovforslag nr. 116 af 14. december 2005 om forsiagtil br om ndring af ligningsioven, selskabsskatteloven og andre skatteiove (Justeringaferhvervsheskatn i ngen) kommenterede skattem in i steren over for Skatteudvalget en henvendelse fraForeningen af Statsautoriserede Revisorer af 24. februar 2006 om konsekvenserne af atindfore kildeskat p renter (bilag 9). Skatteministeren anførte:

I den forbindelse skal man vre oprnrksom p& at i forhoid til selskabsskattelovens§2, stk. 1, litra d, ni det afgores ud fra princippet om rette indkomstrnodtager, hvem der oppebrerer renterne.Kildebeskatningen afrenterne skal nemlig kun frafaldes efter overenskomsterne. hvis renternes retmassige ejer er hjemmehorende i den anden stat. Tilsvarende gider i rente-/royalty direktivet.jf. direktivets artikel 1, stk, 1, Direktivets fordele kan endvidere ngtes anvendt i ti1falde aftransaktioner, der harskatteunddragelse, skatteundgàelse eller rnisbrug sorn wesentligste heweggrundeller en de vasentligstc beweggrunde.Fivis kapitaifondene foretager aktie- og lãneinvesteringer via holdingsebskaber,vii det skuile vurderes om holdingselskabet er rette indkomstrnodtager/retmssig ejer af renteindkornsten, Et rent gennemstrømn ingshoidingseiskab i eksempeivis Luxembourg kan efter mm opfatteise nppe were rettemdkornstmodtager/retmssig ejer afrenteindkomsten, Den schweiziske højestereter kommet frern til. at et rent gennemstrornningshoidingselskab Danmiark ikkevii vre retmssig ejer til udbyttcbetahngcr efter den dansk-schweiziske overcnskomst.Under behandhngen af iovforsiag nr. 30 af 4. oktober 2006 til byom indgeise afprotokobom ndring afdobbeitbeskatningsoverenskomstcn meiiem Danmark og Arnerikas Forenede Stater angav skatteministeren i et svar til Skatleudvalget af27.november 2006 pa udvaigets sporgsm1 5 om brug afgennernstromningsselskaber i f.eks. Luxembourg som holdingseiskaber for danske seiskaber, der er erhvervet af internationale kapitalfonde:

Bortfaldet af begnenset skattepiigt er betinget af, at det pgidende udeniandske seiskab er den retmssige ejer af udbyttet,Ft rent gennemstromningsselskab, som er hjeminehorende i udlandet, f.eks.Luxembourg, vii ikke vre retrnssig ejer af udbyttet.jfbemrkningerne tilartikel 10 I OECD modeioverenskomsten (afsnit 12.1).

Skatterninisteriet har den 16. september 2008 kommenteret en nekke spørgsmál stillet afForeningen Statsautoriserede Revisorer vedrørende by nr. 343 og 344 af 18. april 2007(offentliggjort i SKM 2008.728.DEP), Vedrorende de nye regler om skattefrihed for tilskud anmodede foreningen om en kommentar til:“betydningen af begrebet “gennernstromningsselskab” i relation til tilskudsreglerne og den følgende situation:Seiskab A er hjemmehorende i DK, og er ejet af selskab B hjemmehorende paCayman Islands. Selskab B er ejet af Sebskab C, hjemmehorende i USA. Se!skab C eer endvidere det danske seiskab D.Et tilskud fra A til D vii vre skattepligt for D. idet B er hjemrnehorende paCayrnan Islands, og derfor ikke kan inodtage udhytte skattefrit fra A.Skatterninisteriet har i bilag 26 til L 213 udtalt. at sàfremt “skatteyderen kanpâvise. at Cayman Islands seiskaber ikke er beneficial owner afudbyttetvi!der ikke skulle indeholdes kildeskat afudbyttef’....,

Kan Skatterninisteriet bekrfte, at D vii vare skattefri aftilskud fra A, sâfremtdet ligeledes kan pávises. at seiskab B er et gennemstromningsselskab, forudsatat ovrige betingelser om ejerandel og ejertid er opfyldte?Skatterninisteriet svarede:

“Skatteministeriet har vanskeligt ved at se, hvordan det i det navnte eksempelkan pâvises, at Cayman Isband-seiskabet er et gennemstrømningsselskab, idetder i modsatning til det omtalte eksempel i bilag 26 tii L 213 ikke rent faktisk fores en pengestrorn gennem Cayman Isiand-selskabet.”--

Pa det tidspunkt, hvor de I sagen ornhandiede dispositioner fandt sted, var renterne pa konvertible gldsbreve sorn det. der blev udstedt vedrorende lànet pa5,5mia. kr.. fradragsberettigede efter dansk ret, medens renteprovenuet efter luxembourgsk ret blev anset for udbytte, som ikke beskattes, Ved by nr. 344 af 18. april 2007 bbev seiskabsskattelovens

§2B

endret sàledes, at hvis et kreditorland anser renter for udbytte, betragtes renterne ogsä efterdansk ret sorn udbytte. og er dermed ikke fradragsberettigede. Endringen havde virkningfor renter. der pabob fra den b3. december 2006.

ProcedureSkatteministeriet og FS Invest Ii S.àr.I. bar med nedenrnevnte praciseringer og supplerende anbringender i det vsent1ige gentaget anbringenderne for Landskatterettenog bar procederet I overensstemrnelse hermed.

Skatterninisteriet har for iandsretten yderligere anfort:

Proceserkicering

Skatterninisteriet bar for Landsretten erk1ret, at uansetomSkatterninisteriet mtte fmedhoid i den nediagte pâstandsom parterne er enige om foreløbiger det korrekt opgjorte skattekrav vii det endehge kildeskattekrav skulle nedsttes, I det omfang FS InvestII—

S.à.r.I. dokumenterer. at de bagvedliggende investorer er bosiddende I EU-Iande og/elierlande med hvi ike Danrn ark bar indgáet dobbeitbeskatn ingsoverenskomst.Reimessigejer

—

rette indkornsirnodtager

Skatteministeriet bar for iandsretten ikke bestridt, at det kan igges til grund, at FS Investii S,à.r.I. var “rette indkomstmodtager”. sledes som detle begreb forsts I dansk ret.Skatteministeriet bar belier ikke for iandsretten gjort gaidende, at den foreliggende holdingseiskabskonstruktion ikke som udgangspunkt skal anerkendes og respekteres seiskabsog skatteretiigt. Del er netop dette forhold. som begrunder, at der ikke ud fra princippetomrette indkom stmodtager gores inds igelse mod arrangementet.Ifølge Skatteministeriet er det afgørende imidlertid, at FS Invest Ii S.à,r.I, ikke er “retirnessig ejer”. Der er tale om to selvstendige begrebet, og indboldet af begrebet retrnassigejer skal i den forbindelse fastlagges pa grundlag af en selvstendig international forstáelSe. Ailerede derfor er fastiaggelsen afrakkevidden afbegrebet rette indkomstrnodtageruden relevans I denne sag.

Det gøres belier ikke geidende. at selve den omstamdighed. at foreksernpei en beiobsmodtager er undersin ejcrskontrol i alle tiIfide er tiIstrkkeiigt tii at frakende rnodtagerenstatussorn retrnssig ejer.Det afgorende er sâledes rnodtagerens recite hefojelse over udbyttet.

A’Jisbrug

FS Invest 11 S.à.r.l. har anerkendt. at forrnàlet med konstruktionen “nedefra” er at undgá atbetale kapitaltilforselsafgift i Luxembourg. Herudover har konstruktionen ogsà den virk

ning.at det undgás at betale udbytteskat, ligesom der opnâs et fradrag for renter. Dc bagvedliggende ejere bar truffet bestemmelse orn den valgte fremgangsmAde og bar herunderràdet over udbyttet ved bevidst og pa forhand at have truffet beslutning om, at kapitalindskuddeti ISS EQUITY A/Sstraks skulle udloddes til FS Invest II S.à,r.l. og genudlánes tilLSS EQUITY A/S alene for at tilgodese det mcvnte formal. Dette indebrer, at arrangementet,sorn

ikke er sket som led i en normal kommerciel transaktion og som savner en

hver forretningsmassig begrundelse, ikke kan begrunde skattefritagelse, fordi FS Invest IIS.ã.r.l, ikke er retmassig ejer,jf dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 10, stk. 2.

Behandlingen afudhytteudlodningen iforbindeise medfusionen

Den omstndighed, at Skatterádet i sit bindende svar af 16. november 2010 har bekrfiet,at FS Invest II S,á.r,l, yule vre retmssig ejer af en eventuel udlodning i forbindelse medfusionen. er ikke afrelevans for afgorelsen I nrvrende sag.som vedrører transaktionernei det cirkulare arrangement, herunder udbytteudlodningen. den 10. maj2005.Skatteministeriet er enigt i den begrundelse, som Skatterädet gay i sit bindende svar af 16. november2010, hvor Skatterdet netop 1gger vcgt pa, at fusionen ikke havde skatteundgaelse eller-unddragelsesornformal eller konsekvens. Ocr er dermed en fundamental forskel mellemtransaktionerne i nrvrende sag og den fusion. der var genstand for Skatteràdcts bindende svar.

Moder-/dat!erselskabsdlrektivet

I og med FS Invest II S.â.r.i. ikke er retmssig ejer. foreligger der “misbrug”.jf. moder/datterselskabsdirektivets artikel I. stk. 2. som begrunder. at selskabet ikke kan pàberábesig fritagelsen for kildeskat i artikel 5 1 direktivet. Hjernlen til ikke at acceptere skattefriheder selskahsskattelovens

§2, stk. 1. litra c. hvorefter udgangspunktet er. at Danmark kan

kneve kildeskat, medmindre andet folger af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette folger af det under udvalgsbehandl ingen af forsiagettil by nr. 282 af 25. april 2001 fremsatte endringsfbrs1ag til den oprindelige Iovforslag til

genindforsel af den begrnsede skattepligt pa udbytter i selskabsskattelovens 2, stk.1,§litra c. Efter ndringsforslaget og det vedtagne lovforslag er det saledes en betingelse forfrafald eller nedstte1se afudbyttebeskatningen, at dette er et krav efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsovercnskomst.Domstolen foretager ikke i Zwijnenburg-dommen (sag C-352/08) en vurderingaf, hvorvidtden gennemforte fusion i sig selv var begrundet I forsvarlige økonomiske betragtninger oguathngigt af formáletornopnaelse affritagelse for afgift pa retshandler kunneske skattefrit i medfør affusionsskattedirektivet. Derirnod synes Domstole atn have forudsat, at de umiddelbare betingelser for anvendelsen affusionsskattedirektivets begunstigelsesordninger netop var opfvldt.jf.prmis 20. 1 dette tilflde, kan rnedlemsstaten ikke “forat kompensere” for manglende betaling afafstãelsesskat i forbindelse medfusionen i stedetpâlgge skatteyderen at betale afgifl pa rctshandler. Dette “kompensationshensyn”gørsigimidlertid ikke galdende i narvarende sag. Til forskel fra situationen i Zwijnenburgdommen bar hensigten med de gennemførte transaktioner i det cirkulrearrangement inrvrende sag sàledes ikke blot vret at undgâ kapitaltilførselsafgift iLuxembourg og fàet rentefradrag I Danmark. Tvrtirnod er der taleomet arrangement, derblandt andet barvret baseret pa en (forventet) udnyttelse af moder-/datterselskabsdi rektivets begunstigelser med hensyn til skattefrihed for selve udbytteudlodningen. Skatteministeriet gør i relation til udbyttet netop gldende, at FSInvestII S.à.r.l. ikke var den “retmssige ejer” afdette.——

dermed

Da der foreligger misbrug af begunstigelsesordningernc I rnoder-/datterselskabsdirektivet,skal kildebeskatningen af udbyttet saledes ikke frafaldes i medfør afdirektivet,jf. setskabsskattelovens

§2, stk, 1, litra c, Desuden giver moder-/datterselskabsdirektivets artikel

1. stk, 2. udtrykkeligt medlernsstaterne mulighed for at anvende “overenskomster”, som ernodvendige for at forhindre svig eller rnisbrug. Dette ma nodvendigvis vre en henvisningtil de afmedlemsstaterne indgaede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Anvendelsen afbegrebet retmassig ejer I dobbeltbeskatningsoverenskornsterne tjener netop til bekmpelseafsvig eller misbrug,sornomhandlet I moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2.Der er ikke bekeg for, at indforelsen af den eksplicitte betingelse om“retmssige ejer” idet senere rente-/rovaltydirektivs artikel I udgor en selvstandig vernsregel. sorn ikke ertiltarnkt at sku lie dakke de egentlige misbrugstilfalde, og der kan dermed ikke siuttesmodsetriingsvis fra anvendelsen afdettebegreb I rente-/royaltydirektivet.

Moder-/datterselskabsdirektivets artikel I, stk. 2, ma sâledes sammenfattende indebre, atdirektivet kan fraviges i et ti1fa1de som det foreliggende, hvor den dansk-Iuxembourgskedobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 10 netop udgor en overenskomstmssigt fastsatbestemmelse. der gennem kravet orn, at udbyttemodtageren skal vre retmssig ejer bekamper svig eller rnisbrug. Det bermerkes, at det EU-retlige hegreb “den retmssige ejer’,som eksplicit indeholdt i rente-/royaltydirektivets artikel 1, ma fortolkes i overensstemmelse med det identiske begreb i OECDs Modeloverenskomst,jf.sáledes ogsâ forsiaget af 12.maj 2011 fra generaladvokat Kokott til afgorelse i sag C-397/09, Scheuten. punkt 66.Skatterninisteriet er derfor ikke enig i Landsskatterettens konstatering i den indbragte kendelse, hvorefier der alene kan vre hjemniel til at nagte direktivets fordele ud fra dendomstolsskabte praksis orn rette indkomstrnodtager eller ud fra realitetsbetragtninger.Tvartiniod er der sorn folge af den kiare ordlyd afselskabsskattelovensjf. orn dette ogsâ det i dci folgende anfortedring afadministrativ praksisom

§2. stk. I, litra c

manglende tilbagevirkende kraft af en an

hjemmel til at nagte direktivets fordele bade pa grundlag

af den domstolsskahte praksis orn det generelle EU-retlige misbrugsbegreb. som de EUretlige regler skal fortolkes I lyset af, og pa grundlag afmisbrugsbesternmelsen i direktivetsartikel 1.stk.2.

Retlen ti/fri etable ring

En udbyttebeskatning vii ikke indebre en krmnkelse afretten til fri etablering,jf. den pitransaktionstidspunktet g1dende EF-traktats artikel 42 (nu TEUF artikel 49).Skatteministeriet bestrider ikke, at en kildebeskatning i medfør afseiskabsskatteiovensstk. 1, litra c, pa udbytte i ti1fa1de, hvor den formelle beiøbsmodtager ikke er retmssigejer af udbyttet, er en restriktion pi den fri etableringsret, men denne restriktion er begrundet i hensynet dl bekmpe1se afskattemisbrug.jf blandt andet Cadbury Schweppesdommen. prrnis 55. Ioverenssternmelse hermed har EU-Komrnissionen i sin pressemeddelelse af 18, marts 2010 (anmodning til Tyskiand om at ndre interne anti-misbrugregler)tillige Iagt til grund, at misbrugshensyn kan begrunde nationale skatteregier, der tilsigter atnagte en fritagelse for kildebeskatning, sàfremt denne opnâs via kunstige arrangementermed dette eneste formal for oje.

§2,

Eftersom der i hvert enkelt tilflde er tale om. at de danske skattem ndigheder foretageren konkret vurdering af hvorvidt den formelle beløbsmodtager tillige er indkomstens retmssige ejer. m den danske lovgivning tillige anses for at vre proportionei. Beskatningen afudbyttet fraISSEquity A/S til FS Invest II S,á.r.l. udgør dermed ikke en krnkelseaf etableringsretten.

Ikke skeipelse afpralcsis med tiibageuirkende krafIDc aIm indelige bemrkningerorn‘Lovfors1agets okonomiske og erhvervsmssige konsekvenser” til den ved by nr. 282 af 25. april 2001 ndrede affattelse afselskabsskattelovens

§2, stk. I, litra c. i lovforslag nr. 99 al 10. november 2000 kan ikke forstàs som anfort afES Invest II S.ã.r.l. Selskabet bortser sâledes fra den ndring afbestemmelsen, der fandtsted under udvalgsbehandlingen af lovforslaget og bernarkningerne til ndringsforslaget,jf. Skatteudvalgets betenkning af2l.marts2001. Med disse forarbejder ligger det klart. atder er i dansk ret er hjernrnel til at ti1sidestte misbrug afdirektivet i de ti1flde. hvor detselskab i et EU-land, som er den umiddelbare rnodtager af udbyttet. ikke er retmssig ejeri henhold tilendobbeltbeskatningsoverenskomstsumden mellem Danmark og Luxembourg indgáede.

Det forhold. at Skatteministeriet under det lovforberedende arbejde vedrorende forskelligeskattendringslove oprindeligt har tilkendegivet den opfattelse, at misbrugstilflde somnrvarende ville kunne tiIsidcsttes i medfor af princippetornrette indkomstmodtager,kan ikke begrunde, at Skatteministeriet ikke i denne og den rkke parallelle sager, i hvilkcskatternyndighederne har tilsidesat brug af dobbeltbeskatningsoverenskornster til at opniskattefritagelse, kan pâberâbe sig princippetorn retmssigejer. I den forbindelse bemrkes, at det folger af navnlig lovforslag nr. 119 af 7. december 2003, hvorrned rente/royaltydirektivet blev implementeret i dansk ret, at skatteministeren 1nge for nrvrendetransaktioner blev gennem fort. havde lagt til grund, at der er hjemmel til at pâlgge kildeskat, sâfremt den formelle belobsniodtager ikke er retrnessig ejer,jf.artikel 10, stk. 2, idobbeltbeskatningsoverenskoinsterne, jf. ministerens bemerkninger til Foreningen Statsautoriserede henvendelse af 10. februar 2004 (gengivet i bilag 21 til lovforslaget). Af ministerens bemrkninger folger. at hensigtenogsâ med disse reglervar, at kildeskat kunskulle frafaldes, hvis modtageren var beløbets retsmssige ejer,jf sáledes skatteministe

rens svar. Afdet angivne folger (alene), at det beror pa en konkret bedommelse afde foreliggende fakta, om modtageren er retmssig ejer.

En rtekke efterfolgende ministersvar vedrorende gennemstrømningsse Iskaber, sorn skatteministeren har afgivet i perioden marts 2006april 2007, forudstter ligeledes, at der er-

hjemrnel i intern dansk ret til at gennemføre kildebeskatning afudbytter i samme omfang,sornensàdan beskatning kan gennemfores. uden at det strider mod dobbeitbeskatningsoverenskomsterne. Dermed bar ministeren sáledes ogsà lagt til grund, at der kan ske beskatning i gennemstrørnningstilfaldene. oar den formelle belobsmodtager ikke er retmassig ejer.

Hwfielse

FS Invest II S.á.r.l. hafterforindbetalingen af det ikke indeholdte udbytteskattebelob,jf.kildeskattelovens§69, da seiskabet ikke har godtgjort, atISS Equity A/Sikke bar udvistforsommelighed ved ikke at undlade indeholdelse. Det folger udtrykkeligt afordlyden afkildeskattelovens§69, stk. 1, at bevisbyrden for, at der ikkcerudvist forsommelighed,pihviIer den indeholdelsespligtige.Deti lndeholdelsesvej ledningen, punkt K,2.2,anforteom bevisbyrden er udsiag af en feilagtig fortolkning af retspraksis. jf. for eksernpel landsrettens prmisserI UfR 2009.2487 H, som tiltrâdt afHojesteret, hvori Iandsretten eksplicit

anforer, at bevisbyrden pàhvi icr den indehoideisespligtige.At der er udvist fbrsommeiighed foiger navnlig af foigende forhold:ISS EQUITY A/S (nu FS Invest Ii S,á.r,i,) var utvivlsomt bekendt med de forhoid,navnlig det cirkukere transaktionsarrangement. der indebrer. at kildebeskatningenhverken skal frafaldes i medfor af dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller eftermoder-/datterselskabsdirektivet.

Seiskabet har ved at forsoge at sikre sig fordele, som hverken moder/datterseiskabsdirektivet elier dobbeitbeskatn ingsoverenskomsten tilsigter adgangtil, og ved bevidst at have deltaget I et arrangement uden nogen forretningsmssigbegrundelse indladt sig pa en risiko. sorn seiskabet ikke har afkiaret elier sogt afkiaret.

Der forelà ikke nogen fast administrativ praksis, som seiskabet kunne basere sinpästüede forstàelse af retsgrundlaget p.

—

Nr den indeholdelsespligtige

—

sorn

her

—

har vret “bekendt med de tbrhold, der begrun

der indeholdelsespligten”, følger det aHerede heraf, at bevisbyrden for, at der ikke foreligger forsømmelighed, ikke er løftet,jf. f.eks. TfS 2003.980 Hog UfR 2008.2243H. Højesteret har sáledes konsekvent pälagt haftelse i disse tiiflde, At den indeholdelsespligtigeikke har hafi et tiistrakkeIigt kendskab til retstilstanden, er sàledes ikke disculperende. Etkrav orn, at der skal vre “rimelig klarhed’ orn indehoidelsespligten, finder hverken stottei ordlyden afkiideskattelovens§69 eller den foreliggende hojesteretspraksis. Selv for dettiifalde. at et kiarhedskrav kan antages at finde nogen stotte hviiket bestrides i det iIndeholdelsesvejledningen, punkt K.2.2, anforte, kan en sâdan misvisende gengiveise afretspraksis ikke i sig selv pberábes af den indehoidelsespligtige.——

Sagsgens/anden

I overensstemmelse med den afgivne proceserklring vii det endelige kiideskattekravsandsynligvis vise sig at were betvdeligt lavere end de i pàstandenangivne 1 .552.376.000kr.. idet der kan opnàs frafald af kildeskattekravet. i det omfang det dokumenteres, at dehagvedliggende investorer er hosiddende i F U-lande og/ellerlande med hvilke Danmarkhar indgàet dobbeltbeskatningsoverenskomst.FS Invest II S.á.r.I. har for iandsretten supplerendegjortgaldende:Jkke genne,nstramningsselskahFS Invest 11 S.â.r.1. liar ikke “meget snvre befojelser, sorn, i relation til den pàgIdendeindkomst, gor det 61 en “nullitet” eller administrator, der handler pa vegne afandre parter”.Tvartirnod. har FS Invest II S.ã.r.i. i det hele haft de samme befojelser, sorn et hvilkct somheist andet mellemholdingselskab i en hvilken som heist andenkoncern normalt har. Detbestrides, at alene den omstEendighed, at de bagvedliggendeejere eller disses reprsentanter pa forhànd matte have truffet den overordnede beslutningorn gennemforelsen afdeforetagne dispositioner. kan were afgorende for, at FS Invest IIS..r.l. ikke kan anses forretmessig ejer af udbvttet. Alle storre beslutninger i en hvilkensorn heIst koncern f.eks.om kob afselskaher. storre udlodninger, etablering af finansieringsstruktur my.treffes——

79-sadvanIigvis i forste omgang aftopledelsen i koncernen. 1-lerefier gennemfores beslutningerne afde relevante seiskabsorganer i de respektive seiskaber. Hverken de enkelte selskaber som sádan eller de enkelte ledelsesmedlemmer er, somudgangspunkt, forpligtede til atgennemfore de planlagte beslutninger. men vgring herved kan naturiigvis fore tii, at depág1dende medlemmer udskifies i overensstemmelse med seiskabsiovenes regler. Der eringen holdepunkter for, at kommentarerne til Modeloverenskomsten fra 2003 punkt 12.1skal fortolkes sáledes, at det, der er en sdvan1ig beslutningsprocedure I enhver koncern.automatisk diskvalificerer koncernens datterseiskaber fra at vare “retmssige ejere” afrnodtagne udbytter. Real iteten er, at Skattem in isteriets fortolkn ing af kommentarernespunkt 12.1 er sä restriktiv, at det er vanskeligt forikke at sige urnuligt at pege p etmellemliggende holdingselskab, sorn Skatteministeriet vii kunne acceptere sorn re1mssigejer afet udbytte. Den eneste reelie betingelse. derefter Skatteministeriets opfatteise stilles for at frakende et mellemholdingseiskab statussom retmssig ejer, er, at det skal kunnepávises eller sandsynliggores, at transaktionen harskatteundgàeise elier -unddragelse (eller“misbrug”) sorn form�i1 elier konsekvens. Skatterninisteriets fortolkning afbegrebet retrnssig ejer ma derfor i det hele afvisessornindhoidsios.—-

Skatteministericts nuvrende begrundelse for at opkrve kildeskat af renter og udbvtte erden samme, sorn SKAT anvendie i sit oprindelige forsog pa at tiisidestte udbytteudlodningen og lanene ud fra en reaiitetsbetragtning.Det, der generer skattemyndighederne. ersom det ogsà var tilfaidet oprindeligt den davrende asymmetriske beskatning af renterne pa det konvertible Ian. 1)enne fordel, der aleneskyides en forskeiiig kvaiiflkation afrenterne i Danmark og Luxembourg, har imidiertid intet med hverken dobbeitbeskatningsoverenskomsten eller filesskabsretten at gøre.Den rigtige mAde at imodegA denne fordelpA hvis der ellers er politisk onske herom erved at indføre en selvstndig vrnsrege1herom.——

—

Skatteministeriet forsøgcr at benytte artikel 10,stk. 2, sorn en generel misbrugsbestemmelSe, selv om hverken modeioverenskomsten elleroverenskomsten med Luxembourg mdc-holder en sAdan. Skatteministeriet forsoger herunder at bortfortolke kravet I punkt 12.1 ikommentarerne til 2003 Modeioverenskornstenom, at der skai vre tale om gennernstromning, hvor en person i et tredjeland rent faktisk modtager indkornsten. Der er hverkeni teorien eiler den internationale praksis om bestemmelsen be1g for Skatteministerietsstterkt udvidende fortolkning. Det er sAledes i dagalmindeligt antaget, at bestemnielsen i

artikel 10 er en snver bestemmelse, der alene skal irnodegà dei bestemmelsen nvntespecifikke eksempler p “treaty shopping”.Ikke misbrug

FS Invest II S.â.r.1. bestrider, at der foreligger misbrug badefor sá vidt angâr dobbeltbeskatningsoverenskomsten og moder-/datterselskabsdirektivet.De foretagne dispositioner eralle led i etableringen af den planlagte ejer- og finansieringsstruktur i forbindelse med kobet af ISS A/S. Nâr holdingstrukturen blev etableret “nedefra”, skyldes det, at en etablering“oppefi’a’ yule have udlost en kapitaltilforselsafgift i Luxembourg pa 154 mio. kr., medensden fulgte fremgangsmâde ikke udloste kapitaltilforselsafgift. Der er tale om to seiskabsretligt og skattemssigt ligevrdige fremgangsmàder.og det yule have vret okonorniskuforsvarligt og i ovrigt heft usdvan1igt at etablereden luxembourgske hold ingstruktur“oppefra”. Dc omhandlede dispositioner i nrvrendesag er saledes foretaget pa fuldtkommercielle vilkár og er forretningsmassigt velbegrundede, og de indebarer pa ingenmade et rnisbrug afhverken dobheltbeskatningsoverenskomsten eller moder————

/datterselskabsdirektivet. Der henvises i denne forbindelsetil TfS 2006.1062 H (FinwillApS ‘elevatorsagen’).-

Kapitalfondenes valg afdomicilland for holdingselskahernehar heller intet med treatyshopping at gøre. For det forste er det ikke en del afkapitalfondenes forretningsmodel, atder pa noget tidspunkt skal udloddes udbytte til deultimative investorer. Modellen gâr derimod ud pa. at investorerne forst far deres aikast, nirfonden afvikles og pa det tidspunktsorn kapitalgevinst (salg eller likvidation), der alenebeskattes i investorernes respektiveboplslande. Bestemmelserne om udbyttebeskatningi overenskomsten har derfor ikkevaret afgorende for vaig afdomiciliand for holdingselskaberne. Dette bekreftes ogsa af, atder pa intet tidspunkt siden kapitalfondenes erhvervelse afISSA/Si 2005 er foretaget udlodning hidrorende fra ISS-koneernen til kapitalfondeneog dermed til de ultirnative investorer. For det andet indebrer anvendelsen afet luxernbourgsk mellemholdingselskabtil udlodning af udbytter generelt kke srlige skatternssige fordele, For det tredje er detmeget vanskeligt for ikke at sige umuligt for transparente kapitalfonde med hundredvisafinvestorer fra mange forskellige lande at foretage treatyshopping.————

Det bestrides. at det forhold, at FS Invest 11 S.à.r.l. haret begrnset aktivitetsniveau kanhave betydning for, orn selskabet er retmssig ejer ogherunder indebre, at der foreligger

-8!

‘rnisbrug’. FS Invest 11 S.à.r.I., hvis eneste forrnil er at eje og finansiereISSEquity A/S,bar prcis den begrnsede aktivitet. sorn etrent holdingselskab sdvan1igvis har. Derer derfor hverken behov for et selvstndigt kontor eller for fastansatte medarbejdere, Denlobende administration varetages i stedet omkostningseffektivt afet adrninistrationsfllesskab (silent partnership) i Goldman Sachs koncernen.———

Behandlingen

ofudhytteudlodningen ifiwbindelse medJitsionen

Medens sagen har verseret for landsretten. harSkatterâdet taget stilling til. om ES invest IIS.â.r.l. er retmessig ejer af en (hvdet) udbvtteudlodning fra ISS Equit. A/S.jf.Skatterâdets seneste bindende svar af 16. november 2010,hvor skattemyndighedernenoans FSInvest 11 S.â.r.l, for at vere retmssig ejer afen(hvdet) udbytteudlodning fra ISS EquityA/Si 2010.

1-lovedarsagen til den forskellige skattemssige behandling afde to udbytteudlodningerhenholdsvis den 10. rnaj 2005 (hvor FS Invest11 S.à.r.I. ikke anses for retmssig ejer afudbyttcudlodningenden pigldende dag) ogi 2010 (hvor FS Invest II S.à.r.l. anses forretmassig ejer af udbytteudlodning ved fusionen) havdestiaSkatterninisteriets side atvre, at der ikke bar Ilindet et misbrug afdobbeltbeskatningsoverenskornstenogmoder/datterselskabsdirektivet sted i forbindelse med udlodningen i 2010. medens dette omvendthvdes at vare tilfldet, for sA vidt angär udlodningen i 2005. Der er irnidlertid intet, dertilsiger. at udbytteudlodningen i 2005 skal behandles p anden made end udlodningen i2010. Skatterädets afgorelse af 1 6. november 2010 understreger derfor den manglendeharedygtighed af Skatteministeriets anbringender i nervrende sag.Udbytteskutien skaIfraJildesefiermoder-/daiterse!skahsdirektivetFS Invest 11S.à.r.1. bar et ubetinget krav pa. atudbytteskatten skal frafaldes efler moder/datterselskabsdirektivet. sorn1 rnodstningtil rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF)ikke stiller krav om, at moderseiskabet skal vreretrnssig ejer afdet modtagne udbytte.FS invest II S.à.r,l., der opfylder sável kapitalkravetsorn ejertidskravet 1moder/datterselskabsdirektivet. bar et ubetinget krav paat blive fritagetforkildeskat pa udbyttetfra ISS Equity A/S. Efter artikel 1. stk. 2. kan deri national ret indfores regier til bektempelse afmisbrug, men disse regler skal I sig selv vreforenelige med EU-retten, herunderde traktatsikrede frihedsrettigheder som fastlagti Dornstolcns praksis og ikke mindst pro-——

portionalitetsprincippet. Misbrugstilflde kan aIts ikke imodegäs alene ‘ed en henvisningtil artikel 1. stk. 2.jf.siiedes dommen i Kofoed-sagen(C-32 1/05), der drejede sig om dentilsvarende bestemmelse i fusionsdirektivet. De danske skattemyndigheder bar herefter toinstrurnenter til ridighed over for rnisbrugstiif1de: princippetornrette indkornstmodtagerog realitetsbetragtninger. Der er flu meilern parterne enighed orn, at FS Invest 11 S.ã.r.l.errette indkornstrnodtager afdet rnodtagne udbytte. Der erbelier ikke grundiag for at ngtedirektivfordele ud fra realitetsbetragtninger, bvilket Skatteministeriet da belier ikke (nu)gor geldende. Ingen afde to instrumenter. Skatteministeriethar lii râdighed i intern ret,kan dermed bruges.

I ovrigt bestrides dcl. at de i sagen foretagne dispositionerskulle vre i strid med EUrettens retsrnisbrugsbegreb (‘rent kunstige arrangementer”). Det bestrides herved, at begre bet retrnssig ejerkananses for en bestemmelse.“sorner nodvendig for at hindre svigog rnisbrug” i artikel 1. stk.2’sforstand. Der er i den forbindelse ikke grund til at antage.at det er en forgiemmelse,nrdirektivet ikke stiller krav om,at udbyttemodtager skal vareretrnssig ejer. I den forbindelse erindres orn, at kravetorn retrnssig ejer har vret mdcholdtjniodeloverenskomsten siden 1977, at udvidelsen afOECDs komnientarertildettebegrebfrernkomi begyndelsen af 2003, at rente-/royaltvdirektivet blev vedtaget afRdetden3.juni2003, og at dette direktiv indehoider ci kravomretmssig ejer, samtat moder/datterselskabsdirektivet blev ndret af Râdet den22.december 2003. uden at Ràdet fandtaniedning til at medtage en bestemmelseornretmassig ejer.Flerudover bemrkes, at del IDanrnark 1 igger forfatningsretl igt fast, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst kun kanlempe og ikke skrpe beskatningen,jf. sledes bemrkninger til lovforsiaget vedrorende ophaveIse afbemyndigeisesloven. Den af Skatterninisteriet havdede fortolkning afartikel 1, stk. 2, kranker dette princip og ma derfor afvisesogsà af denne grund.—-

Skattern inisteriets synspunkt, hvore 11cr ord lyden af og forarbej derne ti I seiskabsskattelo‘ens§2, stk. I, litra c, kan forstis sáledes, at der herveder implementeret en materiel regelI dansk ret gaendeudpa. at der kan gennemfores kildebeskatning efter direktivet, hvorfordi FS Invest II S.ã.r.l. ikke er udbyttets “retmssige ejer”hindre svig eller misbrug, ercirkuiart.fordi SKAT forudstter dci—

dette

—

er nodvendigt for at

resultat.sornSKAT

argumenterer for. Iovrigtbemrkes. at hverkendenblottehenvisning til moder/datterseiskabsdirektivet i bestemmelsen eller forarbejdernehertil, herunder den afSkatteministeriet paberabte ndring afformuleringen under iovforslagets behandling, giver nogen sorn heist stotte for et sadant standpunkt.

At der ikke i dansk ret bar bestâei. og bestr en hjemmel for ti1sidestte1se af misbrug afdirektivet baseret pa et retmassig ejer synspunkt frem,gär ogs. afdet i det følgende omandring af adrninistrativ praksis anforte.Den ornstndighed. at holdingstrukturen er etableret “nedefra” med henblik pa at undgabetaling afkapitaItilførselsafgift i Luxembourg. indebarer ikke retsmisbrug afmoder/datterselskabsdirektivet. Det samme g1der opnâelsen af en rentefradragsret i Danmarkuden rnodstäende beskatning i Luxembourg. Der kanikke ngtes fritagelse for udbytteskatefter direktivet for at irnodega en asymmetrisk beskatning af renter eller undgàelse af betaling afkapitaitilforselsafgift Dornstolens dorn I C-352/08, Zwijnenburg.En nagtelse som pastaet af Skatteininisteriet af direktivets fordele vii vre I strid med proportionalitetsprincippet I EU-retten. Det af Skatteministeriet hvdede mishrug gar ud pa, atISS Equity A/Sbar opnâet fradragsret for et rentebelob pa 361.456.111 kr. i Danmark,uden at dette rentebelob er blevet beskattet hosFSInvestIIS.à.r.l. Vrdien afrentefradraget udgør 28% af361.456.l 11 kr. eller 101.207.711kr. SKATs reaktion heroverfor barvaret (I) at opkreve renteskat efter selskabsskattelovens§2, stk. 1, litra d, med 30 % af361 .456.111 kr. cller 108.436.833 kr. og (ii) ti1Ighertil at opkrawe udbytteskat med28% af 5.544.200.000 kr. eller 1.552.376.000 kr.Sorn det frerngâr, kompensereralenerentebeskatningen (mere end) fuldt ud Ibr det hvdedernisbrug. Den pastaede udbyttebeskatning gar ud over, hvad der er nodvendigt forat imodega det hvdede misbrug og erderfor i det hele i strid med proportionaiitetsprincippet, og Skatteministeriet kan allerede afdenne grund ikkefimedhold hen. Det hvdede retsmisbrug kan i ovrigt højst udgore skattevrdien afrenternepadet konventible Ian. det viisige 28 % af 359.027.778 kr. eller100.527.777 kr. Dette synspunkt gores ligefuldt ga1dende i relation til ngte1se aflempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskornsten. Ngteise af overenskomstslempelse kan sale-des ikke ske i videre omfang end til nuistilling afdet hvdede retsmisbrug.Beskatningaf udbyilet vii vwre / stud med uettenti/fri etabiering

Udhyttebeskatningen strider mod etableringsretten,jf.EF-traktatens artikel 43 (nu TEUFartikel 49). Den af Skatteministeriet erkendte forskelsbehandling kan hindre et moderselskab, der er etableret i en anden medlemsstat, i at udove sin traktatsikrede etableringsfribed. idet det afskrakkes fra at oprette datterseiskaber I den medlernsstat, der liar truffet

foranstaitningen

her Danmark. Det føiger af EU-domstolens praksis.jf. i sagerne C170/05, Denkavit og C-379/05, Amurta samt dom af 20. oktober 2011 isagen C-284/09,—

Kommissionen mod Tyskland, at en medlemsstats (kildelandets) forskeliige beskatning afudbytter til hjernmehorende og ikke-hjemmehorende aktionrer indebrer en restriktionfor elier diskrirninerende begrnsning af— etableringsfriheden. at derer tale om objektivt—

sammenlignelige situationer (da kildelandet har valgt at udstrekke sin beskatning til atom fatte I kke-hj emmehorende personer), at forskeiiige nationale og overenskomstmssigeforanstaitninger, der ikke fuldt ud neutraliserer den forskellige behandling, ikke ophverrestriktionen. at medlemsstaterne ikke som tvingende airnene hensyn kan pâberbe signodvendigheden af at sikre en af’balanceret fordeling afbeskatningskompetencen. herunderterritorialprincippet. eller et hensvnLuat sikre sammenhngeni beskatningsordningen. ogat de pdge1dende restriktioner eller diskriminationer dermed ertraktatstridige. Begramsetskattepligt vii s1edes vre en benbar restriktion,sornikke kanretfardiggores aftvingende airnene hensyn, og sorn derfor er I strid med EF-traktatens artikel 43 (nu TEUF artikel49). Den begramsede skauepiigt kan derfor ikke hindhves, og der foreligger derfor ikke——

indehoideisesphgt for ISSEquityA/S. nu FS Invest 11 S.à.r.i..Skcerpende praksiswndringmed tilbagevirkendekra/iSkatterninisteriets fortolkning af begrebet retmassig ejer erandret, ilgesom Skatteministenet bar amdrct opfattelse at hvornãr et udeniandsk seiskabhar krav pa skattefrihed efierrnoder-/datterseiskabsdirektivet og rente-/royaItydirektivet.Dette er anledningen til, atSKAT pa en gang har rejst en rkke sager om indeholdelseaf udbytteskat og renteskat.Skatteministeriet bar sàledes oprindeligt fortolket begrebetretrnssig ejer I overensstemmeise med princippet om rette indkomstmodtager I danskskatteret, sâledes at der bar vretsat lighedstegn me 11cm de to begreber. Efter at “beneficialowner” sagerne er rejst, barSkatterninisteriet amdret fortoikning, sàledes at retmssigejer og rette indkomstrnodtagernu hvdes at vre to vidt forskeilige begreber.Det er uden betydning. at skattemyndighederne fra siutningen af 2006 bar skarpet retorikken med hensyn til. om et rneiiemholdingselskab kunne vrerette indkomstmodtager. Detafgorende er. at Skatteministeriet ogsà efter dette tidspunkt harfasthoidt fortoikningsprincippet (‘rette indkomstmodtager”). Skatteministeriet harefterfoigende rnàttet erkende,at ministeriet togfeji med hensyn til, om et meiiemholdingseiskab kunne vere rette mdkomstrnodtager, og har under nrvarende sagerkIret sig enigi, at FS Invest II S.â,r.1. er——

rette indkornstrnodtager. Samtidig bar Skatterninisteriet andret sin fortolkning afretmssig ejer. Nàr dersornI disse sager foreligger udtrykkelige udtalelser fra Skatteministenetom,hvor}edes retsreglerne skal fortolkes, og när skattemyndighederne administrerer ioverensstemmelse hermed, er det fuidgod dokurnentation for en fast praksis. som skatteyderne kan indrette sig i tillid til. Nár denne praksis gârud pa, at mellemholdingselskaberskal anses som “retmassige ejere” og “rette indkomstmodtagere”. er det kiart. at der ikkefindes retsafgorelser, der dokumenterer denne praksis. Dette bekraftes blandt andet af atskatteministeren i forbindelse med indforelsen af begranset skattepligt af renter i 2004 i sitsvar pa Skatteudvalgets spørgsmàl 46 og 47 udtalte, at “der ikke [erj mange korrektioner athente ved en ligning eller revision afgennemstromningsselskaberne”. Afsamme grundfandt ministeren i sit svar pi sporgsmâl 52 heller ikke, at gennemstromningsselskaber udgjorde en “sarlig risikogruppe”, hvorfor der ikke varanledning til at optage emnet i figningsplanen. I slutningen af 2006 oplyste skatterninisteren i et svar pa, I hvilket omfang oghvorledes SKAT kontrollerer, at udbyttemodtageren er rette indkomstmodtager, at “detindgàr i den ligningsmssige behandling at pâse,at hetingelserne for ikke at indeholdeudbytteskat er opfyldt”. Sarntidig kunne ministerenoplyse, at der ikke er “eksempler paudenlandske gennemstrornningsselskaber. som de danske skatternyndigheder ikke har accepteret som retmssig ejer af udbytte fra danske seiskaber”. I maj 2007 kunne skatteministeren bekrfte. at den omhandlede prohlemstilling “ikke kun vedrorer kapitalfonde,mener et generelt problem, der har varet aktuelt i enrkke âr”, Skatteministeriet bar sâledesstedse vret opinrksomt pa problemslillingen me,n har ikke ment, at der var grundlag foratnagteskattefritagelse. I nrvarende sag foreligger der en omfattende dokumentation forSkatteministeriets hidtidige praksis. Detfremgârsäledes udtrykkeligt af forarbejderne til200 1-loven, at ci mellemholdingselskab selv i tiIflde af egentlig treaty shopping ogfaktisk gennemstromning er retmassig ejer, ogskatteministeren har efterfolgende massivt bekraftct. at det afgorende fortolkningskriterium er, om mellemholdingselskabet errette indkomstmodtager. Tilsvarende fremgãr detaf SKATs statusnotat af 20. marts 2007,at SKAT har administreret I overensstemrnelse mcd skatteministerens udmeldinger,————

paden baggrund er det klan, at der foreligger en skrpelse af en fast adm

som burde have vret varsiet. og at denne ndredepraksis derfor ikke kan finde anvendelse i narvarende sag.

inistrativ praksis,

ISSEquity A/S hcejier ikke for en eventuel kildeskat efler kildeskatielovens

§69

For det tilflde, at retten matte nà til det resultat. at der skulle have vret indeholdt kildeskat vedrorende det omhandiede udbytte hfter ISS EQUITY A/S (og som successor fluFS Invest II S.ã.r.l.) ikke for den ikke indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens

69,

stk. 1, Ifolge SKATs Vejiedningomindeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011-2 “bar deti retspraksis vist sig. at det er told- og skatteforvaltningen. der skal bevise, at den indeholdelsespligtige bar handlet forsommeligt.” Seiskabets forstáelse afde relevante regler er ioverenssternmelsc med den administrative praksis, som skattemyndighederne ubrudt harCulgt gennem ârene. Det er säledes forste gang nogensinde, at SKAT ikke anerkender et i etandet land gyldigt indregistreret hold ingselskabsom retrnssig ejer afet udbytte. SavelLandsskatterettens fagkontor som Landsskatteretten har endvideregivetISS EQUITY A/S

medhold i, at der ikke er indeholdelsespligt, Henset hertil og til at dansk litteratur er palinje med skattemyndighedernes tidligere praksis, og at der pa internationalt plan er storusikkerhedom.hvorledes begrebet retmssig ejer skal fortolkes, er det benhart. at ISSEquity A/S ikke har udvist ‘forsomrnelighed’. ISSEquityA/S har foretaget nrrnere undersogelser med henblik pa at afklare blandt andet,ombetingelserne for manglende mdcholdelse var opfyldt. Hele købsprocessen fandt sted under medvirken afet stort antal râdgivere. herunder skatterLidgivere.sornikke fandt. at der var den mindste tvivl om, at udbyttet var skattefritaget.Enforesporgsel iii SKAT villestemmelsen om bcgrnset skattepligt i 2001——

pa baggrutid af forarbejderne til be

utvivlsornt haveforttil samme resultat. Og

det ville have vret tilfldet, selvornder havde vret tale om en sag, hvori der forelâ treaty shopping og gennemstromning til de bagvedliggende ejere. I nrvrende sag foreliggerder hverken treaty shopping eller gennernstromning. Udbyttet er tvrtimod fort tilbage tilDanmark.Dcaf Skatterninisteriet pâberäbte afgørelser vedrorer alle tilflde, hvor deterrimeligt klart, at der var handlet“forsommeligt”,og kan dermed ikke prjudicere resultateti denne sag.

Rettens begrundelse og resuitat‘Retrna?ssigejer”

Begrebet “beneflcial owner” (“retrnassig ejer”) harvaretanvendt i OECDs inodeloverenskomstersiden1 977 og er ikke et I ovrigt kendt begreb i dansk ret, I OECD modeloverenskomsten fra 1977, som ligger til grund for dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Danmark og Luxembourg fra 1980, og i modeloverenskornsten fra 2003 er “retmssigejer” ikke narmere defineret. Der er irnidlertid i kommentarerne til overenskomsterne givetvisse retningslinjer om forsthelsen afbegrebet. Henset hertil og til, at formâlet med OECDmodeloverenskomsterne tilsiger, at der bor tilstrbesen ensartct retsanvendeise afOECDmodeloverenskomsterne, finder landsretten, at kravet om, at rnodtageren er retmssig ejer,sà vidt rnuligt ma fortolkes i overensstemmelse med deninternationale forstielse, der erkommet til udtryk I blandt andet kommentarerne til modeloverenskomsten.jf.tilsvarendefor sã vidt angàr anvendelsen af en selvstndig international fortolkning blandt andetCourt of Appeals dom af 2. marts 2006 i sagen indofood International Finance Ltd. v. JPMorgan Chase Bank N.A. London Branch. I den forbindelse kan de efterfolgende kornmentarer fra 2003 til1gges betydning ved Iortolkningen afbegrebet, forudsat de nyckommentarer ikke I realiteten indebarer en ndret forstaelse afartikel 10, stk. 2, set i for-hold til de oprindelige kommentarer til modeloverenskomsten fra 1977. Landsretten finder, at ndringerne 1 2003 kommentarerne har karakter afprciseringer. og inddrager sàledes disse kommentarer ved fortolkningen afbegrebet retmssig ejer.I de indledende kommentarer iii modeloverenskomsten fra 1977 omtales traktatmisbrugsom del forhold. at en person disponercr via enjuridisk sammenslutning, der er dannet i enstat, vscntligst for at opnã fordele I henhold til endobbeltheskatningsoverenskomst, somikke ville kunne opnâs afpersonen direkte. Ifblgekommentarerne irnødegâs nogle afdissetraktatmisbrugssituationer ved indiorelsen afhegrebet retmassig ejer i blandt andet artikel10. Der henvises samtidig I bade de indledende kommentarer og i punkt 22 i kommentarentil artikel 10 til muligheden for i bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster at vedtageyderligere bestemmelser med heublik pa at imodegä misbrug. I rapporten fra OECDsCommittee on Fiscal Affairs fra 1986 og kommentarerne til modeloverenskomsten fra2003 henvises pa samme made til muligheden for ide bilaterale overenskomster at indstte specifikke bestemmelser med henbllk pa at hindrernisbrug. Dc tre eksernpler, hvor etindskudt mellemled ikke kan anses for retrnssigejer, der navnes I punkt 12 I kommentarerne til 1977 modeloverenskomsten henholdsvis punkt 12. I I kommentarerne til modeloverenskomsten fra 2003, har det til flles, at detindskudte mellem led er undergivet denegentlige beløbsmodtagers kontrol og saledes,jf 2003kommentaren. er “a mere fiduciaryor administrator”.Nardette sammenholdes med. atdet I savel kommentarerne til de to modeloverenskomster sorn rapporten fra 1986 erkcndes.at man ikke ved brugen afbegrebetretsrnassig ejer kan ramme enhver form for misbrug som de kontraherende staler i stedetopfordres til at regulere bilateralt kan det ikke antages, at udbyttemodtagende holdingsel——

skaber, hvis ledelse selskabsretligt er befojetill at ráde over seiskabet og herunder overudbytter fra underliggende datterseiskaber, ikkenormalt skal anses for retrnssige ejere.Dette ma ogsà gaide i tilflde. hvor der indskydes et elier flere mellemholdingseiskaber ien stat. med hvilken Danmark bar indgaet endobbeitbeskatningsoverenskomst. medensden/de bagvedliggende ejere af rnellemhoidingselskabet er hjernmehorende i et tredjelanduden dobbeltbeskatningsoverenskornst. For atet sàdant mellemholdingselskab ikke kananses for retrnssig ejer, ma det kraves, at ejeren udover en kontrol med seiskabet, sornligger ud over den planiagning og styring pakoncernpian. som sdvan1igvis forekommer iinternationale koncerner.jEtilsvarende rapporten fra 1 986 afsnit II, B, litra b, 7. pkt.I denne sag er del ufornodent at tage stillingtil, om der fra de bagvedliggende investorersside er udøvet en kontrol afdenne karaktermed FS Invest H S.ã.r.l. Det følger sAledes afsvel den definition pa misbrug. som givesi kommentarerne og rapporten, som de eksern—pier pa misbrug, der mevnes i henholdsvispunkt 12 og purikt 12.1 i 1977 og 2003 kommentarerne, at personen eller seiskabet i denslat, hvormed dobbeltbeskatningsoverenskomsien er indgáct. skal vare skudt md meliem udbetalerenogden egentligt berettigedesorn ci mellemled, der videreforer den skattefri udhetaling til den kontrollerende person i ettredjeland uden dobbeitbeskatningsoverenskomst, Del mapaden baggrund antages, at tilsidesatteIse af en overenskomstmssig begramsning i kildeskatten forudstter, at udhetalingen er fort videre elier i hvert fald medsikkcrhed er besternt til at bliveførtvidere tilpersoner i iredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne fbrudstning er ikkeopfyidt i denne sag. Dci aIISS EQUITYA/S udbetalte udbytte er sàledes ikke fort videreafFS Invest II S.à.r.l.. men er tvrtimodtilbagefort sorn ci Ian til ISS EQUITY A/S. Efterde foreliggende oplysninger er der he 11crikke iruffet besteinmelse orn senere videreførelseaf dci tilbageforte udbytte iii de bagvedliggende investorer. FS Invest 11 S.à.r.1. ma somfolge herafanses for retimessig ejer aidetmodtagne udhytte pa 5.544.200.000 kr,, og erdermed ikke skattepiigtig med hensyn iiiudbytteLjf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra§c. og dobbeftbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg artikel 10, stk. 2. En hfte1sefor ISS EQUITY A/S (nu FS Invest 11 S.ã.r.l,) for ikke indeholdt udbyttcskat kommerdermed ikke pa tale.FS Invest 11 S.ã.r.l.’s frifindelsespastand tagcs hereffer iii foige.

Sagso in kosi ninger

FS Invest II S.à.r.I. har oplyst ikke at vere mornsregistreretIDamnark,

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til FS Invest II S.à.r,I,pa 6 mb. kr. inki. moms. Ved faststte1senaf

sagsomkostningerne

der ud over sags

genstanden Iagt vgt pa sagens principielle karakter og de mange kompliceredejuridiskeproblcrnstillinger. den har omfatlet. samt at hovedforhandlingen har varet3dage. Det ertillagt en vis betydning I nedadgáende retning, at sagens reelle vrdi efter det oplyste sandsynligvis er en del mindre end beløbet angivet i pästanden.

Thi kendes for ret:FS Invest II S.à.r.L fritindes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Skatteministeriet betale 6

mio.

kr. til FS Invest II

S.à.r.1.

Det idornte skal betales inden 14 dage efter denne dorns afsigelse.Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens

8 a.

(Si gii.)

Udskriftens rigtighed berrefXes. Ostre Landsret, den/1/

///

2)7/(2-z’

Zrr‘

flsled