Svar:

Muligheden for at tilbagebetale skat, fordi der viser sig ikke at have været grundlagfor at udnytte overførsel af fradrag fra ægtefællen, er tidsmæssigt reguleret, dels af fristreg-ler om ændring af skatteansættelsen, og dels af de formueretlige forældelsesfrister for såvidt angår de afledede pengekrav. Baggrunden for sådanne tidsmæssige begrænsninger er,at hensynet til såvel borgere som myndigheder tilsiger, at parterne kan indrette sig efter enendelig tidsgrænse.Den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 udløber d. 1. maj i det fjerdeår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Inden udløbet af denne frist er den enestebetingelse for at opnå tilladelse til ændring af en skatteansættelse og eventuel efterbetalingaf skat, at den hidtidige skatteansættelse ikke har haft et korrekt indhold.Hvis der anmodes om ændring af skatteansættelsen efter udløbet af den ordinære ansættel-sesfrist, er tilladelse hertil begrænset til en række nærmere definerede tilfælde, der er be-skrevet i skatteforvaltningslovens § 27. Eksempelvis vil tilladelse kunne gives, hvis der fo-religger særlige omstændigheder. Det er en yderligere betingelse for tilladelse til ændring afansættelsen, at det af ændringen afledede pengekrav ikke er forældet efter en 10-årig for-mueretlig forældelsesfrist. Hvis en ægtefælle får tilladelse til en ændring, der har betydningfor overførsel af fradrag til den anden ægtefælle, vil den anden ægtefælles ansættelse kunnekonsekvensændres inden for en frist på 6 måneder.I det omfang ændringen bevirker, at der skal efterbetales skat, vil der ikke være noget tilhinder for, at den skattepligtige efter forældelsesfristens udløb giver afkald på at gøre for-ældelsesindsigelse gældende, fordi forældelsesfrister primært er tænkt som beskyttelse forskyldnere. Jeg kan dog oplyse, at der ikke er nogen præcedens for, at skattepligtige efterudløbet af forældelsesfristen giver afkald på forældelsesindsigelse.

Spørgsmål:

Svar: