Spørgsmål nr. 936 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, om kommuner lovligt kanmeddele borgerne i kommunen "frit lejde" og i givet fald medhvilken lovhjemmel, eksempelvis hvis borgerne melder sigselv for uberettiget at have modtaget offentlige ydelser. I be-svarelsen bedes følgende to eksempler behandles:- Er det lovligt for kommunen at reklamere med, at hvis borge-ren melder sig selv, så vil kommunen ikke foretage politian-meldelse?- Er det lovligt for kommunen at reklamere med, at hvis borge-ren melder sig selv, så vil ydelserne kun blive stoppet fremad-rettet, mens allerede uberettigede ydelser ikke vil blive søgtinddrevet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Social- og Integrationsministeriet og fra Beskæftigelsesministe-riet.Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:”Det er Social- og Integrationsministeriets vurdering, at den socialelovgivning ikke indeholder hjemmel til, at kommunerne lovligt kanmeddele borgeren i kommunen ”frit lejde”, eksempelvis således, atborgere, der melder sig selv for uberettiget at have modtaget offent-lige ydelser, kan undgå eventuelle krav om tilbagebetaling og even-tuel politianmeldelse. Et sådant løfte vil efter Social- og Integrati-onsministeriets opfattelse som udgangspunkt ikke være lovligt ogdermed være uden konsekvenser i forhold til eventuelle krav om til-bagebetaling, inddrivelse af krav og eventuel politianmeldelse.Det kan oplyses, at en social ydelse kun kan udbetales til en borger,hvis borgeren opfylder lovgivningens betingelser for at modtage denpågældende ydelse.Hvis en kommune blive bekendt med oplysninger om, at grundlagetfor udbetaling af en ydelse muligvis ikke længere er til stede, skalkommunen derfor sørge for, at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst så-ledes, at der foreligger et korrekt grundlag for at træffe afgørelse omden fremtidige ret til den pågældende ydelse. Er betingelserne ikkelængere opfyldt, skal udbetalingen standses.Ud over reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det so-ciale område (retssikkerhedsloven) er der i forskellige love fastsat2

regler om borgerens oplysningspligt, og der er fastsat regler om til-bagebetaling, når en ydelse er modtaget uberettiget:Social pensionPension er en aktuel forsørgelsesydelse bestemt til at dække almin-delige leveomkostninger og kan derfor som hovedregel ikke krævestilbagebetalt. Der gælder dog visse begrænsede undtagelser herfra,f.eks. efter dødsfald, når ydelsen er udbetalt med krav om tilbagebe-taling eller efter almindelige retsprincipper.Det fremgår af pensionslovene, at hvis en pensionist har tilsidesat sinoplysningspligt efter loven eller i øvrigt mod bedre vidende uberetti-get modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbage-betale det beløb, der er modtaget med urette.Efter domspraksis er en ydelse kun tilbagebetalingspligtig, hvis pen-sionisten vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger villehave betydning for retten til eller størrelsen af pensionen.Bestemmelsen i pensionsloven betyder også, at pensionisten skal til-bagebetale i tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. hvorpensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet envildfarelse hos kommunen.BoligstøtteEfter boligstøtteloven skal ansøgere oplyse kommunalbestyrelsenom alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af bolig-støtten. Det fremgår endvidere af loven, at kommunalbestyrelsen kankræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje,husstand og husstandsindkomst. Hvis anmodningen ikke efterkom-mes, kan kommunalbestyrelsen lade boligstøtten bortfalde. Ansøge-ren skal til brug for omberegning i løbet af året oplyse kommunalbe-styrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfaldaf boligstøtten.Hvis ansøgeren ikke har givet oplysninger som nævnt ovenfor, ellerhvis ansøgeren mod bedre vidende har oppebåret boligstøtte medurette, skal det beløb, der er oppebåret med urette, tilbagebetales.BørnetilskudDet fremgår af børnetilskudsloven og med henvisning til retssikker-hedsloven, at den, der får udbetalt ydelser efter loven, har pligt til atoplyse kommunalbestyrelsen om ændringer i sine forhold, der kanmedføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne. Har nogen mod bed-re vidende uberettiget modtaget ydelser efter loven, skal det beløb,der med urette er modtaget, tilbagebetales.StrafEfter retssikkerhedslovens § 12 b kan en person medmindre højerestraf kan idømmes efter anden lovgivning straffes med bøde, når denpågældende ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnyt-3

ter en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vild-ledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger, der harbetydning for hjælpen.Efter straffelovens § 289 a, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel iindtil 1 år og 6 måneder den, der til brug for afgørelser om blandtandet udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danskemyndigheder giver urigtige eller vildledende oplysninger, herunderundlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgø-relse, med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller medforsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre. Overtræ-delser af straffelovens § 289 a, stk. 1, af særlig grov karakter straffesefter straffelovens § 289, som indeholder en strafferamme på fæng-sel indtil 8 år.Sager om straf kan ikke behandles af kommunen, men skal overgivestil politiet og behandles efter strafferetsplejens regler.”Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:”Lov om aktiv socialpolitikDen typiske situation på det kommunale kontantydelsesområde er, aten person giver forkerte oplysninger om sine forhold eller undladerat give oplysninger om ændringer i sine forhold med henblik på atopnå en økonomisk fordel.Efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen træffe afgørel-se om tilbagebetaling,1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunenoplysninger som krævet efter § 92, stk. 4, i denne lov, integrations-lovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område,2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelserefter denne lov, eller3) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v.Efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik opkræves tilbagebetalingskra-vet af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren isamråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en be-talingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver medydelser. I så fald overgår kravet til inddrivelse hos inddrivelsesmyn-digheden. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efterhjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for atgennemføre kravet.Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor det er kommunen,der konstaterer fejludbetalingen, og den situation, hvor borgerenmelder sig selv for uberettiget at have modtaget ydelsen. Der findesikke mulighed for at se bort fra disse bestemmelser.4

Det kan i øvrigt oplyses, at der i lov om aktiv socialpolitik findessanktioner, hvis en modtager af kontanthjælp uberettiget og modbedre vidende modtager hjælp samtidig med arbejde eller ophold iudlandet. Sanktionen gives i form af nedsættelse og/eller tilbagebeta-ling og sker i den fremtidige hjælp.Lov om sygedagpengeDen typiske situation på sygedagpengeområdet er også, at en persongiver forkerte oplysninger om sine forhold eller undlader at give op-lysninger om ændringer i sine forhold med henblik på at opnå enøkonomisk fordel.Her gælder § 71, stk. 2, i sygedagpengeloven, som svarer til § 91 ilov om aktiv socialpolitik. Efter § 71, stk. 2, skal en person, herunderen juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det socia-le område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtagetydelser efter denne lov, tilbagebetale det beløb, der er modtaget medurette.Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor det er kommunen,der konstaterer fejludbetalingen, og den situation, hvor borgerenmelder sig selv for uberettiget at have modtaget ydelsen. Der findesikke mulighed for at se bort fra denne bestemmelse.Tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen efter regler fastsat afbeskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.Lov om fleksydelseI lov om fleksydelse er det reguleret, hvordan en kommune skal be-handle tilfælde, hvor en borger uberettiget har modtaget fleksydelse.Efter lovens § 27 skal en modtager tilbagebetale fleksydelse, der erudbetalt med urette. Det gælder, når borgeren har tilsidesat sin op-lysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget harmodtaget fleksydelse.Kommunen fastsætter en frist for tilbagebetaling af fleksydelsen. Ertilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan kommunen træffe af-gørelse om, at borgeren mister sin fremtidige ret til fleksydelse. Kravpå tilbagebetaling af fleksydelse kan med tillæg af omkostningerinddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.Det fremgår af kapitel 6 i bekendtgørelse om fleksydelse (nr. 1408 af28. december 2011), at når kommunen har truffet afgørelse om tilba-gebetaling af fleksydelsen, skal der straks ske påkrav om betaling afbeløbet. Derudover skal kommunen skriftligt underrette borgeren el-ler dennes dødsbo om tilbagebetalingsbeløbet, og at restancen over-gives til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse ved fortsatmanglende indbetaling.5

Der er i bekendtgørelsen også fastsat regler om, hvornår der kan ind-gås forlig om tilbagebetaling af fleksydelsen.Bestemmelserne omfatter både den situation, hvor det er kommunen,der konstaterer fejludbetalingen, og den situation, hvor borgerenmelder sig selv for uberettiget at have modtaget ydelsen. Der findesikke mulighed for at se bort fra disse bestemmelser.Lov om delpensionDet gælder tilsvarende for delpension, at delpension modtaget medurette skal betales tilbage. Reglerne om tilbagebetaling af delpensionfremgår af § 13 i lov om delpension og omhandler situationer, hvorborgeren har tilsidesat sin oplysningspligt efter nogle nærmere an-givne bestemmelser eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget harmodtaget delpension.Der er ikke mulighed for at se bort fra reglerne om tilbagebetaling,som omfatter både den situation, hvor det er kommunen, der konsta-terer fejludbetalingen, og den situation, hvor borgeren melder sigselv for uberettiget at have modtaget ydelsen.Beskæftigelsesministeriets samlede opfattelseDet fremgår således af de beskæftigelsesmæssige love, at kommunenskal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser, der er udbetaltmed urette, når en person mod bedre vidende har undladt at givekommunen oplysninger, der har betydning for ydelsen, eller i øvrigtmod bedre vidende med urette har modtaget ydelser.Kravet om bedre vidende er det samme som ond tro, dvs. at ved-kommende vidste eller burde vide, at der skulle være givet oplysnin-ger til kommunen. Det er endvidere en betingelse, at vedkommendehar modtaget ydelsen uden at opfylde betingelserne.Kommunen har således pligt til at træffe afgørelse om tilbagebeta-ling og kan ikke vælge at lade være med at stille krav om tilbagebe-taling.Lovgivningen rummer således ikke mulighed for at meddele en per-son frit lejde, når han eller hun på kommunens opfordring selv retterhenvendelse til kommunen.Beskæftigelsesministeriet gjorde den 4. oktober 2012 Statsforvalt-ningen Midtjylland opmærksom på en presseomtale den 26. juni2012 af et frit lejde, som Struer Kommune angiveligt havde meddeltborgere, som havde modtaget sociale ydelser uberettiget. På denbaggrund anmodede Statsforvaltningen kommunen om en udtalelse.Statsforvaltningens udtalelse i sagen vedlægges, og det fremgår herafbl.a.:6