Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 921 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange af de indsatte idanske fængsler, der aktuelt kan hjemsendes til afsoning i egetland jf. et EU-direktiv herom, samt redegøre for den indsatsministeriet og/eller Kriminalforsorgen gør i den forbindelse.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. har oplyst, at derpr. 1. august 2012 var i alt 135 personer, der afsonede fængselsstraf i kri-minalforsorgens institutioner, og som var registreret som statsborgere i etandet EU-land.I den forbindelse bemærkes, at det nævnte antal personer ikke umiddelbartkan tages som udtryk for det antal personer, som det faktisk vil være mu-ligt at overføre i medfør af EU-rammeafgørelsen om overførelse af dom-fældte (2008/909/RIA) eller andre internationale retsakter om overførelseaf domfældte.Som Justitsministeriet tidligere har redegjort for – bl.a. i forbindelse medbesvarelsen af spørgsmål nr. 421 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg –vil en EU-medlemsstat bl.a. kunne nægte at overtage fuldbyrdelsen af denidømte sanktion, hvis anmodningen herom først modtages på et tidspunkt,hvor den domfældte mangler at afsone mindre end seks måneder af denidømte straf. En EU-medlemsstat vil således uden videre være berettiget tilat nægte overførelse af en person, som er idømt en straf på mindre end 6måneders fængsel.I øvrigt bemærkes, at det ofte også vil være forbundet med praktiske van-skeligheder at nå at gennemføre den fysiske overførelse af personer, derkun er idømt korterevarende frihedsstraffe, inden det tidspunkt, hvor de ef-ter de gældende danske regler vil kunne prøveløslades (eventuelt i forbin-delse med en dom til udvisning). F.eks. vil en person, der i Danmark eridømt 6 måneders fængsel, som udgangspunkt kunne prøveløslades efter 4måneder – og efter omstændighederne (f.eks. når der er tale om udviste ud-lændinge) endnu tidligere – hvortil kommer, at der ofte vil skulle ske fra-drag for perioder med varetægtsfængsling, ligesom der skal tages højde forden sagsbehandlingstid, der er nødvendig for, at myndighederne i det EU-2

land, der anmodes om at overtage fuldbyrdelsen, kan vurdere, om anmod-ningen kan imødekommes.Det vil således – som Justitsministeriet også tidligere har redegjort for bl.a.i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 421 (Alm. del) fra Folke-tingets Retsudvalg – også efter rammeafgørelsen i praksis være vanskeligtat nå at overføre personer, som kun er idømt en korterevarende friheds-straf.

2.

Om sagsgangen i overførelsessager har Direktoratet for Kriminalforsor-gen oplyst følgende:”… [D]et er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der foretagerden indledende sagsbehandling af sager om overførsel efterEU-rammeafgørelsen.Når en person er idømt frihedsstraf og anklagemyndighedenhar meddelt fuldbyrdelsesordre, sender politiet normalt sagentil Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hvis der er tale om endømt, hvor det kan være relevant at søge overførsel til et andetEU-land udvirket, indhenter direktoratet indledningsvis denødvendige oplysninger om den indsatte fra den institution,hvor den pågældende er placeret eller skal placeres.Direktoratet har endvidere i december 2011 bedt institutioner-ne om også selv at være opmærksomme på, om der i institutio-nen anbringes indsatte, der er statsborgere i et andet EU-land,og for hvem overførsel kan være relevant. I givet fald skal in-stitutionerne udfylde et skema og indsende det til direktoratet.Baggrunden for denne procedure er, at det kan forekomme, atdirektoratet ikke bliver bekendt med en mulig overførselssag,fx fordi politiets underretning om, at den pågældende skal ud-stå fængselsstraf, efter reglerne undtagelsesvis sker direkte tilinstitutionen.Vurderes det herefter, at betingelserne for overførsel er til ste-de, sender direktoratet sagen til Justitsministeriets departement,som varetager den videre sagsbehandling og kontakten til derelevante udenlandske myndigheder.”

3.

Justitsministeriet kan om sagsgangen i overførelsessager supplerendeoplyse, at ministeriet efter at have modtaget sagen fra Direktoratet forKriminalforsorgen og en udtalelse fra den relevante politikreds vurderer,om – og i givet fald efter hvilket retsgrundlag – der er grundlag for at rettehenvendelse til myndighederne i det pågældende EU-land med henblik på,at den domfældte overføres til strafafsoning der. Justitsministeriet foreta-ger i den forbindelse ligeledes en vurdering af, om de formelle betingelser3

for, at der kan ske overførelse, ud fra de foreliggende oplysninger må an-tages at være opfyldt.Hvis Justitsministeriet finder, at der er grundlag for at rette henvendelse tilmyndighederne i en anden EU-medlemsstat med anmodning om, at med-lemsstaten i medfør af rammeafgørelsen anerkender dommen og fuldbyr-der sanktionen, fremsender ministeriet en udfyldt standardattest og den re-levante dom, som idømmer sanktionen, til myndighederne i den pågæl-dende medlemsstat. Det kan i forbindelse med sagsbehandlingen eventueltvære nødvendigt med yderligere korrespondance mellem Justitsministerietog de relevante danske og/eller udenlandske myndigheder, herunder Di-rektoratet for Kriminalforsorgen og anklagemyndigheden.Hvis myndighederne i den EU-medlemsstat, hvortil standardattesten ogden relevante dom er fremsendt, beslutter at anerkende dommen og over-tage fuldbyrdelsen, anmoder Justitsministeriet den relevante politikreds omsnarest muligt – eventuelt via Interpol – at træffe nærmere aftale medmyndighederne i det pågældende land om overførelsens praktiske gennem-førelse. Det følger af rammeafgørelsen, at den domfældte som udgangs-punkt skal overføres senest 30 dage efter, at fuldbyrdelsesstatens endeligeafgørelse om at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen er truffet.

4.

Som Justitsministeriet også tidligere har oplyst – senest i forbindelsemed besvarelsen af spørgsmål nr. 1054 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-valg – forventes EU’s rammeafgørelse om overførelse af domfældte at gø-re det nemmere at overføre EU-borgere, der er dømt i en anden EU-medlemsstat, til afsoning i deres hjemland.For at medvirke til at sikre en effektiv gennemførelse og anvendelse aframmeafgørelsen i praksis har Justitsministeriet – ligesom flere andre EU-landes relevante myndigheder – bl.a. fokus på, hvorvidt der kan peges påyderligere tiltag, som kan medvirke til at sikre medlemsstaternes effektivegennemførelse af rammeafgørelsen. Eksempelvis lagde det danske EU-formandskab på det uformelle rådsmøde i januar 2012 op til at drøfterammeafgørelsen og dens gennemførelse i medlemsstaterne, ligesom Ju-stitsministeriet deltager i flere internationale fora, der skal støtte op omgennemførelsen og den praktiske anvendelse af rammeafgørelsen.Det kan endvidere nævnes, at også EU-Kommissionen med jævne mellem-rum holder opfølgningsmøder, hvor Kommissionen og de enkelte med-