REU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/5-12 fra Henrik Adamsen på vegne af slægten Krog-Meyer vedr. spørgsmålet om, hvorvidt der reelt er beskyttelse af bindestregsefternavne i den gældende praksis i forhold til Navneloven, til soial- og integrationsministeren

Svar:Henrik Adamsens henvendelse vedrører navnelovens § 8, stk. 1 og 2.I henvendelsen anføres det blandt andet, at problemet med navneloven,som den fremstår nu – og fortolkes – er, at bærere af et beskyttet binde-stregsefternavn ikke har den navnebeskyttelse, som det fremgår af bådenavnelovsbetænkningen og af selve lovteksten, at det har været hensigtenat give dem.På baggrund heraf ønsker Henrik Adamsen, at Retsudvalget berigtiger denforkerte fortolkning af navnelovens § 8 ved enten at pålægge ministeren ellerAnkestyrelsens Familieretsafdeling at ændre praksis, sådan at det fremad-rettet ikke bliver muligt at slå to navne sammen til et bindestregsefternavn,som i forvejen er beskyttet i henhold til loven.Jeg kan oplyse, at det følger af navnelovens § 8, stk. 1, at to navne, der hverfor sig kan tages som efternavn, sammen kan tages som efternavn, hvisnavnene forbindes med en bindestreg. Af § 8, stk. 2, fremgår det, at et efter-

navn, der består af flere navne forbundet med bindestreg, i forhold til lovensøvrige bestemmelser anses som ét efternavn.Efter bestemmelsen i § 8, stk. 1, er det alene muligt at forbinde to navnemed en bindestreg. Adgangen til at forbinde to navne med en bindestreggælder også, selvom det nye ”bindestregsefternavn” er et beskyttet efter-navn efter navnelovens § 3. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, om, at ”bindestregs-efternavne” skal anses som ét efternavn, gælder kun for lovens øvrige be-stemmelser.I henhold til forarbejderne til navneloven er navnelovens § 8, stk. 2, af be-tydning i forhold til opgørelsen af, hvor mange bærere der er af et navn.Herudover har bestemmelsen betydning for opfyldelsen af lovens § 4, stk. 1,nr. 7, om indhentelse af samtykke fra alle, der her i landet er bærer af etefternavn, ligesom bestemmelsen også har betydning for, hvilke efternavneder efter lovens § 6, stk. 1, nr. 1, kan forveksles med et beskyttet efternavn.Det fremgår endvidere af forarbejderne til navneloven, at Navnelovsudvalgeti sine overvejelser om, hvorvidt der burde ske en fravigelse af kravet om,slægtsmæssig tilknytning til et efternavn som betingelse for at kunne tagedet, tog udgangspunkt i, at der skal være stærke grunde for at hindre etmenneske i at tage det efternavn, det ønsker. Dette er også det udgangs-punkt, som den nuværende navnelov bygger på.Af Navnelovsudvalgets generelle overvejelser om adgangen til at tage etefternavn fremgår blandt andet følgende (Betænkning 1446/2004, side 119):”Som anført under punkt 5.1.1. er efternavnet ofte udtryk for en slægtsmæs-sig tilknytning til andre bærere af samme navn. Dette er også naturligt idansk sammenhæng, hvor navnelovgivningen som nævnt siden 1904 harhvilet på et krav om slægtsmæssig tilknytning til et efternavn.Udvalget finder derfor, at hensynet til beskyttelse af slægtsfølelsen fortsatbør være et tungtvejende hensyn ved udformningen af den kommende nav-nelov, og at dette hensyn som udgangspunkt er tilstrækkeligt tungtvejende tilforsat at afskære individuelle ønsker om at tage et eksisterende efternavn,medmindre der foreligger den fornødne slægtsmæssige tilknytning.Udvalget finder imidlertid, at afvejningen af hensynet til den, der ønsker etnavn, over for hensynet til dem, der i forvejen bærer det pågældende navn,må falde forskelligt ud afhængig af, hvor udbredt det navn, der er tale om, er.Et navn, der bærers af et forholdsvis begrænset antal personer, vil såledesformentlig blive opfattet som havende en højere grad af individuelt slægts-mæssigt særpræg end navne, der bæres af mange mennesker fordelt overhele landet. (…)”

Som det fremgår, har Navnelovsudvalget i sine overvejelser om adgangen tilat tage et efternavn blandt andet lagt vægt på, om der foreligger en fornødenslægtsmæssig tilknytning til et efternavn, eller om der er tale om et i forvejenalmindeligt udbredt navn, før det er muligt at tage et eksisterende efternavn.Bestemmelsen i navnelovens § 8, stk. 1, hviler således også på den forud-sætning, at der enten skal være en slægtsmæssig tilknytning til de navne,der efter bestemmelsen kan forbindes med bindestreg, eller at der er tale omnavne, som efter lovens § 2, stk. 1, ikke er beskyttede, idet de bæres afmere end 2.000 personer.En begrænsning i retten til at danne et ”bindestregsefternavn” af to navne,som der enten er en slægtsmæssig tilknytning til, eller som begge er frieefternavne, ville føre til en væsentlig indskrænkning i retten til at tage et ef-ternavn.Som eksempel kan nævnes, at et forslag om forbud mod dannelse af binde-stregsefternavne, der er beskyttede, ville begrænse forældres mulighed forat videregive hver deres mellem-/efternavn til deres børn som ét samletnavn, eller at to personer, som indgår ægteskab, ikke i den anledning kansammensætte ét nyt efternavn bestående af hver deres mellem-/efternavn.Begge tilfælde nødvendiggør en bindestreg mellem de to navne.Det er min opfattelse, at reglerne i navneloven om adgangen til at tage etefternavn i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til at beskytte den slægts-mæssige tilknytning til et efternavn.Jeg finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at æn-dre reglerne i navneloven om adgangen til at tage et efternavn eller fortolk-ningen af disse regler.