UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BG

fra Folketingets Retsudvalg den 22. juni 2012.

Samrådsspørgsmål BG:

”Ministeren bedes oplyse den faglige begrundelse for, at manændrer på den nuværende våbenbekendtgørelse pr. 1. juni2012, og hvilke omstændigheder har foranlediget ændringen,samt oplyse om ministeren ikke finde det hensigtsmæssigt atindgå i en dialog om bekendtgørelsens indhold og praktiske im-plementering med Folketingets partier, inden bekendtgørelsentræder i kraft?”

Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

[Indledning]

1.

Som svar på samrådsspørgsmålet kunne jeg egentlig være fri-stet til at henvise til de svar, som jeg allerede har givet Hr. Kar-sten Lauritzen den 8. maj i år på de fire S-spørgsmål, han harstillet til mig om sagen.

For ikke at glemme de svar, som jeg har givet den 25. maj og 6.juni i år på de 15 spørgsmål fra Retsudvalget om samme emne.

For det er jo i bund og grund de samme spørgsmål, som Hr.Karsten Lauritzen allerede har fået svar på, han nu ønsker be-svaret med dette samrådsspørgsmål.

Men det er jo en vigtig sag, og derfor stiller jeg naturligvis ger-ne op, når Retsudvalget beder mig om det.

[Baggrunden for reglerne]

2.

Baggrunden for de mange Folketingsspørgsmål og dagenssamrådsspørgsmål er den bekendtgørelse om ændring af våben-bekendtgørelsen, som jeg udstedte den 20. april i år, og som nuden 1. juni er trådt i kraft.

Med ændringsbekendtgørelsen bliver luft- og fjedervåben meden kaliber større end 4,5 mm omfattet af våbenlovens kontrol-ordning.

Og det kræver således nu en tilladelse at indføre, fremstille, er-hverve, besidde, bære eller anvende et sådant våben. Disse luft-våben har indtil nu kunnet købes frit af enhver over 18 år.Der er samtidig etableret en særordning for indehavere af jagt-tegn og medlemmer af en skytteforening, som er godkendt afpolitiet.

En person, der har jagttegn behøver således ikke at have en til-ladelse fra politiet til at erhverve, besidde, bære og anvendeluft- og fjedervåben, selv om våbnet har en kaliber større end4,5 mm.

Det samme gælder en person, der er medlem af en skyttefore-ning, og som har en våbenpåtegning på sit medlemsbevis.

Baggrunden for de nye regler er, at der i de senere år er kommetluftvåben på markedet, som må anses for lige så kraftige somegentlige skydevåben.

Rigspolitiet har således kendskab til luft- og fjedervåben iDanmark ikke kun i kaliber 4,5 mm, men også i kaliber helt optil 12,7 mm med udgangshastigheder, der giver det afskudteprojektil en anslagsenergi svarende til politiets tidligere tjene-stevåben (Walther PP, kaliber 7,65 mm).

Den hastighed, som projektilet affyres med, er således blevetbetydeligt forøget. Og som nævnt har disse luftvåben indtil nukunnet købes frit af enhver over 18 år.3

Hertil kommer, at det er Rigspolitiets erfaring, at bl.a. rockere imidten af 2000’erne skaffede sig kraftige luft- og fjedervåben.

Ved at købe denne type våben undgik rockerne at skulle van-delsgodkendes – hvilket de som følge af en kriminel fortid ty-pisk ikke ville kunne blive.

Det er ganske enkelt alt for farligt, at den slags luftvåben fritkan florere i samfundet, uden at politiet har hånd i hanke med,hvem der bærer dem, og hvor mange der er i omløb.

Det er derfor vigtigt, at politiet nu får kontrol med de kraftigeluftvåben, og at vi – ligesom vores nabolande – har fået de kraf-tige luftvåben ind under våbenlovens kontrolordning.

[Den faglige begrundelse for reglerne - kalibergrænsen]

3.

Når det gælder spørgsmålet om den faglige begrundelse forreglerne – og i den forbindelse navnlig kalibergrænsen – vil jegtillade mig at henvise til mine skriftlige besvarelser af 25. maj iår af spørgsmål nr. 733 og 735 fra Retsudvalget.

Som det bl.a. fremgår af disse svar, er kalibergrænsen på over4,5 mm fastsat i samarbejde med Rigspolitiet.

Kalibergrænsen baserer sig på Rigspolitiets faglige vurderingaf, hvilke luft- og fjedervåben der er lige så kraftige som egent-lige skydevåben og derfor efter Rigspolitiets samlede vurderingbør omfattes af våbenlovens kontrolordning.

Ved denne faglige vurdering har Rigspolitiet lagt vægt på, hvorfarlige de forskellige størrelser af luft- og fjedervåben er.

Rigspolitiet, Kriminalteknisk Center, har i et samarbejde medde retsmedicinske institutter udarbejdet en generel farligheds-vurdering af projektiler afgivet fra våben.

Af denne vurdering fremgår bl.a., at projektiler med en kaliberpå 4,5 mm til 11,4 mm, i anslagsøjeblikket har en hastighed påover 80 meter pr. sekund. For kaliber 4,5 mm lufthagl dog over100 meter pr. sekund.

Dette er så høj en hastighed, at projektilerne kan gennembrydehuden, og de må anses for at være potentielt livsfarlige.

Ifølge Rigspolitiet har luft- og fjedervåben fra kaliber 4,5 mm til12,7 mm alle en anslagsenergi mellem 100 og 350 meter pr. se-kund.

Det er imidlertid kun et fåtal af luft- og fjedervåben med en ka-liber på 4,5 mm, der har særlig kraftig anslagsenergi, og det erRigspolitiets opfattelse, at det er forsvarligt at fastsætte kaliber-grænsen til over 4,5 mm.

Nej. Kalibergrænsen er som nævnt baseret på Rigspolitiets vur-dering af, hvor farlige de forskellige luft- og fjedervåbens kali-

berstørrelser er. Og det vil efter Rigspolitiets faglige vurdering

ikke

være forsvarligt at sætte kalibergrænse op til over 5,5 mm.At luft- og fjedervåben rent faktisk er farlige ved vi fra en epi-sode i efteråret 2010 i Bernstorffsparken nord for København,hvor en løber blev ramt af flere skud med blyhagl fra et luftge-vær i kaliber 5,5 mm.

Ét af disse hagl ramte den pågældende lige over lænden, hvorhaglet trængte gennem løberens tøj og fortsatte diagonalt gen-nem kroppen, hvor det blev sikret under huden i modsatte side.

[Dialog med Folketingets partier]

4.

De nye regler er udstedt med hjemmel i bl.a. våbenlovens §1, stk. 5, hvorefter justitsministeren kan fastsætte bestemmelserom, at det generelle forbud mod våben også skal gælde for luft-og fjederbøsser.

Når det gælder forløbet omkring selve tilblivelsen af ændrings-bekendtgørelsen kan jeg oplyse, at Justitsministeriet siden slut-ningen af halvfemserne har arbejdet på en ændring af reglerneom luft- og fjedervåben.

Med hensyn til forløbet i de senere år kan jeg oplyse, at Justits-ministeriet den 19. december 2007 sendte et tidligere udkast tilændring af våbenbekendtgørelsen i høring. Det var altså underden tidligere regering.6

Efter udkastet skulle ethvert luft- og fjedervåben med en an-slagsenergi ved mundingen på over 10 joule omfattes af våben-lovens kontrolordning.

Baggrunden for udkastet var, at der også på dette tidspunkt fore-lå oplysninger fra Rigspolitiet om, at der var kommet luftvåbenpå markedet, som må anses for lige så farlige som egentligekrudtvåben.

I forbindelse med høringen over bekendtgørelsesudkastet anfør-te flere høringsparter imidlertid, at det ville være praktisk umu-ligt at administrere en joulegrænse.

Der blev bl.a. peget på, at der vil være forskel på anslagsværdi-en for det samme luftvåben alt efter, hvilken type ammunitionder anvendes.

Et nyt udkast til ændring af våbenbekendtgørelsen blev sendt ihøring den 8. marts 2011. Og igen altså under den tidligere re-gering.

Det er på baggrund af dette udkast, at jeg den 20. april 2012 harudstedt bekendtgørelse nr. 355 om ændring af våbenbekendtgø-relsen.

Indholdet af ændringsbekendtgørelsen flugter med det udkast tilbekendtgørelse, som blev sendt i høring under den tidligere re-gering.

5.

Når det gælder spørgsmålet om dialog med Folketinget, så erjeg naturligvis altid parat til at drøfte sager, som ligger Folke-tinget på sinde.

Men der er ikke på Justitsministeriets område en fast praksis forat sende udkast til nye bekendtgørelser til Folketinget til orien-tering. Det forekommer, men er altså ikke fast praksis.

Og ministeriet fandt ikke, at der i denne sag var en særlig grundtil at inddrage Folketinget forud for den endelige udstedelse.

Men som jeg har været inde på, har reglerne altså under den tid-ligere regering været sendt i bred, offentlig høring to gange.Reglerne er med andre ord ikke kommet som en tyv om natten.

[Afslutning]

6.

For lige at opsummere kort her til sidst, så er de nye reglerbaseret på Rigspolitiets faglige vurdering, hvor der bl.a. er lagtvægt på, hvor farlige de forskellige størrelser våben er.

Målet med de nye regler har været at få kontrol med de farligeluftvåben samtidig med, at jægere og sportsskytter fortsat på ensmidig måde kan erhverve og anvende de kraftige luftvåben tiljagt og sport.