Spørgsmål nr. 883 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for Danmarks tilsyneladende mang-lende interesse for oplysninger fra en række østeuropæiskelandes statslige sikkerhedstjenester, der nu er tilgængelige foros og som ville kunne udpege danske spioner m.v. fra den kol-de krig (jf. BT artiklen ’PET ignorerer spionarkiver’ fra den17. juni 2012)? Hvad har de danske myndigheder konkret gjortfor at komme i besiddelse af de relevante oplysninger, efter-hånden som de er blevet gjort tilgængelige?”

Svar:

Der kan ikke inden for rammerne af bevarelsen af et folketingsspørgsmålgives nærmere oplysninger om, hvilke oplysninger Politiets Efterretnings-tjeneste tilvejebringer som led i indsatsen overfor spionage, ligesom derikke kan gives oplysninger om, hvilke personer Politiets Efterretningstje-neste har rettet sit søgelys mod. Politiets Efterretningstjeneste har imidler-tid mere generelt oplyst følgende:”Politiets Efterretningstjenestes opgave er at forebygge, efter-forske og modvirke foretagender og handlinger, der udgør ellervil kunne udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt,demokratisk og sikkert samfund. Det omfatter bl.a. spionageefter straffelovens §§ 107 og 108.Det kan oplyses, at Politiets Efterretningstjeneste i forhold tilspionagetruslen har opmærksomheden rettet mod den aktuellespionagetrussel mod Danmark, som har ændret sig i takt medden sikkerhedspolitiske udvikling. Spionagetruslen, der bl.a.skal ses på baggrund af den øgede globalisering og internatio-nale konkurrence, den generelle åbenhed i samfundet og dethøje teknologiske vidensniveau i Danmark, er blevet merebredspektret og fokuserer på andre områder end samfundsun-dergravende virksomhed og omgåelse af handelsrestriktioner.Interessen er i stigende omfang rettet mod at indsamle infor-mationer inden for f.eks. forskning og teknologi. Inden for detseneste årti har de mest opsigtsvækkende internationale ek-sempler på spionage i verden været foretaget af Rusland ogKina.De meget få sager om spionage, der har været i Danmark, kanikke tages som udtryk for, at spionage ikke forekommer her-hjemme. Politiets Efterretningstjenestes præventive indsats hari en række tilfælde forhindret, at sager har udviklet sig til al-vorlige spionagesager. I disse tilfælde har Politiets Efterret-2

ningstjeneste afbrudt forløb, der var ved at udvikle sig til spio-nage, f.eks. ved at gøre opmærksom på, at efterretningstjene-sten var vidende om aktiviteter, der kunne udgøre en overtræ-delse af straffelovens bestemmelser om spionage.Som det er fremgået af presseomtale, har Politiets Efterret-ningstjenestes indsats overfor spionage i en aktuel sag ført til,at en finsk professor ved Retten i Glostrup i maj 2012 blevidømt fængselsstraf i 5 måneder for overtrædelse af straffelo-vens § 108.Det tilføjes i øvrigt, at Politiets Efterretningstjeneste indlederundersøgelser mod personer og organisationer, herunder ind-henter oplysninger fra udenlandske myndigheder, hvis der eren aktuel anledning til en sådan undersøgelse, f.eks. at efterret-ningstjenesten har tilvejebragt oplysninger, der konkret pegerpå, at den pågældende person har udført eller udfører handlin-ger, der kan være omfattet af bestemmelserne i straffelovenskapitel 12 eller 13.”