Spørgsmål nr. 871 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse om i hvilket omfang anklagemyndighe-den er i stand til at løfte bevisbyrden ved sigtelser efter straffe-lovens § 134 a, og i de tilfælde, hvor dette ikke har været mu-ligt bedes ministeren redegøre for om der kan siges noget ge-nerelt om baggrunden herfor?”

Endeligt svar:

Der henvises til Justitsministeriets vedlagte besvarelse af 12. november2009 af spørgsmål nr. 51 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslagtil lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrketindsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49fremsat den 29. oktober 2009) om samme emne.Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmåletindhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Rigsadvokaten har indhentet udtalelser fra Københavns Politi,Fyns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Poli-ti, Københavns Vestegns Politi og Nordjyllands Politi. Politi-kredsene er blevet anmodet om en udtalelse om erfaringernemed behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens §134 a, herunder om behandlingen af sagerne har givet anled-ning til (særlige) bevismæssige vanskeligheder.Generelt fremgår det af de modtagne svar fra politikredsene, atdet centrale bevistema i sager om overtrædelse af straffelovens§ 134 a er at bevise den eller de enkelte personers deltagelse iden grove forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, herun-der hvorvidt den pågældende har tilsluttet sig gruppen af uro-magere og derved overtrådt bestemmelsen.Det fremgår endvidere af udtalelserne, at det, der oftest giveranledning til bevismæssige vanskeligheder, er spørgsmålet omfornøden identifikation af de enkelte deltagere i urolighederne,og at det i visse sager ikke har kunnet bevises, at den enkeltesigtede havde tilsluttet sig uromagerne.I enkelte af sagerne har der endvidere været spørgsmål om,hvorvidt der har foreligget en situation af et sådan omfang, atder var tale om engrovforstyrrelse af ro og orden på offentligtsted. Som et eksempel herpå har Nordjyllands Politi nævnt ensag om slagsmål på en restaurant i Aalborg, hvor det blevskønnet, at episoden ikke havde en sådan grovhed, at den kun-ne henføres til straffelovens § 134 a.2

For så vidt angår muligheden for at sikre bevis i sagerne harflere politikredse peget på, at særligt videooptagelser fra uro-lighederne er vigtige i forhold til at skaffe fornødent bevis forurolighedernes omfang og den enkeltes deltagelse heri. Ek-sempelvis har Fyns Politi nævnt en sag, hvor 10 ”hooligans”blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 134 a ved efterforudgående aftale at have indladt sig i slagsmål med hinan-den, og hvor videoovervågningen fra gerningsstedet var af af-gørende betydning for, at der kunne ske identifikation af delta-gerne i slagsmålet.Der har navnlig i 2007 og de følgende par år været et betyde-ligt antal ikke-fældende afgørelser (hvor der er sket påtaleop-givelse efter en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 134a, eller hvor der i retten er sket frifindelse for en rejst tiltale)som må antages altovervejende at være sager efter rydningenaf ”Ungdomshuset” i marts 2007. Københavns Politi har i denforbindelse oplyst, at det i en række af disse sager viste sig atvære vanskeligt at bevise, at den pågældende havde tilsluttetsig gruppen af uromagere, således at der var tale om en over-trædelse af § 134 a.Sammenfattende skal jeg bemærke, at det beror på en konkretvurdering af oplysningerne i den enkelte sag, om der er grund-lag for at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 134 a,og at det selvsagt i sidste ende er domstolene, der vurderer, omder i den enkelte sag er det fornødne bevis til en domfældelse.Et centralt bevisspørgsmål i disse sager er at kunne identificerede enkelte deltagere og deres deltagelse i den grove forstyrrel-se af ro og orden på offentligt sted, herunder hvorvidt personenved sin adfærd må anses for at have tilsluttet sig gruppen afuromagere. Sådanne bevismæssige spørgsmål opstår imidlertidogså ved behandlingen af andre typer af straffesager, hvormange personer deltager i en strafbar handling, eksempelvissager om (omfattende) hærværk, vold eller overtrædelser afstraffelovens § 119. Anvendelse af foto- og videooptagelserkan i sådanne sager være af væsentlig betydning for, at der kanske identifikation af deltagerne i de strafbare forhold.”