Spørgsmål nr. 87 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del - bilag 57 om videointerview af børn i retssager, her-under bedes ministeren redegøre om oplysningerne i sagen gi-ver anledning til ændrede procedurer.”

Svar:

I den omtalte henvendelse peger en far til en 3-årig pige på nogle forskel-lige forhold i forbindelse med politiets håndtering af sager om seksuellekrænkelser af børn, herunder for så vidt angår den måde, som politiet udfø-rer videoafhøring på i sådanne sager.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten. Det fremgår af udtalelsen, at Rigsadvokatenikke er bekendt med den konkrete sag vedrørende den pågældende 3-årigepige.Rigsadvokaten har mere generelt om videoafhøring oplyst følgende:”1. Beviserne i en straffesag skal som udgangspunktet føres di-rekte for den dømmende ret. Som en undtagelse herfra følgerdet dog af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af et barnkan benyttes som bevis under hovedforhandlingen, når afhø-ringen er optaget på video (videoafhøring). Denne ordning sik-rer således, at et barn ikke skal afgive forklaring i retten, hvispolitiet har foretaget en videoafhøring af barnet.For at kunne anvende videoafhøringen af et barn som bevisunder hovedforhandlingen i retten er det en betingelse, at for-svareren for den mistænkte eller sigtede har været til stede un-der politiets afhøring af barnet. Det følger af retsplejelovens§ 745 e. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til atovervære videoafhøringen. Den pågældende skal snarest mu-ligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse vi-deooptagelsen hos politiet. Hvis den, der er mistænkt eller sig-tet, eller dennes forsvarer ønsker, at barnet skal genafhøres,skal begæring herom fremsættes snarest muligt herefter.

2.

Ifølge forarbejderne til bestemmelserne i retsplejelovens§ 872 og § 745 e om videoafhøring af børn – der blev indsatved lov nr. 228 af 2. april 2003 – er udgangspunktet, at video-afhøring kan benyttes som bevis i en straffesag i stedet for enindenretlig forklaring under selve hovedforhandlingen, hvisder er tale om afhøring af et barn på 12 år eller derunder.Politiet kan foretage videoafhøring af et barn, hvis forældre-myndighedsindehaveren ikke modsætter sig det. Hvis der er to2

indehavere af forældremyndigheden, og den ene af disse ermistænkt/sigtet for et seksuelt overgreb mod barnet, vil politietkunne fortage afhøringen af barnet, hvis den anden forældre-myndighedsindehaver ikke modsætter sig dette.

3.

Rigsadvokaten har i rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2007 fast-sat nærmere retningslinjer for behandlingen af sager om seksu-elt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.Retningslinjerne er bl.a. fastsat på baggrund af tilkendegivelseri ovennævnte betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse afstraffesager om seksuelt misbrug af børn.Det fremgår af afsnit 5 i retningslinjerne, at videoafhøringer afbørn i sædelighedssager skal foretages af særligt uddannedepolititjenestemænd, og at der under afhøringen skal benyttessærligt indrettede lokaler.Det fremgår endvidere, at den polititjenestemand, der skal fo-retage videoafhøringen, skal have en grundig orientering omsagen og om barnets personlige forhold og have adgang til sa-gens akter.Det anbefales endvidere, at forberedelsen af barnet på videoaf-høringen foretages af den polititjenestemand, der senere skalafhøre barnet, således at barnet kan føle sig mere tryg ved un-der afhøringen at tale med en person, som det er blevet præsen-teret for tidligere. Det anføres i den forbindelse, at det kan detvære af afgørende betydning for afhøringen, at polititjene-stemanden – eventuelt ved et besøg hos barnet i hjemmet(hjemmebesøg) – har truffet barnet forud for afhøringen oghaft lejlighed til at danne sig et indtryk af barnet og dets sprog-lige udvikling. Polititjenestemanden og barnet må forud for vi-deoafhøringen ikke tale om selve sagen. Det er polititjeneste-manden, der i hver enkelt tilfælde vurderer, hvor lang tid det ernødvendigt at afsætte til et eventuelt hjemmebesøg.

4.

Seksuelle overgreb mod børn er en alvorlig forbrydelse, ogen anmeldelse eller mistanke herom søges derfor hurtigst mu-ligt af- eller bekræftet, herunder ved (video)afhøring af barnet.I praksis gennemføres der videoafhøringer af børn ned til 4-årsalderen, og i særlige tilfælde ned til 3-års alderen, hvis politi-tjenestemanden, der skal afhøre barnet, konkret vurderer, atbarnet har den sproglige og forståelsesmæssige formåen.Formålet med en hurtig gennemførelse af videoafhøringen erendvidere at sikre barnets hukommelse om forholdet, og atskåne barnet for at blive afhørt på et tidspunkt, hvor en eventu-el behandling af barnet er i gang. Herudover kan en afhøring afbarnet inden for kort tid efter anmeldelsen være med til atmindske risikoen for påvirkninger af barnet fra andre.

Politiet underretter kommunen, når en person under 15 år somforurettet eller vidne skal afhøres i en sag om seksuelle over-greb, idet kommunen i disse tilfælde har pligt til at sende enrepræsentant til afhøringen, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 79 af 4.februar 1998 om kommunens bistand til børn og unge i forbin-delse med uden- og indenretlig afhøring. Repræsentantens rolleer at støtte barnet og sikre, at afhøringen foregår med denskånsomhed, der er afpasset sagens karakter og barnets alder,jf. bekendtgørelsens § 5.I sager, hvor der er formodning om, at et barn har været udsatfor et seksuelt overgreb, beskikkes der som altovervejende ho-vedregel en bistandsadvokat for barnet, jf. retsplejelovens§ 741 a. Bistandsadvokatens opgave er at støtte og bistå barnetunder sagens behandling. Bistandsadvokaten har i den forbin-delse bl.a. adgang til at overvære afhøringer af barnet, herun-der videoafhøringer, jf. § 741 c, stk. 1.

5.

I forbindelse med videoafhøring af et barn i en sag om muli-ge seksuelle overgreb er den polititjenestemand, der afhørerbarnet, selvsagt meget opmærksom på, at afhøringen foregårmed den fornødne hensyntagen til barnet, herunder i lyset afbarnets alder og modenhed samt karakteren af det overgreb,der kan være tale om. Hertil kommer, at der som nævnt bådevil være en repræsentant for de sociale myndigheder og en bi-standsadvokat til stede med henblik på at støtte og bistå barnet.Det følger af ovennævnte rigsadvokatmeddelelse, at det nor-malt kun er barnet og afhøreren, der er til stede i afhøringslo-kalet. Hvis der er et særligt behov for at styrke barnets tryghed,kan der dog tillige være en ”tryghedsskabende person” til stedei afhøringslokalet, f.eks. en pædagog fra barnets dagsinstitutioneller en bedsteforælder, som ikke forventes senere at skulle af-give vidneforklaring.Det skal derimod undgås, at den person, der skal skabe tryghedfor barnet, er en person, som eventuelt senere skal afgive for-klaring i retten, f.eks. en af barnets forældre. Det følger såledesaf retsplejelovens § 182, at personer, der skal afhøres som vid-ner under en straffesag, ikke må høre forklaringer af andrevidner. Dette gælder også forældre til børn, der har været udsatfor seksuelle overgreb, og som skal føres som vidner understraffesagen. En forælders tilstedeværelse under afhøringen vilendvidere kunne have indflydelse på barnets forklaring ved, atbarnet ikke vil eller ikke kan forklare om det passerede i sineforældres påhør.

6.

Herudover følger det af bestemmelsen i retsplejelovens§ 745 e, at det kun er den mistænkte eller sigtede og dennesforsvarer, som efterfølgende har adgang til gennemse videoop-tagelsen med henblik på at drøfte, om der skal fremsættes be-gæring om genafhøring. Forældre til et barn, som er blevet vi-4

deoafhørt af politiet, har således ikke adgang til at gennemsevideooptagelsen. Det skyldes som nævnt, at barnets forældremuligvis skal afhøres som vidner under straffesagen og derforikke må høre barnets vidneforklaring, ligesom barnets forkla-ring ved en eventuel genafhøring vil kunne påvirkes af, at for-ældrene efter gennemsyn af den første videoafhøring har taltmed barnet om afhøringen.”Det tilføjes, at jeg af principielle grunde ikke finder, at jeg som justitsmini-ster bør gå nærmere ind i politi og anklagemyndigheds håndtering af enkonkret straffesag.Samtidig er der ingen tvivl om, at sager om seksuelt misbrug af børn udgøren stor belastning for de berørte børn og deres familier. Derfor er det na-turligvis vigtigt, at der løbende følges op på håndteringen af sådanne straf-fesager, herunder med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige frem-gangsmåde i forbindelse med afhøring af ofrene.Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, er regelgrundlaget og ret-ningslinjerne for behandlingen af sager om seksuelt misbrug af børn og vi-deoafhøring af børn i sådanne sager udtryk for en helt central afvejning afpå den ene side mistænktes retssikkerhed og på den anden side hensynet tilbarnet. Det er min opfattelse, at regelsættet på dette punkt afspejler en hen-sigtsmæssig balance, og jeg finder således ikke umiddelbart anledning tilat tage initiativ til ændringer heraf.