Spørgsmål nr. 840 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2012fra Den Sociale Retshjælp vedr. ændring af reglerne for gælds-sanering, jf. REU alm. del – bilag 420.”

Svar:

1.

Den Sociale Retshjælp peger i henvendelsen på tre problemer, der efterorganisationens opfattelse gør sig gældende med hensyn til regler og prak-sis for gældssanering.Den Sociale Retshjælp anfører for det første, at socialt udsatte reelt ikkehar mulighed for at opnå gældssanering.Organisationen henviser i den forbindelse til, at bestemmelsen i konkurs-lovens § 197, stk. 2, nr. 1, hvorefter kendelse om gældssanering i alminde-lighed ikke kan afsiges, hvis skyldnerens forhold er uafklarede, indebærer,at f.eks. kontanthjælpsmodtagere har meget ringe mulighed for at opnågældssanering, idet kontanthjælpsydelsen må betegnes som en midlertidigydelse.Organisationen henviser endvidere til, at det forhold, at en gældssanerings-sag ikke i almindelighed kan genoptages, hvis den gældssaneredes økono-miske forhold forbedres (væsentligt), fører til, at skifteretterne i praksisstiller krav om et ganske sikkert budget for hele afviklingsperioden.Organisationen foreslår på den baggrund bl.a., at reglerne ændres således,at der kan dispenseres fra de økonomiske betingelser i konkurslovens §197, stk. 2, hvis den pågældende kan betegnes som socialt udsat, og såle-des, at det bliver muligt at genoptage en gældssaneringssag, hvis den på-gældendes økonomiske forhold forbedres mærkbart. Organisationen fore-slår endvidere, at reglerne om eftergivelse af offentlig gæld lempes.Den Sociale Retshjælp anfører for det andet, at straffede personer ikke harmulighed for at få saneret sagsomkostninger. Organisationen foreslår, atder indføres en særlig mulighed for gældssanering for straffede personer.Denne mulighed skal bl.a. være under betingelse af, at den pågældende ik-ke begår strafbart forhold på ny.Den Sociale Retshjælp anfører for det tredje, at praksis ved de enkelte skif-teretter er uensartet, og at muligheden for at opnå gældssanering således er2

meget forskellig, alt efter hvilket embede der træffer afgørelsen. Organisa-tionen finder, at der ikke er noget, der tyder på, at de ændringer af regler-ne, der blev foretaget i 2005, bl.a. med henblik på at ensarte praksis hosskifteretterne, har haft den ønskede virkning. Organisationen foreslår påden baggrund, at der foretages en tilbundsgående undersøgelse af de skøn,skifteretterne foretager i praksis, og at det i lovgivningen (bl.a.) specifice-res, hvad nyere gæld (der ikke kan saneres) er.

2.

Konkurslovens § 197 om betingelserne for at opnå gældssanering harfået sin nuværende udformning ved lov nr. 365 af 24. maj 2005 om æn-dring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne omgældssanering). Lovændringen bygger på Konkursrådets betænkning nr.1449/2004 om gældssanering. Ændringen af § 197 medførte, at betingel-serne for at få gældssanering nu fremgår direkte af konkursloven. Lovæn-dringen havde på dette punkt til formål at medvirke til at skabe en mereensartet og forudsigelig retstilstand på gældssaneringsområdet.Efter konkurslovens § 197, stk. 1, kan skifteretten efter en skyldners begæ-ring afsige kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godtgør, atskyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt hartil at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssa-nering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.Konkurslovens § 197, stk. 2, indeholder i tilknytning hertil en opregning afen række forhold, der taler imod gældssanering. Kendelse om gældssane-ring kan således i almindelighed bl.a. ikke afsiges, hvis skyldnerens øko-nomiske forhold er uafklarede, eller hvis en ikke uvæsentlig del af skyld-neres gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,jf. herved § 197, stk. 2, nr. 1 og 3.Det fremgår endvidere af konkurslovens § 197, stk. 3, at der ved skifteret-tens afgørelse efter § 197, stk. 2, skal lægges vægt på gældens alder.Afgørelsen af, om en person kan få gældssanering, skal således træffes pågrundlag af en konkret vurdering af den pågældende skyldners samlede si-tuation og gældens karakter m.v. Dette er navnlig begrundet i, at skyldne-rens interesse i helt eller delvist at få slettet sin gæld må vejes op mod kre-ditorernes interesse i at få de penge, de har til gode.Af bemærkningerne til lovforslaget (L 10, Folketinget 2004-05, 2. sam-ling), der ligger til grund for lovændringen, fremgår bl.a., at vurderingen3

af, om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, skal foretages ioverensstemmelse med (den dagældende) retspraksis.I tilknytning hertil fremhæves det i bemærkningerne, at skyldnerens øko-nomiske forhold f.eks. vil være uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløseller under uddannelse. Det tilføjes imidlertid også, at hvis skyldneren i enlængere periode har været arbejdsløs, vil den pågældendes økonomiskeforhold efter omstændighederne kunne anses for afklarede, uanset at denpågældende modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp.For så vidt angår ikke uvæsentlig gæld, der er pådraget ved strafbare ellererstatningspådragende forhold, anføres det i bemærkningerne, at det vilkunne virke særligt stødende, hvis en sådan gæld saneres i umiddelbar for-længelse af den begivenhed, der udløste kravet. Sådanne krav skal derforefter lovforslagets bemærkninger være noget ældre end anden gæld, før dekan gældssaneres. Det anføres endvidere, at længden af den periode, derskal være forløbet, inden der kan meddeles gældsanering, når gældenstammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, (som hidtil) vilafhænge af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen afkravet. Der vil således ud fra præventive såvel som moralske hensyn blivelagt vægt på forholdets grovhed og den tid, der er forløbet siden det straf-bare forhold blev begået, men også på hensynet til skyldneren, jf. hervedogså Konkursrådets betænkning 1449/2004, s. 66 f.For så vidt angår bestemmelsen i konkurslovens § 197, stk. 3, om at der (ialle tilfælde) skal lægges vægt på gældens alder, anføres det bl.a. i be-mærkningerne, at dette er udtryk for et princip om, at jo yngre gælden er,desto mere tungtvejende for afgørelsen om gældssanering bliver omstæn-dighederne ved gældens pådragelse. Det anføres endvidere, at der ikke kanfastsættes en absolut grænse for, hvornår en gældspost har nået en alder,hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er opregneti konkurslovens § 197, stk. 2, er aftaget i en sådan grad, at gældssaneringikke længere er udelukket. Gældens alder må således som hidtil vurderes isammenhæng med omstændighederne ved gældens pådragelse, herundergrovheden af det forhold, der udelukker gældssanering.

3.

Jeg finder, at udformningen af konkurslovens § 197 er velbegrundet, ogat bestemmelsen, jf. det ovenfor under pkt. 2 anførte, er udtryk for en ri-melig balance af de modsatrettede hensyn, der gør sig gældende i forbin-delse med afgørelser om gældssanering. Bestemmelsen giver således eftermin opfattelse domstolene en fornuftig ramme for at foretage det skøn, der4

nødvendigvis må være tale om i forbindelse med den enkelte afgørelse omgældssanering.Jeg finder på den baggrund ikke umiddelbart grundlag for at tage initiativtil en ændring af reglen.Når det er sagt, skal det understreges, at det naturligvis er helt afgørende,at domstolene også i praksis udøver deres skøn, inden for den ramme kon-kurslovens § 197 giver, på ensartet måde. Justitsministeriet er imidlertidikke bekendt med konkrete oplysninger, der giver belæg for at antage, atdette ikke skulle være tilfældet.Det bemærkes i den forbindelse, at skifteretternes afgørelser om gældssa-nering kan indbringes for landsretten, jf. konkurslovens § 248, stk. 2.Skyldneren har således mulighed for at få prøvet spørgsmålet, hvis skyld-neren mener, at skifteretten har været for streng i sit skøn, og prøvelsesad-gangen kan samtidig medvirke til at sikre den fornødne ensartethed i prak-sis på området.Det bemærkes endvidere, at der findes en række trykte afgørelser fralandsretterne, der illustrerer, at gældssanering efter omstændighederne kanmeddeles, både til personer på kontanthjælp og på revalideringsydelse ogpersoner, hvis gæld i ikke uvæsentligt omfang hidrører fra strafbare hand-linger, samt psykisk syge. Der kan bl.a. henvises til de domme, der er refe-reret i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, s. 1245, 2000, s. 1456, s. 1457 og s.2528, og 2001, s. 221. Disse domme må, jf. forarbejderne til konkurslo-vens § 197, antages fortsat at være udtryk for gældende ret, og der ses ikkeat foreligge nyere trykt praksis af betydning for de spørgsmål, som DenSociale Retshjælp rejser i sin henvendelse.

4.

Det forhold, at vægtige grunde, som ovenfor nævnt, taler for, at der stil-les relativt strenge krav for at opnå gældssanering, er naturligvis ikke ens-betydende med, at der ikke kan og bør overvejes andre initiativer til athjælpe socialt udsatte og andre med særlige behov, herunder efter om-stændighederne personer med gæld fra strafbare forhold.For så vidt angår Justitsministeriets område, kan jeg nævne, at det fremgåraf”Aftale om kriminalforsorgens økonomi i 2012”,at der skal gennemfø-res et udredningsarbejde på kriminalforsorgens område med henblik på attilvejebringe grundlag for, at aftaleparterne i 2012 kan drøfte de fremadret-tede mål, aktiviteter og økonomiske rammer for kriminalforsorgen. Der er5