REU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 837: Spm. om redegørelse for grundlovens § 4 set i forhold til en mulig afskaffelse eller flytning af en eller flere helligdage, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 837 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”Vil ministeren redegøre for grundlovens § 4 set i forhold tilen mulig afskaffelse eller flytning af en eller flere helligdage?”Svar:1.Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Ligestil-ling og Kirke, der har oplyst følgende:”Hvilke dage, der er helligdage, følger af danske lov 2-4-5 og af kgl. re-skript af 27. marts 1686, for så vidt angår Store Bededag, samt af kongeligforordning af 26. oktober 1770.Reglerne om helligdag i folkekirken er senest ændret i 1770. Ved den kon-gelige forordning af 26. oktober 1770 blev et større antal fest og helligdageenten afskaffet eller henlagt til de næstfølgende søndage. Ændringen betød,at den tredje helligdag i forbindelse med jul, påske og pinse blev afskaffet.Højtideligholdelsen af Hellig tre kongers dag, Mariæ renselsesdag og Mariebesøgelsesdag bortfaldt, mens Maria bebudelsesdag blev henlagt til denfemte søndag i fasten. Ligeledes blev helligholdelsen af Skt. Hansdag, Skt.Mikkelsdag og Allehelgensdag afskaffet – dog skulle Allehelgensdags tek-ster og bønner for reformationen forklares og læses næste søndag efter 1.november.Siden 1770 har folkekirkens helligdage været følgende:Alle almindelige søndagOg følgende særlige helligdage:o1. juledag (kan være en søndag)o2. juledag (kan være en søndag)oNytårsdag (kan være en søndag)oSkærtorsdagoLangfredago1. påskedag (er en søndag)o2. påskedagoStore bededagoKr. Himmelfartsdago1. pinsedag (er en søndag)o2. pinsedag”

Bestemmelsen, der har indgået uændret i grundloven siden 1849, består afto led. Første led angiver, at den evangelisk-lutherske kirke er den danskefolkekirke, og andet led pålægger staten at understøtte folkekirken.3.Som nævnt fremgår det af grundlovens § 4, 1. led, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Det indebærer, at lovgivnings-magten skal respektere den evangelisk-luthersk lære, således at der blandtandet ikke lovgives eller administreres i modstrid hermed, jf. bl.a. HansGammeltoft-Hansen, Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, red. afHenrik Zahle, 2. udgave (2006), side 137.Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at en eller flere af folke-kirkens helligdage kan afskaffes eller flyttes, hvis en sådan afskaffelse el-ler flytning ikke strider mod den evangelisk-lutherske lære. Det tilkommerikke Justitsministeriet at vurdere, om en afskaffelse eller flytning af en el-ler flere helligdage strider mod den evangelisk-lutherske lære. En sådanvurdering henhører under Ministeriet for Ligestilling og Kirke.4.Grundlovens § 4, 2. led, der som nævnt angår statens pligt til at under-støtte folkekirken, er nærmere omtalt i forarbejderne til grundloven. I rege-ringens udkast til 1849-grundloven var bestemmelsen i grundlovens § 4angivet som lovens § 2 (men blev vedtaget som § 3). Et udvalg nedsat afden grundlovsgivende rigsforsamling anførte i sin betænkning, jf. Beret-ning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-1849, sp. 1481, bl.a. føl-gende:”Udvalget tilføier den Bemærkning, at Paragraphen ved at befale Folkekir-kens Understøttelse af Staten, - Bestemmelsen af Understøttelsens Art ogOmfang overlades Fremtidens Lovgivning, - naturligviis ikke forbyder, atandre af Staten anerkjendte Religionssamfund ligeledes understøttes af Sta-ten, forsaavidt Saadant maatte findes rigtigt.”

”Naar der nu siges, at denne Kirke ifølge det større Antal af Bekjendereskal betragtes som Folkekirke, saa er derved ikke sagt — thi det vilde jovære en reen Tautologi —, at den skulde være de Flestes Kirke, mender er, troer jeg, omtrent meent Følgende: Staten erkjender Religionens Be-tydning for sit eget Liv, den ønsker altsaa Religionen befordret, men denkan, forsaavidt der ikke finder nogen Overeensstemmelse Sted mellem Be-folkningen i denne Henseende, ikke let positivt gribe ind; forsaavidt der-imod det lykkelige Forhold finder Sted, at næsten hele Befolkningen bek-jender sig til een og samme Kirke, er det naturligt, at Staten befordrer detreligiøse Liv, som den i Almindelighed ønsker at maatte komme til Udfold-ning og igjen at afpræge sig i hvad der ligger Staten ganske umiddelbarnær, i den hele sædelige Tilstand; det er naturligt, siger jeg, at Staten befor-drer dette religiøse Liv i den Kirke, hvortil et saa overveiende Antal af Fol-ket bekjender sig, at Staten ved at befordre just denne Kirkes Liv, udenpaa nogen Maade at stræbe at udvide dens Omfang, derved ikke kanudsætte sig for at komme i Modstrid med hvad der er det almindeligeFolkeønske. Den vil altsaa ikke stræbe at gjøre denne Kirke alminde-ligere, end den allerede er, men den ønsker og vil stræbe derhen, atdenne kirke, forresten overladt i aandelig Henseende til egne Midlerog Kræfter, dog nyder al den ydre Understøttelse, som behøves til atden kan udfolde det meest kraftige Liv. Denne Understøttelse er nudeels en virkelig pecuniair og materiel Understøttelse, som deels liggeri at conservere for Kirken de Eiendomme, der hidtil ere henlagte tilden, deels de specielle Tilskud, som Staten overhovedet yder til kirke-lige Formaal, blandt hvilke der er nogle, som maaske ikke Alle tænkepaa ved dette Spørgsmaals Behandling, og i hvilken Henseende jegt. Ex. kunde fremhæve, at naar det theologiske Facultet ved Universi-retet lønnes af Staten, da er det en Ydelse af Staten til Kirken;men fremdeles bestaaer denne Understøttelse deri, at Staten, uden attvinge Nogen ind i Kirken, tilveiebringer i det ydre Liv al den Sik-kerhed for Kirken, som den behøver, at den freder om Kirken, frederom Gudsdyrkelsen, yder Gudsdyrkelsen Respect og sikkrer den modenhver Forstyrrelse. Dette gjør den vistnok med Hensyn til alleTroessamfund, men den gjør det med en større og bestemtere Interessemed Hensyn til Landets almindelige Religion, ved hvilken det træderklarere frem for Staten, hvad der i det Hele kan tjene til at rydde deydre Hindringer afveien, for at Kirken med sine egne Kræfter kan yttreen velgjørende Indflydelse paa hele Folket. Det er dette, jeg troer,at Grundlovsudkastet har tænkt sig ved Begrebet Folkekirke, og det eri denne Betydning, jeg holder paa dette Begreb.”

Det kan endvidere fremhæves, at geheimeconferentsraad A. S. Ørsted iføl-ge Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-1849, sp. 2528,bl.a. anførte følgende betragtninger:”Men jeg anseer den som et Supplement til § 2; jegtroer, det hører væsentlig til § 2, at Kirken skal beholdee sine Eiendomme.Jeg ønsker ikke, at Bestemmelsen skal indlemmes i en særskiltParagraph, men at den skal nævnes i § 2, som Noget, der charak-teriserer den offentlige Kirke; der gives flere saadanne Bestemmelser,der have Hjemmel i denne Kirkes Charakteer, f. Ex. at KirkensHelligdage have Betydning for det hele Samfund, ikke blot for dem,som høre til Kirken, men ogsaa for alle Andre, det vil sige, de skulleikke nødes til at tage Deel i nogen Gudstjeneste, men de skulle af-holde sig fra Alt, som virker forstyrrende derpaa. I ethvert Land,hvor stor Religionsfrihed der end er, maa den almindelige Folkereli-gions Fest- og Helligdage respecteres af Alle; Ingen maa foretageHandlinger, som det kirkelige Politi finder fornødent at forbyde, fordi4

Herudover kan der peges på, at biskop Tage Müller ifølge Beretning omForhandlingerne paa Rigsdagen 1848-1849, sp. 3037, bl.a. anførte følgen-de betragtninger:”…maajegogsaaherværeenigmedden ærede Ordfører i, at denne Paragraph vilde ikke være af nogenBetydning, naar det ikke deri laa antydet, at den Kirkes Lærebegreb,der i Grundloven erklæres for Folkekirke, maa ogsaa hævdes i deoffentlige Underviisningsanstalter, fra hvilke dog ikke christelig Religi-onsunderviisning, efter Folkekirkens Lærebegreb, bør udelukkes. DenneKirke maa ogsaa forsaavidt respecteres af de andre Troessamfund,at de maae holde sig de Love efterrettelige, der forbyde hvadder ansees upassende i det borgerlige Liv paa Søn- og Hellig-dage o. dsl.”

Grundlovens § 4, 2. led, er endvidere omtalt i den stats- og kirkeretlige lit-teratur. Carl Georg Holck sondrer ved sin gennemgang af grundlovens § 4mellem tre typer understøttelse, C.G. Holck, ”Den danske Statsforfatnings-ret”, 2. del, ved C. Goos og J. Nellermann (1869), s. 262 f:”a) Ved Penge eller Penges Værd. Nærmest skulle de til Kirken henlagte el-ler skjænkede Midler anvendes til at virke for dens Formaal, og kun, hvordisse vise sig utilstrækkelige, skal det Manglende tilskydes Statskassen.Dette tilskud er i Øvrigt ikke betydeligt, s. de aarlige Finanslove.…b) Af større Vigtighed end den omhandlede Pengeunderstøttelse er den Un-derstøttelse, som ydes Folkekirken derved, at dens Lærdomme efter StatensForanstaltning og paa offentlig Bekostning foredrages ikke blot i Kirkerne,men ogsaa i de offentlige Skoler…og at Staten underholder særegne Dan-nelsesanstalter for dens Geistlige, saasom det theologiske Fakultet og det is-landske Pastoralseminarium.c) Endelig beskytter Staten Folkekirkens Helligdage, som derfor ogsaamaae respekteres af Dissenterne, naturligvis ikke ved positiv Deltagelse iGudsdyrkelsen, men ved afholdelse fra enhver handling, der kan forstyrreHelligdagens Fred og andægtige stemning… Kun undtagelsesvis tager Sta-ten Hensyn til andre Religionssamfunds Helligdage…”

I sin fremstilling af den danske statsforfatningsret fremstiller Matzen ind-holdet af understøttelsespligten nærmere. Af Henning Matzen, ”Den dan-ske Statsforfatningsret”, 4. udgave (1909), s. 314, fremgår bl.a. følgende:”I den først nævnte retning understøttes saaledes Folkekirken ved, at denevangelisk-lutherske Lære foredrages i Kirke og Skole…at Staten hargrundlagt særlige Dannelsesanstalter for Folkekirkens Gejstlige, saasom detteologiske Fakultet ved Universitetet og Pastoralseminariet, og at der er gi-vet særlige Bestemmelser for at værne om den offentlige Fred paa Folke-kirkens Helligdage…Materielt støttes Folkekirken foruden ved en Række5

E.F. Larsen omtaler bestemmelsen i grundlovens § 4 i tredje bog af ”Dendanske Kirkeret” (1912). Han nævner i den forbindelse understøttelses-pligten og anfører følgende s. 33:”Den Understøttelse, Kirken nyder, er ikke alene af materiel Art, som Til-skud til kirkelige Øjemed af Statens Midler; men ogsaa ad andre Veje un-derstøtter Staten Kirken, saaledes derved at den evangelisk-lutherske Læredanner Grundlaget for Religionsundervisningen i Landets offentlige Skolerog foredrages ved det theologiske Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet,Kirkens Vielse anerkjendes som borgerlig gyldig Ægteskabsstiftelse, ogStatsmagten freder om Kirkens Helligdage som almindelige borgerlige Hvi-ledage og knytter dens Gudstjeneste til de betydningsfuldeste Begivenhederi Samfundslivet og Nationens Liv.”

H.J.H. Glædemark beskriver i sin disputats om ”Kirkeforfatningsspørgs-målet i Danmark indtil 1874” (1948), s. 265, understøttelsespligten igrundlovens § 4 på følgende vis:”Endelig skal omtales Statens forfatningsmæssige Pligt – iflg. Grl.s § 3 – tilatunderstøtteden evangelisk-lutherske Folkekirke. Da UnderstøttelsensKarakter og Omfang ikke angives i Grundloven, maatte det efter 5. Juni1849 blive Lovgivningsmagtens Opgave at træffe Afgørelse herom, hvadGrundlovskomiteen for øvrigt ogsaa udtaler i sin Betænkning. Der kan dogingen Tvivl være om, at der ved Grundlovens Bestemmelse skal forstaas enUnderstøttelse af baade materiel og ideel Natur. Dette fremgaar ogsaa af enRække Udtalelser i den grundlovgivende Rigsforsamling, først og fremmestaf Kultusminister Madvig, der udtalte, at Understøttelsen dels skulde værepekuniær og materiel, dels skulde bestaae deri, ’at Staten, uden at tvingeNogen ind i Kirken, tilveiebringer i det ydre Liv al den Sikkerhed for Kir-ken, som den behøver, at den freder om Kirken, freder om Gudsdyrkelsen,yder Gudsdyrkelsen Respect og sikkrer den mod enhver Forstyrrelse’. Dettehar da ogsaa været Tilfældet i Tiden efter Grundlovens Udstedelse. I ideelHenseende er Folkekirken blevet understøttet derved, at Staten har dragetOmsorg for, ikke blot at den evangelisk-lutherske Lære er foredraget i selveKirken, det teologiske Fakultet ved Universitetet, Pastoralseminariet ogSkolen, men ogsaa at Helligdagslovgivningen er opretholdt i Overens-stemmelse med Kirkens Lære og Krav. I materiel Henseende er Folkekir-ken blevet understøttet dels ved Bevillinger paa Finansloven, dels ved Ind-begrebet af de siden Reformationen til Kirkevæsenet henlagte Ejendommeog Indtægter.”

tales ikke i grundloven, men er overladt til lovgiver. To bindinger kan dogunder alle omstændigheder udledes af grundlovsbestemmelsen og dens for-arbejder. Den ene består i, at en fuldstændig adskillelse mellem staten ogFolkekirken er udelukket, så længe det nuværende forfatningsgrundlag ergældende. Den anden er, at statens ’understøttelse’ af Folkekirken indbefat-ter såvel økonomisk som anden støtte. Hvori denne ikke-økonomiske un-derstøttelse nærmere består, endsige dens omfang, kan derimod ikke udle-des af § 4 og dens forarbejder. Som eksempel på dens nuværende karakterog udformning kan nævnes helligdagsloven, folkeskolens undervisning ikristendomskundskab samt den civilretlige retsvirkning af kirkelig vielse ognavngivning ved dåb.”

Hans Gammeltoft-Hansen anfører i Danmarks Riges Grundlov med kom-mentarer, red. af Henrik Zahle, 2. udgave (2006), side 137, bl.a. følgende:”Den understøttelse, som staten er pligtig at yde Folkekirken, er af såveløkonomisk som anden art.…Også den ikke-økonomiske støtte må fastlægges nærmere ved lov; af § 4og dens forarbejder kan nok udledes en pligt til (også) anden støtte end denøkonomiske, men næppe noget om dens nærmere karakter og omfang. Someksempler på sådan støtte kan nævnes helligdagsloven (lbkg. nr. 279 af 17.juni 1983, ændret ved lov nr. 277 af 8. maj 1991), folkeskolens undervis-ning i kristendomskundskab (jf. lbkg. nr. 393 af 26. maj 2005, § 5, stk. 2,1c), driften af de teologiske fakulteter og Pastoralseminariet samt den civil-retlige retsvirkning af kirkelig vielse og navngivning ved dåb.”

Der er i øvrigt redegjort for indholdet af understøttelsespligten i grundlo-vens § 4, 2. led, i pkt. 2 i Justitsministeriets notat af 10. august 2009 omforholdet mellem understøttelsespligten i grundlovens § 4 og en omlæg-ning af statens økonomiske støtte til folkekirken til et bloktilskud. Notateter optaget som bilag til betænkning nr. 1511/2009 om omlægning af sta-tens tilskud til folkekirken til bloktilskud.5.Som det fremgår af det ovenfor anførte, har grundlovens § 4, 2. led,gennem tiden givet anledning til nogen tvivl, men den gængse opfattelse istatsretlig og kirkeretlig litteratur er dog, at udtrykket ”understøttelse” skalforstås i vid forstand, dvs. som en forpligtelse for staten til at yde bådeøkonomisk og moralsk støtte. Bestemmelsen er også blevet forstået sådan ipraksis.Efter Justitsministeriets opfattelse må bestemmelsen i grundlovens § 4, 2.led, antages at indebære en forpligtelse for staten til at yde en vis ikke-økonomisk støtte til folkekirken. Efter Justitsministeriets opfattelse må detsamtidig antages, at understøttelsens art og omfang er overladt til lovgiver.