REU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm. om ministeren, under henvisning til ombudsmandens kritik af en kommunes sagsbehandling af en konkret sag om muligt socialt bedrageri, vil redegøre for, hvordan kommunerne bør håndtere sådanne sager for at leve op til ’Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter’, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 823 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”Vil ministeren, under henvisning til ombudsmandens kritik afen kommunes sagsbehandling af en konkret sag om muligt so-cialt bedrageri, redegøre for, hvordan kommunerne bør håndte-re sådanne sager for at leve op til ’Lov om retssikkerhed vedforvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-ter’ (se ombudsmandens udtalelse af 19. april 2012: Utilstræk-kelig sagsoplysning i sag om muligt socialt bedrageri)?”Svar:1.I den udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, som der henvises til ispørgsmålet, lagde ombudsmanden bl.a. til grund, at en kommune i enkonkret sag om muligt socialt bedrageri havde haft en mistanke, sådan somdet er beskrevet i § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed vedforvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med se-nere ændringer (retssikkerhedsloven). Kommunen skulle således have vej-ledt den pågældende person om, at hun ikke havde pligt til at give oplys-ninger, som kunne have betydning for bedømmelsen af den formodedelovovertrædelse.Justitsministeriet har som følge af henvisningen til den nævnte udtalelsefra Folketingets Ombudsmand lagt til grund, at spørgsmålet vedrørenderetssikkerhedsloven drejer sig om lovens § 10.2.Justitsministeriet kan i den forbindelse generelt oplyse følgende:Retssikkerhedslovens § 10 har følgende ordlyd:”§10.Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridiskperson har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder be-stemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger tilmyndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udeluk-kes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for be-dømmelsen af den formodede lovovertrædelse.Stk. 2.I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lov-givningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysnin-gerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål endfastsættelse af straf.Stk. 3.En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommendeikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for be-dømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte medde-ler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3.pkt., tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplys-ningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til2

Udgangspunktet efter bestemmelsen er, at bestemmelser i lovgivningenmv. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheder inden for den of-fentlige forvaltning ikke gælder, hvis der er konkret mistanke om, at enperson har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf.Der kan om retssikkerhedslovens § 10 nærmere henvises til Ole Hassel-gaard, Jens Møller og Jørgen Steen Sørensen, Retssikkerhedsloven medkommentarer (2005), side 161 ff., samt Justitsministeriets vejledning nr.9686 af 22. december 2004 om lov om retssikkerhed ved forvaltningensanvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, pkt. 110-137.3.Eftersom spørgsmålet om retssikkerhedslovens § 10 vedrører kommu-nernes sagsbehandling på det sociale område, har Justitsministeriet anmo-det Social- og Integrationsministeriet om en udtalelse. Social- og Integrati-onsministeriet har oplyst følgende:”Social- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet har udsendtvejledende retningslinjer om håndtering af administrative sager om socialtbedrageri. Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-indgreb og oplysningspligter § 10 er således beskrevet i vejledningens ka-pitel 50, punkt 560 ff:560.Borgere og virksomheder har som hovedregel ikke pligt til at give op-lysninger til myndigheden, hvis myndigheden har konkret mistanke om, atborgeren har begået et strafbart forhold. Kapitel 4 i retssikkerhedsloven(JM) begrænser oplysningspligter efter andre love, når der er konkret mis-tanke om, at en borger eller virksomhed har begået et strafbart forhold.Dette kaldes også borgerens ret til ikke at inkriminere sig selv. Formåletmed at begrænse oplysningspligten er at sikre, at personer, som er anklagetfor en forbrydelse, ikke kan blive tvunget til at medvirke til at opklare denpåståede forbrydelse. Baggrunden herfor er det princip om retten til ikke atinkriminere sig selv, der følger af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention.Oplysningspligt561.Borgerens ret til ikke at inkriminere sig selv ved at give oplysningerom et strafbart forhold gælder i alle tilfælde, hvor der efter lovgivningenm.v. er pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Be-grænsningen gælder, uanset om oplysningspligten er strafsanktioneret ellerkan gennemtvinges ved tvangsbøder eller lignende.Retssikkerhedsloven (JM) begrænser hermed borgeres pligt efter § 11, stk.2, i retssikkerhedsloven (SM) til at give oplysninger, der kan have betyd-ning for hjælpen. Også de tilsvarende oplysningspligter i pensionsloveneog boligstøtteloven begrænses med konkret mistanke om strafbare lovover-trædelser.

Konkret mistanke om et strafbart forhold562.Kapitel 4 i retssikkerhedsloven (JM) gælder ved konkret mistanke om,at en enkeltperson eller juridisk person har begået en strafbar lovovertræ-delse.En strafbar lovovertrædelse kan være en overtrædelse af straffeloven. Derkan også være tale om en overtrædelse af straffebestemmelser i andre love,fx § 12 b i retssikkerhedsloven (SM), hvor afgivelse af urigtige oplysningertil kommunen eller undladelse af at give oplysninger kan straffes, hvis derer tale om grov uagtsomhed.Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge konkret mistanke, er detsom udgangspunkt afgørende, om myndighedens mistanke er så stærk, atder ville være grundlag for at rejse en sigtelse inden for strafferetsplejen el-ler at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. (Se nærmere punkterne115-116 i Justitsministeriets vejledning)En konkret mistanke forudsætter omstændigheder, spor m.v., som på ob-jektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes muligeskyld. Hvis en kommune fx fra naboer, konkurrenter eller ansatte i en virk-somhed modtager en anmeldelse om forhold, som kan være strafbare, berordet på en vurdering i det enkelte tilfælde, om der herefter foreligger enkonkret mistanke. I denne vurdering må det bl.a. indgå, hvor troværdiganmeldelsen fremtræder, hvor konkret de pågældende forhold er angivet,og om der i de oplysninger, som kommunen i øvrigt er i besiddelse af, erholdepunkter for, at der kan foreligge et strafbart forhold. En anmeldelsevil således ikke i sig selv indebære, at der er konkret mistanke om et straf-bart forhold.563.Det er den myndighed, der skal anvende oplysningspligten, som måvurdere, om der er grundlag for en konkret mistanke.Juridiske personer564.Begrænsningen i oplysningspligten ved mistanke om strafbart forholdgælder også for juridiske personer. På det sociale område kan det fx væreprivate botilbud, som skal give oplysninger til det offentlige.Oplysninger uden betydning for straf565.Uanset om der er konkret mistanke, kan en myndighed anvende en op-lysningspligt, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, myndigheden be-der om, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovover-trædelse.Om det kan udelukkes, at oplysningerne kan have betydning for en sag omstraf, vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, se punkt 118 i Ju-stitsministeriets vejledning.Kan det efter en konkret vurdering ikke udelukkes, at oplysningerne kanhave betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, kanoplysningspligten ikke anvendes.I en række tilfælde vil en myndighed ud fra de foreliggende oplysningerhave gjort op med, at der ikke er anledning til at forfølge spørgsmålet omfastsættelse af straf, selv om der foreligger en formodning eller antagelseom, at en borger har begået en lovovertrædelse, der kan straffes. Det kan fxvære tilfældet, hvis overtrædelsen er af mindre grov karakter. I sådanne til-fælde vil myndigheden kunne anvende oplysningspligten.Retssikkerhedsloven (JM) er altså ikke til hinder for, at en kommune ind-henter oplysninger alene til brug for spørgsmålet om tilbagebetaling af formeget udbetalt ydelse, selv om der foreligger en konkret mistanke om etstrafbart forhold, hvis kommunen på forhånd har besluttet, at den ikke vilgå videre med spørgsmålet om straf. I så fald kan det udelukkes, at oplys-ningerne kan få betydning for en straffesag.4

Myndighedens vejledningspligt566.Hvis der foreligger konkret mistanke, skal myndigheden vejlede denmistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger,som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ-delse. Hvis en kommune fx har en konkret mistanke om, at en person, dermodtager social pension som enlig, har overtrådt straffeloven eller § 12 b iretssikkerhedsloven (SM) for at opnå en højere pension ved i længere tid atfortie, at den pågældende rent faktisk har en samlever, skal kommunen vej-lede om, at vedkommende ikke har pligt til at give oplysninger, der kanhave betydning for en straffesag.Eksempel 3En kommune konstaterer, at en pensionists slutlignede indkomst for åretfør, har været væsentlig højere end den indkomst, der er lagt til grund forberegning af boligydelse og pension. På den baggrund rejses krav om til-bagebetaling af udbetalt boligydelse for det forudgående år. Samtidig fin-der kommunen anledning til at bede den pågældende om at oplyse om sineaktuelle indtægtsforhold.Pensionisten har pligt til at oplyse om ændringer i indtægtsforhold m.v.,der kan have betydning for hjælpen, efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven(SM) (og boligstøttelovens § 46 og pensionslovens § 41).Den, der undlader at give oplysninger eller afgiver urigtige eller vildleden-de oplysninger, kan straffes med bøde efter § 12 b i retssikkerhedsloven(SM), hvis der er tale om grov uagtsomhed. Er der tale om en bevidst und-ladelse eller bevidst urigtig oplysning, kan der blive tale om straf for over-trædelse af straffeloven.Kommunen anser det for sandsynligt, at pensionisten fortsat har den højereindkomst og fortsat modtager for høj boligydelse og for høj pension.Kommunen antager imidlertid, at der næppe er tale om en bevidst ellergroft uagtsom undladelse, der kan straffes, og kommunen har derfor påforhånd gjort op med, at den ikke vil forfølge spørgsmålet om evt. straf.På den baggrund vil kommunen kunne forlange, at pensionisten opfyldersin oplysningspligt efter § 11, stk. 2, i Socialministeriets retssikkerhedslovog de øvrige bestemmelser.Eksempel 4En kommune konstaterer, at en pensionists slutlignede indkomst for 2. år itræk, er væsentlig højere end den indkomst, der er lagt til grund for bereg-ning af boligydelse og pension. På den baggrund rejses krav om tilbagebe-taling af udbetalt boligydelse og pension for det forudgående år.Samtidig antager kommunen, at pensionisten fortsat har højere indkomst,end oplyst overfor kommunen. Kommunen vil derfor bede pensionisten omat overholde sin oplysningspligt ved at give oplysninger om sine aktuelleindtægtsforhold.Kommunen har en formodning om, at der kan være tale om en bevidst elleri hvert fald groft uagtsom undladelse, der kan straffes. Kommunen vurdererimidlertid ikke, at der foreligger tilstrækkeligt grundlag til, at politiet villerejse sigtelse. Kommunen vurderer derfor ikke, at den har en konkret mis-tanke, der udelukker anvendelse af oplysningspligten.Hvis der senere fremkommer oplysninger, der bestyrker, at undladelsen harværet bevidst eller groft uagtsom, vil det imidlertid blive relevant igen atoverveje, om kommunen fortsat kan udelukke, at opfyldelse af oplysnings-pligten kan få betydning for en straffesag. Kan det ikke længere udelukkes,kan kommunen ikke længere bede pensionisten om at opfylde oplysnings-5

pligten. Kommunen skal så vejlede om, at pensionisten ikke har pligt til atgive oplysningerne.Eksempel 5En kommune konstaterer i efteråret 2005, at en pensionists slutlignede ind-komst for 2004 for 3. år i træk, er væsentlig højere end den indkomst, derer lagt til grund for beregning af boligydelse og pension. På den baggrundrejses krav om tilbagebetaling af udbetalt boligydelse og pension for 2004.Samtidig antager kommunen, at pensionistens indkomst i 2005 fortsat erhøjere end oplyst overfor kommunen, da pensionisten har haft samme løn-nede beskæftigelse og samme indkomstniveau i alle årene. Kommunen vilderfor bede pensionisten om at overholde sin oplysningspligt ved at giveoplysninger om sine aktuelle indtægts- og ansættelsesforhold.Kommunen har en konkret mistanke om, at der i hvert fald i 2004 og i2005 er tale om en bevidst eller i hvert fald groft uagtsom undladelse, derkan straffes, idet kommunen på grund af tidligere års indkomststigningerhar indskærpet indkomst- og oplysningsreglerne overfor pensionisten i2004. Kommunen vurderer, der er grundlag for at rejse sigtelse. Kommu-nen er indstillet på at forfølge straffespørgsmålet.Det kan hermed ikke udelukkes, at de oplysninger, kommunen ønsker atindhente kan have betydning for bedømmelsen af straffespørgsmålet. Uan-set om pensionisten nu afgiver korrekte eller urigtige oplysninger, vil sva-ret kunne have betydning for bedømmelsen af en sag om straf efter straffe-loven eller § 12 b i retssikkerhedsloven (SM). Pensionisten risikerer altså atinkriminere sig selv ved at opfylde oplysningspligten. Kommunen skal der-for vejlede om, at pensionisten ikke har pligt til at give oplysningerne.Oplysninger, som borgeren ikke har pligt til at give567.I punkt 113 i Justitsministeriets vejledning er anført, at en forvalt-ningsmyndighed heller ikke uden videre kan anmode en mistænkt om op-lysninger, der vedrører et strafbart forhold i situationer, hvor der ikke erpligt til at give oplysninger til myndigheden. Det antages, at en myndighedogså i disse tilfælde bør vejlede en mistænkt person om, at vedkommendeikke har pligt til at afgive oplysninger af betydning for de forhold, sommistanken omfatter.”