Spørgsmål nr. 81 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan politiet i forbindelsemed indsatsen mod "prostitutionens bagmænd" anvender op-lysninger fra Skat og fra sin egen deltagelse i Skats uanmeldtekontrol af sexarbejdere efter skatkontrolloven og momsloven,som f.eks. beskrevet i den daværende ministers svar på REUspørgsmål nr. 99 (2010-11) fra den 25. oktober 2010, idet mansamtidig overholder både reglerne om politiets bemyndigelserved kontrollerne, og paragraf 9 i Lov om retssikkerhed vedforvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-ter?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 15. no-vember 2010 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra FolketingetsRetsudvalg, gennemfører SKAT med hjemmel i moms- ogskattekontrolloven kontroller på bordeller og massageklinik-ker.Politiet deltager i relevant omfang i disse kontrolaktioner medhenblik på at drage omsorg for, at SKAT’s kontrol kan gen-nemføres.Hvis politiet i forbindelse med SKAT’s kontrolvirksomhed iøvrigt observerer forhold, der kan danne grundlag for mistankeom et strafbart forhold, iværksætter politiet den fornødne poli-timæssige efterforskning heraf.Såfremt politiet forinden iværksættelse af en aktion måtte havebegrundet mistanke om et strafbart forhold, kan et eventuelttvangsindgreb gennemføres i overensstemmelse med retspleje-lovens regler herom.Politiet kan i øvrigt med samtykke fra indehaveren af massa-geklinikken eller bordellet altid foretage kontrol af stedet. Poli-tiet kan således foretage en umiddelbar besigtigelse af stedetog eventuelt foretage afhøringer af tilstedeværende, der i hen-hold til retsplejelovens § 750 er forpligtede til at opgive navn,adresse og fødselsdato.”

Justitsministeriet kan herudover mere generelt oplyse, at det følger af § 9,stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningensanvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, at hvis en enkeltpersoneller en juridisk person med rimelig grund mistænkes for et strafbart for-hold, kan tvangsindgreb imod den pågældende med henblik på tilvejebrin-gelse af oplysninger om det eller de forhold, som mistanken vedrører, kungennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at reglen i stk. 1, ikke finder an-vendelse, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebrin-ge oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættel-se af straf. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der på den ene side fo-religger mistanke om, at der er begået en strafbar lovovertrædelse, menhvor tvangsindgrebet på den anden side gennemføres med henblik på tilve-jebringelse af oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmålend fastsættelse af straf – f. eks. udstedelse af et påbud.Bestemmelsens stk. 3, fastsætter, at reglerne i stk. 1 og 2, finder tilsvaren-de anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end denmistænkte.Det følger herudover af § 9, stk. 4, at den, som mistanken retter sig mod,kan meddele samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3. Et sådant samtykke skaldog afgives skriftligt og meddeles på et frivilligt, specifikt og informeretgrundlag.Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 15. november2010 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.