Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1127577_0001.png
1127577_0002.png
1127577_0003.png
1127577_0004.png
1127577_0005.png
1127577_0006.png
1127577_0007.png
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
21. maj 2012StrafferetskontoretEsben Haugland2012-0035-0073371880
UDKAST TIL TALEtil brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW(Alm. del) fra Folketingets RetsudvalgTorsdag den 24. maj 2012 kl. 14.00
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Samrådsspørgsmål AT (Karsten Lauritzen (V)):”Justitsministeriet har den 6. marts 2012, hvor forhøjelsen af den krimi-nelle lavalder til 15 år har været gældende i knap en uge, oplyst Folketin-get om, at der i alt er truffet 1.343 fældende strafferetlige afgørelser i for-hold til 14-årige i den periode den kriminelle lavalder har ligget på 14 år,heraf er der truffet hele 1107 afgørelser alene i 2011. Vil ministeren oply-se, om ministeren, under indtryk af det omfattende antal sager, der nu erkommet til offentlighedens kendskab, vil arbejde for at tage flere initiativerend dem ministeren allerede har redegjort for i samråd omkring lovforslagL55 (forhøjelse af den kriminelle lavalder), dels i forhold til at sikre en ef-fektiv håndtering af de ganske mange unge, der nu overlades til det socialesystem, og dels i forhold til, hvad der konkret vil blive gjort fra regerin-gens side for at forebygge, at kriminaliteten blandt de 14-årige fortsætterpå 2011-niveau, nu hvor der ikke længere kan tages fat om problemernestrafferetligt?”Samrådsspørgsmål AU (Karsten Lauritzen (V)):”Vil ministeren helt konkret redegøre for, hvad der er de væsentligste for-skelle på de sanktioner en 14-årig kan pålægges, som følge af en kriminelhandling, efter det strafferetlige system og efter det sociale system? Hvadmener ministeren med andre ord er de væsentligste forskelle på de sankti-oner, som en 14-årig ville kunne pålægges, som følge af at have begåetvold, røveri, tyveri eller en anden kriminel handling, hhv. før og efter re-geringens forhøjelse af den kriminelle lavalder er trådt i kraft 1. marts2012?”Samrådsspørgsmål AV (Karsten Lauritzen (V)):”Mener ministeren, at regeringen har håndteret lovbehandlingen af L55tilfredsstillende, set i lyset af, at man kunne have ventet med at søge lovenbehandlet i Folketinget indtil man havde vished for, at offentligheden oglovgiver kunne få kendskab til det faktiske omfang af fældende strafferetli-ge afgørelser i forhold 14-årige i hele 2011, ikke mindst set i lyset af, atministeren har kunnet offentliggøre de relevante oplysninger, så få dageefter loven er trådt i kraft? Finder ministeren Ikke, at dette især er et pro-blem i og med at tallene for andet halvår af 2010 er så relativt lave i for-hold til 2011 tallene, hvorved man risikerer at give offentligheden og lov-giver et misvisende billede af, at afgørelserne i forhold til de 14-årige harværet relativt få efter den kriminelle lavalder blev sænket i 2010?”Samrådsspørgsmål AW (Peter Skaarup (DF)):”Vil regeringen omgøre beslutningen om at sætte den kriminelle lavalderop set i lyset af de nye tal, der viser, at kriminaliteten og alvoren i den be-gåede kriminalitet er væsentligt større blandt de 14-årige end regeringenhavde forudset, idet denne omfatter et stort antal seksualforbrydelser,voldskriminalitet og indbrud?”
2
[Indledning]1.De fire spørgsmål handler om et emne, som vi efterhånden har haft endel samråd om her i Retsudvalget.Det overordnede tema synes – igen – at være, om regeringen virkelig me-ner, at det bør være det sociale system frem for straffesystemet, som skalhåndtere 14-åriges problemer.Og lad mig starte med at gentage, at ja, det mener regeringen virkelig.Vi har rullet en ændring af den kriminelle lavalder tilbage til tiden før 1.juli 2010, så den igen er 15 år. I øvrigt det, som den har været i generatio-ner og i langt størstedelen af den tid, hvor den tidligere regering havdemagten.De 14-årige skal derfor principielt igen behandles på samme måde, somman behandlede dem før 1. juli 2010.Jeg vil for så vidt angår begrundelsen for regeringens holdning på dettepunkt tillade mig at henvise til, hvad jeg har sagt i tidligere samråd og i be-svarelser af retsudvalgsspørgsmål om emnet.Og nej, regeringen har ikke ændret holdning til spørgsmålet, og der er hel-ler ikke kommet nye oplysninger frem, som skulle give anledning hertil.Det skal jeg komme nærmere ind på senere.[Ad spm. AU: Forskel på straffesystemet og det socialretlige system]2.Men jeg vil først besvare spørgsmål AU, hvor der spørges om, hvad devæsentligste forskelle er på de ”sanktioner”, som en 14-årig ville kunnepålægges som følge af at have begået kriminalitet henholdsvis før og efterregeringens forhøjelse af den kriminelle lavalder.Ja, altså den vigtigste forskel er jo, at unge over 15 år kan straffes – elleridømmes ”sanktioner”, om man vil – hvorimod børn under 15 år ikke kan.De håndteres efter de socialretlige regler.
3
Jeg har ikke tænkt mig her at gå ind i en detaljeret gennemgang af de tosystemer for at belyse forskellene – det er der redegjort for bl.a. i lovfors-lagene, som henholdsvis sænkede og hævede den kriminelle lavalder.3.Men som bekendt behandles strafbare forhold begået af kriminelle over15 år af politiet, anklagemyndigheden og domstolene, og der kan idømmesstraffe såsom bøde og betingede eller ubetingede frihedsstraffe – bl.a. af-hængig af kriminalitetens grovhed.Unge mellem 15 og 18 år kan desuden idømmes en ungdomssanktion, ogidømmes de en fængselsstraf, afsones den som udgangspunkt i en socialinstitution.4.Hvis kriminaliteten er begået af et barn under 15 år, underretter politietsocialforvaltningen i den kommune, hvor barnet bor.
Hvis en kommune modtager en sådan underretning fra politiet, skal kom-munen vurdere, om der er behov for at følge op på underretningen. Endvi-dere skal kommunen sørge for, at barnets forhold undersøges, hvis det måantages, at barnet trænger til støtte.
Er der tale om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, harkommunen pligt til senest 7 dage efter at udarbejde en decideret handle-plan for at modvirke yderligere kriminalitet.
Hvilke foranstaltninger, der kan være relevante, afhænger helt af den kon-krete situation.
Foranstaltningerne kan f.eks. være praktisk eller pædagogisk støtte ihjemmet. Det kan også være i form af et ungepålæg, eller det kan være an-bringelse af barnet uden for hjemmet – bare for at nævne nogle eksempler.
Kommunen vælger den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse bar-nets problemer og behov. Der er altså ikke tale om, at kriminalitet af enbestemt karakter altid medfører en bestemt foranstaltning.4
Foranstaltningerne gives som en hjælp og en støtte til barnet – ikke som ensanktion.
[Ad spm. AT, AV og AW: Statistik]5.I spørgsmål AT, AV og AW gives der udtryk for, at de seneste tal omomfanget af 14-åriges kriminalitet skulle være en overraskelse eller i øv-rigt ikke være, som man kunne forvente.Jeg har også kunnet konstatere, at flere folketingsmedlemmer fra oppositi-onen i pressen har givet udtryk for, at antagelserne om de 14-åriges krimi-nalitet har vist sig ikke at holde stik.Jeg må sige, at jeg er en lille smule forundret over disse udtalelser, ligesomjeg heller ikke forstår præmissen for spørgsmålene.6.Som bekendt blev jeg i forbindelse med behandlingen af lovforslagetom forhøjelsen af den kriminelle lavalder som spørgsmål 2 fra Retsudval-get bedt om at oplyse de seneste opdaterede tal for, hvor mange 14-årigeder er anmeldt, sigtet og dømt siden den kriminelle lavalder blev sat ned i2010.Som svar på spørgsmålet henviste jeg til et notat fra november 2011 fraJustitsministeriets Forskningskontor, som var vedlagt som bilag til besva-relsen.I notatet står der på side 1 – jeg citerer:”I alle opgørelser skelnes mellem, om hændelser har fundet sted i andethalvår 2010 eller første halvår 2011. Det sker med henblik på bl.a. at an-skueliggøre, at der, for så vidt angår strafferetlige afgørelser, vil være etrelativt lavt antal det første halve år efter sænkelsen af den kriminelle lav-alder, idet såvel gerningstidspunktet som afgørelsestidspunktet skal liggeinden for samme halvår. Det samme er ikke tilfældet for første halvår2011, hvorfor det må antages, at det giver et mere korrekt billede af antal-let af strafferetlige afgørelser.”5
Citat slut.Som det fremgår, bør man altså – hvis man ønsker at se et retvisende bille-de af 14-åriges kriminalitet – fokusere på 2011-tallene frem for 2010-tallene.Som det fremgår af notatet, blev der truffet 230 fældende afgørelser i andethalvår 2010 og 545 i første halvår 2011.Om dette er der i notatet anført – ligeledes på side 1 – og jeg citerer igen:”Det fremgår, at det i alt drejer sig om 775 fældende strafferetlige afgørel-ser, hvoraf langt de fleste er truffet i første halvår 2011. Det illustrerer, atdet første halve år efter sænkelsen af den kriminelle lavalder giver et skævtbillede af omfanget af strafferetlige afgørelser.”Citat slut.7.Retsudvalget modtog som sagt disse oplysninger, da jeg besvaredespørgsmål 2 den 24. januar 2012.Jeg oplyste samtidig, at Justitsministeriet ikke var i besiddelse af tilsvaren-de statistiske oplysninger for så vidt angår perioden efter 1. halvår 2011.Den 8. februar 2012 oplyste jeg i besvarelsen af spørgsmål 21 vedrørendelovforslaget, at en samlet statistik for 14-åriges kriminalitet i 2011 forven-tedes at foreligge i marts 2012 og herefter ville blive sendt til Retsudval-get.Da Forskningskontorets notat herom forelå, sendte jeg det til Retsudvalgetden 6. marts 2012.8.I notatet fra marts er der på side 1 anført, at der som forventet er et rela-tivt lille antal strafferetlige afgørelser det første halve år efter sænkelsen afden kriminelle lavalder – på grund af det omtalte ”efterslæb”, før det rettebillede vil vise sig. Det samme er ikke tilfældet for 2011.
6
Ser man på tallene, kan man også se, at antallet af fældende afgørelser iandet halvår 2011 som forventet var på samme niveau som for første halv-år 2011: 555 det ene halvår, 552 det andet.9.Jeg bliver derfor forundret, når der gives udtryk for, at ”antagelsen omomfanget af 14-åriges kriminalitet viser sig ikke at holde stik”.Den holder ikke bare stik; de nyeste tal for det seneste halvår er nærmestpå decimalen præcis det samme som halvåret før, hvilket jeg i februar op-lyste over for Folketinget var det mest retvisende.Så svaret på spørgsmål AT og AW er nej; der vil ikke blive iværksæt yder-ligere tiltag alene på baggrund af de seneste statistiske oplysninger.Og jeg mener heller ikke, at lovforslaget burde have været behandlet sene-re end tilfældet var, sådan som der spørges om i spørgsmål AV.[Afslutning]10.Når det så er sagt, kan jeg oplyse, at der vil komme yderligere initiati-ver for at sikre gode metoder og redskaber til at forebygge kriminalitetblandt børn og unge.
Regeringen arbejder for tiden på et udspil, der blandt andet skal styrke dentidlige, forebyggende indsats over for de unge under 18 år, som er på vejud i en kriminel løbebane.
For det er helt afgørende, at vi effektivt hjælper de børn og unge, som erpå vej ud i et forkert spor, i den rigtige retning.
Tak.
7