Spørgsmål nr. 778 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er det ministerens opfattelse, at der kan beskikkes advokat ef-ter retsplejelovens § 259, stk. 3’s særlige hensyn, hvor der ikkeer givet fri proces efter Retsplejelovens § 328’s rimeliggrund?”

Svar:

Formålet med bestemmelsen i retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt. – hvor-efter retten i særlige tilfælde kan beskikke en advokat for en part, der ikkehar efter kommet et advokatpålæg efter retsplejelovens § 259, stk. 2, 1.pkt. – er at give retten adgang til at afværge de uheldige følger, som et ikkeefterkommet advokatpålæg ellers kan medføre. Reglen er ikke i førsterække givet af hensyn til parten, men derimod af hensyn til retten, der ikkebør tvinges til at medvirke til reelt utilfredsstillende resultater. Der henvi-ses herved til Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 2897.De hensyn, som bestemmelsen i retsplejelovens § 259, stk. 3, skal vareta-ge, er ikke sammenfaldende med de hensyn, som varetages af fri proces-reglerne, herunder retsplejelovens § 328. Bestemmelsen i retsplejelovens §259, stk. 3, udelukker således ikke, at der beskikkes advokat efter dennebestemmelse, i tilfælde hvor en part ikke har fri proces efter retsplejelo-vens § 328.