Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1132328_0001.png
1132328_0002.png
1132328_0003.png
1132328_0004.png
1132328_0005.png
1132328_0006.png
1132328_0007.png
1132328_0008.png
1132328_0009.png
1132328_0010.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Dok.:
26. april 2012408983
UDKAST TIL TALEtil justitsministeren til brug ved samråd om grænseover-skridende kriminalitet i Retsudvalget den 10. maj 2012Rækkefølge af talere:1. Skatteministeren (samrådsspørgsmål AI om toldkon-trol på grænsen)2. Justitsministeren

Samrådsspørgsmål AJ:

”Vil ministeren redegøre for sit syn på om det ikke i praksis vil stillepoliti og anklagemyndighed betydeligt ringere i forhold til grænseover-skridende kriminalitet, at der med regeringens nye tilrettelæggelse aftoldkontrollen ikke længere på samme måde vil være vidner ved græn-sen, der kan bistå politiet ved bl.a. hurtigt at tilkalde politiet og vidne iforhold til grænseoverskridende kriminalitet, for eksempel i sager ommenneskesmugling, hvor de bl.a. vil kunne være vidner på, at menne-skesmuglerne har bragt personer uden lovligt ophold i Danmark overgrænsen?”

Samrådsspørgsmål BF:

”Hvad

er regeringens holdning til det tysk-franske udspil om styrkelseaf den nationale grænsekontrol imellem landene i EU. Ministeren bedesi den forbindelse redegøre for, om regeringen vil rejse kritik overforTyskland set i lyset af den kritik, den tyske regering gav udtryk for over-for den tidligere danske regering, da den besluttede at indføre en skær-pet grænsekontrol i foråret 2011?”1

[Indledning]

1.

Jeg vil gerne starte med at takke udvalget for muligheden for endnuengang at drøfte regeringens ophævelse af den tidligere regerings aftalemed Dansk Folkeparti om styrket toldkontrol på grænsen.
Det er som bekendt langt fra første gang, vi har lejlighed til at drøfte detemne. Så når spørgeren nu ønsker at vide, om ikke den nye regeringstilrettelæggelse af toldkontrollen vil stille politi og anklagemyndighedbetydeligt ringere i forhold til grænseoverskridende kriminalitet, såkommer det nok ikke som den helt store overraskelse, når jeg siger, atden korte udgave af svaret er ”nej”.
Men det vil jeg naturligvis gerne uddybe.

[Ophævelsen af grænseaftalen]

2.

Som bekendt indgik den tidligere regering som led i forhandlingerneom sin såkaldte 2020-plan sidste forår en aftale med Dansk Folkeparti,som bl.a. gik ud på, at der skulle etableres en permanent og stationærtoldkontrol af den indgående trafik på en række navngivne grænseover-gange mod syd.
Den aftale har regeringen ophævet. Det har vi gjort, fordi vi i meget højgrad er optaget af at sikre en intelligent, målrettet og effektiv indsatsmod grænseoverskridende kriminalitet – det gælder på toldområdet så-vel som på andre områder. Ressourcerne skal kort sagt sættes ind pånoget, som rent faktisk vil kaste resultater af sig.
Derfor tilrettelægges toldkontrollen fremover som en mobil, fleksibelog efterretningsbaseret indsats, som efter regeringens opfattelse vil give2
langt bedre muligheder for at imødegå de udfordringer, som en moder-ne, internationaliseret verden byder på.
Alt det har skatteministeren allerede redegjort for. Det gjorde vi ogsåbegge to under den forespørgselsdebat som fandt sted sidst i januar må-ned på foranledning af spørgerens parti.

[Generelt om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet]

3.

I dag spørges der så særligt til, hvad tilbagerulningen af grænseafta-len vil betyde for mulighederne for at bekæmpe grænseoverskridendekriminalitet i almindelighed og menneskesmugling i særdeleshed.
På et andet samråd, som vil finde sted her i udvalget om et par uger, viltemaet være grænseaftalens betydning for antallet af butikstyverier ihovedstaden.
Når nu interessen i dag særligt retter sig mod menneskesmugling, me-ner jeg, der er grund til at minde om, at den såkaldte grænseaftale førstog fremmest drejede sig om toldkontrol – altså kontrol af varer, somskal indføres i landet.
Der var derimod ikke tale om at genindføre personkontrollen ved græn-sen, selv om man fra tid til anden kan få den tanke, at de tidligere afta-leparter gerne vil efterlade det indtryk hos vælgerne.
Som spørgeren ved, og som jeg vil komme ind på i min besvarelse afsamrådsspørgsmål BF, så indebærer Schengen-aftalen, at en sådan fastpersonkontrol ved grænsen ikke kan genindføres – hverken af Danmarkeller af de øvrige Schengenlande.
Og lad mig i samme forbindelse slå fast – som også skiftende justitsmi-nistre i den tidligere regering har gjort det før mig – at det uændret er3
Rigspolitiets opfattelse, at en genindførelse af grænsekontrollen hver-ken er et nødvendigt eller et hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse afden grænseoverskridende kriminalitet.
Ud fra en rent politifaglig vurdering får man mere ud af at anvende debetydelige ressourcer, som en egentlig grænsekontrol ville kræve, på ef-terretningsbaserede og målrettede indsatser mod den organiserede kri-minalitet i et tæt samarbejde med andre myndigheder – danske såvelsom udenlandske.
Det gælder så meget desto mere, når der er tale om organiseret grænse-overskridende kriminalitet.

[Sager om menneskesmugling]

4.

Hvis vi nu retter blikket mere konkret mod de seneste års sager ommenneskesmugling, så kan jeg oplyse, at Syd- og Sønderjyllands Politi,som dækker området omkring den dansk-tyske landegrænse, i hele2011 efterforskede 26 sager om menneskesmugling med i alt 32 an-holdte.
I 2010 drejede det sig om 38 sager med i alt 44 anholdte.
Til sammenligning blev der i de godt 6 måneder i 2011, hvor den per-manente toldkontrol ved grænsen stod på, overdraget 2 sager om men-neskesmugling fra toldmyndighederne til Syd- og Sønderjyllands Politi.De to sager omfattede i alt 5 anholdte.
Når jeg nævner det, er det på ingen måde for at forklejne det uden tvivlgode arbejde, som toldmedarbejderne udfører.
Jeg mener dog, at vi ærligt må sige, at disse tal taler deres tydeligesprog og viser, at toldkontrol på grænsen ikke er vejen frem, hvis man4
ønsker at sætte effektivt ind over for den organiserede menneskesmug-ling.
Jeg vil mene, at man skal være mere end almindeligt optimistisk for atlæse tallene anderledes.
Og der er altså ikke belæg for at mene, at ”menneskesmuglere vil havebedre vilkår” ved, at regeringen har ophævet den tidligere regerings af-tale om toldkontrol.
Som det også fremgår af min besvarelse af 31. januar i år af spørgsmålnr. 371 fra udvalget, så var det i det hele taget relativt småt med sagerom mere alvorlig og organiseret kriminalitet, som den permanente told-kontrol ved grænsen kastede af sig.
Ikke fordi, det ikke er vigtigt at få fat i færdselssyndere og personer,som med ulovlige knive eller pebersprays overtræder våbenlovgivnin-gen. Men det var alt andet lige ikke bekæmpelsen af den type kriminali-tet, grænseaftalen først og fremmest blev promoveret på.
Når det særligt gælder spørgsmålet om bevis i sager om menneske-smugling, har Rigspolitiet oplyst, at der i forbindelse med efterforsk-ningen af sager om menneskesmugling bl.a. vil kunne indgå oplysnin-ger fra samarbejdet med tysk politi. Også effekter hos de pågældendepersoner og GPS-oplysninger vil kunne bruges til at bevise, at de på-gældende er indrejst over grænsen.
Så der er med andre ord ikke noget, der tyder på, at der i relation til be-visførelsen i sager om menneskesmugling skulle være nogen størreværdi i, at man har toldmedarbejdere staionært placeret på grænsen.

[Politiindsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet]

5

5.

Det er imidlertid vigtigt for mig nok engang at understrege, at rege-ringen tillægger udfordringen med den grænseoverskridende kriminali-tet topprioritet.
Det er også derfor, at der som led i den nye flerårsaftale om politiets oganklagemyndighedens økonomi, som spørgerens parti er en del af, bl.a.er afsat 20 mio. kr. i aftaleperioden til investering i udvidet mobil vi-deoovervågning, som politiet kan anvende i en række sammenhængesom et intelligent og effektivt værktøj i kriminalitetsbekæmpelsen.
Der er også som led i aftalen etableret en tværgående indbrudsenhed,som skal intensivere den fremadrettede efterforskning mod organiseretindbrudskriminalitet, hælernetværk og hjemmerøverier. Til det formåler afsat 37 mio. kr. i 2012 faldende til 35 mio. kr. i 2015.
Endelig er der som supplement til de midler, der med flerårsaftalen erafsat til udvidet mobil videoovervågning, afsat yderligere 8 mio. kr. tilen yderligere forstærket indsats mod den grænseoverskridende krimina-litet.

[Udlændingekontrolafdelingen]

6.

Jeg har også noteret mig, at det aktuelt er Rigspolitiets opfattelse, atder generelt er et godt grundlag for den politimæssige indsats over forden grænseoverskridende kriminalitet.
Og der er da også god grund til at rose politiet for at tage udfordringenop og også gå nye veje.
Lad mig blot som et godt eksempel nævne det koncept, som Udlændin-gekontrolafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi (UKA) har arbejdetefter siden begyndelsen af 2011.
6
Med konceptet er fokus på kriminalitet over landegrænsen intensiveret iet tæt samarbejde med bl.a. de tyske myndigheder.
Der er således skærpet fokus på efterforskning af den organiserede kri-minalitet, som begås i det grænsenære område, hvor de kriminelle or-ganisationer er aktive på begge sider af grænsen.
Indsatsen er i høj grad målrettet på baggrund af analyser af kriminali-tetsmønstre, og UKA bidrager i dag til bekæmpelsen af kriminalitet be-gået af udlændinge også i landets øvrige politikredse.
Det nye koncept har bl.a. vist sig særligt nyttigt i forhold til opklaringog retsforfølgning i sager om grænseoverskridende indbrudskriminali-tet. Eksempelvis er det på knap et år lykkedes Syd- og SønderjyllandsPoliti at få udleveret mere end 50 udenlandske kriminelle til retsfor-følgning i Danmark.

[Afslutning af samrådsspørgsmål AJ]

7.

Så som jeg lagde ud med at sige, så er der ingen grund til at frygte, atpoliti og anklagemyndighed er dårligere stillet i forhold til den grænse-overskridende kriminalitet, end det var tilfældet før grænseaftalens op-hævelse.

[Samrådsspørgsmål BF]

8.

Jeg vil nu vende mig mod det andet samrådsspørgsmål, som er stillettil mig, og som vedrører det tysk-franske forslag til ændring af Schen-gen-Grænsekodeksen.
I juni 2011 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at frem-sætte forslag til en mekanisme, så der kan reageres på ekstraordinære
7
omstændigheder, hvor Schengen-samarbejdets overordnede funktions-måde er truet, uden at princippet om fri bevægelighed sættes over styr.
Det Europæiske Råd anførte, at der som en allersidste udvej – inden forrammerne af denne mekanisme – vil kunne indføres en sikkerhedsklau-sul for undtagelsesvist at tillade genindførelse af grænsekontrol ved deindre grænser i en virkelig kritisk situation, hvor en medlemsstat ikkelængere er i stand til at overholde sine forpligtelser i henhold til Schen-gen-reglerne.
For at imødekomme denne opfordring fremsatte Kommissionen i sep-tember 2011 sin såkaldte Schengen Governance-pakke med forslag omændring af både Schengen-evalueringsmekanismen og Schengen-Grænsekodeksen.

9.

For at kunne leve op til Det Europæiske Råds bestilling prioritererdet danske EU-formandskab sagen højt, og det er vores mål at opnåenighed om sagen i Rådet inden udgangen af formandskabet.
Danmark har som formand for EU ansvaret for at søge at finde løsnin-ger og kompromiser og sørge for fremgang i forhandlingerne, før stafet-ten gives videre.
Vi er som formandskab derfor imødekommende over for forslag og bi-drag fra medlemsstaterne med henblik på at fremme forhandlingernemest muligt.
Det fransk-tyske forslag om ændring af Schengen-Grænsekodeksen vilderfor indgå i forhandlingerne i Rådet med henblik på at finde et kom-promis, der skal danne rammen for de videre forhandlinger med Parla-mentet.
8

10.

Da det har været drøftet i efteråret, er det ingen hemmelighed, atstort set alle medlemslande er enige med Frankrig og Tyskland i, atkompetencen til at træffe beslutning om en eventuel genindførelse afden indre grænsekontrol - som i dag - fortsat skal ligge hos medlems-landet, når den offentlige orden eller indre sikkerhed i et medlemslander truet.
Danmark er at finde blandt disse medlemslande.
Det er og skal fortsat være op til det enkelte medlemsland at beslutte,om den indre grænsekontrol skal genindføres, hvis den offentlige ordeneller den indre sikkerhed er truet. Det være sig forud for et topmøde, enstor sportsbegivenhed eller en helt akut og uforudset situation, der truersikkerheden.Som det er omtalt i pressen, går det tysk-franske forslag også ud på, atdet herudover skal være muligt for medlemslandene selv at genindføreden indre grænsekontrol i op til 30 dage under andre ekstraordinæreomstændigheder.
Jeg vil gerne gøre klart, at regering fuldt ud støtter, at der etableres enny mekanisme, som Det Europæiske Råd har anmodet om, da den vilvære med til at styrke og forbedre Schengen-samarbejdet.
Vi skal kunne reagere på ekstraordinære omstændigheder, når en med-lemsstat ikke længere er i stand til at overholde sine forpligtelser i hen-hold til Schengen-reglerne, og når Schengen-samarbejdets overordnedefunktionsmåde er truet.
Og som sagt: det tysk-franske forslag indgår i de aktuelle forhandlinger.

11.

For så vidt angår spørgerens sidste spørgsmål, ser jeg ingen grundtil fra dansk side at rejse kritik over for Tyskland.9
Vi er midt i en forhandlingssituation om Kommissionens forslag, og detdanske formandskab er positiv over for indspark fra de andre lande. Detfransk/tyske forslag vil som alle andre forslag indgå i de videre for-handlinger.

Tak.

10