Spørgsmål nr. 757 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, hvilken sagsbehandling, der traditio-nelt ligger bag en afgørelse om fri proces i henhold til Retsple-jelovens § 329, når begrundelsen for afvisning helt eller delvister, at borgeren ”forventeligt vil tabe sagen”? Har alle bilag væ-ret gennemgået, er der foretaget afhøring af sagens parter og afeventuelle vidner og har Civilstyrelsen, i tilfælde hvor det erformålstjenligt p.g.a. vanskelige tekniske eller juridiske for-hold, indhentet sagkyndige udtalelser forud for en afgørelsemed denne begrundelse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:”Retsplejelovens § 329 er en undtagelsesbestemmelse, der giver mu-lighed for at meddele fri proces uden for de tilfælde, der er nævnt i §325, jf. §§ 327 og 328 (om de almindelige betingelser for fri proces),når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager, som eraf principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller somhar væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssi-ge situation. Det er en generel betingelse for at meddele fri proces, atansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces, hvilketsædvanligvis betyder, at ansøgeren skal have en vis rimelig udsigt tilat få medhold i den påstand, som ansøgeren vil nedlægge i forbindel-se med retssagen.Ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven ogforskellige andre love (sagsomkostninger, retshjælp og fri proces)ændredes bl.a. reglerne om kompetence til at træffe afgørelse i sagerom fri proces. Det er forudsat i bemærkningerne til loven (jf. lovfor-slag nr. L 132, jf. Folketingstidende 2004-05, Tillæg A, side 5542),at de sager, der behandles i Civilstyrelsen efter § 328 og § 329, fort-sat skal behandles på skriftligt grundlag.Med henblik på at vurdere om betingelserne for at meddele fri procesefter § 329 er opfyldt, gennemgår Civilstyrelsen ved behandlingen afen ansøgning om fri proces de akter, der er indsendt, og foretager påden baggrund en afvejning af, om der er grundlag for at meddele friproces.Civilstyrelsen foretager ikke afhøring af sagens parter eller eventuel-le vidner og indhenter ikke sagkyndige udtalelser til brug for afgø-relse af spørgsmålet om fri proces. Hvis ansøgeren ønsker at fore-lægge sin ansøgning om fri proces i forbindelse med behandlingen afsagen, kan der afholdes møde med Civilstyrelsen.2

For at oplyse sagen yderligere kan Civilstyrelsen anmode modpartenom en udtalelse i anledning af ansøgningen om fri proces. Frem-kommer modparten med oplysninger til ugunst for ansøgeren, som eraf væsentlig betydning for sagens afgørelse, vil ansøgeren i overens-stemmelse med forvaltningslovens § 19 (om partshøring) få lejlighedtil at udtale sig, inden afgørelsen om fri proces træffes.Det bemærkes i øvrigt, at sager om fri proces er ansøgningssager.Det er derfor som udgangspunkt ansøgeren selv, der skal godtgøre,at der er rimelig grund til at føre proces, herunder fornøden udsigt tilat få medhold i den påstand, der ønskes nedlagt under sagen. Hvisansøgeren ikke indsender oplysninger, som tyder på, at vedkommen-de kan løfte bevisbyrden under retssagen, har Civilstyrelsen ikkepligt til at iværksætte yderligere sagsoplysning, men kan træffe afgø-relse på det foreliggende grundlag, hvis dette må anses for tilstræk-keligt.”Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Procesbevil-lingsnævnet, der har oplyst følgende:

”1.

Procesbevillingsnævnet blev oprettet ved lov nr. 390 af 14. juni1995. Procesbevillingsnævnet har siden 1. januar 1996 haft kompe-tencen til at meddele 2. og 3. instansbevilling i civile sager og i straf-fesager.Procesbevillingsnævnet fik med virkning fra 1. januar 2007 tillagtkompetence til at behandle klager over Civilstyrelsens afslag på friproces efter retsplejeloven.Procesbevillingsnævnet er opdelt i to afdelinger – afdelingen for ap-peltilladelser og afdelingen for fri proces.

2.

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces består af en lands-dommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Hvertmedlem har en suppleant, advokatmedlemmet har dog to supplean-ter.Procesbevillingsnævnet bistås af et sekretariat. Sekretariatets medar-bejdere betjener begge nævnsafdelinger. Sekretariatet består aktueltaf en sekretariatschef, 2 chefkonsulenter, 14 fuldmægtige samt kon-torpersonale. De ansatte fuldmægtige er alle cand. jur. af uddannelse,og hovedparten har flere års erfaring navnlig fra domstolene, advo-katbranchen og centraladministrationen. Sekretariatschefen og chef-konsulenterne er erfarne jurister med tidligere ansættelser navnlig idomstolssystemet.Reglerne om Procesbevillingsnævnets virksomhed findes i retspleje-lovens kapitel 1 a. Procesbevillingsnævnet har i medfør af retspleje-lovens § 25 fastsat en forretningsorden for nævnets virksomhed. Detfremgår af forarbejderne om oprettelse af et procesbevillingsnævn, at3

hverken forvaltningsloven, offentlighedsloven eller ombudsmands-loven gælder for nævnets virke.”Procesbevillingsnævnet har endvidere oplyst følgende om nævnets sags-behandling:

”1.

Indledningsvis bemærkes, at den i spørgsmålet nævnte begrun-delse for et afslag på fri proces (at borgeren ”forventeligt vil tabe sa-gen”) ikke anvendes af Procesbevillingsnævnet.For at meddele fri proces efter retsplejelovens § 329 er det dog engrundlæggende betingelse, at der er en vis udsigt til medhold i sagen,hvilket kan være anført i nævnets afgørelser efter retsplejelovens§ 329.

2.

Vedrørende nævnets konkrete sagsbehandling kan det oplyses, atnår nævnet modtager en klage over et meddelt afslag på fri procesfra Civilstyrelsen, visiteres sagen til en fuldmægtig af sekretariats-chefen eller dennes stedfortræder.Sekretariatet indhenter herefter de bilag, som Civilstyrelsen har an-vendt til afgørelse af sagen.Efterfølgende vil fuldmægtigen i sekretariatet på baggrund af demodtagne bilag og det indsendte materiale i forbindelse med klagenudarbejde et notat om de faktiske og juridiske aspekter ved sagenmed en indstilling til, hvordan nævnet bør afgøre sagen. Til notatetvedlægges sagens relevante bilag (Civilstyrelsens afgørelse, klagen,bilag, lovgivning, juridisk teori og praksis).Fuldmægtigen får under udarbejdelsen af notatet løbende råd og vej-ledning af en chefkonsulent eller sekretariatschefen. Efter notatet erfærdiggjort af fuldmægtigen, vil sagen blive gennemgået af en chef-konsulent eller af sekretariatschefen, der herefter kommer med even-tuelle rettelser og forslag til ændringer. Efter sekretariatschefens ellerchefkonsulentens endelige godkendelse er sagen parat til at blivesendt ud til nævnsmedlemmerne og blive behandlet på et nævnsmø-de.

3.

Der holdes ugentlige nævnsmøder. Der behandles normalt ca. 25-30 sager pr. møde. Sagerne bliver sendt ud til nævnsmedlemmerne,så nævnsmedlemmerne har mulighed for 1 uges forberedelse tilnævnsmødet. Sagerne bliver herefter behandlet på et nævnsmøde,hvor nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles fri pro-ces. Hvis der er behov herfor, vil sagen blive udsat til yderligere vo-tering blandt de samme nævnsmedlemmer.Det er således nævnsmedlemmerne (som ovenfor nævnt en lands-dommer, en byretsdommer samt en advokat), der træffer afgørelseom, hvorvidt der kan meddeles fri proces efter bl.a. retsplejelovens§ 329, herunder foretager nævnsmedlemmerne blandt andre kriterier4

en vurdering af, om der er en vis udsigt til medhold i sagen. Beslut-ninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.Efterfølgende udfærdiger sekretariatet en afgørelse i sagen på bag-grund af resultatet af nævnets votering. Hvis der er tale om et afslagpå fri proces, begrundes afslaget med en henvisning til de bestem-melser, der giver mulighed for meddelelse af fri proces. Afgørelsenskrives under af en chefkonsulent eller af sekretariatschefen på næv-nets vegne.Sekretariatet indhenter ikke sagkyndige udtalelser, ligesom der ikkeforetages afhøring af sagens parter eller vidner, inden sagen afgøres.Nævnets møder er ikke offentligt tilgængelige.”