Spørgsmål nr. 744 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere JyllandsPostens forsidehistorieden 3. maj 2012 ”Tvivlsomme tal om politiets indsats” samtfremsende en uddybende og retvisende oversigt over udviklin-gen i Politiets og anklagemyndigheders produktivitetsforøgelsei sager om økonomisk kriminaliteten, herunder redegøre forudviklingen de sidste fire år, hvor det klart fremgår hvis enkel-te sager bidrage til et forkert og forvrænget billede af udviklin-gen.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet, indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Politiets og anklagemyndighedens registrering og opgørelseaf strafbare forhold anvendes ved følgende fremgangsmåde:Når politiet modtager en anmeldelse, oprettes der en sag vedrø-rende det pågældende strafbare forhold (eksempelvis et ind-brud), der får et selvstændigt journalnummer.Opgørelsen af antallet af sigtelser og tiltaler foretages ved enoptælling af antallet af journalnumre, hvor der er rejst hen-holdsvis sigtelse og tiltale. Hvis der er flere sigtede eller tiltaltepersoner på en sag, tæller sagen med en sigtelse eller tiltale forhver af de personer, som er registreret på sagen. Tilsvarendetæller hvert journalnummer med en selvstændig sigtelse ellertiltale, hvis en person er sigtet eller tiltalt for flere forhold i ensag. Begår f.eks. to personer indbrud i et parcelhus, og bliverde tiltalt herfor, vil dette tælle som to tiltaler. Politiet opgør an-tallet af sigtelser på samme måde.Opgørelsesmetoden blev oprindeligt indført i forbindelse medudviklingen af politiets ledelsesinformationssystem (POLIS),der i sin første version blev udviklet og taget i brug som led iudmøntningen af flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed2003-2006. Politiet og anklagemyndigheden har siden foreta-get afrapporteringer efter denne metode.Det er Rigsadvokatens opfattelse, at den valgte opgørelsesme-tode tegner det mest retvisende billede af udviklingen i aktivi-tetsniveauet (sagsproduktionen) i anklagemyndigheden, menden er naturligvis – som al anden statistik – forbundet med envis usikkerhed.2

På den baggrund er det i justitsministerens pressemeddelelse af15. marts 2012, som der henvises til i Jyllands-Postens artikel,anført, at stigningen i antallet af tiltaler fra 2009 til 2011 er 85pct.I den nævnte artikel fra Jyllands-Posten rejses der spørgsmålom, hvorvidt det ville være mere retvisende alene at tælle an-tallet af sager (journalnumre), hvor der er rejst sigtelse eller til-tale, således at antallet af sigtede og tiltalte personer i den en-kelte sag ville være uden betydning. Hvis man anvender dennealternative opgørelsesmetode, er der denne udvikling i antalletaf tiltaler for økonomisk kriminalitet i samme periode:

Med den alternative opgørelsesmetode, hvor der kun tælles sa-ger (journalnumre), bliver stigningen fra 2009 til 2011 såledesi stedet 89 pct.Uanset hvilken af disse opgørelsesmetoder, der anvendes, harder således været en meget betydelig fremgang i anklagemyn-dighedens sagsproduktion inden for økonomisk kriminalitet.Det bemærkes i den forbindelse, at der er en generel statistiskusikkerhed forbundet med begge opgørelsesmetoder.I Jyllands-Postens artikel anføres det, at en sag kan tælle forhundredvis og tusindvis af tiltaler, hvilket imidlertid ville kræ-ve, at der var et tilsvarende antal gerningsmænd til den sammeforbrydelse. Dette forekommer i praksis ikke.De to hændelsesforløb med henholdsvis 2.000 og 1.209 tiltaler,som omtales i artiklen, vedrører således ikke to sager, men der-imod to sagskomplekser, som hver indeholder et stort antal sa-ger. Et sagskompleks opstår, når flere sager samles og behand-les sammen, f.eks. ved ét retsmøde – eksempelvis en række sa-3

ger vedrørende indbrud, der er begået på forskellige tider ogsteder af den samme gruppe. Der kan også være tale om, at derer rejst et stort antal tiltaler, herunder et større antal ensartedetiltaler, f.eks. for bedrageri, mod en enkelt person. Et sådantsagskompleks kan indeholde hundredvis og i sjældne tilfældetusindvis af tiltaler, således som det var tilfældet i de tosagskomplekser, som omtales i artiklen.Det er således korrekt, når det i artiklen anføres, at disse tosagskomplekser forklarer en del af stigningen i antallet af tilta-ler for økonomisk kriminalitet i 2011.Det er imidlertid efter Rigsadvokatens opfattelse ikke muligt atopgøre tallene på en mere retvisende måde.Det ville således efter Rigsadvokatens opfattelse være misvi-sende at anvende antallet af sagskomplekser som et mål forsagsproduktionen. Det ville eksempelvis føre til, at etsagskompleks om adskillige tilfælde af vold, drabsforsøg ogbedrageri begået af en gruppe rockere ville tælle som én tiltale,hvilket også ville være tilfældet for en sag om et enkeltståendebutikstyveri.En sådan opgørelsesmetode baseret på antallet afsagskomplekser ville desuden gøre det umuligt at sammenligneantallet af anmeldelser med antallet af sigtelser og tiltaler.Den valgte opgørelsesmetode giver således efter Rigsadvoka-tens opfattelse det bedste billede af anklagemyndighedenssagsproduktion.Det vil altid bero på en konkret vurdering, om et antal krimi-nelle forhold skal registreres som en eller flere sigtelser. Dervil således fortsat kunne forekomme enkeltstående sager ellersagskomplekser, hvor der f.eks. er registreret et stort antal sig-telser og tiltaler mod den samme person. Afgørende for, om etstørre antal ensartede kriminelle forhold vil blive registreretsom en eller flere sigtelser, kan f.eks. være, om der er tale omflere forurettede, eller om der i øvrigt er tale om tilfælde, hvordet er nødvendigt at føre selvstændigt bevis for hvert enkeltforhold.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at spørgsmålet om politietsog anklagemyndighedens registrering af sigtelser og tiltalerblev drøftet på det seneste møde i anklagemyndighedens fag-udvalg om økonomisk kriminalitet, hvor repræsentanter forsamtlige politikredse og for de regionale statsadvokater ogStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet deltager. Påmødet blev det bl.a. tilkendegivet, at der ikke inden for de se-nere år er sket en ændring af praksis for registrering af sigtelser4

og tiltaler, herunder heller ikke for så vidt angår sagskomplek-ser, der indeholder et større antal sigtelser.”Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, har man valgt den efterRigsadvokatens opfattelse mest hensigtsmæssige og retvisende opgørel-sesmetode, og man har benyttet samme opgørelsesmetode siden indførel-sen i forbindelse med udmøntningen af flerårsaftalen for politi og ankla-gemyndighed 2003-2006.Som det endvidere fremgår, ville det ikke have medført en lavere procen-tuel fremgang i den opgjorte sagsproduktion i perioden 2009-2011, såfremtman havde valgt en opgørelsesmetode med udgangspunkt i sager (journal-numre), som det foreslås i den artikel, spørgeren henviser til. Tværtimodville denne fremgangsmåde have medført, at den opgjorte procentuellefremgang havde været større.

Spørgsmål nr. 744 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

Svar:

2008

2009

2010

2011

2008

2009

2010

2011