Spørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af ministerens pressemeddelelse om de nye regler ivåbenbekendtgørelse at, ”personer, der ved bekendtgørelsensikrafttræden er i besiddelse af et luft- eller et fjedervåben med enkaliber over 4,5 mm kan fortsat besidde dette våben, hvis de in-den for et år fra bekendtgørelsens ikrafttræden anmelder dette tilpolitiet. Anmeldelsen sker ved at udfylde en blanket og sendeblanketten til politiet. Hvis en person, der ved bekendtgørelsensikrafttræden allerede besidder et luft- og fjedervåben med en kali-ber over 4,5 mm, ønsker at bære og anvende våbnet, skal perso-nen have en våbentilladelse, et jagttegn eller få en våbenpåtegningpå sit medlemsbevis til en skytteforening”. Ministeren bedes re-degøre for, hvorfor snittet er lagt ved en kaliber på 4,5 mm ogsåset i lyset af, at det er en ikke ubetydelig stor del af den danskebefolkning, der nu må forventes at skulle have en våbentilladelseog er man i den forbindelse gearet til at sikre, at de alle kan nå atfå en våbentilladelse indenfor fristen således, at de fortsat lovligtkan bruge deres våben, når anmeldelsesfristen udløber?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:”Rigspolitiet kan oplyse, at der i de senere år er sket en betydeligudvikling inden for luft- og fjedervåben. Rigspolitiet har såledesfået kendskab til luft- og fjedervåben i Danmark ikke kun i kaliber4,5 millimeter, men også i kalibre helt op til 12,7 millimeter medudgangshastigheder, der giver det afskudte projektil en anslags-energi svarende til politiets tidligere tjenestevåben (Walther PP,kaliber 7,65 millimeter). Hastigheden, hvormed projektilet affy-res, er således blevet betydeligt forøget, hvorved skadevirknin-gerne heraf tilsvarende er blevet forøget. Hertil kommer, at det ererfaringen, at bl.a. rockere i midten af 2000’erne erhvervede dekraftige luft- og fjedervåben, idet disse frit kunne erhverves, så-fremt den pågældende var over 18 år. Herved undgik rockere atskulle vandelsgodkendes – hvilket de som følge af en kriminelfortid ikke ville kunne blive – i forbindelse med ansøgning omvåbentilladelse, som følge af jagttegn eller i regi af en skyttefore-ning.På denne baggrund har Rigspolitiet i samarbejde med Justitsmini-steriet gjort sig grundige overvejelser i forbindelse med forbere-delserne af en ændring af våbenbekendtgørelsen, hvorved kraftigeluft- og fjedervåben inddrages under våbenlovens kontrolordning.I den forbindelse er det blandet andet overvejet, hvorvidt af-grænsningen skulle finde sted ud fra anslagsenergi (joule) ellerved en kalibergrænse, samt hvor grænsen skulle ligge.2

I den anledning er der blandt andet indhentet erfaringer fra Norgeog Sverige, hvor kraftige luft- og fjedervåben i flere år har væretomfattet af landenes våbenlovgivning. Det fremgår af oplysnin-gerne fra Norge, at det norske forbud på området oprindeligt varbaseret på en joulegrænse, som dog i dag er erstattet af en kali-bergrænse, hvor luft- og fjedervåben større end 4,5 millimeter eromfattet af den norske kontrolordning. Det svenske forbud på om-rådet er derimod baseret på en joulegrænse. Både de norske ogsvenske myndigheder har tilkendegivet, at det i praksis har vistsig vanskeligt at håndhæve en joulegrænse, idet det er forbundetmed vanskeligheder for især våbenindehaverne at skaffe sig kor-rekte oplysninger om et givent våbens mundingshastighed, da vå-benhandlere ikke altid oplyser et våbens anslagsenergi.På denne baggrund, herunder særligt af retshåndhævelsesmæssigeårsager og af hensyn til borgernes retssikkerhed, blev det besluttetat fastsætte en kalibergrænse og ikke en anslagsenergigrænse,omend en anslagsenergigrænse ville have været et mere præcistfarlighedskriterium. Det bemærkes, at anslagsenergien i givet faldskulle have været målt med en kronograf, hvilket ville påføre vå-benindehaverne ekstra omkostninger.For så vidt angår farlighedsvurderingen af forskellige størrelser afluft- og fjedervåben har Rigspolitiet, Kriminalteknisk Center, isamarbejde med de retsmedicinske institutter udarbejdet en gene-rel farlighedsvurdering af projektiler afgivet fra våben. Af dennevurdering fremgår blandt andet, at projektiler med en kaliber på4,5 millimeter til 11,4 millimeter, der i anslagsøjeblikket har enhastighed på over 80 meter pr. sekund (for kaliber 4,5 millimeterlufthagl dog over 100 meter pr. sekund) og dermed så stor hastig-hed, at de gennembryder huden, må anses for at være potentiellivsfarlige og dermed dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisa-tionen afgørende for at afgøre livsfarligheden. Det bemærkes her-til, at luft- og fjedervåben fra kaliber 4,5 millimeter til 12,7 milli-meter alle har en anslagshastighed mellem 100 og 350 meter pr.sekund.Det kan nævnes, at en kondiløber i Bernstorffsparken nord forKøbenhavn i efteråret 2010 blev ramt af flere skud med blyhaglfra et luftgevær i kaliber 5,5 millimeter. Ét af disse hagl ramte denpågældende lige over lænden, hvor haglet gennemtrængte be-klædningen og fortsatte diagonalt gennem kroppen, hvor det blevsikret under huden i modsatte side.Det har endvidere indgået i overvejelserne om, hvor kalibergræn-sen skulle fastsættes, at det er Rigspolitiets vurdering, at der iDanmark findes adskillige tusinder luft- og fjedervåben i kaliber4,5 millimeter. Det er dog vurderingen, at det kun er et fåtal afdisse luft- og fjedervåben, der har særlig kraftig anslagsenergi(300-350 meter pr. sekund), hvorfor de fleste luft- og fjedervåben3

i Danmark i kaliber 4,5 millimeter efter Rigspolitiets vurderingikke kan anses for kraftige luft- og fjedervåben.På denne baggrund er det Rigspolitiets opfattelse, at det er for-svarligt at fastsætte kalibergrænsen til 4,5 millimeter. Dertilkommer, at luft- og fjedervåben med en kaliber på 5,5 millimeterog derover i flere tilfælde vil være kraftigere end eksempelvis ensalonriffel i kaliber .22 (5,56 millimeter), og risikoen for at forår-sage væsentlig skade vil som udgangspunkt være forøget ved brugaf sådanne våben.Rigspolitiet har primo maj 2012 til politikredsene sendt en udfør-lig vejledning i behandling af sager om besiddelse, herunder fort-sat besiddelse af kraftige luft- og fjedervåben erhvervet før den 1.juni 2012, samt ansøgninger om anvendelse af kraftige luft- ogfjedervåben omfattet af kontrolordningen.Personer, der den 1. juni 2012 allerede er i besiddelse af et luft-og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 millimeter, kan såle-des fortsat besidde dette våben. Personer, der fortsat ønsker at be-sidde luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 millime-ter, skal dog inden den 1. juni 2013 anmelde dette til politiet. Be-handlingen af disse anmeldelser forventes ikke at være særligtressourcekrævende for politikredsene. Hertil kommer, at anmel-delserne forventeligt vil være spredt ud over et helt år. Det kandog ikke afvises, at der i spidsbelastningsperioder vil opstå en visforsinkelse i behandlingen af anmeldelserne.Personer, der (fortsat) vil kunne bære og anvende et luft- og fje-dervåben med en kaliber større end 4,5 millimeter skal fremoverhave et gyldigt jagttegn eller være medlem af en skytteforeningog have en våbenpåtegning på sit medlemsbevis. Kun i helt særli-ge tilfælde vil politiet kunne imødekomme en ansøgning om tilla-delse til at erhverve, bære og anvende luft- og fjedervåben med enkaliber større end 4,5 millimeter, såfremt dette ikke sker som led ijagtudøvelse eller i regi af skytteforeninger. Antallet af ansøgnin-ger til politiet om tilladelse til at bære og anvende luft- og fjeder-våben med en kaliber større end 4,5 millimeter forventes såledesat være relativt begrænset.Det må således forventes, at en stor del af de personer, der i dager i besiddelse af et luft- og fjedervåben med en kaliber større end4,5 millimeter, fremover ikke vil kunne anvende deres våben,men alene besidde dette.”