Spørgsmål nr. 733 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Under henvisning til den kommende ændring af våbenbe-kendtgørelsen bedes ministeren redegøre nærmere for forløbetomkring tilblivelsen af ændringsbekendtgørelsen, herunder be-des ministeren redegøre for, om det ikke er kutyme, at Folke-tingets Retsudvalg modtager en orientering om kommendeændringer i bekendtgørelser på Justitsministeriets område her-under at udvalget får en kopi af udkastet til bekendtgørelse?”

Svar:

Bekendtgørelse nr. 355 af 20. april 2012 om ændring af bekendtgørelse omvåben og ammunition mv. er udstedt med hjemmel i bl.a. våbenlovens § 1,stk. 5, hvorefter justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at detgenerelle forbud mod våben også skal gælde for luft- og fjederbøsser.Våbenloven giver således ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler-ne, og jeg kan om forløbet omkring selve tilblivelsen af ændringsbekendt-gørelsen oplyse, at Justitsministeriet siden slutningen af halvfemserne hararbejdet på en ændring af reglerne om luft- og fjedervåben.Med hensyn til forløbet i de senere år kan det oplyses, at Justitsministerietved brev af 19. december 2007 sendte et tidligere udkast til ændring af vå-benbekendtgørelsen i høring. Efter udkastet skulle ethvert luft- og fjeder-våben med en anslagsenergi ved mundingen på over 10 joule omfattes afvåbenlovens kontrolordning. Baggrunden for udkastet var, at der også pådette tidspunkt forelå oplysninger fra Rigspolitiet om, at der i de senere årer kommet luftvåben på markedet, som må anses for lige så kraftige somegentlige skydevåben.I forbindelse med høringen over bekendtgørelsesudkastet anførte flere hø-ringsparter imidlertid, at det ville være praktisk umuligt at administrere enjoulegrænse, bl.a. fordi der vil være forskel på anslagsværdien for detsamme luftvåben alt efter, hvilke type ammunition der anvendes. Der blevendvidere peget på, at der findes luftvåben på markedet, hvor våbeninde-haveren selv kan regulere våbnets mundingshastighed og dermed regulereanslagsenergien. Herudover anførtes det, at der forhandles luftvåben, hvoranslagsenergien for luftvåbnet ikke er oplyst, hvorfor det vil kræve en så-kaldt kronograf at beregne denne værdi. Det er imidlertid de færreste vå-benindehavere eller -handlere, der er i besiddelse af et sådant apparat.

De indkomne høringssvar gav Justitsministeriet anledning til at overvejeproblemstillingen nærmere for at sikre, at de påtænkte regler også vilkomme til at opfylde det ønskede formål. Der blev i den forbindelse tilligeindhentet oplysninger om, hvilke erfaringer man har gjort sig i Sverige ogNorge, der anvender henholdsvis en joule- og en kalibergrænse for så vidtangår særligt kraftige luft- og fjedervåben.Bl.a. på den baggrund oplyste min forgænger i øvrigt den 26. oktober 2010i en besvarelse af spørgsmål nr. S 167, som medlem af Folketinget, og minnuværende ministerkollega, Karen Hækkerup (S) havde stillet til justitsmi-nisteren, at Justitsministeriet i samarbejde med Rigspolitiet aktuelt var vedat overveje, hvordan de kraftigste luftvåben kan sidestilles med egentligeskydevåben, og at et nyt udkast til ændring af våbenbekendtgørelsen villeblive sendt i høring, når disse overvejelser var tilendebragt.Det nye udkast til ændring af våbenbekendtgørelsen blev sendt i høringden 8. marts 2011. Efter udkastet skulle luft- og fjedervåben med en størrekaliber end 4,5 mm omfattes af våbenlovens kontrolordning. Kalibergræn-sen er fastsat i samarbejde med Rigspolitiet og baserer sig på Rigspolitietsfaglige vurdering af, hvilke luft- og fjedervåben der er lige så kraftige somegentlige skydevåben og derfor efter Rigspolitiets samlede vurdering børomfattes af våbenlovens kontrolordning.Ved denne faglige vurdering har Rigspolitiet lagt vægt, hvor farlige de for-skellige størrelser af luft- og fjedervåben er. Rigspolitiet, KriminaltekniskCenter, har i et samarbejde med de retsmedicinske institutter udarbejdet engenerel farlighedsvurdering af projektiler afgivet fra våben. Af denne vur-dering fremgår bl.a., at projektiler med en kaliber 4,5 mm til 11,4 mm i an-slagsøjeblikket har en hastighed på over 80 meter pr. sekund (for kaliber4,5 mm lufthagl dog over 100 meter pr. sekund). Dette er så høj en hastig-hed, at projektilerne kan gennembryde huden, og de må anses for at værepotentielt livsfarlige. Ifølge Rigspolitiet har luft- og fjedervåben fra kaliber4,5 mm til 12,7 mm alle en anslagshastighed mellem 100 og 350 meter pr.sekund. Det er kun et fåtal af luft- og fjedervåben med en kaliber på 4,5mm, der har særlig kraftig anslagsenergi, og det er Rigspolitiets opfattelse,at det er forsvarligt at fastsætte kalibergrænsen til over 4,5 mm.Jeg kan i den forbindelse også henvise til min samtidige besvarelse afspørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a.fremgår af den udtalelse, Justitsministeriet har indhentet fra Rigspolitiet tilbrug for besvarelsen, at der i de senere år er sket en betydelig udvikling3

inden for luft- og fjedervåben, og at det er Rigspolitiets erfaring, at bl.a.rockere i midten af 2000’erne erhvervede de kraftige luft- og fjedervåben,idet de frit kunne erhverves, såfremt den pågældende var over 18 år. Her-ved undgik rockere at skulle vandelsgodkendes – hvilket de som følge afen kriminel fortid ikke ville kunne blive – i forbindelse med en ansøgningom våbentilladelse, som følge af jagttegn eller i regi af en skytteforening.Det er på baggrund af det udkast, som den tidligere regering sendte i hø-ring i marts måned 2011, at jeg den 20. april 2012 har udstedt bekendtgø-relse nr. 355 om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition mv.Indholdet af bekendtgørelsen flugter således med det udkast til bekendtgø-relse, der blev sendt i høring. Justitsministeriet har som følge af de ind-komne høringssvar foretaget enkelte korrektioner i udkastet. Der er i denendelige bekendtgørelse bl.a. indsat et nyt stk. 2 i § 1 a, som præciserer, atalene piber og løb med større kaliber end 4,5 mm er omfattet af våbenlo-vens § 1, stk. 1, nr. 2.Jeg kan endvidere oplyse, at der ikke er nogen fast praksis for, at Folketin-gets Retsudvalg bliver orienteret om kommende ændringer af bekendtgø-relser på Justitsministeriets område, eventuelt i form af en kopi af udkastettil bekendtgørelse, når det sendes i høring. Efter en konkret vurdering sen-der Justitsministeriet udkast til nye bekendtgørelser til Folketingets Rets-udvalg til orientering. Dette er navnlig tilfældet, hvis udvalget tidligere harstillet spørgsmål til sagen.