Spørgsmål nr. 719 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Med baggrund i ministerens svar på spørgsmål nr. S 2960 be-des ministeren tilkendegive om han vil indhente en udtalelsefra Rigsadvokaten, jf. svarets pkt. 1, hvor det fremgår, at svaretpå spørgsmålet ikke kan besvares fyldestgørende uden en så-dan redegørelse.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. I spørgsmålet henvises til spørgsmål nr. S 2960, hvor spør-geren bl.a. har anmodet justitsministeren om at iværksætte engrundig undersøgelse af årsagerne til, at mere end hver fjerdesigtelse mod chefer for illegalt arbejde siden 2004 er blevethenlagt. Jeg forstår spørgsmålet således, at der sigtes til regler-ne i udlændingeloven om beskæftigelse af udenlandsk arbejds-kraft.Jeg kan i den anledning oplyse, at en arbejdsgivers ulovligebeskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft straffes efter udlæn-dingelovens § 59, stk. 4. Det følger således af denne bestem-melse, at den, som beskæftiger en udlænding uden den fornød-ne arbejdstilladelse eller i strid med de betingelser, der er fast-sat for en arbejdstilladelse, straffes med bøde eller fængsel ind-til 2 år.

2.

Rigsadvokaturen har med henblik på at belyse, hvordan sa-ger om overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, afgøres,foretaget et udtræk af politiets sagsstyringssystem (POLSAS),der bl.a. viser antal anmeldelser, sigtelser og afgørelser på det-te område i perioden fra 2004 til 2011. Tallene er indsat i bilag1 (tabel 1-4), som er vedlagt.Som det fremgår heraf (tabel 1), blev der i perioden fra 2004 til2011 indgivet i alt 2.565 anmeldelser om overtrædelse af ud-lændingelovens § 59, stk. 4. Der blev i samme periode rejst2.383 sigtelser for overtrædelse af bestemmelsen (tabel 2). An-tallet af afgørelser (både fældende og ikke-fældende) var i pe-rioden 2.237 (tabel 3). Antal sager, der er sluttet uden, at derhar været rejst sigtelse i sagen (henlagte sager), var i perioden419 (tabel 4).Det bemærkes, at det ikke på baggrund af de vedlagte tabellerer muligt at angive, hvor mange af de anmeldte sager i det en-2

kelte år der f.eks. har ført til tiltalerejsning og domfældelse.Dette skyldes, at der ikke nødvendigvis er rejst tiltale eller af-sagt dom samme år, som anmeldelsen er modtaget.

3.

Som det fremgår af tabel 3, blev der i perioden fra 2004 til2011 truffet 1.464 fældende afgørelser. Der er bl.a. tale om 577domme, herunder indenretlige bødevedtagelser, og 780 uden-retlige bødevedtagelser.773 af de i alt 2.237 afgørelser er ikke-fældende. I 154 tilfældeer den tiltalte blevet frifundet ved dom. Anklagemyndighedenhar endvidere i 614 tilfælde opgivet påtale i medfør af retsple-jelovens § 721. Efter denne bestemmelse kan påtale i en sagopgives, og forfølgningen af sagen derved indstilles, hvis sig-telsen f.eks. har vist sig at være grundløs, eller videre forfølg-ning ikke kan ventes at føre til, at den sigtede findes skyldig.Der kan endelig henvises til tabel 4, hvor antallet af de sager,som i perioden fra 2004 til 2011 er blevet sluttet i medfør afbestemmelsen i retsplejelovens § 749, er angivet. Efter retsple-jelovens § 749, stk. 1, kan politiet afvise en anmeldelse, hvisder ikke findes grundlag for at indlede efterforskning. Det føl-ger endvidere af § 749, stk. 2, at hvis der er indledt efterforsk-ning, og det efterfølgende viser sig, at der ikke er grundlag forat fortsætte efterforskningen, kan denne indstilles, såfremt derikke er rejst sigtelse i sagen.Som det fremgår af tabel 4, er i alt 419 af de 2.565 anmeldel-ser, der er modtaget fra 2004-2011, blevet henlagt i medfør afretsplejelovens § 749. Dette udgør i alt 16 pct. af de modtagneanmeldelser. Det bemærkes i den forbindelse, at i 2010 og2011 er henholdsvis 8 pct. og 10 pct. af de indgivne anmeldel-ser blevet henlagt. Bortset fra 2004, hvor 7 pct. af anmeldel-serne blev henlagt, er andelen af henlagte sager i de sidste to årsåledes væsentlig lavere end de foregående år.

4.

Ud fra de vedlagte tabeller er det ikke muligt på tilsvarendevis at angive, hvor stor en andel af sigtelserne, der påtaleopgi-ves efter retsplejelovens § 721. Dette skyldes, at i modsætningtil en henlæggelse, der altid registreres samme år som anmel-delsen, registreres en påtaleopgivelse det år, hvor afgørelsenherom træffes, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldendemed det år, hvor der er rejst sigtelse.I hele perioden fra 2004 til 2011 blev der rejst 2.383 sigtelser,og i samme periode blev 614 sigtelser påtaleopgivet. Antalletaf påtaleopgivelser for de enkelte år ligger noget højere i peri-oden fra 2007 til 2010 (mellem 92 og 118 påtaleopgivelser)end eksempelvis 2011, hvor tallet er nede på 42.

Sammenlægges det samlede antal påtaleopgivelser (614) medantallet af henlagte sager (419), er der således i perioden fra2004 til 2011 i alt 1.033 sager, som enten er henlagt eller påta-leopgivet. Det bemærkes i den forbindelse, at dette samlede talligger noget lavere i 2011, hvor 71 sager blev henlagt eller på-taleopgivet, sammenlignet med de foregående år, hvor talletvar noget højere. I 2010 var antallet således 117, og i både2009 og 2008 var antallet 165 sager.

5.

I sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4,beror det – ligesom i andre straffesager – på en konkret vurde-ring af den enkelte sags omstændigheder, om der er grundlagfor at rejse tiltale mv., eller om sigtelsen må opgives, eller ef-terforskningen indstilles. Der henvises i den forbindelse ogsåtil objektivitetsprincippet i retsplejelovens § 96, stk. 1, hvoref-ter anklagemyndigheden både skal påse, at strafskyldige dragestil ansvar, og at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det ikke ved ovennævn-te elektroniske udtræk af politiets sagsstyringssystem er muligtat tilvejebringe oplysninger om, hvilke konkrete omstændighe-der der i de enkelte sager har været udslagsgivende for sagensafgørelse. Dette vil forudsætte en ressourcekrævende manuelgennemgang i politikredsene af samtlige sager på dette områ-de, som jeg på det foreliggende grundlag ikke har fundet an-ledning til at iværksætte.Jeg skal dog bemærke, at der den 1. maj 2004 i forbindelsemed udvidelsen af EU til at omfatte otte østeuropæiske landeblev indført en national overgangsordning for arbejdstagere fradisse nye EU-lande. Overgangsordningen indebar, at statsbor-gere fra de pågældende lande ikke kunne tage lønnet beskæfti-gelse i Danmark, før de havde fået en opholdstilladelse. Senereskete der en udfasning af overgangsordningen, som blev ende-lig ophævet den 1. maj 2009. Overgangsordningen var kungældende for arbejdstagere og ikke for personer, som ønskedeat etablere sig som selvstændige erhvervsdrivende i Danmark,eller som ønskede at levere tjenesteydelser her i landet.Det kan ikke udelukkes, at nogle af de anmeldelser, der i denneperiode blev foretaget under henvisning til overgangsordnin-gen, efter en nærmere konkret vurdering har vist sig at vedrørepersoner, som lovligt kunne arbejde her i landet. Dette kan så-ledes være en af forklaringerne på, at det samlede antal hen-læggelser og påtaleopgivelser i nogle år har ligget højere, endtilfældet har været i de seneste to år, herunder navnlig i 2011.

6.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at politi og anklagemyn-dighed er meget opmærksom på sager om arbejdsgiveres an-vendelse af ulovlig arbejdskraft, og der bliver selvsagt rejst til-4

tale – eller sagen søges afgjort med bødeforelæg – i det om-fang det skønnes, at der er udsigt til en domfældelse.I forhold til den fremadrettede indsats skal jeg også henvise tilfinanslovsaftalen for 2012, hvor indsatsen mod social dumpinger blevet styrket med en række konkrete initiativer, som bl.a.skal sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere over-holder lovgivningen. På den baggrund er der bl.a. indgået ensamarbejdsaftale mellem politiet og Arbejdstilsynet om be-handling af disse sager med henblik på at sikre, at myndighe-derne har den nødvendige kontakt for at kunne reagere koordi-neret, hurtigt og konsekvent over for udenlandske virksomhe-der.En styrket politiindsats over for social dumping, herunder rets-forfølgning af de arbejdsgivere, som anvender ulovlig arbejds-kraft, vil samtidig indebære et styrket fokus i anklagemyndig-heden på behandlingen af disse sager. Jeg kan i den forbindelsetilføje, at anklagemyndighedens behandling af disse sager vilblive drøftet på det førstkommende møde i anklagemyndighe-dens fagudvalg om særlovskriminalitet, hvor bl.a. alle politi-kredse er repræsenteret.”