Spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for den politiske beslutningsprocesvedrørende beslutningen af retsforfølgning af eventuelle spio-ner, som blev relevant efter den kolde krigs ophør, herunderom og hvornår PET påbegyndte hhv. opgav efterforskningen?”

Svar:

Som bekendt er det i Danmark politiet og anklagemyndigheden, der efter-forsker sager om strafbare forhold og tager stilling til, om der skal rejsestiltale.Hvis der med spørgsmålet sigtes til Politiets Efterretningstjenestes efter-forskning baseret på materiale fra det såkaldte Rosenholz-arkiv, kan derbl.a. henvises til beskrivelsen i Dansk Institut for Internationale Studiers(DIIS) udredning ”Danmark under Den Kolde Krig”, bind 3, side 413 ff.,hvoraf der bl.a. fremgår følgende:”DIIS har i PET’s arkiv haft adgang til et materiale om det østtyske MfS’(Stasis) udlandsafdeling HVA’s efterretningsvirksomhed i Danmark. Mate-rialet udgør en dansk delmængde af det meget omtalte Rosenholz-arkiv,også kaldet Rosewood, som for det til Danmark udleverede materialesvedkommende består af udskrifter fra Stasis kartotekskort over dels agen-ter, dels personer, som er registreret i agenternes omgivelser, men som ikkeer klassificeret som agenter af Stasi. Udredningens behandling af dettesagskompleks er primært sket på grundlag af de sager, som PET har opret-tet på de enkelte personer. I forbindelse med PET’s sagsbehandling er der ide fleste tilfælde gennemført afhøringer af de pågældende, også i det flertalaf sager, hvor der ikke er rejst sigtelse mod dem. Den kendteste sag er densåkaldte Lenz-sag, hvori der har været rejst sigtelse. Sagen endte med, attiltalen mod anklagede blev frafaldet på grund af forældelse. I henhold tilStasis egne optegnelser og egne kategoriseringer på kartotekskortene havdeman inden for en periode, der strakte sig fra 1972 til 1988 ca. 26 personer iagentkategorien og 9 personer opført på agenternes kort i kategorien af re-gistrerede personer. Disse kategorier og inddelinger er som sagt Stasis eg-ne, hvilket indebærer, at de personer, som Stasi kalder agenter, ikke nød-vendigvis er agenter i dansk straffelovs forstand. I dansk straffelov forud-sættes det således, at den pågældende skal have været klar over, eller havehaft grund til at være klar over, at han samarbejdede med en fremmed ef-terretningstjeneste. […]Undersøgelser.Sagerne er blevet undersøgt af danske myndigheder, ogbortset fra en enkelt, den kendte Lenz-sag, har ingen af Rosenholz-sagerne2

rummet et sådant materiale, at der blev fundet basis for tiltalerejsning, ogkun i et tilfælde basis for sigtelse, nemlig Lenz’ mor. Der er foretaget poli-timæssig efterforskning også i samarbejde med udenlandske myndigheder,hvilket i hvert fald har bidraget til opklaring af identitetsmæssige misfor-ståelser. Videregående og mere dybtgående undersøgelser har været umu-liggjort af, at østtyskerne ved HVA’s endelige ophør i 1990 makulerede el-ler på anden måde bortskaffede de sagsakter, der var underlaget for Rosen-holz-kartotekets oplysninger.”