Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:11. juli 2012Kontor: PolitikontoretSagsbeh: Jenny Lyngsø Øster-gaardSagsnr.: 2012-0030-0741Dok.:413371
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 690 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2012. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov/Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 690 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, om det vil være muligt, at politiet selvkan tage en blodprøve på stedet i stedet for at skulle køre denalkoholpåvirkede bilist til en læge?”Svar:
1.
Regler om foretagelse af legemsindgreb findes i retsplejelovens kapitel72. Efter retsplejelovens § 792 e, stk. 3, jf. § 792, stk. 1, nr. 2, må en le-gemsundersøgelse – herunder udtagelse af blodprøve – kun foretages un-der medvirken af en læge.Retsplejeloven regulerer ikke spørgsmålet om, hvorvidt lægen selv skaludføre indgrebet, eller om dette kan udføres af andet sundhedspersonaleunder lægens tilsyn og på dennes ansvar. Det fremgår imidlertid af forar-bejderne til retsplejelovens § 792 e, stk. 3, (Folketingstidende 1988/89, til-læg A, sp. 2251), at det må afhænge af en vurdering af indgrebets art ogkarakter, hvorvidt indgrebet kan udføres af andet sundhedspersonale.Særligt for så vidt angår udtagelse af spytprøver er der i retsplejelovens §792 e, stk. 3, tilføjet en undtagelse til hovedreglen om lægelig medvirken,således at politiet kan udtage spytprøver uden en læges medvirken.Det er i forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 2004/05, tillægA, s. 498) om baggrunden for denne bestemmelse anført, at udtagelse af enspytprøve fra mundhulen ved brug af en vatpind udgør en sådan mindreindgribende kategori af legemsundersøgelse end eksempelvis udtagelse afen blodprøve, at det er forsvarligt at fravige kravet om lægelig medvirken.Det forudsættes dog, at en læge tilkaldes, hvis sigtede fysisk modsætter sigindgrebet.2.
Ud over retsplejelovens bestemmelser er der i færdselsloven fastsat sær-lige regler om udtagelse af bl.a. blod- og urinprøver fra personer, der mis-tænkes for spirituskørsel.Det følger således af færdselslovens § 55, stk. 2, at politiet kan fremstilleen person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at anta-ge, at han har overtrådt § 53 (spirituskørsel) eller § 54, stk. 1, 2 eller 3(kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.),2
eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve,spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse.Færdselsloven regulerer – ligesom retsplejeloven – ikke spørgsmålet om,hvorvidt politiet selv kan udtage blodprøve. Det fremgår imidlertid ud-trykkeligt af forarbejderne til færdselslovens § 55, stk. 2, (Folketingstiden-de 1975/76, tillæg B, sp. 1874), at det ikke var hensigten at give politietadgang til at lade andre personer end sundhedspersonale (medicinalperso-nale), der er uddannet hertil, foretage selve prøvetagningen.Der kan i den forbindelse henvises til afgørelsen optrykt i Ugeskrift forRetsvæsen 1991 side 875, hvor Vestre Landsret afviste at lægge bevis-mæssig vægt på en blodprøve, der var udtaget af sygeplejerske, som varægtefælle til den politiassistent, der havde standset bilisten, som mistænk-tes for spirituskørsel. Landsretten henviste til, at sygeplejersken havde ud-taget blodprøven som privatperson og således ikke under en læges instruk-tion og ansvar.Det er på baggrund af ovenstående Justitsministeriets opfattelse, at der ef-ter de gældende regler ikke er hjemmel til at overlade det til polititjene-stemænd selv at udtage blodprøve fra personer, der mistænkes for spiritus-kørsel.
3