Retsudvalget 2011-12
REU Alm.del
Offentligt
1046459_0001.png
1046459_0002.png
1046459_0003.png
Folketingets Retsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 25. november 2011
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
MJH/ J.nr. 2011-6646
Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 24. oktober 2011følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 62 (REU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 62:”Vil ministeren kommentere artiklerne "Fik ikke besked om far var død" (lagtpå folketidende.dk den 30. juni 2010 kl. 19.12) og "Hørte først far var død 25dage efter begravelsen" (lagt på bt.dk, den 29. juni 2010, kl. 18:50)? Af artik-lerne fremgår bl.a., at hverken præst, bedemand, graver, politi, kommuneeller andre tilsyneladende har haft pligt til at kontakte den afdødes børn ellersøskende og at disse, som i dette tilfælde, risikerer intet at høre om dødsfal-det før efter begravelsen, hvis eksempelvis afdødes samlever ikke tagerinitiativ til, at børn, søskende mfl. kontaktes i tide. Vil ministeren i sin kom-mentering af artiklerne særligt redegøre for om der i den nugældende lov-givningen ikke er taget stilling til denne problemstilling og vil ministeren i falden sådan pligt ikke gælder i dag tage skridt til, at der kan indføres en pligt formyndigheder eller andre, f.eks. bedemanden, til at underrette afdødes børn,søskende mfl.?”
Svar:Ifølge artiklerne ”Fik ikke besked om far var død” og ”Hørte først at far vardød 25 dage efter begravelsen” er afdøde blevet begravet uden nære pårø-rendes kendskab, da den afdødes samlever ikke fortalte de øvrige nærepårørende om personens død.Jeg kan oplyse, at jeg til besvarelsen i forhold til lovgivningen på områdethar anmodet Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse samt Økonomi- og Indenrigsministeriet om bidrag. Af bidrage-
2
ne fremgår det, at der ikke er regler for, at myndigheder eller andre har pligttil at underrette børn eller søskende mfl. i forbindelse med dødsfald.Endvidere kan jeg oplyse, at som opfølgning på spørgsmål nr. 116 (REUAlm. del.) af 9. december 2010, som omhandlede orientering af pårørende iforbindelse med dødsfald, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående afJustitsministeriet, Kirkeministeriet, det daværende Indenrigs- og Sundheds-ministerium, KL samt det daværende Socialministerium. Arbejdsgruppenskulle se på behovet for at udarbejde en fælles vejledning, som kunne bru-ges af myndighederne i forbindelse med orientering af pårørende om døds-fald.Som led i arbejdet er det blevet undersøgt, hvordan politiet, kommunerne oghospitaler underretter pårørende.Hvor det er politiet, der underretter om dødsfald, har Justitsministeriet oplyst,at politiet forsøger at fastlægge identiteten på de nærmeste pårørende viaen søgning i Det Centrale Personregister (CPR-Registret). I de tilfælde, hvorCPR-Registret ikke indeholder oplysninger om nærmeste pårørende, søgesder oplysninger på afdødes hjemkommunes folkeregister, som kan være ibesiddelse af registreringer af ældre dato.Når de nærmeste pårørende er fundet, kører en patruljevogn til deres adres-se. Ved politiets underretning aftales det som udgangspunkt, at nærmestepårørende underretter den øvrige familie. Hvis der ikke er kontakt mellem deforskellige familiemedlemmer, foretager politiet dog den videre underretningud fra de oplysninger, der tilvejebringes på adressen.Danske Regioner har vedrørende procedurer ved dødsfald på hospitalerneoplyst, at hvis hospitalerne ikke kender til afdødes pårørende via oplysningeri patientens journaler, kontakter hospitalet politiet eller den afdødes bopæls-kommune, som via deres procedurer forsøger at finde frem til pårørende tilden afdøde.KL har oplyst, at der også er procedurer i kommunerne for, hvordan de lederefter pårørende til afdøde personer. Kommunerne kigger bl.a. i deres internearkiver eller CPR-Registret. De kan også tage kontakt til den kommune, hvorden afdøde blev født.På baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen er det Social- og Integrationsmini-steriets vurdering, at de forskellige myndigheder allerede har de fornødnefaste procedurer for, hvordan pårørende kontaktes i forbindelse med døds-fald, og at der således ikke er behov for at udarbejde en fælles vejledning.Jeg har på baggrund af ovenstående ikke planer om at tage yderligere initia-tiver på området.
3
Karen Hækkerup/ Eva Pedersen